mboost-dp1
Nature Communications
nyheden skrev:Resultatet er opnået ved at bruge et rødt lys samlet i et punkt form og overlappe dette punkt med lilla lys i en ring form
say what? Det er sq lige før jeg ikke engang kan få det til at give mening selv hvis jeg koncentrerer mig.
http://phys.org/news/2013-06-storage-terabytes-dvd.html skrev:The first beam (red, in the figure right) has a round shape, and is used to activate the recording. We called it the writing beam
The second beam – the purple donut-shape – plays an anti-recording function, inhibiting the function of the writing beam
Read more at: http://phys.org/news/2013-06-storage-terabytes-dvd...
Jeg har prøvet på at rette i den mærkelige sætning men ærligt talt synes jeg ikke resultatet var specielt meget bedre:
Min rettelse+lidt ikke indsendt skrev:Resultatet er opnået ved at bruge et rødt lys samlet i et punkt og overlappe dette punkt med lilla lys i en ring.
Hvis nogen kan skrive det bedre ville det være værdsat(indsend selv rettelse).
mikki (6) skrev:El_Coyote (3) skrev:Jeg syntes ikke at jeg havde nogle problemer.
Det havde jeg desværre. For det hedder NOGEN problemer.
Nej det gør ikke. Det hedder nogle når det er i flertal. Og hvis det endeligt skulle være "nogen", ville det hedde: "Jeg synes ikke at jeg havde noget problem".
Anyhow - Få det overført til harddiske!
Sådan som jeg forstår det, danner det røde laser lys en cirkel på ~250 nm og den lilla laser danner en tilsvarende cirkel med et lille hul i midten (dvs. en dougnut). De 2 lasere neutraliserer så hinanden over alt undtagen i det lille hul i midten, hvor det røde lys kan slippe igennem og skrive til mediet. Det lille hul er så åbentbart er ~9 nm.
Hvordan de laver lilla dougnut stråle siger de ikke noget om, men lilla lys har kortere bølgelængde end rødt, så det er nok en af faktorerne.
Hvordan de laver lilla dougnut stråle siger de ikke noget om, men lilla lys har kortere bølgelængde end rødt, så det er nok en af faktorerne.
bobolobo (1) skrev:Hvad med læse hastigheden af sådan en disk?... Det jo ikke fedt hvis det blot er det samme som nuværende diske :b..
DVD x8 speed er 11080 KB/s ifølge Nero, så det er ~ 25 timer per terabyte eller ~ 2.8 år for 1 petabyte.
Jeg ville nu gerne have en alligevel, hvis skiverne ikke var for dyre, og så kun brænde et par terabyte på hver skive til backup over et par dage på min gamle computer :)
Vildt interessant - for selvom faste medier bliver mindre og mindre nødvendige, betyder det jo ikke, at de ikke er rare at have som eks. backup-medier.
Til netop backup betyder kapacitet og mest af alt HOLDBARHED, mere end rå hastighed.
Men angående hastigheden, kan vi ikke spindle hurtigere end vi gør nu; pga. centrifugalkraften ved højere hastigheder end max. hastighederne nu, giver mulighed for at massen i mediet bliver kritisk og eksploderer. Tjek evt. afsnittet i mythbusters, det så ret fint ud da skiven sprang. :)
Derimod vil vi jo opleve, at når datatætheden bliver højere, vil læse- og skrivehastigheden også ryge op. Ikke helt ækvivalent til datatæthedsforøgelsen som gangefaktor, men stadigvæk...
De højeste hastigheder er nemlig:
CD-ROM 52xspeed: ~7,6 Megabytes/sekund
=> Kapacitet: 700 MB (720 MB oversize)
DVD-ROM 24xspeed: ~33,24 Megabytes/sekund
=> Kapacitet: ~4,4 GB per side per lag (2 lags 2-sidet giver således ~16 GB)
Vi ser altså kapaciteten per side per lag, er øget med 4400/700 = 6,3.
Hastigheden er øget med 33,24/7,6 = 4,4.
#6 >
Når man retter på folk er det vigtigt at tjekke at man ikke lige dummer sig ;)
http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer...
