Annonce

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Ægteskabelig status

  • 44%Single
  • 28%Kæreste
  • 12%Gift (har børn)
  • 8%Kæreste (har børn)
  • 5%Gift
  • 2%Single (har børn)

Windows 8 - Hvad vil I have?

#1: martinandrovich

25. jan. 2012 19:46

Hey kære forum her inde på Newz!

Nu da det nye Windows 8 operative system snart kommer ud, hvad kunne i så tænke jer af nye funktioner, og hvad synes om de nuværende forbedringer?

Læs om Windows 8 på denne side.

Mvh, Martin!

#2: arne_v

25. jan. 2012 19:53

#1

Lad os lige få at vide: er du ansat hos MS? Og er det en din opgave eller en del af din opgave af promovere Windows 8?

The greater danger for most of us lies not in setting our aim too high and falling short; but in setting our aim too low, and achieving our mark.

#3: martinandrovich

25. jan. 2012 19:55

#2

Haha, nej :D
Jeg er en 16-årig teenager som interesserer sig for andre folks meninger :D

Jeg har fx fulgt med i deres blog, og synes selv, at de har haft for meget fokus på tablets, i stedet for dekstop PC'er - bl.a. når vi snakker om start menuen i Windows 8 :)

#4: Brugernavn

25. jan. 2012 20:44

Jeg vil gerne have det hele til det halve.

Til dem, der ikke gider at tjekke, har han været her længe. Og tak for linket btw.

Bless this Thy hand grenade that with it Thou mayest blow Thine enemies to tiny bits, in Thy mercy.

#5: Mort

29. jan. 2012 09:27

Jeg vil have den vigtigste feature som Windows har manglet så længe jeg kan huske: Focus stealing skal ikke længere være muligt!

Der er ikke noget jeg hader mere i Windows end at ethvert program kan fortælle Windows at nu vil det have fokus.

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har fået genstartet min computer, med dertil mistede informationer, fordi et eller andet tåbeligt program beslutter sig for at NU vil det vide om man har lyst til at genstarte computeren.

Selv når effekten ikke er at få genstartet computeren, så er det enormt irriterende pludselig at få rettet i noget kode, få skrevet ens password på skærmen, få slettet noget tekst i et dokument eller lignende, som sker fordi mit keyboard input ikke havner i det program som ellers var aktivt da jeg begyndte at taste på keyboardet.

#6: kasperd

29. jan. 2012 10:22

De ønsker jeg har som bruger, de ønsker jeg har som administrator og de ønsker jeg har som udvikler er ikke helt de samme. Men for at jeg personligt ville vælge det skulle ønskerne i alle kattetorierne være opfyldt.

Jeg er godt klar over at mine ønsker som udvikler er usandsynlige, men jeg synes alligevel jeg vil nævne dem.

Mine ønsker som bruger:

Mulighed for at vælge mellem forskellige brugerflader. Før jeg logger ind vil jeg have en dropdown menu der kan vælge mellem forskellige brugerflader installeret på systemet. Og der skal selvfølgelig være en mulighed for at vælge hvilken der er default, så jeg ikke behøver vælge hver eneste gang. Valget af default brugerflade skal kunne sættes separat per bruger.

Og når jeg siger forskellige brugerflader, så mener jeg ikke skins. Jeg mener at det skal være muligt for tredjeparter at implementere alternative brugerflader helt fra grunden.

Slut med modal dialogbokse. Når en dialogboks dukker op må den ikke forhindre mig i at tilgå andre vinduer. Hvis jeg ikke forstår spørgsmålet i dialogboksen skal det være muligt for mig at gå over i min browser og researche spørgsmålet før jeg svarer. Og der må under ingen omstændigheder være et krav om at dialogboksen skal forblive synlig imens jeg researcher. Jeg vil have mulighed for at lægge den bagved andre vinduer eller minimere den.

Et andet ønske fra mig er at jeg vil have mulighed for at vælge separat hvilket vindue der skal være forrest og hvilket vindue der skal være aktivt. Jeg kan ikke arbejde med en brugerflade der kræver at det forreste vindue absolut skal være aktivt.

