mboost-dp1

Google

Gmail tillader nu direkte afsendelse af mails til Google Plus-kontakter

- Via TechCrunch - , redigeret af Pernicious

Internetgiganten Google har netop tilføjet endnu en funktion til firmaets populære mail-system Gmail. Den nye funktion er tæt knyttet til firmaets sociale medie Google+, og den tillader således brugere at sende e-mails direkte til deres Google Plus-kontakter, selvom de ikke kender deres mail-konto-navne.

Funktionen er allerede aktiv og indbygget i søgefeltet, hvor kontakters mail-adresser dukker op i forbindelse med, at man skriver kontaktens navn, og forskellen på før funktionen og nu bliver således bare, at ens kontaktliste ikke længere kun omfatter mail-kontakter, men også alle Google Plus-kontakter.

Heldigvis har Google givet brugerne muligheden for at fravælge denne funktion, hvilket dog skal gøre på Google+, hvor graden af relation (ven, bekendt, familie osv) bestemmer, om personen kan sende mails direkte via Google Plus eller ej.





Gå til bund
Gravatar #1 - AzCii
13. jan. 2014 09:53
Er der nogen der kan fortælle mig hvor jeg kan ændre det henne? Jeg har ikke kunne finde det nogen steder.
Gravatar #2 - HerrMansen
13. jan. 2014 10:42
Ja jeg kan heller ikke finde muligheden nogen steder...
Gravatar #3 - OrangeNewton
13. jan. 2014 10:53
Den er under indstillinger i gmail.
gmail -> tandhjul -> settings -> Email via Google+.
Gravatar #4 - Montago.NET
13. jan. 2014 10:58
#3

nemlig... jeg ledte efter indstililngen i G+ hvor man IKKE kan finde dem..

endte med google efter svaret og fandt at det er i GMail... hvilket er lidt fucked fordi det jo er en G+ indstilling.

---

Dog har jeg oplevet at blive tilføjet til andre folks cirkler hvorefter de har adgang til at spamme mig.. WTF !!

Det jo helt grotæsk
Gravatar #5 - AzCii
13. jan. 2014 11:07
#3 Mange tak, det var også i Google+ jeg havde ledt efter det. (Som artiklen sagde)

Jeg syntes faktisk ideen er god nok, men jeg bruger også Google+ meget.

Jeg kan godt forstå hvis folk der ikke bruger Google+ er imod det.
Gravatar #6 - tentakkelmonster
13. jan. 2014 12:31
Google burde hellere reparere deres jabber implementation. Man får ikke offline beskeder ud i éns 3rd party klient længere. Disse ligger i stedet inde i ens e-mail inbox.

Så næste gang man logger på sin chat, ved man ikke at man måske har modtaget IM beskeder mens man har været offline. - Google tilføjer features før de har rettet bugs/tåbeligheder, og det er ikke nogen god udvikling.

Jeg gætter på at det er et marketings-move at tvinge folk til at bruge deres chat-klient, og at presse Google+ ned over hovedet på folk som blot ønsker at bruge deres mail-tjeneste.

De burde genoptage deres "Don't be evil"-slogan inden folk begynder at flygte.
Gravatar #7 - nybruger007
13. jan. 2014 14:16
Hvordan bruger I Google+?
Jeg spørger fordi jeg egentlig gerne vil, men jeg synes ikke ret mange jeg kender er derinde, så jeg har lidt svært ved at finde formålet med det.
Måske tænker jeg for meget på det som en erstatning for FB?
Gravatar #8 - HerrMansen
13. jan. 2014 14:50
OrangeNewton (3) skrev:
Den er under indstillinger i gmail.
gmail -> tandhjul -> settings -> Email via Google+.


Har intet med Google+ nogen steder i min Gmail. Den er åbenbart ikke linket til min youtube/g+. *phew*
Gravatar #9 - gramps
13. jan. 2014 16:21
Montago.NET (4) skrev:
Dog har jeg oplevet at blive tilføjet til andre folks cirkler hvorefter de har adgang til at spamme mig.. WTF !!


Uh ja, de kan sende én mail til dig. Hvis du derefter ikke svarer dem, så kan de ikke sende flere mails til dig.

#7
Jeg bruger det væsentligt anderledes end jeg brugte Facebook. Jeg følger nogle personer som kommer med interessante historier om det som interesserer mig. Der er ikke mange af mine venner eller bekendte, eller familie for den sags skyld, derinde, men det er heller ikke vigtigt for mig.

Når jeg så deler noget, så er jeg opmærksom på at mit publikum kommer fra hele verden. Ganske vist bestemmer jeg selv hvem jeg deler med, men oftest er det på engelsk til Public, Circles og Extended Circles. Af og til deler jeg dansk indhold, men umiddelbart betyder det ikke noget ift. antallet af "followers".

I bund og grund, så er G+ mest Twitter med mere end 140 tegn, mulighed for formattering af tekst og lettere overskuelige debatter.
Gravatar #10 - HerrMansen
13. jan. 2014 20:33
gramps (9) skrev:
Uh ja, de kan sende én mail til dig. Hvis du derefter ikke svarer dem, så kan de ikke sende flere mails til dig.


Måske du skulle kigge på kilden - For det ser da ud til at de ikke bare kan skrive til dig, men får din email addresse "offentligt". Og dét åbner ihvertfald for spam.
Gravatar #11 - Chewy
13. jan. 2014 21:15
Det er ikke sådan det hænger sammen. Du kan kun sende en besked via dette system. Uafhængigt af hvad kilden siger...
Gravatar #12 - Zombie Steve Jobs
14. jan. 2014 07:28
Er newz.dk på google+?
Det er det nye sort!
Gravatar #14 - gramps
14. jan. 2014 09:37
HerrMansen (10) skrev:
Måske du skulle kigge på kilden - For det ser da ud til at de ikke bare kan skrive til dig, men får din email addresse "offentligt". Og dét åbner ihvertfald for spam.


Kilden er åbenbart fejloplyst. Din email bliver ikke offentliggjort. Scenariet foregår som følger:

Jeg vil sende en mail til Jens Hansen for at invitere ham til en påskefrokost. Jeg har mødt ham gennem Google+ og har ikke fået hans emailadresse. Jeg skriver "Jens Hansen" i til-feltet i Gmail. Der dukker tre andre Jens Hansen'er op som jeg rent faktisk har emailadressen til. Under en separator-linje kan jeg så se den 'rigtige' Jens Hansen, men der står ikke andet end hans navn og billede fra Google+.

Jeg skriver emailen og sender til ham. Nu kan der så ske to ting: Han svarer mig (og der åbnes op for at han og jeg kan skrive sammen så meget vi vil) eller han ignorerer mig (og jeg mister muligheden for at skrive til ham igen). Først hvis Jens Hansen svarer mig bliver vores emailadresser udvekslet.

Jeg deltager jævnligt i offentlige diskussioner; jeg glæder mig til at se om jeg får én eneste uønsket email gennem denne funktion. Jeg tvivler stærkt på om der kommer nogen.
Gravatar #15 - mee
15. jan. 2014 08:20
Bruger folk google+?

Jeg ved at næsten alle google konti er en del af google+, men jeg kender ikke en person IRL, som bruger google+.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login