- El_Coyote og Hånter har naturligvis ret her. Du tænker måske på brugen "nogensinde" eller "er der nogen?".
Til netop backup betyder kapacitet og mest af alt HOLDBARHED, mere end rå hastighed.
Men angående hastigheden, kan vi ikke spindle hurtigere end vi gør nu; pga. centrifugalkraften ved højere hastigheder end max. hastighederne nu, giver mulighed for at massen i mediet bliver kritisk og eksploderer. Tjek evt. afsnittet i mythbusters, det så ret fint ud da skiven sprang. :)
Derimod vil vi jo opleve, at når datatætheden bliver højere, vil læse- og skrivehastigheden også ryge op. Ikke helt ækvivalent til datatæthedsforøgelsen som gangefaktor, men stadigvæk...
De højeste hastigheder er nemlig:
CD-ROM 52xspeed: ~7,6 Megabytes/sekund
=> Kapacitet: 700 MB (720 MB oversize)
DVD-ROM 24xspeed: ~33,24 Megabytes/sekund
=> Kapacitet: ~4,4 GB per side per lag (2 lags 2-sidet giver således ~16 GB)
Vi ser altså kapaciteten per side per lag, er øget med 4400/700 = 6,3.
Hastigheden er øget med 33,24/7,6 = 4,4.
#6 >
Når man retter på folk er det vigtigt at tjekke at man ikke lige dummer sig ;)
http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer...
- El_Coyote og Hånter har naturligvis ret her. Du tænker måske på brugen "nogensinde" eller "er der nogen?".
Hånter (7) skrev:Det havde jeg desværre. For det hedder NOGEN problemer.
Nej det gør ikke. Det hedder nogle når det er i flertal. Og hvis det endeligt skulle være "nogen", ville det hedde: "Jeg synes ikke at jeg havde noget problem".
Anyhow - Få det overført til harddiske! [/quote]
Nej.
I en nægtende sætning bruges 'nogen'.
Rent fonetisk er nuanceforskellen svær at fange, men der er stor forskel på betydningen. Hvorfor forklares nok bedst med eksempler:
"jeg har ikke nogen problemer"
"jeg har ikke nogle problemer"
Førstnævnte betyder "af den totale mængde problemer har jeg ingen - ikke et eneste"
Andennævnte betyder "af den totale mængde problemer er der minimum to, jeg ikke har".
Jakobdam: Indholdet af side du henviser til viser netop at #6 har ret. Bemærk denne del, der jo er relevant for det her tilfælde:
Nægtende sætninger
Skriv nogen i sætninger med ikke eller andre benægtelser:
De fandt ikke nogen nedfaldne æbler i baghaven.
Uden at stille spørgsmålstegn ved om teknikken virker, hvordan kan en reduktion af bølgelængden fra ca. 405nm til 9nm give op til 1PB kapacitet?
405/9 = 45 gange mindre punkt. Det er altså 45^2 gange så mange prikker på en overflade. 4,7GB*45^2=9517,5GB, eller ca. 10TB. Hvor får de den sidste faktor 100 fra?
405/9 = 45 gange mindre punkt. Det er altså 45^2 gange så mange prikker på en overflade. 4,7GB*45^2=9517,5GB, eller ca. 10TB. Hvor får de den sidste faktor 100 fra?
#12. Det er rigtigt at punktet er blevet mindre, men det er diameteren af punktet der er røget fra 405 nm til 9 nm. Da selve prikkens størelse er bestemt af arealet af prikken vil forskellen være støre end du beregnede.
arealet beregnes som pi*r^2. Det vil sige pi*(d/2)^2 hvis diameteren bruges.
forholdet bliver så: (pi*(9/2)^2) / (pi*(405/2)^2) = 2025.
Det vil sige at punktet arealmæssigt er 2025 gange mindre i stedet for 45 gange mindre.
arealet beregnes som pi*r^2. Det vil sige pi*(d/2)^2 hvis diameteren bruges.
forholdet bliver så: (pi*(9/2)^2) / (pi*(405/2)^2) = 2025.
Det vil sige at punktet arealmæssigt er 2025 gange mindre i stedet for 45 gange mindre.