Hvis jeg er ved at indtaste noget i et vindue vil jeg have mulighed for samtidigt at kunne se på oplysninger i et andet vindue, som har relevans for det jeg skriver. Hvis jeg synes det vindue jeg ser på er vigtigere end det jeg skriver i, så skal jeg kunne lægge det vindue jeg ser på forrest.

Mulighed for at maksimere vinduer på kun den ene led. Nogle gange har jeg brug for at maksimere et vindue så det fylder hele skærmen. Men langt oftere har jeg kun brug for at maksimere enten vandret eller lodret. Lav tre forskellige knapper til de formål, eller lad det afhænge af hvilken knap på musen jeg trykker på.

Nemmere cut'n'paste. Jeg vil have mulighed for at kopiere tekst med musen uden at skulle bruge tastaturet, og uden at skulle åbne menuer.

Jeg vil kunne køre programmer på en computer med vinduet på en anden, og jeg mener ikke remote desktop, jeg vil have vinduer enkeltvis ikke en hel desktop. Og det skal fungere på tværs af operativsystemer. Det må ikke kræve at begge computere kører samme operativsystem.

Mine ønsker som administrator:

Ingen åbne porte i default konfigurationen. Hvis en service er absolut nødvendig skal den kun lytte på ::1 som default. En computer skal kun lytte efter forbindelser fra nettet, hvis jeg selv har sat det op.

Der skal være et centralt system til opdatering af software. Applikationer må ikke have mulighed for at opdatere dem selv. Og det centrale system til opdatering af software skal være så godt at ingen udvikler af applikationer har lyst til at lave deres eget system.

Jeg vil selv have mulighed for at vælge om jeg vil downloade opdateringerne direkte fra opdateringssystemet eller gøre det manuelt.

Der må ikke være et krav om at den computer der skal opdateres skal være online. Jeg vil have muligheden for at bruge en anden computer til at downloade opdateringerne og lægge på en ekstern harddisk som jeg efterfølgende kan installere opdateringerne fra.

Selve download af opdateringerne må ikke kræve særlig software. Ethvert program der kan downloade filer over http skal kunne bruges.

Når filerne er lagt over på Windows 8 maskinen skal opdateringerne kunne valideres med en digital signatur før de installeres.

Jeg vil have at vide hvad opdateringen ændrer, og frem for alt vil jeg til enhver tid have mulighed for at skifte tilbage til den gamle version, såfremt den nye skulle give problemer.

Jeg vil have bedre support for at læse filsystemer fra andre operativsystemer. Windows med standard softwaren kan så vidt jeg ved ikke læse et eneste af de filsystemer som andre operativsystemer bruger. Tag de fem mest brugte operativsystemer og de tre mest brugte filsystemer på hvert og implementer support for at læse de filsystemer.

Når systemet starter op vil jeg se på skærmen hvad der foregår. En splash skærm uden oplysninger er ingen hjælp når der skal fejlfindes. Hvis systemet skulle fryse under opstart vil jeg kunne se på skærmen hvad det var i gang med.

Et krav om at jeg skal trykke på en tast på et bestemt tidspunkt under opstarten for at se hvad der foregår duer ikke.
- Jeg var måske ikke ved computeren på det tidspunkt.
- Jeg vidste ikke at den ville fryse under opstarten.
- Selv hvis jeg der og vidste det ville ske, kan der være et problem som forhindrer mig i at anvende tastaturet.
- Og endeligt kan det være systemet booter så hurtigt at man ikke kan nå at trykke på tasten på det rigtige tidspunkt.

Mine ønsker som udvikler:

Jeg vil have en Posix API så jeg kan skrive software der kan køre på flere operativsystemer.

Jeg vil have adgang til at se kildekoden til de komponenter min egen software bygger ovenpå, således at jeg har en mulighed for at finde en forklaring, når tingene ikke opfører sig som jeg forventer. Og jeg vil have mulighed for at rette fejl hvis det skulle vise sig at fejlen ligger på et lavere niveau end min egen kode.

The Internet is full, please try again later.

#7: Magten

29. jan. 2012 11:25

Vigtigst af alt vil jeg gerne se en batterilevetid på specielt ARM enhederne som kan hamle op med iPad. Det skal selvfølgelig være uden at ofre på performance siden så oplevelsen er god.

Jeg glæder mig voldsomt meget til Windows 8 og Windows Server 8.. Der er så mange nye fede features og forbedringer og allerede i developer previewet kørte det jo super godt på både tablets, laptops og desktops.

J'ai un lapin, dans mes pantalon.

#8: fjols

29. jan. 2012 12:26

Mulighed for at maksimere vinduer på kun den ene led. Nogle gange har jeg brug for at maksimere et vindue så det fylder hele skærmen. Men langt oftere har jeg kun brug for at maksimere enten vandret eller lodret. Lav tre forskellige knapper til de formål, eller lad det afhænge af hvilken knap på musen jeg trykker på.
kasperd (#6)

Dette kan man allerede i Windows 7.
Lidt svært at forklare, men prøver.
Træk i den kant du vil maksimere og træk den helt til enden af desktoppen.

Screenshot - På dette billede har jeg trukket incognito Chrome vinduet helt til toppen og når jeg slipper vil det være maskimeret lodret.

#9: Ronson

29. jan. 2012 12:53

Jeg synes det er skræmmende hvor sent sensorer, mobilt netværk osv kommer ind i billedet. Som om det først går op for dem nu at det også skal bruges til tablets (og måske mobiltelefoner engang? eller var det win9?)

Den slags skal tænkes ind fra start. Ikke så tæt på launch. Og det håber jeg da de har gjort og først fortæller om det nu.

Steve Jobs has no public record of giving to charity. As of 2011 Bill Gates has given about 30 billion to charity.

#10: Hubert

29. jan. 2012 13:05

#6

Angående Posix API'et hvor mange OS' findes der, der ude der faktsk er posix kompatible?

Linus har så vidt jeg husker udtalt at det ikke er nogen prioritet for ham at Linux er Posix kompatibel?

issues may or may not exist until they are found."… Shrödinger's Vulnerability

#11: Magten

29. jan. 2012 13:05

Den slags skal tænkes ind fra start. Ikke så tæt på launch. Og det håber jeg da de har gjort og først fortæller om det nu.Ronson (#9)

Det er ikke noget der først er kommet nu, bloggen fortæller jævnligt om features som har været kendt længe men ikke været forklaret.

J'ai un lapin, dans mes pantalon.

#12: kasperd

29. jan. 2012 13:39

Træk i den kant du vil maksimere og træk den helt til enden af desktoppen.fjols (#8)

Det lyder en anelse besværligt, men det er måske alligevel et skridt i den rigtige retning. Hvordan får man så vinduet tilbage til den oprindelige størrelse?

(Jeg har ikke selv brugt Windows siden XP var "state of the art", og jeg brød mig virkeligt ikke om brugerfladen.)

Angående Posix API'et hvor mange OS' findes der, der ude der faktsk er posix kompatible?Hubert (#10)

Om der er nogen der er 100% kompatible ved jeg ikke, men der er en del der kommer tæt nok på til at man uden større besvær kan skrive kode der kan køre på dem alle uden modifikationer.

Af dem der ligger tæt på kan nævnes:
IRIX
Solaris
Linux
BSD
Mac OS X

Et af de problemer der stadig er tilbage er at standarden mig bekendt ikke definerer noget grafiksystem. De fleste har så valgt at bruge X11.

Linus har så vidt jeg husker udtalt at det ikke er nogen prioritet for ham at Linux er Posix kompatibel?Hubert (#10)

Hvordan formuleringen end har lydt, så tror jeg ikke på at meningen har været at det overhovedet ikke har været en prioritet. Jeg tror nærmere budskabet har været at det ikke var den højeste prioritet.

Hvis du kan finde frem til den kontekst hvor udtalelsen er blevet fremsat er det nok nemmere at gennemskue hvad der skal lægges i den.

The Internet is full, please try again later.

#13: fjols

29. jan. 2012 13:45

Træk i den kant du vil maksimere og træk den helt til enden af desktoppen.fjols (#8)

Det lyder en anelse besværligt, men det er måske alligevel et skridt i den rigtige retning. Hvordan får man så vinduet tilbage til den oprindelige størrelse?

