mboost-dp1

Microsoft Corporation

Internet Explorer vinder frem, mens Google Chrome taber terræn

- Via TG Daily - , redigeret af OnkelDunkel

Ifølge nye statistikker fra analysebureauet Net Applications vedrørende den globale browser-anvendelse har Microsofts Internet Explorer, der har ligget nummer et på listen gennem de sidste mange år, oplevet fremgang for første gang siden september 2011.

Internet Explorer oplevede således en stigning i markedsandel i marts, hvorved den pre-installerede browser er nået op på en markedsandel på hele 53,8 procent. Samtidig har Googles Chrome-browser tabt en smule terræn efter sin ellers store succes i slutningen af 2011, hvilket efterlader browseren med en markedsandel på 18,6 procent, mens Mozilla Firefox ligeledes er faldet til en andel på 20,6 procent.

Safari og Opera er de næste browsere på listen, men disse er dog langt fra så udbredte som det er tilfældet med de tre andre. Safari har en markedsandel på 5,1 procent, mens Opera har 1,6 procent af verdensmarkedet.

Med Chromes faldende markedsandel i marts bliver måneden således den tredje måned i træk, hvor Chrome er faldet i anvendelse, hvilket sammenlagt giver et fald på mere end en halv procent.





Gå til bund
Gravatar #1 - PoulErik
3. apr. 2012 12:34
Tænk engang: 54% bruger, den præinstallerede browser.

Det vil sige at det 46%-(Apple+Linux) trasher bevidst IE.

Gad vide hvor manger der bevidst ikke trasher IE.
Gravatar #3 - smiley
3. apr. 2012 12:39
Hm, hvordan måler man det? Efterlader hver browser et spor?

Er det ud fra antagelsen af downloads af de andre browsers? Eller er det opdateringer til explorer der tæller..?
Gravatar #5 - nielsbuus
3. apr. 2012 12:53
Det er kun nogle få uger siden at der var en nyhed om at Chrome var verdens mest populære browser en enkel dag.

Hvis man bruger forskellige målemetoder og måler forskellige websteder, så får man (ikke-chokerende) forskellige resultater.

Hvis man læser Wikipedia's artikel om browserfordelingen: http://en.wikipedia.org/wiki/Usage_share_of_web_br...

Så kan man se store udsving fra de forskellige sider. Hos Wikimedia står Internet Explorer kun for 29% af de genererede hits.

Og er det fair at sortere på hits? Hvad med browsere som preloader sider inden man klikker på dem? De genererer, i kraft af deres arkitektur, mere trafik end browsere som ikke preloader?

Hvis den rigtige måde at opgøre markedsandele på er at se hvor mange mennesker der har x browser som deres primære browser, så fortæller hits-metoden ikke noget om det.
Gravatar #6 - Papis
3. apr. 2012 12:55
kan også have noget at gøre med det stigende antal solgte wp7.5 enheder? ved ihvertfald jeg sidder med en lumia 800 lige nu ;)
Gravatar #7 - Moog
3. apr. 2012 12:58
#6 De registrerer sig ikke ens, ellers ville du jo ikke se eksempelvis mobile.jp.dk når du besøger jp.dk

Og jeg sidder også med en Lumia, det spiller sgu :)
Gravatar #8 - Phasio
3. apr. 2012 12:58
dafuq did I just read?
Gravatar #9 - PoulErik
3. apr. 2012 13:01
Moog (7) skrev:
Og jeg sidder også med en Lumia, det spiller sgu :)


Så fordi du har en Lumia, som de andre MS-suckers, er #1 flamebait ?
Gravatar #10 - Papis
3. apr. 2012 13:08
9# MS-suckers? wp7.5 er ligsom alle andre os'er på markedet? hvorfor er vi nu suckers fordi vi har købt en telefon med et bestemt os??
skulle jeg så kalde dig android-sucker i det tilfælde du havde et android device?
Gravatar #11 - Nothinunik
3. apr. 2012 13:11
Jeg er egentlig ligeglad med hvilke andele de forskellige browsere har.. jeg bruger personligt det der giver mig den bedste/hurtigste oplevelse på nettet.

pt. er det så IE10, IE9 og Chrome. Men enhver sætter jo sine kriterier forskelligt og der er fanbois i alle lejre, det kan man sgu ikke hidse sig op over :)
Gravatar #12 - albani
3. apr. 2012 13:12
Nothinunik (11) skrev:
Jeg er egentlig ligeglad med hvilke andele de forskellige browsere har.. jeg bruger personligt det der giver mig den bedste/hurtigste oplevelse på nettet.



