mboost-dp1

newz.dk

Kommunerne er for dårlige til at lave hjemmesider

- Via Dwarf - , redigeret af Net_Srak , indsendt af bonna

Hos kommunerne har man på flere områder indført digitale løsninger, så borgere via internettet kan klare en lang række kommunale opgaver selv, eller nemmere finde informationer om dem. Det er i hvert tilfælde tanken, men virkeligheden ser anderledes ud.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Dwarf sammen med Userneeds, baseret på 10.897 besvarelser fra borgere i Danmark, så ser det skidt ud for en lang række af landets kommuner, når det kommer til deres hjemmesider.

Det viser sig, at mange af hjemmesiderne er så ringe, at det i stedet for at aflaste og føre til besparelser, koster kommunerne millioner af kroner. Årsagen er, at borgerne i stedet ringer eller sender breve, hvilket koster ekstra i administration at behandle.

Blandt de adspurgte var der mange som end ikke ved hvad de kan på kommunens hjemmeside, og blot 25 % der har gennemført et ærinde på en selvbetjeningsløsning.

Sammentæller man de mange henvendelser og kigger på hvad de koster, så vurderes det, at der kan spares op til 420 millioner kroner, hvis alt gik via hjemmesiderne.





Gå til bund
Gravatar #1 - TuxDK
23. nov. 2010 09:33
Det er ikke kommunerne der er dårlige til at lave hjemmesider, eftersom de sjældent laver dem selv, men kommunerne er enormt dårlige til at vælge udbydere.

De får nogen til at lave dem enormt dyre hjemmesider, som aldrig virker efter hensigten. Det gælder stort set alle steder inden for det offentlige.
Gravatar #2 - Kordonme
23. nov. 2010 09:39
Ved nogen hvorfor man ikke lave et samlet system i stedet for at håndtere det på kommune basis? Lidt ala borger.dk.

For mig at se, burde det være meget billigere end at hver kommune skal i gang selv. Som regel med crap til følge.
Gravatar #3 - Marci
23. nov. 2010 09:42
#2
Det burde have visse fordele..

..Lad alle kommuner få det samme crap ;9
Gravatar #4 - Adagio
23. nov. 2010 09:55
Fuldstændig enig med nyheden, kommunernes hjemmesider er totalt dårligt skruet sammen. Det kan ofte tage langt tid at finde det man søger efter, da søgemaskinen som regel er ubrugelig og siderne er underligt bygget op
Og alle de gange hvor jeg har skulle bruge kommunen til noget har jeg tænkt at det må da være noget der kan klares online, men alle gange er jeg kommet ind til en side hvor der står "For at gøre X, besøg os i borgerservice". Jeg har til nu ikke fundet noget jeg faktisk kan gøre online fra deres hjemmeside af hvad jeg har haft brug for
I alt er der 6 ting under selvbetjenings punktet på Sønderborg kommunes hjemmeside. De tre af dem skal man møde op ved borgerservice, to af dem bliver man sendt til en anden hjemmeside... Så i sidste ende er der faktisk ikke rigtigt noget tilbage... flot

For et par år siden lagde jeg mærke til at Sønderborg kommunes hjemmeside havde to forskellige sider med kontakt informationer. Den eneste forskel på de to forskellige kontakt information sider (hvis jeg husker korrekt) var at på den ene side var der ingen åbningstider, ellers var alt andet 100% korrekt
Gravatar #5 - TKB
23. nov. 2010 09:58
Det mest utrolige er jo at fejlen er simpel.
Der sider nogle tekniske hoveder på kommunen der ringer til andre tekniske hoveder der koder skidtet.
Hvor er BRUGERNE..... gå nu til dem først og spørg hvad de har brug for og hvodan de kan hjælpes. Teknik-hovederne låses inde i de første 80% af udviklingstiden og må først komme ud når de fatter at gøre det de får ordre på og INTET andet
Brugerne har magten ellers stik mig de penge så skal jeg formøble dem noget sjovere.
Gravatar #6 - Yenzen
23. nov. 2010 10:18
Tag listen af de bedste kommunale hjemmesider og lav fra dem en liste kommunerne kan vælge imellem når de skal opdatere deres hjemmeside næste gang + sæt minimumskrav til hvad hjemmesiderne skal kunne opnå over nettet.