(Jeg har ikke selv brugt Windows siden XP var "state of the art", og jeg brød mig virkeligt ikke om brugerfladen.)
kasperd (#12)

Det lyder mere besværligt end det er. Jeg synes det fungerer rigtigt godt.
Man trykker på maksimer knappen, så kommer man tilbage til den oprindelige størrelse.

Jeg kan anbefale at prøve Windows 7, for der er mange forbedringer siden Windows XP.

#14: Magten

29. jan. 2012 13:48

Det lyder en anelse besværligt, men det er måske alligevel et skridt i den rigtige retning. kasperd (#12)

Det fungerer ganske godt og nemt.. Ihvertfald nemmere end at skulle være afhængig af et bestemt antal knapper på en eventuel mus.

http://www.youtube.com/watch?v=2jgwV-c3fxI

På samme måde kan man trække et vindue ud til højre eller venstre for at maksimere dem lodret.

J'ai un lapin, dans mes pantalon.

#15: Magten

29. jan. 2012 14:24

Og når jeg siger forskellige brugerflader, så mener jeg ikke skins. Jeg mener at det skal være muligt for tredjeparter at implementere alternative brugerflader helt fra grunden.kasperd (#6)

Er det ikke allerede muligt?
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_alternative_shells_for_Windows

Nemmere cut'n'paste. Jeg vil have mulighed for at kopiere tekst med musen uden at skulle bruge tastaturet, og uden at skulle åbne menuer.kasperd (#6)

Hvordan havde du tænkt dig det skulle foregå, uden krav om ekstra knapper på musen eller i vinduet du kopierer fra?

I Windows 8 har Explorer fået Ribbon interface med bl.a. cut/copy/paste.

http://blogs.msdn.com/b/b8/archive/2011/08/29/improvements-in-windows-explorer.aspx

Jeg vil kunne køre programmer på en computer med vinduet på en anden, og jeg mener ikke remote desktop, jeg vil have vinduer enkeltvis ikke en hel desktop. Og det skal fungere på tværs af operativsystemer. Det må ikke kræve at begge computere kører samme operativsystem.kasperd (#6)

Hvordan havde du tænkt dig det skulle fungere?

Der skal være et centralt system til opdatering af software. Applikationer må ikke have mulighed for at opdatere dem selv. Og det centrale system til opdatering af software skal være så godt at ingen udvikler af applikationer har lyst til at lave deres eget system.kasperd (#6)

Windows Store er allerede annonceret.

http://blogs.msdn.com/b/windowsstore/

Jeg vil selv have mulighed for at vælge om jeg vil downloade opdateringerne direkte fra opdateringssystemet eller gøre det manuelt.kasperd (#6)

Hvordan hænger det sammen med et centralt system til det hele? :)

Der må ikke være et krav om at den computer der skal opdateres skal være online. Jeg vil have muligheden for at bruge en anden computer til at downloade opdateringerne og lægge på en ekstern harddisk som jeg efterfølgende kan installere opdateringerne fra.kasperd (#6)

Det kan du allerede, men det kunne være nemmere.

http://www.microsoft.com/download/en/details.aspx?id=28683 fx.

Jeg vil have at vide hvad opdateringen ændrer, og frem for alt vil jeg til enhver tid have mulighed for at skifte tilbage til den gamle version, såfremt den nye skulle give problemer.kasperd (#6)

Søg på KB nummeret. http://support.microsoft.com/kb/2646524

Du kan fjerne opdateringer i Kontrol Panel -> Tilføj/fjern programmer.

J'ai un lapin, dans mes pantalon.

#16: Hubert

29. jan. 2012 14:28

Om der er nogen der er 100% kompatible ved jeg ikke, men der er en del der kommer tæt nok på til at man uden større besvær kan skrive kode der kan køre på dem alle uden modifikationer.

Af dem der ligger tæt på kan nævnes:
IRIX
Solaris
Linux
BSD
Mac OS X
kasperd (#12)

Iføllge wikipedia er der en række OS der er fuldt posix kompatible. Ifølge samme artikel er linux næsten fuldt kompatibel.