Dog må man tro at der er en del på newz.dk som programmerer, heriblandt også websites... hvorfor det kan være interessant hvad andre bruger....
Gravatar #13 - sg17a
3. apr. 2012 13:21
Smiley (3) skrev:
Hm, hvordan måler man det? Efterlader hver browser et spor?

Er det ud fra antagelsen af downloads af de andre browsers? Eller er det opdateringer til explorer der tæller..?


Her kan du se hvad din browser giver af information:
http://whatsmyuseragent.com/
Gravatar #14 - kurt6624
3. apr. 2012 13:30
Man kan ikke bruge de der målinger til en skid det er lige som vinden den blæser, det kommer an på hvad for et firma der måler.
Gravatar #15 - Rjuers
3. apr. 2012 13:31
Nooooooo! (Vader style)

Jeg er webdesigner og bruger i hvert fald 1/4 af min kodningstid på at lave alverdens horrible kompromisser og "godt nok" løsninger for at understøtte det skrammel.
Det er det eneste jeg direkte hader ved mit job. At de mindst fleksible browsere dominerer alt, fordi branchen har den holdning at det ikke er ok at "end of life"'e IE 8 og ned.
Gravatar #16 - speedfreak
3. apr. 2012 13:32
men hvis ikke vi fik firefox den gang
havde vi stadig kun IE 6 og det havde fanme været skidt!

pt. er jeg lige kommet over på chrome fra firefox da firefox crasher hver gang jeg prøver at logge på nemid
Gravatar #17 - Nielson
3. apr. 2012 13:49
Papis (10) skrev:
9# MS-suckers? wp7.5 er ligsom alle andre os'er på markedet? hvorfor er vi nu suckers fordi vi har købt en telefon med et bestemt os??
skulle jeg så kalde dig android-sucker i det tilfælde du havde et android device?


You must be new here.
Gravatar #18 - Zombie Steve Jobs
3. apr. 2012 13:50
Jeg har vænnet mig til Chrome og er glad for sync på tværs og de plugins jeg har. IE9 er faktisk helt fin, de gange jeg har brugt den har jeg i hvert fald ikke været ved at miste forstanden i samme grad som når jeg bruger Safari.
Gravatar #19 - Slettet Bruger [2903298957]
3. apr. 2012 13:50
albani (12) skrev:
Nothinunik (11) skrev:
Jeg er egentlig ligeglad med hvilke andele de forskellige browsere har.. jeg bruger personligt det der giver mig den bedste/hurtigste oplevelse på nettet.



Dog må man tro at der er en del på newz.dk som programmerer, heriblandt også websites... hvorfor det kan være interessant hvad andre bruger....


Nej det er ikke relevant hvilke browsere folk bruger. man skal holde sig til standarder når man programmerer
Gravatar #20 - fessor
3. apr. 2012 13:51
Se også hos
http://browserspy.dk/
hvor meget info der kan hentes
Gravatar #21 - Magten
3. apr. 2012 13:57
PoulErik (1) skrev:
Tænk engang: 54% bruger, den præinstallerede browser.

Det vil sige at det 46%-(Apple+Linux) trasher bevidst IE.

Gad vide hvor manger der bevidst ikke trasher IE.
Det er da kun hvis du går ud fra Microsoft har 100% af OS markedet? :)
Gravatar #22 - MadsD
3. apr. 2012 14:10
Rjuers (15) skrev:
At de mindst fleksible browsere dominerer alt, fordi branchen har den holdning at det ikke er ok at "end of life"'e IE 8 og ned.

Normalt kigger jeg lidt på hvad kundebasen for det her website er. Hvis det er en kro hvor kundebasen kunne tænkes at være folk med en hvis aldersmæssig anciennitet, så kan det være man skal supportere minimum IE7.

Problemet med IE-versionerne p.t. er jo at XP højst kan få IE8 - Samt IE8 er standardbrowser i Win7-SP1. (crosses fingers for a swift death of XP.)

Jeg har en forhåbning om at SP2 vil indeholde IE9 (gerne 10) som standard. Det kunne være rart. Men hvis det holder stik med Service Packs nu om dage, så er det desværre kun sikkerhedsopdateringer, der kommer med i dem.
Gravatar #23 - Magten
3. apr. 2012 14:11
Magten (21) skrev:
PoulErik (1) skrev:
Tænk engang: 54% bruger, den præinstallerede browser.

Det vil sige at det 46%-(Apple+Linux) trasher bevidst IE.

Gad vide hvor manger der bevidst ikke trasher IE.
Det er da kun hvis du går ud fra Microsoft har 100% af OS markedet? :)
Flot Jesper (det mig), læg mærke til parantesen :D

Ignore me :(
Gravatar #24 - nubus
3. apr. 2012 15:06
Sjovt nok har det analyseinstitut som DuraMater citerer altid IE højt oppe. I februar ændrede de analysemetoder og nu ligger IE på hele 53,8%... jow!

StatCounter giver IE 31,7% mens W3Counter siger 30,7%. Begge siger at andelen er faldet - også i 2012.
Gravatar #25 - -N-
3. apr. 2012 15:33
#1 Du skal vælge browser, når du installere windows i dag, så det er altid et bevidst valg.
Gravatar #26 - Clauzii
3. apr. 2012 16:00
speedfreak (16) skrev:
pt. er jeg lige kommet over på chrome fra firefox da firefox crasher hver gang jeg prøver at logge på nemid


Det er jeg ret sikker på ikke er Firefox's skyld. Medmindre du har brugt en eller anden ældgammel version?
Gravatar #27 - KILLER_BEE
3. apr. 2012 16:09
-N- (25) skrev:
#1 Du skal vælge browser, når du installere windows i dag, så det er altid et bevidst valg.


Tja ... det ved jeg ikke om det er så bedvist. Tvivler meget på at når "Fru Jensen" skal træffe det valg så er det faktisk "valg" involveret. Det er nok "det billede (IE ikonet) har jeg set før" .. og så vælger man det man kender.
Det er samme phsykologi som reklamer. Hvis du skal købe noget og du ikke lige har sat dig ind i de forskellige producenter så ta du jo bare det "mærke" du kender.

Gravatar #28 - Alrekr
3. apr. 2012 16:21
-N- (25) skrev:
#1 Du skal vælge browser, når du installere windows i dag, så det er altid et bevidst valg.


Meh.. Jeg har været i gang med 5-6 nye computere med Windows 7 på det sidste. Ikke én eneste gang blev jeg spurgt om hvilken browser jeg ville bruge - ikke før jeg fik hentet Chrome og Firefox, i hvert fald.
Gravatar #29 - Clauzii
3. apr. 2012 17:38
"Marketshare is calculated from over 300 million daily page views across the 300,000+ web sites that use Clicky Web Analytics"

IE ~40%
Gravatar #30 - Al Bundy
3. apr. 2012 18:45
Udvikler web i Firefox og tweaker det til med IE. Så kan det ikke gå helt galt. Har ikke rigtig brug for Chrome, for den ligger lige midt imellem godt og skidt - i hvert fald i den henseende. Mozilla har da også gjort langt mere ud af deres community til plugins m.m.
Gravatar #31 - Ylle
3. apr. 2012 18:59
Tjaaa, er webbrowsers ikke efterhånden ved at være lige gode, de fleste anyways ?
Hvis man har IE 8+, så er man NÆSTEN safe imho. Der er lige nogle ting som IE 8 ikke forstår, som fx. sådan noget som nth-child, og den ikke så godt fatter forkortelser af HEX farver fx. #333.
Derudover skal man selvfølgelig tage højde for webkit og moz hvis man bruger nogle af de der CSS3 ting, og gradients, der er jo flere sider hvor man bare kan proppe farver ind, og så kommer den med CSS der passer til samtlige browsers.
Men udover det, så ligner de fleste sider da hinanden i alle browsers hvis de er kodet nogenlunde ordentligt. Hvis ikke, så må man jo lige tweake lidt, hvilket ikke plejer at være så meget.

Men igen... Man må vel også lige checke op på sin målgruppe inden man begynder at kode. For er det ikke noget med, at 10-15% af alle dem der bruger IE, de kører versioner under IE8 ? Så det er jo ikke voldsomt meget, og det er garanteret meget gamle folk der sidder med det.
Gravatar #32 - Skak2000
3. apr. 2012 20:31
Newz.dk plejer at bruge statcounter.com til browser statistik.

#5 Den artikel var baseret på tal fra statcounter ;)

Ifølge Stat Counter ser verden lidt anderledes ude:
Februar - Marts
Internet Explorer: 35,75% - 34,81%
Chrome: 29,84% - 30,87%
Firefox: 24,88% - 24,98%
Safari: 6,77% - 6,72%
Opera: 2,02% - 1,78%

http://gs.statcounter.com/

Hvis den udvikling forsætter, mister IE første pladsen om 4-5 mdr.
Jeg regner dog med, at Chrome snart når sin maksimale markedsandel.
Gravatar #33 - stone
3. apr. 2012 20:47
Skak2000 (32) skrev:
Newz.dk plejer at bruge statcounter.com til browser statistik.

statscounter.com faq
"We are, of course, aware of pre-rendering/pre-loading but we haven't felt that it's something we need to adjust for at the moment." - hvormed tallene er ubruglige for en indication af reelt browser brug.
Gravatar #34 - Cannabis2011
3. apr. 2012 22:23
Skideligeglad... Bruger stadig Netscape Navigator som jeg er fuldt ud tilfreds med.
Gravatar #35 - hal
3. apr. 2012 22:59
Hehehe... Browservalg :)

Jeg lever i en hverdag hvor 90% af brugerne bliver fjerne i blikket hvis man siger "hvilken browser?".
De fleste fuldender med: "Jamen jeg klikker på det store blå E for at åbne internettet???"

Jeg er egentlig lidt overrasket over at SÅ mange bruger andet end IE. Personligt bruger jeg IE9 til de få steder (sharepoint) hvor jeg er nødt til det - Ellers Chrome.
Gravatar #36 - Taxwars
4. apr. 2012 00:26
Som sagt kommer det jo klart an på hvordan man måler.
Når jeg installer Windows 7 og den spørger hvilken browser jeg vil bruge svarer jeg altid bare IE fordi det er hurtigere. Senere installer jeg så den 'rigtige' browser. Hvis de tæller det får de jo forkerte tal.
Gravatar #37 - nubus
4. apr. 2012 05:13
Skak2000 (32) skrev:
Hvis den udvikling forsætter, mister IE første pladsen om 4-5 mdr. Jeg regner dog med, at Chrome snart når sin maksimale markedsandel.


Chrome kommer til at vokse.

1. Windows taber markedsandel på pc'ere og IE findes ikke til Mac og Linux.
2. Chrome er standard på Android mens IE er på Windows Phone... salget af enheder vokser og det scorer Chrome klart mest på.


#36 - de tæller enten unikke brugere eller sidevisninger.
Gravatar #38 - Magten
4. apr. 2012 05:17
nubus (37) skrev:
Chrome kommer til at vokse.

1. Windows taber markedsandel på pc'ere og IE findes ikke til Mac og Linux.
2. Chrome er standard på Android mens IE er på Windows Phone... salget af enheder vokser og det scorer Chrome klart mest på.
Adskiller de ikke mobile enheder og pc'er?

Det er da enormt misvisende så.
Gravatar #39 - albani
4. apr. 2012 06:47
SlettetBruger (19) skrev:
albani (12) skrev:
Nothinunik (11) skrev:
Jeg er egentlig ligeglad med hvilke andele de forskellige browsere har.. jeg bruger personligt det der giver mig den bedste/hurtigste oplevelse på nettet.



Dog må man tro at der er en del på newz.dk som programmerer, heriblandt også websites... hvorfor det kan være interessant hvad andre bruger....


Nej det er ikke relevant hvilke browsere folk bruger. man skal holde sig til standarder når man programmerer


Og hvis man vil lave noget ud over standarderne? Som man koder på én måde til IE og på en anden måde til Chrome?
Så kan man som programmør/virksomhed være interesseret i hvad man skal prioritere og bruge sin tid på først...
Gravatar #40 - kalaha
4. apr. 2012 06:47
#37:
Chrome er ikke standard på Android... Det findes faktisk slet ikke til Android.
Der er snak om at det kommer snart, men lige pt er der altså ingen der bruger Chrome på mobile enheder.
Gravatar #41 - Magten
4. apr. 2012 06:49
Gravatar #42 - Saxov
4. apr. 2012 07:03
albani (39) skrev:
Og hvis man vil lave noget ud over standarderne
Det skal man ikke, det var den tankegang der var med til at skabe <marquee>, og <blink> i IE/Mozilla kampen.