Det kan godt være at hele delen med laseren, ikke vil volde nogen problemer, men jeg kan forestille mig nogle pænt interessante udfordringer, i forbindelse med produktionen af den fysiske disk.
"The second beam - the purple donut-shape - plays an anti-recording function, inhibiting the function of the writing beam"
Det her undrer også mig. For normalt bruger man da monokromatisk lys (som i en laser) til den her slags ting, men "purple" er netop en af de få farver som kræver flere bølgelængder at lave, nemlig blå blandet med rød. Det er også derfor den farve ikke indgår i spektret - eller "regnbuens farver", om man vil.
Eller er der nogen kloge hoveder der kan svare mig på, hvilken bølgelængde lilla (purple) lys har?
Det her undrer også mig. For normalt bruger man da monokromatisk lys (som i en laser) til den her slags ting, men "purple" er netop en af de få farver som kræver flere bølgelængder at lave, nemlig blå blandet med rød. Det er også derfor den farve ikke indgår i spektret - eller "regnbuens farver", om man vil.
Eller er der nogen kloge hoveder der kan svare mig på, hvilken bølgelængde lilla (purple) lys har?
UffeF (13) skrev:arealet beregnes som pi*r^2. Det vil sige pi*(d/2)^2 hvis diameteren bruges.
forholdet bliver så: (pi*(9/2)^2) / (pi*(405/2)^2) = 2025.
Det vil sige at punktet arealmæssigt er 2025 gange mindre i stedet for 45 gange mindre.
Kig på din formel igen. Divider med pi i tæller og nævner og du har min formel. Jeg skrev "Det er altså 45^2 gange så mange prikker på en overflade".
Hvad er 45*45? :)
I gave you too much credit. Du har også byttet om på tæller og nævner. Så dit eget regnestykke giver 1/2025.
Men altså, det kan siges meget simpelt. Hvis du fordobler dpi, firedobler du antallet af dots per square inch. Eller sagt på en anden måde, hvis du reducerer dot pitch til 1/45 af hvad den var før, så får du 45^2 så mange dots på samme areal.
Formlen for en cirkels areal hjælper dig slet ikke og man kan reducere til der står a^2/b^2.
Men altså, det kan siges meget simpelt. Hvis du fordobler dpi, firedobler du antallet af dots per square inch. Eller sagt på en anden måde, hvis du reducerer dot pitch til 1/45 af hvad den var før, så får du 45^2 så mange dots på samme areal.
Formlen for en cirkels areal hjælper dig slet ikke og man kan reducere til der står a^2/b^2.
Det var svært at finde, men de skriver et sted i den videnskabelige artikel følgende:tentakkelmonster (15) skrev:Eller er der nogen kloge hoveder der kan svare mig på, hvilken bølgelængde lilla (purple) lys har?
The best resolution achieved is 52 nm (point G in Fig. 4b) with an inhibition beam intensity of 2.42 μW cm−2, which is 1/7 of the inhibition beam wavelength. Dvs. den har en bølgelængde på ca. 52*7 som er "near ultraviolet".
#15 Bølgelængden for lilla lys.
Derudover så er det rigtigt at lilla er en blanding af vores grundfarver, - men grundfarverne skyldes reelt set vores øjnes perceptorer. Fysisk kan du godt lave lys med alle mulige farver, både usynlige (infrarød og ultraviolet), men også synlige.
Så vidt jeg husker har BluRay laseren en bølgelængde på 450 nm og er nok mere violet end blå. I øvrigt meget tæt på den bølgelængde som #18 har regnet sig frem til.
Derudover kan jeg sagtens se anvendelsesmuligheder for dette!
Som nummer 9 nævner er backup oplagt.
En anden mulighed er 'biblioteker', - store datamængder kan nu være på én skive. Det kan være et bibliotek af billeder, videoer eller al mulig anden viden. Disse kan præges så overførselshastigheden ikke påvirker selve processen med at lave skiverne.
Hvis de er smarte nøjes de med 8 cm i diameter. De reducere naturligvis datamængden (men ét petabyte er også utænkeligt endnu - om 10 år når 1 petabyte for alvor giver mening er teknikken sikkert forbedret), men gør formatet langt lettere at have med at gøre - og tiden det tager at fylde en hel disk bliver reduceret. Det sidste er selvfølgelig grotesk, men kunne godt gå hen og blive en salgsparameter ikke desto mindre.
