mboost-dp1

Nvidia

Nvidia lancerer SHIELD tablet

- Via TechRadar -

Nvidia’s første produkt i SHIELD serien, en håndhold konsol der bestod af en kontroller med indbygget skærm baseret på Android, har ikke haft den store succes og blev aldrig solgt uden for USA.

Dette holder dog ikke Nvidia tilbage fra at prøve igen, denne gang med SHIELD tablet. Som navnet antyder, er der denne gang tale om en tablet, men uden indbygget kontroller, da denne nu er separat og forbindes via Wi-Fi Direct.

SHIELD tablet kan fungere som en ganske almindelig Android tablet, men er målrettet gamere på grund af sine funktioner, Der er tale om en 8″ tablet, der har en opløsning på 1080p, er udstyret med 16 eller 32 GB lagerplads alt efter model, 2 GB RAM og ikke mindst Nvidia’s Tegra K1 chip.

Tegra K1 har 4 Cortex A15 kerner der arbejder ved 2,2 GHz og 192 GPU kerner baseret på Kepler arkitekturen, vi kender fra GeForce 700 serien af grafikkort til pc. Dette giver den nye tablet en imponerende grafisk ydelse, der ifølge Nvidia overgår en PS3 eller Xbox 360.

Udover selv at kunne levere imponerede grafik, understøtter SHIELD tablet også Gamestream, hvor pc-spil kan streames direkte til enheden og spilles derfra. Det er også muligt at streame sit eget spil via Twitch.

Skærmbilledet kan sendes ud til en fjernsyn, så der kan spilles på en stor skærm og med muligheden for at tilkoble 4 kontrollere, satser Nvidia på, at SHIELD tablet kan ses som et alternativ til en konsol.

Prisen for 16GB WiFi udgaven er 299 dollars, mens 32GB LTE udgaven koster 399 dollars. En kontroller koster 59 dollars.





Gå til bund
Gravatar #1 - Chucara
23. jul. 2014 08:14
Hm.. Var da langt mere interesseret i Shield med indbygget controller. Det virker besværligt at have både en tablet, man skal holde i skødet, samt en controller i hånden.
Gravatar #2 - Pingvin
23. jul. 2014 08:21
Hvis formålet er gaming bør der vel følge minimum 1 controller med.
Men syntes det lyder i nyheden at selv den første købes separat.

Så er den faktiske pris jo højere.
Dog vil jeg sige, at den som almindelig tablet til den pris (som desværre ikke holder når den kommer til DK) virker som et godt køb. 8" - tjo, hvorfor ikke.
Gravatar #3 - ahk005
23. jul. 2014 08:47
0 skrev:
[...] indbygget kontroller, da denne nu er separat og forbindes via bluetooth.


Den forbindes med Wi-Fi Direct og ikke bluetooth. Rettelse indsendt.
Gravatar #4 - Bifrost
23. jul. 2014 09:23
Flere alternative konsoller er kun velkommen !
Gravatar #5 - Zombie Steve Jobs
23. jul. 2014 09:31
jeg kan virkelig ikke forstå idéen i, at spille på tablet/telefon. Det er nok fordi jeg er mega gammel, og det at spille er at tænde sin strømhungrende Frankenstiens monster-spand, smide hørebøffer på og så svede tran, tilbagelænet i kontorstolen, væk fra den virkelige verden og opslugt. At sidde med sin tablet eller telefon er for mig slet slet ikke den samme oplevelse. Jeg synes dog det er ret cool, når spil tilføjer funktionlaitet til tablets, som kort eller whatnot.
Gravatar #6 - KickAssFairy
23. jul. 2014 09:59
Gamestream er mig bekendt kun fra 740 serien og op efter? Det ville jo reelt sige at en som mig ville skulle investere omtrent 5-6 K for at få fuldt udbytte af denne gimmick. Nej tak. Hvis man kan få en xbox/ps for rundt regnet det halve og en ok pc der kan køre de nyeste spil ved siden af, så tager jeg nok den løsning ;-)
Gravatar #7 - AcidCrow
23. jul. 2014 10:33
#5
Mon ikke det er fordi Nvidia kan, og fordi det er en "enkel" måde at skabe en konsol på, ved blot at beefe en tablet og sælge en controller med.

Jeg tænker bare om der nu er lagerplads nok. 32GB virker er småt når man tænker på alle de nye titler der fylder mellem 8-16GB, og når den så ikke har noget drev eller kan opgraderes med en større hdd virker det som en hæmsko.
Gravatar #8 - Net_Srak
23. jul. 2014 10:38
#7

Den har ifølge specifikationerne MicroSD og kilden til denne nyhed nævner 128 GB som maks. lagerplads.

http://shield.nvidia.com/gaming-tablet/?utm_source...
Gravatar #9 - Karstenkranvogn
23. jul. 2014 11:34
Tegra K1 <3 Fantastisk den kan performe bedre end en Plastation 3 eller Xbox 360 med en CPU/GPU (eller skal vi kalde det APU??), som kan yde alt det her ved kun 7.5Watt! Det er fantastisk fremskridt!
Gravatar #10 - Chucara
23. jul. 2014 11:39
#5: Men med Shield behøver du ikke stoppe med at spille bare fordi du sidder på tønden. Dette antager jeg, er 90% af deres usecases.
Gravatar #11 - markjensen
23. jul. 2014 11:41
Er use casen ikke bare den samme som håndholdte konsoller?
Gravatar #12 - Chucara
23. jul. 2014 12:01
#11: Det kan man sige, men hvis man er mere til PC spil end til Mario & Vita, synes jeg egentlig Shield giver god mening.
Gravatar #13 - Lowkey
24. jul. 2014 21:51
#5

Det er meget fint, men for os der normalt rejser på monkey class, er der sjældent plads til at sætte en stationær samt en 27" skærm op og det skorter ofte på strømstik.

Hvis du mener at det ikke giver mening at streame sine PC spil til sin tablet, så er jeg enig.
Jeg kan måske, med lidt god vijle, forestille mig at nogle enkelte spil kunne spilles hvis enheden blev sat til fjernsynet (á la Steambox), men jeg har alligevel ikke en spillecomputer, så det ville aldrig blive relevant for mig.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login