mboost-dp1

OpenOffice.org

OpenOffice-folk fortsætter som LibreOffice efter brud med Oracle

- Via The Register - , redigeret af Emil , indsendt af arne_v

Efter Oracles opkøb af Sun har flere af de originale Sun-folk efter uenigheder forladt firmaet. Noget lignende er nu sket blandt udviklerne på OpenOffice, som netop har løsrevet sig fra Oracle.

OpenOffice bliver dermed uafhængig af et enkelt firma og fortsætter eksistensen med en styrende komité bestående af blandt andet udviklere. For at synliggøre ændringerne yderligere skifter organisationen bag navn fra OpenOffice.org Project til The Document Foundation, mens selve produktsuiten er blevet midlertidigt omdøbt til LibreOffice.

Oracle er blevet inviteret til at blive en del af The Document Foundation og yderligere bedt om at donere brandet OpenOffice.org til den nye organisation. Indtil da vil produktet altså beholde navnet LibreOffice.

Organisationer, som har støttet bruddet med Oracle og oprettelsen af The Document Foundation er Novell, Red Hat, Canonical, The Open Source Initiative, The Free Software Foundation og Google.





Gå til bund
Gravatar #1 - Windcape
29. sep. 2010 06:47
Computerworld har en interassant vinkel på emnet.

Men jeg synes det er så typisk. FOSS communitiet vil gerne have firmaernes penge, men hvis de har kommencielle interesser, eller vil styre dele af projektet for at få deres investering tilbage, så smutter de.

Jeg tror man kan kvæle næsten enhvert FOSS project ved bare at putte tilpads meget kommeciel interesse i det.

Og i denne her sag, håber jeg at Larry trækker stikket. Så kan de jo se om IBM vil betale dem i stedet.
Gravatar #2 - Makey
29. sep. 2010 06:54
Jeg synes det nye navn er dårligt. Det kan ikke udtales med samme flow som OpenOffice, det ligger dårligt i munden og det gør det svært at fortælle videre om. Gider da ikke stå og ligne en sprogspasser når jeg skal anbefale et program til folk der kommer og spørger om ikke jeg har en cracket udgave af MS Office liggende.

De skriver på deres hjemmeside om nogle visuelle forbedringer som jeg må indrømme jeg lidt glæder mig til at se.
Gravatar #3 - Montago.NET
29. sep. 2010 07:02
.. endnu en grund til at vælge MS Office...
Gravatar #4 - zin
29. sep. 2010 07:07
#1: Ja, når man begynder at ville tjene penge på et produkt i stedet for at lave et godt produkt, så går det sædvanligvis galt. Specielt når produktet "originalt" er gratis.
Gravatar #5 - fidomuh
29. sep. 2010 07:40
#1

Hvilken "kommercielle" interesse er det du mener har faaet udviklerne til at skride?

Og hvem ville ikke skride, naar der kommer en og opkoeber dit produkt, for at fortaelle dig at de vil skide dine ideologier og intentioner et langt stykke? :D
Gravatar #6 - Medallish
29. sep. 2010 07:49
fidomuh (5) skrev:

Og hvem ville ikke skride, naar der kommer en og opkoeber dit produkt, for at fortaelle dig at de vil skide dine ideologier og intentioner et langt stykke? :D

Hehe, det virker meget underligt at Oracle beholder navnet OpenOffice, når de nu ikke vil arbejde på en Open source "Office" løsning.
Men nu må vi se, Oracle kan potentielt stadig sige ja til at være med i gruppen, og donere navnet dertil.
Gravatar #7 - Softy
29. sep. 2010 08:21
#3:
Ja, man kan sige meget om MS, men deres office suite er altså bare bedst... imho ;-)
Jeg har prøvet både OpenOffice og MS Office op til flere gange, og selvom mange har kritiseret den store GUI ændring fra Office 2003 til Office 2007, så har jeg været mere åben overfor det og siden da kan jeg ikke forestille mig at skifte væk fra den struktur de skide ribbons giver mig ;-) ..... Det er blevet SÅ nemt at lave lækre dokumenter med Office 2007. Jeg har dog endnu ikke rørt så meget Office 2010, men regner med at installere det næste uge når jeg vender tilbage til mit kontor ;-)
Dermed ikke sagt at OpenOffice ikke kan være godt. Jeg tror det er et spørgsmål om man er religiøs (overfor MS), om smag og behag, og hvad man har været vant til. Personligt har jeg ikke meget tilovers for De Religiøse, som siger at MS er skidt fordi de er MS og open-source forever osv. Jovist MS har dummet sig, men deres Office suite er stadig lækker ;-) ... just my 5 cents and my opinion ;-)