Hvis skiven kun er 8 cm i diameter ligger al data der hvor det hentes/gemmes langsomst. Til gengæld kan rotationshastigheden sættes op da centripetalaccelerationen er lavere når diameteren er det. Så alt i alt bør man kunne opnå samme hastighed i centrum som man ellers ville kunne længere ude.
Er jeg den eneste der måske godt kunne finde på at købe en skive med "All of Youtube"? På trods af at det hele jo alligevel ligger på nettet?
Derudover så er det rigtigt at lilla er en blanding af vores grundfarver, - men grundfarverne skyldes reelt set vores øjnes perceptorer. Fysisk kan du godt lave lys med alle mulige farver, både usynlige (infrarød og ultraviolet), men også synlige.
Så vidt jeg husker har BluRay laseren en bølgelængde på 450 nm og er nok mere violet end blå. I øvrigt meget tæt på den bølgelængde som #18 har regnet sig frem til.
Derudover kan jeg sagtens se anvendelsesmuligheder for dette!
Som nummer 9 nævner er backup oplagt.
En anden mulighed er 'biblioteker', - store datamængder kan nu være på én skive. Det kan være et bibliotek af billeder, videoer eller al mulig anden viden. Disse kan præges så overførselshastigheden ikke påvirker selve processen med at lave skiverne.
Hvis de er smarte nøjes de med 8 cm i diameter. De reducere naturligvis datamængden (men ét petabyte er også utænkeligt endnu - om 10 år når 1 petabyte for alvor giver mening er teknikken sikkert forbedret), men gør formatet langt lettere at have med at gøre - og tiden det tager at fylde en hel disk bliver reduceret. Det sidste er selvfølgelig grotesk, men kunne godt gå hen og blive en salgsparameter ikke desto mindre.
Hvis skiven kun er 8 cm i diameter ligger al data der hvor det hentes/gemmes langsomst. Til gengæld kan rotationshastigheden sættes op da centripetalaccelerationen er lavere når diameteren er det. Så alt i alt bør man kunne opnå samme hastighed i centrum som man ellers ville kunne længere ude.
Er jeg den eneste der måske godt kunne finde på at købe en skive med "All of Youtube"? På trods af at det hele jo alligevel ligger på nettet?
Dijkstra (21) skrev:Er jeg den eneste der måske godt kunne finde på at købe en skive med "All of Youtube"? På trods af at det hele jo alligevel ligger på nettet?
På "kun" en Petatype? Så kan du måske lave en skive med "All of Youtubes kitten videos" - muligvis 2011-2013
Tilføjelse: I april 2012, havde de estimeret Youtubes vækst med 76 PB per år. :-)
jakobdam (10) skrev:Vildt interessant - for selvom faste medier bliver mindre og mindre nødvendige, betyder det jo ikke, at de ikke er rare at have som eks. backup-medier.
Til netop backup betyder kapacitet og mest af alt HOLDBARHED, mere end rå hastighed. ...
Så vidt jeg ved holder CD'er og DVD'er ikke mere end 5 år (det kan de selvfølgelig godt, men man kan udfra et backup synspunkt ikke forvente det) - fandt lige en kilde på det.
Umiddelbart ville jeg sige at det ikke er lang nok tid, men det er jo nok op til ens behov.
du vil snildt kunne have wikipedia på en disk... og en hel del adult material, animerede gif'er, wav-filer, samt rar-pakkede .asf piratscreenerfilm i 240x180px.
Der ville også være plads til en nintendo 8-bit emulator samt tusindvis af sharewarespil, kopieret direkte fra 3.5" disketter eller måske endda cd-rom'er fra datatid, pc-player, alt om computer m.fl.
Med andre ord, der er masser af plads
Der ville også være plads til en nintendo 8-bit emulator samt tusindvis af sharewarespil, kopieret direkte fra 3.5" disketter eller måske endda cd-rom'er fra datatid, pc-player, alt om computer m.fl.
Med andre ord, der er masser af plads
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund