mboost-dp1

QXL og deres kundeservice (inkassosag)


Gå til bund
Gravatar #1 - karga
10. jul. 2008 11:45
Hejsa

Jeg modtog for en uge eller 2 siden et inkassobrev fra QXL, der påstår at jeg har skyldt dem 60 kr. i over et år.

Sagen er kort at jeg for over et år siden oprettede en auktion på qxl, min første (og nu absolut sidste). Jeg fumler mig vej igennem deres lidt rodede annonceværktøj og gider ikke at have en auktion, så jeg sætter en minimumspris. Jeg får oprettet annoncen og møder aldrig noget "overfør penge til din konto"-agtigt

En måneds tid efter er annoncen ikke blevet solgt og jeg glemmer alt om den, det var ikke nogen vild oplevelse at bruge deres side og det var bare for at forsøge (solgte varen på dba istedet)

Får så 1 betalingspåmindelse lidt efter, som jeg undrer mig over, for jeg har ikke købt noget på deres side (troede jeg). Jeg får at vide, at annoncen koster 22+38 kr, fordi minimumspris koster 22 kr og succesgebyret er 38 kr. (jeg fik ikke solgt varen, men jeg skulle tilsyneladende have deaktiveret annoncen, for ellers står den som "solgt")

Jeg skriver til supporten og spørger hvor man deaktiverer handlen, men det var ikke til at lade sig gøre dengang, da jeg ikke kunne finde det. Jeg glemmer så alt om det, da jeg stadig ser det som bondefangeri at man ikke får tydeligt at vide, at man skylder dem penge og jeg ikke har solgt noget gennem siden.

Det er som sagt over et år siden nu og jeg har ikke hørt noget fra dem, ud over den enkelte betalingspåmindelse og 2 svar fra supporten jeg har modtaget, siden da.

Nu har jeg så snakket med deres kunde"service" frem og tilbage rimeligt lang tid og det er endt med at de fortsat påstår jeg skal betale beløbet, plus inkasso-omkostninger. Det beløb ligger på lidt over 600 kr, dvs. 1000% af det oprindelige.

Det er ikke fordi jeg dør hvis jeg skal betale 600 kr, men det virker så grotesk at de ikke har kontaktet mig noget før. De påstår de har skrevet det nødvendige antal gange til min email (de bruger ikke andet end email), men jeg har ikke modtaget noget fra dem. Jeg har sågar ikke engang haft et spamfilter på min email før starten af dette år.

Jeg overvejer at gå i en civilretsag med dem, men jeg ved stadig ikke om jeg har oddsene imod mig. Jeg har ikke modtaget de emails de påstår de har sendt, men de påstår til gengæld at de har sendt rigeligt med rykkere.

Hvad pokker skal jeg gøre nu?
Gravatar #2 - listende-elg
10. jul. 2008 11:57
Du kan betale din regning...?
Når du sælger noget på QXL vælger du at acceptere deres forretningsbetingelser.

Du har fået en rykker, og du har bevidst valgt ikke at betale.
Når man ikke betaler sine regninger, bliver man før eller siden sendt til inkasso - det er helt normal praksis.
600kr er desuden ikke noget urimeligt inkassogebyr.

Mvh. Kasper Hansen

(Der tit handler på QXL, og ofte har fået rykkere - men betalt dem)
Gravatar #3 - karga
10. jul. 2008 12:00
Jeg har jo skrevet til dem og spurgt hvad det gik ud på. Jeg var så af den opfattelse at jeg bare skulle annullere auktionen, så var den regning glemt.

Jeg har så ikke fået annulleret den og der ville stadig være 22 kr. for et mindstebud.

Jeg har lavet nogle fejl, men jeg har intet hørt fra dem siden jeg reagerede. Det næste jeg fik fra dem var den inkasso. Så nej, jeg har ikke valgt ikke at betale, jeg har foreslået dem at jeg betalte de 60 kr, da jeg blev opmærksom på at jeg skyldte dem penge.
Gravatar #4 - paradise_lost
10. jul. 2008 12:00
#2 Tjo inkassogebyr på 600 kr er nok lige i overkanten. Er det ikke "normalt" med små beløb at inkassogebyret kun er 300 kr??
Gravatar #5 - karga
10. jul. 2008 12:04
Regningen lyder (så vidt jeg husker)
Oprindelig gæld: 60 kr
QXL rykkergebyr: 100 kr
Inkasso: resten

Regningen lyder på lige omkring 660 kr.
Gravatar #6 - listende-elg
10. jul. 2008 12:06
Det afhænger af hvilket inkassofirma man bruger...
Der er dyre og billige imellem, men typisk er det jo en advokat der skal skrive brevet. Der er vel ikke noget urimeligt i at en advokat tager 400 kr for det. Og QXL har jo også noget administration i forbindelse med at bringe sagen for advokaten.

Du kan jo starte med at trække momsen ud af de 500 kr (de sidste 100 er rykkergebyr). Så har vi 400 kr tilbage. Ud af det skal der så være til advokat, og intern administration. Det er slet ikke urimeligt.

/Kasper Hansen
Gravatar #7 - karga
10. jul. 2008 12:10
Det er imo urimeligt for 60 kr. Det er verdens dårligste kundeservice, specielt når de sidder med armene over kors og nægter at give sig

Det kan godt være det er de udgifter der er med i en inkasso, men at den overhovedet er landet der er sindsygt
Gravatar #8 - listende-elg
10. jul. 2008 12:11
Hvis de har sendt 2 rykkere, er de ikke forpligtet til mere... Og i rykker 2 står der formentligt at næste gang er det inkasso.

Om det er dårlig kundeservice eller ej, det vil jeg ikke blande mig i.
Som selvstændig erhvervsdrivende, synes jeg at det er mindst lige så irriterende når mine kunder ikke betaler til tiden.

/Kasper
Gravatar #9 - karga
10. jul. 2008 12:13
Jeg har netop kun modtaget 1 enkelt email. De har vist mig en fin liste over tidspunkter de har udsendt op til flere rykkere, men jeg har ikke modtaget en eneste af dem.

Jeg kunne forstå det hvis det drejede sig om beløb på den anden side af 100 kr.
Gravatar #10 - listende-elg
10. jul. 2008 12:18
Jammen skal de så bare ignorere alle manglende indbetalinger under 100 kr? Det er jo det de lever af...

En anden gang kan jeg opfordre til at betale selve beløbet - altså 60 kr (i dette tilfælde) også selvom der er kommet gebyrer på. De fleste firmaer vælger at stille sig tilfreds med bare at få det oprindelige beløb, og så glemme gebyrerne.

Når de først har været igang med inkasso, har de haft penge oppe af lommen til en advokat, og så kan de ikke længere bare se bort fra udgiften.

/Kasper
Gravatar #11 - karga
10. jul. 2008 12:24
Hvis jeg havde haft chancen så havde jeg også betalt inden inkassoen kom, det er jo det der er problemet..

Det eneste jeg har hørt fra dem, siden dengang, er et brev fra inkassofirmaet.. indrømmet at jeg dengang har lavet en fejl, hvor jeg ikke helt har forstået hvad pokker jeg har gjort forkert, men at det næste jeg hører fra dem, efter jeg tror sagen er endt, er et krav på 1000%, er jo ikke kundeservice, det er tyrani
Gravatar #12 - milandt
10. jul. 2008 13:06
Hvis du ikke mener du har købt en ydelse af dem, så skal du fortælle dem at du bestrider kravet og er uenig i at du skylder dem penge.

I så tilfælde har de ikke lov til (iflg blandt andet renteloven) at opkræve renter, sende rykkere eller sende kravet til inkasso.

Det eneste de så kan foretage sig er at indgive en stævning imod dig, og få dig dømt til at betale pengene.

Jeg kan ikke læse ud af dit indlæg om du allerede er sendt til inkasso, eller om de truer med det.

Hvis du allerede er sendt til inkasso, og allerede har gjort opmærksom på at du ikke mener at du skylder dem penge, så fortæl inkassofirmaet at du har bestridt kravet, og at deres kunde derfor fejlagtigt og i modstrid med loven har sendt kravet til inkasso og at du derfor vælger at se bort fra kravet.

Hvis du allerede er sendt til inkasso, men aldrig har bestridt kravet, så bør du tælle om du har fået tre rykkere. Før må kravet nemlig ikke sendes til inkasso.

Hvis du ikke har fået tre rykkere, så fortæl inkassofirmaet at du aldrig har modtaget tre rykkere, og at deres kunde derfor fejlagtigt og i modstrid med loven har sendt kravet til inkasso og at du derfor vælger at se bort fra kravet.

Hvis du har modtaget rykkere, aldrig har bestridt kravet, og er blevet sendt til inkasso, så har du været et skidt menneske og bør betale som straf.

Hvis kravet endnu ikke er sendt til inkasso, så er det et godt tidspunkt at gøre dem opmærksom på at du ikke skylder dem penge, og ikke har i sinde at betale. Så må de jvf det første jeg skrev ikke forfølge kravet yderligere - andet end at de kan indgive en stævning imod dig.
Gravatar #13 - karga
10. jul. 2008 13:25
#12 humoristisk skrevet, det må jeg sige hehe :)

Jeg falder ind under kategori 1, jeg har fortalt qxl at jeg nu ikke gider prøve at tale dem til fornuft mere og at jeg ikke anerkender kravet
Så snart jeg føler mig sikker i min sag, skriver jeg til inkassofirmaet

Jeg ved bare ikke hvor min sag står, da de har en fin liste over tidspunkter for udsendelser, men jeg har en flere år gammel liste med emails, hvor jeg ikke har slettet andet end spam og der har de emails ikke været med. Om de ikke har sendt de emails (selv skrevet den fine liste de har) eller om de er gået tabt ved jeg ikke, men de er ikke kommet frem til mig

Der er det så jeg ikke ved hvad der kategoriserer sig som 3 rykkere, om de bare skal være sendt eller om jeg skal have modtaget dem, for ingen af tilfældene kan jo bevises - de kunne lige så godt lyve sig til det, som jeg kunne
Gravatar #14 - Toff.
10. jul. 2008 13:45
Lyder lidt svinsk i mine øre... Hva lige inde og se på min konto og kan se de skylder mig 13 kr... og det er 2 år siden jeg har solgt noget derinde ^^
Gravatar #15 - paradise_lost
10. jul. 2008 13:53
#13 Er det virkelig nok at sende rykkere pr email, hvis man ikke har brugt deres system i lang tid, så er det meget muligt at man har fået en ny email og derfor aldrig modtager deres rykkere.
Gravatar #16 - natterjack
10. jul. 2008 13:56
Jeg har været ude for næsten det samme for lidt over et år siden, hvor jeg modtog et brev fra dem, om at jeg var sendt til inkasso og at jeg skyldte ca. 600,-. Jeg havde oprettet en auktion og forstod godt det kostede et mindre beløb, i deres FAQ står der dog de ikke opkræver penge før et vis beløb er nået så tænkte aldrig over det. Sådan fungerer det åbenbart ikke, da der i brevet stod at der efter et vist stykke tid ville sendes tre rykkere via mail, tre mails jeg aldrig har modtaget. Dette fortalte jeg også til den advokat de havde pudset på mig, og hun ville finde QXL's logs eller et eller andet. Det er et år siden, og har aldrig hørt fra dem igen.

Jeg rodede så lidt rundt i deres support, hvor der også står man ville modtage rykkere via mail, jeg falder dog tilfældigt over en obskur underside, hvor der så står de er holdt op med at sende disse mails! De har altså ikke lige fået opdateret deres support (er den muligvis nu) og det er grotesk at jeg skal vide de opkræver betaling når der et andet sted står det kun vil ske hvis man har oprettet et vis antal auktioner. Jeg ville ligesom karga naturligvis have betalt hvis jeg var klar over at jeg var ved at blive sendt til inkasso, men de magter åbenbart ikke at advare deres kunder om det.

Her mit indlæg fra min blog dengang, den beskriver sagen i detaljer:

Den her bliver lige på dansk. Jeg har solgt og købt nogle få ting på QXL.dk tilbage omkring marts. Jeg læste godt at det kostede penge at oprette auktioner, men da jeg ikke umiddelbart blev henvendt til nogen betalingsmåde på siden gik jeg ud fra de ville sende indbetalingskort eller lign. Jeg glemte det hurtigt, bruger som sagt aldrig siden, men i dag fik jeg så brev fra en advokat, da QXL har meldt mig til inkasso! Iflg. Brevet skal jeg betale 493,27,- plus renter, jeg tjekkede så min QXL-side og her står der at jeg skylder QXL 189,- (de ekstra penge er for inkassoomkostninger o.lign.) og nu begynder det at blive underligt. På QXL står der nemlig at kontospærrings- og kreditgrænsen er på 200,-. Min konto er dog blokeret. I QXL’s egen FAQ står flg.:

“Vores øvre kreditgrænse 200 kr. Overskrides vores kreditgrænse udsendes der er informationsmail, om at der skal indbetales penge til din konto inden 10 dage. Modtages beløbet ikke udsendes der 1. betalingspåmindelse om indbetaling inden 10 dage. Modtages beløbet heller denne gang, udsendes der 2. betalingspåmindelse om indbetaling inden 10 dage. Hvis beløbet ikkke er indbetalt efter total 30 dage, udsendes 3. betalingspåmindelse og der pålægges samtidig et administrationsgebyr, din konto blokeres for bud og salg samt der advares om at beløbet overdrages til Inkasso, hvis der ikke betales inden 10 dage.”


Jeg forstår det sådan at overskrides grænsen får jeg min. tre advarsler omkring betaling før jeg ryger til inkasso, jeg har INTET modtaget fra dem. Jeg roder så lidt rundt i FAQ’en og finder flg.:

Vores faktura system virker således, at man hver måned skal betale sit udestående og ikke først når kreditgrænsen er nået.


Der bliver ikke længere automatisk sendt faktura ud.


Overskrides den ældste faktura forfaldsdato med mere end 5 dage vil man modtage:
* Påmindelsesmail nr. 1 – overskridelse af 5 dage (i alt 5 dage fra forfaldsdatoen for fakturaen).
* Påmindelsesmail nr. 2 – overskridelse af yderligere 10 dage (i alt 15 dage fra forfaldsdatoen for fakturaen).
* Påmindelsesmail nr. 3 – overskridelse af yderligere 10 dage (i alt 25 dage fra forfaldsdatoen for fakturaen).
* Inkassomail - overskridelse af yderligere 10 dage (i alt 35 dage fra forfaldsdatoen for fakturaen) herfra sendes sagen videre til retslig inkasso uden yderligere varsel.


Er det ikke ret modsigende ift. det øverste? Og igen, jeg har ikke modtaget påmindelsesmails, jeg har fint modtaget mails omkring gennemførte auktioner osv., så kan ikke se hvordan de skulle være havnet i spam-boksen.
Gravatar #17 - milandt
10. jul. 2008 13:59
16 skrev:
Jeg ville ligesom karga naturligvis have betalt hvis jeg var klar over at jeg var ved at blive sendt til inkasso, men de magter åbenbart ikke at advare deres kunder om det.


Hvis de rent faktisk ikke har fremsendt tre rykkere med mindst 10 dages mellemrum, så er det ikke lovligt at sende kravet til inkasso.

Evt bør I så lægger sag an mod QXL for unødig trætte hvor I begærer krav om erstatning.
Gravatar #18 - karga
10. jul. 2008 14:16
#17 skal der minimum gå 10 dage imellem rykkerne? Tror da lige jeg skal se deres liste over mine emails, for der er vist mere end 10 dage imellem

Edit: Ah, der er nøjagtigt 10 dage imellem. Den første rykker, d. 5. juli 07 har jeg modtaget og den står også i listen, men de efterfølgende 2 rykker har jeg aldrig set. De står med teksten "Reminder 3 for the Invoice XXX" og 10 dage efter den sidste (d. 4. august 07) står der "In Collection for the Invoice XXX and for all other open"

#16 tak for interessant læsning, det giver mig blod på tanden for at lade dem retsforfølge mig..
Gravatar #19 - kimx
10. jul. 2008 14:21
#milandt

Har lige siddet og læst lidt på forbrugerstyrelsens hjemmeside, og det lader ikke til at være noget krav at der har været fremsendt 3 rykkere før regningen kan gå til inkasso, det skal bare have fremgået af rykkeren at sagen ville ryge til inkasso.

http://www.forbrug.dk/klage/retogpligt/rykkerguide...

#18

Efter hver rykker skal der minimum gå 10 dage før de må fremsende en ny rykker.
Gravatar #20 - fidomuh
10. jul. 2008 14:33
#17/18

Yderligere skal rykkere, saavidt jeg ved, sendes med brevpost.

Email er ikke et trovaerdigt medium til den slags.

Udover det saa er der en maks-pris som inkasso kan opkraeve ifht. original gebyret ( mener det er 300kr naar det er under 1500kr.. ) saa det kan ogsaa vaere vaerd at tjekke op paa dette..

Yderligere, find ud af om det er lovligt at sende rykkere med email.
Gravatar #21 - karga
10. jul. 2008 14:34
Har lige ringet til forbrugerstyrelsens hotline, hvor jeg fik forklaret sagen.. for det første mente hende jeg fik fat i ikke at man overhovedet må bruge emails som den eneste rykkermetode, det skal simpelthen foregå pr. brev.

Og for det andet, så sagde hun at det nu skulle være op til domstolen om de 2 rykkere beviseligt er blevet sendt, HVIS det overhovedet er tilladt kun at sende pr. email.

Så det ser ud som om jeg har en god sag, alligevel.
Gravatar #22 - milandt
10. jul. 2008 15:00
Interessant beregningseksempel på hvor meget der må opkræves i inkassogebyr.

http://www.forbrug.dk/klage/retogpligt/rykkerguide...

Hvis den erhvervsdrivende har sendt gælden til inkasso, og du skylder 1.000 kr. eller mindre, kan du højst komme til at betale:
100 kr. i inkassogebyr + 300 kr.(eksklusiv moms).
Gravatar #23 - milandt
10. jul. 2008 15:06
19 skrev:
Har lige siddet og læst lidt på forbrugerstyrelsens hjemmeside, og det lader ikke til at være noget krav at der har været fremsendt 3 rykkere før regningen kan gå til inkasso, det skal bare have fremgået af rykkeren at sagen ville ryge til inkasso.

Ja, du har vist ret. Det er meget almindeligt med 3 rykkere dog. Det skyldes at der maks kan kræves et gebyr på 100 kr pr rykker for maks tre rykkere. Firmaer vælger derfor som regel at sende op til tre rykkere før de sender kravet til inkasso.

Men nej, der er vist ikke noget krav om 3 rykkere. Der er til gengæld krav om at der skal gå 10 dage imellem hver rykker, samt at inkasso skal varsles.
Gravatar #24 - jeldtoft
10. jul. 2008 17:11
Jeg har også haft en inkasso sag kørende med QXL.

Inkasso-firmaet var Intrum Justicia (Eller sådan noget).

Jeg havde åbenbart ikke betalt en regning og var tilsyneladende blevet sendt en rykker på e-mail (det er godtnok seriøst).

Problemet var så at jeg havde betalt mit udestående til dem og blev kun mødt af arrogance fra QXL. Røvhuller
Gravatar #25 - Nextnx
10. jul. 2008 18:11
Jeg kan lige sige at forbrugerklagenævnet selv siger at de ikke anser emails som gyldig medium, med mindre der er retur svaret specifik på hver enkelt email. Før antager man ikke at emailen er modtaget.
Gravatar #26 - karga
11. jul. 2008 11:49
Så har jeg skrevet til inkassofirmaet, at jeg kun har modtaget 1 rykker, uden notits om efterfølgende inkasso og at den var pr. email, der er tvivlsomt medie.

Så får vi at se om de tror de kan vinde, ihvertfald har de mistet en kunde og ethvert form for håb om at blive anbefalet
Gravatar #27 - karga
17. jul. 2008 09:51
De er godt nok nogle sataner!
Sender dem en meddelelse om at jeg er blevet sendt til inkasso på forkert grundlag for en uge siden, men fik så i går et brev om at de ikke har hørt fra mig og at jeg ikke har betalt

Ringer så til dem hurtigst muligt, har lige lagt røret.. Hende jeg får fat i starter med at lyde åh så rar, men da jeg begynder at lufte at det er gået forkert til, så tager hun lige lovkappen på og pludrer om at de har ret..

Hun siger jeg har fået de 3 emails, men jeg siger jeg kun har modtaget en.. så siger hun pludselig, truende at de godt må sende mig til inkasso efter en email, hvorefter jeg oplyser hende om at det skal der stå tydeligt i emailen.. Det lugter så langt væk af afpresning - at de bliver betalt for at skræmme almindelige mennesker til at betale deres inkasso

Hun påstår også at de er blevet godkendt som en internet virksomhed af forbrugerklagenævnet, til at måtte sende rykkere pr. email

Da hun så løber tør for argumenter siger hun bare at hun ikke kan tage sig mere af sagen og at hun må overdrage det til QXL igen
Gravatar #28 - fidomuh
17. jul. 2008 10:05
#27

Hun påstår også at de er blevet godkendt som en internet virksomhed af forbrugerklagenævnet, til at måtte sende rykkere pr. email


Det vil jeg gerne se nogle paragraffer paa :D
Gravatar #29 - karga
17. jul. 2008 10:08
Ja også mig.. ærger mig min nuværende telefon ikke kan optage samtaler som min gamle, for så havde jeg da overvejet at lægge sag an mod dem bagefter, for afpresning og unødig harme!
Gravatar #30 - karga
17. jul. 2008 10:58
Ah endelig foregår der noget i sagen, hvor man kan holde ud at nævne ordet kundeservice..

Har netop snakket i lidt over 10 minutter med en kvinde fra økonomiafdelingen, som tager sig af inkassosager/rykkerskrivelser etc

Har aldrig fået at vide at der har været nogen bestemt afdeling der tog sig af inkasossager, når jeg har ringet til dem.. jeg har bare fået en ligeglad supportmedarbejder, der formentlig har til opgave at snakke kunderne efter munden.. for det var da først da jeg nævnte for deres support at jeg ikke anerkendte kravet og at jeg havde meddelt Intrum justitia det samme, at de nævnte det - man skal åbenbare svinge med sablen før de gider lukke en videre i systemet, ellers venter de da bare på at man er for bange for inkassoen og bare betaler deres latterlige beløb

Men når alt kommer til alt, så lader det da også til at jeg faktisk fik fat i en der havde hørt om ordet "kundeservice". Hun undskyldte flere gange at jeg ikke havde modtaget de rykkere og foreslog faktisk at de ville høre intrum justitia ad om sagen kunne annulleres, hvis jeg ville betale det oprindelige beløb (dog med rykkergebyrer og succesgebyret)

Så lader til at sagen er ved at være afklaret nu, selvom de aldrig får et plus fra min side af.. en enkelt handel hos dem = regning på 160 kr, intet salg og en helvedes masse telefonering og irritation

Edit: Deres supportsoftware's navn er faktisk ret slående :) supportfighter
Gravatar #31 - inzane
17. jul. 2008 11:39
inde på ribers hjemmeside, et eller andet sted. kan du lave en blokering på et firma.
dvs så du ikke kan komme til at stå i registeret før de har vundet en retsag imod dig eller at du indgår forlig.. gør det og glem alt om at betale de 160.
Gravatar #32 - karga
17. jul. 2008 12:14
#31 den går jo ikke, jeg skal jo betale det beløb jeg skylder.. at jeg så ikke synes det er fair at jeg skal betale 100 kr. oveni for en rykker jeg ikke har modtaget, det burde jeg måske gå videre med, men indtil videre skal sagen stoppes hos inkasso først
Gravatar #33 - inzane
17. jul. 2008 13:06
er vel op til din egen samvittighed om du vil betale. hvis du laver en blokering, jeg nævnte det bare som en mulighed.
Gravatar #34 - karga
17. jul. 2008 13:08
Ja men lige meget hvad, så har der været et beløb som jeg skylder dem, det skal de jo have lige meget hvad, så kan en blokering ikke gøre andet end at udsætte mit navn i rki
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login