On-topic:
Tjaaaah.... hvad kan man sige om Oracle's køb af Sun.... hmmm.... de har betalt hvor mange milliarder igen for Sun? .... Og de troede at de kunne overtage det og samle alle Sun's projekter og "hostede" projekter sammen for at gavne deres egen pengepung og redikalt ændre måden hvorpå flere af disse projekter arbejder og virker??? .... uden kosekvenser??? .... ROFLMAO!!!!

Oracle's nye "trofæ" er begyndt at smuldre lidt.... Hehe... Lidt a'la at forsøge at fylde vand i hænderne og hoppe på tungen og forvente at man stadig har sin "investering" i hænderne bagefter ;-)

Det er altså lidt sjovt at følge.... Good luck Oracle.... You're gonna need it!!! *gnæk gnæk gnæk* ;-)
Gravatar #8 - Flanders
29. sep. 2010 08:53
Windcape (1) skrev:
Computerworld har en interassant vinkel på emnet.


Hvilken "interassant vinkel"? Det eneste jeg kan se er en sensationalistisk overskrift ("OpenOffice-rebeller kan hurtigt falde til patten igen"), som ikke underbygges af artiklen.

Med mindre at det stadig gerne at ville bruge det gamle navn, samt at invitere Oracle med i samarbejdet er at "falde til patten igen".

Eller måske har jeg overset, hvad du mente var den interessante vinkel?
Gravatar #9 - cryo
29. sep. 2010 09:15
#7 ja, hvis den så bare fik korrekt typografi (kerning, ligaturer etc.) ;-)... nej, jeg har faktisk ikke fulgt med, og der er noget med at det er kommet med 2010-versionen. Tidligere har selv TextEdit, Mac OS's version af notepad, haft bedre og mere korrekt typografi end Word. Man kunne altid genkende et udskrevet Word-dokument fra fx bøger og artikler typesat med LaTeX eller selv TextEdit, som sagt :-/.
Gravatar #10 - flywheel
29. sep. 2010 09:15
@7 Ja det er altid godt og populært at trække religionskortet nu om stunder. For så er alle der ikke følger ens egen overbevisning bare en flok religiøse fanatikere og galninge, der ikke har nogen kontakt med den rigtige verden.
Gravatar #11 - Softy
29. sep. 2010 10:03
#10:
Naaaah.... jeg vælger at tolke det sådan at du ikke mente det som flamebait, men bare misforstod min pointe ;-)

Jeg er skam ikke af den overbevisning at alle andre er religiøse fanatikere fordi de ikke kan lide det samme som jeg. Nu er det vist dig som generaliserer ;-)
Nu har f.eks. #9 en pointe. Han har rent faktisk valgt at bruge noget andet end MS Office og har en god grund til hans valg. Hvis jeg f.eks. igen stod og skulle skrive en stor rapport med en større gruppe af personer som ikke kan finde ud af at styre typografi, så er min min opfattelse at LaTeX er THE choice evt. med en af de mange "front-ends" derude. Personligt brugte jeg http://www.texniccenter.org/ da jeg LaTeX'ede på uni og det virkede perfekt ;-) .... Mens alle de andre grupper brugte dage på at få deres rapport til at se godt ud med konsistente styles osv osv osv... så lavede vi bare lidt småjusteringer for syns skyld og brugte tiden istedet på at gennemgå rapporten for logiske fejl såsom stavning og ordbog ;-)

