mboost-dp1

Microsoft

Microsoft trækker i land omkring Windows 10 til piratkopister

- Via Ars Technica -

Til trods fra flere udtalelser fra Microsoft om, at Windows 10 også vil blive tilgængelig som en lovlig kopi for ejere af ulovlige kopier af Windows 7 eller nyere, så trækker Microsoft nu i land med en ny pressemeddelelse.

Microsoft oplyser, at ejere af ulovlige kopier af Windows godt vil kunne opgradere til Windows 10, men deres installation vil stadig blive opfattet som ulovlig efter opgraderingen.

Hvordan en sådan misforståelse er opstået internt i Microsoft har man ikke villet udtale sig om. Der er heller ikke kommet flere oplysninger om, hvilke konsekvenser der vil ramme ejerne af en ulovlig Windows version opdateret til Windows 10.

Microsoft har før tilbageholdt opdateringer til de ulovlige kopier, eller ladet dem stoppe med at virke efter et bestemt antal dage.





Gå til bund
Gravatar #1 - moulder666
20. mar. 2015 09:01
Det er fandeme flot gjort Microsoft! Det ville måske være en ok ide at undersøge ens egen holdning til bunds, inden man skyder sig selv i foden på denne måde!

Personligt ville jeg ellers mene, at der var seriøse fremtidsperspektiver i at gøre det - både fordi de på denne måde kunne gøre nuværende piratkopister "afhængige" af de nyere versioner af Windows og fordi det så ville være muligt langt om længe at hæve sikkerhedsniveauet ved at få dræbt nogle af de afsindigt mange piratkopier rundt omkring i verden.

Gravatar #2 - f-style
20. mar. 2015 09:19
#1
Du ved godt at bortset fra windows xp så kan piratkopier af vista/7/8 godt opdaterer på samme niveau som lovlige kopier. Især hvis folk sætter sig bare en smule ind i aktiverings processen kaldt KMS, så har man en kopi af windows som i mærkningen ikke adskiller sig fra de lovlige kopier.

Jeg kan dog godt forstå Microsoft's holdning, de kan jo ikke blåstemple piratkopier verden over, især når man tænker på deres aktionærer, licenser, copyright osv. Det kan give mange problemer og desuden hvis de blåstempler piratkopier hvad skulle så forhindre virksomheder og private at gøre dette gratis end at betale for produktet.

Microsoft er trods alt en forretning som profitmaksimerer og det gør de ikke hvis de forærer windows væk. Deres priser er trods alt rimelige især OEM licenser.

Men bare rolig der skal nok være nogen som knækker KMS i windows 10 og gøre det muligt at forblive aktiveret med en lokal KMS server. Regner med at windows 10 også kommer til at bruge KMS aktivering ligesom de forgående udgaver.
Gravatar #3 - Chucara
20. mar. 2015 09:23
#1: Helt enig. Tænk hvor mange kunder de mister på ikke at give dem, der ikke har betalt for Windows en lovlig Windows 10....
Gravatar #4 - thimon
20. mar. 2015 09:48
Microsoft says free Windows 10 upgrades for pirates will be ‘non-genuine’ and unsupported, stays mum on security¨

http://venturebeat.com/2015/03/19/microsoft-says-f...

With Windows 10, although non-genuine PCs may be able to upgrade to Windows 10, the upgrade will not change the genuine state of the license. Non-genuine Windows is not published by Microsoft. It is not properly licensed or supported by Microsoft or a trusted partner. If a device was considered non-genuine or mislicensed prior to the upgrade, that device will continue to be considered non-genuine or mislicensed after the upgrade.


Så piratkopier af Windows 7/8 kan opgraderes til Win 10, men vil stadig være piratkopier. De vil ikke blive opdateret og supported.
Gravatar #5 - Ylle
20. mar. 2015 10:16
Chucara (3) skrev:
#1: Helt enig. Tænk hvor mange kunder de mister på ikke at give dem, der ikke har betalt for Windows en lovlig Windows 10....

Sarkasm much, or...?
Gravatar #6 - Remmerboy
20. mar. 2015 11:10
bordet fanger...
Gravatar #7 - cnr
20. mar. 2015 13:26
#1

Seriøst - selv om du har stjålet deres program, så lover de dig, at du stadig må opdatere gratis, og så bitcher du over, at deres udmeldinger i den anledning er uklar. Du opfører dig præcis som min kone... Vent - pus er det dig??!!!
Gravatar #8 - moulder666
20. mar. 2015 14:50
cnr (7) skrev:
#1

Seriøst - selv om du har stjålet deres program, så lover de dig, at du stadig må opdatere gratis, og så bitcher du over, at deres udmeldinger i den anledning er uklar. Du opfører dig præcis som min kone... Vent - pus er det dig??!!!


Seriøst, læser du overhovedet hvad jeg skriver eller er det bare 100% kneejerk reaktion?

De har en udfordring med de 1 mia. + personer der har piratkopieret deres software. Både sikkerhedsmæssigt (selvfølgelig) men bestemt også med de afsindigt mange mennesker, der ikke bliver "indoktrineret" i Windows' nyere versioner og som de ikke kan overbevise om, at de nyeste versioner er den eneste vej frem.

Hvad koster det dem at lade disse pirater opgradere? Trafik - that's it.
Hvad har de af muligheder ved at lade dem opgradere, vænne sig til det nyeste og derefter se, om ikke man kan tilvænne dem til at skulle have noget der er nyere og bedre end det gamle piratkopierede? En del, skulle jeg mene.

Og bare for god ordens skyld: Min Win7 er original, så den skal selvfølgelig opgraderes på et tidspunkt - men helst efter den første SP.
Gravatar #9 - cnr
20. mar. 2015 15:40
Jamen det er jo netop det de gør! Har du en pirat kopieret W7 så får du lov til at opgradere den til W10 gratis. Seriøst - har du overhovedet læst nyheden, eller er det bare en kneejerk reaktion?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login