See what good it gave us...
Gravatar #43 - -N-
4. apr. 2012 07:27
#41 Beta :-D

Så nej, det findes ikke, men det kommer :-D
Gravatar #44 - Magten
4. apr. 2012 07:38
#43
At den er beta gør den vel ikke mindre eksisterende.
Gravatar #45 - Lowkey
4. apr. 2012 11:23
Al Bundy (30) skrev:
Mozilla har da også gjort langt mere ud af deres community til plugins m.m.


Modsat Google der kun har lavet Chrome Web Store, der kun indeholder extensions, web apps og spil.


-N- (43) skrev:
#41 Beta :-D

Så nej, det findes ikke, men det kommer :-D


Jeg har brugt mange betaer af forskellige programmer og services og de har alle føltes meget virkelige.
Er det altsammen bare noget jeg har bildt mig ind? Hændelser som min hjerne har konstrueret, ud fra forventningen om hvad programmet kunne?
Jeg er interesseret i at høre mere om dette fænomen.

Hvem har håndteret min email mens gmail var i beta og derfor ikke fandtes?
Gravatar #46 - nubus
4. apr. 2012 11:41
Magten (38) skrev:
Adskiller de ikke mobile enheder og pc'er?
Det er da enormt misvisende så.


Hvad er det misvisende?

1. Chrome, IE og Safari findes alle til de forskellige platforme.

2. Hvis man skal designe en web-side (eller virus) så vil man gerne kende antallet af brugere der har en given browser. Du kan så efterfølgende gå ned i hvilke features og platform - men grundlæggende er "hvilken browser" ikke begrænset af hvad du kalder platformen browseren kører på.
Gravatar #47 - LiselotteHenriksen
4. apr. 2012 19:39
Der er jo ingen med respekt for sig selv, der bruger IE ;)
Gravatar #48 - albani
11. apr. 2012 13:14
Saxov (42) skrev:
Det skal man ikke, det var den tankegang der var med til at skabe <marquee>, og <blink> i IE/Mozilla kampen.

See what good it gave us...


Det kan også være man ønsker at skrive "Tilføj denne udvidelse til Firefox" når brugeren bruger FireFox... og "... til Chrome" når brugeren bruger Chrome... det ER altså ikke helt uden interesse at man som webudvikler må kigge på hvad folk tolker ens side med.
Gravatar #49 - Saxov
11. apr. 2012 13:48
albani (48) skrev:
Det kan også være man ønsker at skrive "Tilføj denne udvidelse til Firefox" når brugeren bruger FireFox... og "... til Chrome" når brugeren bruger Chrome...
Hvis du vil have dynamisk tekst/links/etc. på dit domain, bør du basere det på fx useragent, og ikke på at et tag kun kan tolkes af en bestemt type browser.

Mange af de "forbandet" IE6 sider var jo bygget efter princippet at man kun fik vist visse ting, hvis man brugte en browser der understøttet IE6 MS-HTML extensions.
Denne opdeling af hjemmesider er noget man gerne vil væk fra, ikke genindføre med nye navne som Crome-HTML og Fx-HTML ;)
Gravatar #50 - albani
12. apr. 2012 13:56
Saxov (49) skrev:
Hvis du vil have dynamisk tekst/links/etc. på dit domain, bør du basere det på fx useragent, og ikke på at et tag kun kan tolkes af en bestemt type browser.

Mange af de "forbandet" IE6 sider var jo bygget efter princippet at man kun fik vist visse ting, hvis man brugte en browser der understøttet IE6 MS-HTML extensions.
Denne opdeling af hjemmesider er noget man gerne vil væk fra, ikke genindføre med nye navne som Crome-HTML og Fx-HTML ;)


Jeg er ikke uenig med dig, men i den virkelige verden er der store og små løsninger... og hvad "MAN" gerne vil væk fra er ikke altid så simpelt som det. Derfor er det stadig relevant info hvad folk benytter af browser...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login