Min pointe var såmænd bare at jeg synes det er fint at folk bruger f.eks. OpenOffice istedet for MS Office hvis de siger:
"OpenOffice har den og den funktion som MS Office ikke har."
"Da jeg til dagligt arbejder med Linux, så kan jeg ligesom ikke bruge MS Office på en ordentlig måde" - (forudsat at valget på Linux ikke var religiøst, men rent faktisk med god grund ;-))
"Jeg kan bedre lide OpenOffice's GUI og derfor arbejder jeg mere effektivt deri"
.... og andre lignende statements :-)

Det er i min verden til gengæld totalt useriøst hvis de siger:
"Jeg bruger OpenOffice fordi det ikke er Microsoft"
"Microsoft er bare nogle svin som vil have verdensherredømmet og jeg kan bedre lide Linus' hår"
;-)

The right tool for the right task.... og i min hverdag er MS Office bare valget ;-)

#9:
Du har såmænd HELT ret.... hehe.... LaTeX styrer typografi!! ... Det var ligesom også det primære formål, da det jo blev udviklet som et typografi værktøj til presse-tjenester og trykkerier. Som en elektronisk erstatning for deres manuelle "tags" med papirlapper og kuglepenne ;-)
Men til trods for at det er nemt at se forskel på et word dokument og et LaTeX dokument, så virker Office dog ganske fortrinligt for mig til hverdagsopgaverne ;)
Gravatar #12 - mpih
29. sep. 2010 10:28
#1
Sikke noget vrøvl. Har du læst artiklen?

Både IBM og Novell, som begge er hoppet med over i den nye Opendocument Foundation har stærke økonomiske interesser i OpenOffice, og OpenOffice udspringer endda fra Sun, som havde endnu stærkere økonomiske interesser.

Det her handler om organisation organisation organisation, og at Oracles måde at håndtere OpenOffice.org, community-versionen, ikke har været god nok.

Forhåbentligt bliver det meget nemmere for os Open Source folk at bidrage til OpenOffice nu, hvor man ikke skal underskrive et dokument om, at Oracle ejer alle de bidrag, man foretager sig.

Ved at forme Opendocument Foundation får man en organisation som Firefox har, og som har bevist at være en rigtig gode måde at sørge for økonomisk såvel som teknisk udvikling på.

#2
Hvis du har læst artiklen, vil du også se, at navnet ikke er permanent, og at man håber på at få det gamle navn, openoffice.org, med over i den nye fond.
Gravatar #13 - Makey
29. sep. 2010 15:05
mpih (12) skrev:
#2
Hvis du har læst artiklen, vil du også se, at navnet ikke er permanent, og at man håber på at få det gamle navn, openoffice.org, med over i den nye fond.

Ja, men tror du de vil opgive det førend de har fået deres 'hævn' over at folkene nu forlader dem og OOo's værdi er skrumpet ind til næsten ingenting. Alternativt vælger de selv at køre videre med det. Under alle omstændigheder synes jeg stadig det er et dårligt valg af et nyt navn, uanset om det er midlertidigt eller ej.
Gravatar #14 - arne_v
29. sep. 2010 15:16

Efter Oracles opkøb af Sun har flere af de originale Sun-folk efter uenigheder forladt firmaet. Noget lignende er nu sket blandt udviklerne på OpenOffice, som netop har løsrevet sig fra Oracle.


Der er masser af SUN folk som på individuel basis har forladt Oracle.

Det er der næppe noget overraskende i. Det er ret normalt efter acquisitions og det bliver naturligvis ikke bedre af at SUN og Oracle efter sigende har ret forskellige virksomhedskulturer.

Det som mere ligner dette er vel at OpenSolaris også "forlader" Oracle.
Gravatar #15 - arne_v
29. sep. 2010 15:19
Windcape (1) skrev:

Men jeg synes det er så typisk. FOSS communitiet vil gerne have firmaernes penge, men hvis de har kommencielle interesser, eller vil styre dele af projektet for at få deres investering tilbage, så smutter de.

Jeg tror man kan kvæle næsten enhvert FOSS project ved bare at putte tilpads meget kommeciel interesse i det.


Der er ikke en konflikt mellem open source og kommercielle interesser som sådan.

Men der er altid en potentiel konflikt, hvis nogle projekt deltagere er med for "sagen" og andre er med for pengene.
Gravatar #16 - arne_v
29. sep. 2010 15:23
ZiN (4) skrev:
Ja, når man begynder at ville tjene penge på et produkt i stedet for at lave et godt produkt, så går det sædvanligvis galt. Specielt når produktet "originalt" er gratis.


