mboost-dp1

Intel

Portugal køber en halv million Classmates

- Via Physorg - , redigeret af Emil , indsendt af zin

Efter først at have været en del af One Laptop Per Child (OPLC)-projektet, som de senere meldte sig ud af, så har Intel fokuseret på deres egen budget-laptop, Classmate.

Nu er det lykkedes Intel at indgå en aftale med Portugal, der i et hug næsten indhenter konkurrenten OLPC’s XO-computer i antallet af bestillinger. Portugal har tilkendegivet, at de vil investere i 500.000 Classmates, der skal anvendes i de portugisiske folkeskoler. OLPC har afsat ca. 600.000 XO-computere.

De mange computere vi blive tilbudt de yngre klasser i skolerne, hvor forældrene så skal købe dem. Der er endnu ingen detaljer om prisen.





Gå til bund
Gravatar #1 - Stente
31. jul. 2008 13:24
Mig der misforstår noget her, men hvis forældrene skal købe dem, hvad er pointen så med at bestille 500.000?
Gravatar #2 - MiniatureZeus
31. jul. 2008 13:38
#1 Når Portugal køber 500.000 maskiner på én gang, så bliver stykprisen pr. maskine angiveligt meget lille i forhold til hvis hr. Jesusen (De hedder vel ikke Jensen i portugal...) skulle ud og investere i maskinen, ergo kan forbrugeren (igen hr. Jesusen) købe maskinen billigere, hvilket vil få flere til at købe den. Desuden kunne man forestille sig, at regeringen kan få både meget billige forsikringer og support-aftaler, iforhold til hvis hr. Jesusen skulle ud og investere i sådan nogle selv.
Gravatar #3 - Chillyskye
31. jul. 2008 13:53
#2 tror du har helt ret i den antagelse, det er ihvertfald hvis ikke årsagen, så en sidegevinst.
Nu ved jeg ikke hvor mange børn der bor i Portugal, som går i folkeskole, men 500.000 er vel til at få afsat, da dette stunt sikkert gør en computer til et mere eller mindre oblikatorisk værktøj som folkeskole-elev i Portugal fremover.
Og så er et vel blot et tilbud om at kunne købe en billig bærbar, til dem som ikke har råd til en af de mere fancy af slagsen.

Godt initiativ synes jeg, det er på tide at folkeskolerne gør en PC til et lige så nødvendigt værktøj som en passer var, da jeg gik i folkeskole.
Eneste forskel er fra dengangs passere, kladehæfter og gu' ved hvad, at PC'en bliver en stor del af disse børns liv fremover, på den ene eller anden måde. Det kunne man ikke sige om mit passersæt, som stadig ligger og samler støv et eller andet sted i mine forældres gemmer.
Gravatar #4 - MEGAMASTER4000
31. jul. 2008 13:55
Lige da jeg så overskriften tænkte jeg: "Hmm, det må sku da være ulovligt"

:)
Gravatar #5 - El_Coyote
31. jul. 2008 14:23
#4
Jeg syntes nu nok det ville være en bedre ide at bestille 500.000 Playmates istedet for Classmates ;)
Gravatar #6 - Palnatoke
31. jul. 2008 15:06
#5 saa flyttede jeg til Portugal med det samme :P
Gravatar #7 - nerdgirl.dk
31. jul. 2008 15:27
Når man læser specifikationerne, står der ud for OS: Windows* XP Pro / Linux*

Men jeg kan ikke gennemskue om det er med dualboot, eller man vælger hvad man vil have... (håber det første er tilfældet)...

Uanset hvad, er det da flot de har overvejet begge dele.
Gravatar #8 - icebreaker
31. jul. 2008 16:05
Den er også pæn ud synes jeg.

Focus på uddannelse skal altid være første priotet.
Gravatar #9 - energiie
31. jul. 2008 17:07
OPLC)-projektet - One per laptop child?
Gravatar #10 - zin
1. aug. 2008 06:46
#7: Så vidt jeg ved kan man vælge hvad OS man vil have ved indkøb. XP er en smule dyrere end Linux, naturligvis - dog tror jeg ikke man kan udelukke en dualboot mulighed.
#9: Ja.
Gravatar #11 - sio2
1. aug. 2008 06:53
Hvis man køber 1 er prisen 449,00 $ på Amazone.com

Men mon ikke Portugal har fået en pris de ikke kan sige nej til?
Gravatar #12 - Udlandsdansker
1. aug. 2008 09:32
De specialbyggede undervisnings-PC'ere til Portugal er indtil videre Intels største enkelt-ordre af billige bærbare PC'ere og repræsenterer en værdi af 188 US $ stykket.

Portugisiske forældre vil maksimalt skulle betale 50 euro for computeren, og for de økonomisk dårligst stillede familier i Portugal vil PC'en til børn blive stillet til rådighed gratis.

Der bygges endvidere en fabrik i Portugal til produktion af pc'erne.

Læs hele artiklen hos Portugalnyt
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login