Det er vel borgernes penge der skal bruges på det, hvorfor ikke få det gjort ordenteligt?
Gravatar #7 - sg17a
23. nov. 2010 10:20
Jeg kan godt følge #2 om at man burde lave en fælles indgang til kommunernes hjemmeside, således at når man kan finde rundt i en kommunes hjemmeside så kan man finde rundt i de andre kommunernes hjemmesider. Og da kommunernes arbejde stort set er det samme er det mere et spørgsmål om få designmæssige justeringer.


Så er det bare et spørgsmål om at Kommunernes landsforening eller Indenrigsministeriet kan finde en god designer til at lave en fælles skabelon !?
Gravatar #8 - Yakuzing
23. nov. 2010 10:28
Kommunerne har da borgerservice.dk?
Gravatar #9 - maasha
23. nov. 2010 10:35
Usability = bruger test

http://www.useit.com/
Gravatar #10 - GurliGebis
23. nov. 2010 11:08
Nu skal man også huske at have lidt kildekritik - dwarf leverer også selv websites til kommuner.
Gravatar #11 - fennec
23. nov. 2010 11:14
Nu sidder jeg selv som ansat i et lille firma, som helt tilfældig driver en kommunes hjemmeside (via et CMS). Og jeg synes personlig at den er ret nem at finde rundt i. De har så også haft undersøgelser i bruger flow (eller hvad man nu kalder det).

Men i den forbindelse vil jeg også understrege at udbyder IKKE er det samme som designer. I vores tilfælde stiller vi bare et CMS til rådighed. Designet er der andre der står for.

Men det som virkelige spare kommunen penge er alt det borgerne kan gøre via selvbetjening, og DET har kommunerne ikke selv nogen kontrol over, da det kører via borgerservice.dk. Det eneste kommunen kan gøre er at lave en stor fed "selvbetjenings" knap.
Gravatar #12 - trylleklovn
23. nov. 2010 11:17
Det virker som om, at hver gang der skal laves et offentligt system, så sættes det i udbud. Så kommer der nogle fine tilbud fra nogle rigtigt professionelle firmaer, men der er så altid et eller andet krejlerfirma, som underbyder dem med en urealistisk lav pris. De får så ordren og kan selvfølgelig slet ikke lave noget, der kommer i nærheden af hvad det skal kunne i stabilitet og sikkerhed, så derfor kommer der et kæmpe efterspil af fejlrettelser og opdateringer, som så i sidste ende falder på et større beløb end man kunne have fået en ordentlig løsning for i første omgang.
Gravatar #13 - Tage
23. nov. 2010 16:24
Der er lidt af det her over det: http://xkcd.com/773/

Man skulle tro at det var forholdsvist indlysende at man starter med at fastlægge hvilket indhold der reelt er behov for, og så få bygget siden op omkring det. "Vi skal have en hjemmeside!", er sjældent noget godt udgangspunkt.
Gravatar #14 - Sugardad
24. nov. 2010 12:50
Er det, det eneste de er for dårlige til? vi kan hurtigt udvide den her artikel med 5 ekstra sider, med alt det lårt de kagegnaskere laver i kommunerne
Gravatar #15 - nwinther
24. nov. 2010 13:14
Problemet med mange kommune-sider er, at man udvikler siderne demokratisk. Det vil sige, at dem som synes et eller andet er vigtigt, bliver publiceret og promoveret - uden hensynstagen til nogen overordnet strategi. Der sidder snesevis af medarbejdere, som synes at deres lille område bare er the shit, og at det nye projekt om rollemodeller til integration skal have en plads på forsiden. Samtidig er der en eller anden publikation til de praktiserende læger, som skal placeres på kommunens hjemmeside - igen skal den være let at finde, så den kommer meget tæt på forsiden.

Og så er der det tekniske område, som gerne vil spørge borgerne om et eller andet - så det kommer på forsiden. Og svømmehallernes ændrede åbningstider skal da også på forsiden, ligesom den nye skolestruktur skal i høring - på forsiden, osv. osv. osv.

Og tager web-redaktøren til genmæle og siger, at svømmehallernes åbningstider skal placeres under Svømmehaller på Kultur & Fritids underside, så bliver han/hun mistænkt for et eller andet fordækt, eller favorisering af andre afdelinger, fordi borgmesteren har sagt, at byplanshøringen skal ud først. Derfor kommer kommunale sider meget let til at sejle, hvis ikke der er stram, diktatorisk styring.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login