Det har været SUN's intention i mange år at de gerne ville tjene penge på OOo.

Der er ikke noget nyt i det.

Det nye er nok snarere at Larry vil se konkret salg ikke luftige visioner.
Gravatar #17 - arne_v
29. sep. 2010 15:30
mpih (12) skrev:
Både IBM og Novell, som begge er hoppet med over i den nye Opendocument Foundation har stærke økonomiske interesser i OpenOffice, og OpenOffice udspringer endda fra Sun, som havde endnu stærkere økonomiske interesser.


SUN er nu Oracle.

Både IBM og Novell har interesser i OOo.

Spørgsmålet er om de er villige til at investere i tilpas mange udviklere til at drive projektet videre.

Det siges at SUN leverede 80% af arbejdskraften til OOo.

Der er ingen tvivl om at IBM *kan* levere udviklerne - spørgsmålet er om de *vil*.

Den slags koster penge. Og det kræver en business case.

At tilslutte sig den nye organisation og erklære sig positiv etc. er nemt nok.

Men at investere et antal M$ om året er en anden sag.
Gravatar #18 - fidomuh
30. sep. 2010 06:54
#17

Jeg tror ikke saa meget det handler om hvorvidt de *vil* investere penge i OOo, for det har stort set alle parter vist at de vil.

Spoergsmaalet nu er vel om IBM vil betale til en helt uafhaengig fond.

Selvom IBM og RedHat m.fl. har stoettet springet vaek fra Oracle, er det jo ikke ensbetydende med at de vil poste penge i det.
Slet ikke naar der ikke er nogen direkte maalbar indtaegt fra det.

Skulle det ske at The Document Foundation saa gik toer for penge, saa tror jeg nu nok at IBM eller andre vil udvikle deres egen udgave af OpenOffice.

Alt i alt meget spaendende problemstilling TDF har sat sig midt i.
Hvis ikke Oracle vil punge ud, saa tror jeg sagtens vi kunne se en stoerre krise for TDF :/
Gravatar #19 - Windcape
30. sep. 2010 06:56
fidomuh (18) skrev:
Hvis ikke Oracle vil punge ud, saa tror jeg sagtens vi kunne se en stoerre krise for TDF :/
Og chancen for at Oracle punger ud er 50/50 (ikke ikke værre).

Jeg tror Larry er noget mere konservativ med pengene end SUN!
Gravatar #20 - fidomuh
30. sep. 2010 06:59
#19

Jeg tror faktisk sagtens at Oracle kunne sige til TDF at de selv maa klare skaerene.

Om ikke andet, saa alene fordi Oracle har betalt for et produkt de nu ikke rigtigt faar. :)
Gravatar #21 - arne_v
30. sep. 2010 13:10
Windcape (19) skrev:
Jeg tror Larry er noget mere konservativ med pengene end SUN!


Larry er endda særdeles villig til at investere. Oracle opkøber jo ligeså meget som Google gør.

Men han har nok nogle forventninger om konkrete returns fra investeringerne.
Gravatar #22 - Windcape
30. sep. 2010 13:33
#21

Men hvis vi kigger på Google, har de endnu ikke givet sig i kast med et direkte forbrugerprodukt.
Gravatar #23 - arne_v
30. sep. 2010 21:08
#22

De fleste google produkter (Google Search, GMail, GTalk, Google docs, Android) er vel delvist forbruger produkter?
Gravatar #25 - Windcape
6. okt. 2010 21:24
#24

heh
Gravatar #26 - arne_v
6. okt. 2010 21:44
Mit gæt vil være at de får merget et antal forks i løbet af 1-2 år så det kommer ned på et lidt mere sustainable antal.
Gravatar #27 - Windcape
6. okt. 2010 22:01
Selvom de skulle gøre det, mangler de jo stadigvæk finansiel support.

Og lader Oracle og Novell skumme fløden.
Gravatar #28 - arne_v
6. okt. 2010 22:44
#27

Jeg tvivler på at der er ret meget fløde.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login