Et af de problemer der stadig er tilbage er at standarden mig bekendt ikke definerer noget grafiksystem. De fleste har så valgt at bruge X11.

Det lader til at selvom standarden senest er opdateret i 2008 er der stadig ingen ting om det grafiske system.

Man kan dog også læse at blot fordi OS'et er Posix kompatibelt er det ikke binært kompatibelt. Så jeg ved ikke hvorvidt dit ønsker opfyldt af Posix kompabilitet?

Hvordan formuleringen end har lydt, så tror jeg ikke på at meningen har været at det overhovedet ikke har været en prioritet. Jeg tror nærmere budskabet har været at det ikke var den højeste prioritet.

Efter hvad jeg har kunne finde så har Posix kompabilitet åbenbart en ret høj prioritet. Der er enkelte ting som man så mener er dumt som man så laver om men som udgangspunkt holder man sig til Posix.

Hvis du kan finde frem til den kontekst hvor udtalelsen er blevet fremsat er det nok nemmere at gennemskue hvad der skal lægges i den.

Det tætteste jeg kom på at finde noget var fra '91 og gik på at det kostede penge at få information om Posix og det derfor ikke var særligt relevant.

issues may or may not exist until they are found."… Shrödinger's Vulnerability

#17: kasperd

29. jan. 2012 14:58

Er det ikke allerede muligt? Magten (#15)

Jeg ved hvad det vil sige at skifte til en anden shell i Windows 3.x, jeg ved også hvad det vil sige at skifte til en anden shell i Unix. Ingen af de to opfylder mit ønske.

Betyder shell noget andet i senere Windows versioner?

Hvordan havde du tænkt dig det skulle foregå, uden krav om ekstra knapper på musen eller i vinduet du kopierer fra?Magten (#15)

En mulighed ville være at gøre det lige som X11 hvor man kan trække med venstre knap for at markere og klikke med midterste knap for at indsætte.

Men jeg vil ikke være afvisende overfor andre måder at gøre det på, hvis nogen kan finde på en nemmere løsning.

Hvordan havde du tænkt dig det skulle fungere?Magten (#15)

Jeg havde forestillet mig noget i retning af X11. Det er den eneste protokol jeg pt. kender, som kan opfylde det. Ved nærmere overvejelser kan jeg da godt se at hvis man kræver support på flere operativsystemer fra start af vil det sætte begrænsninger på muligheden for at opfinde noget nyt, og vi skal jo ikke helt udelukke muligheden for at opfinde noget der er bedre end X11.

Hvordan hænger det sammen med et centralt system til det hele?Magten (#15)

Det fungerer glimrende med rpm og yum. Man kan enten bruge rpm kommandoen til at validere signaturer på de opdateringer man har downloadet og opdatere dem, eller man kan bruge yum kommandoen som indlæser konfigurationsfiler, som fortæller om de servere opdateringerne kan downloades fra, selve download gør yum over http.

Jeg kræver ikke at det skal gøres på nogen bestemt måde, jeg fremhæver blot rpm og yum fordi det er et eksempel på at det kan lade sig gøre.

Det kan du allerede, men det kunne være nemmere. Magten (#15)

Hvordan validerer man så at den fil man har downloadet er autentisk? Når den er kopieret over på den computer hvor jeg agter at installere den vil jeg have mulighed for at checke dens digitale signatur før jeg installerer den?

Man kan dog også læse at blot fordi OS'et er Posix kompatibelt er det ikke binært kompatibelt. Så jeg ved ikke hvorvidt dit ønsker opfyldt af Posix kompabilitet?Hubert (#16)

Binær kompatibilitet ville jeg ikke kræve fordi jeg ikke synes det er et realistisk krav.

Jeg vil have at koden skal kunne køre på forskellige CPU arkitekturer, så enten skal der laves forskellige versioner til hver CPU eller også skal der laves fat executables. Og da fat executables spilder diskplads og båndbredde til overførslen vil jeg ikke stille det som et krav.

At skulle kompilere koden til hver enkelt operativsystem+CPU kombination har jeg ikke set som et stort problem, og jeg har ikke noget bud på en nemmere løsning.

Jeg har kildekode som jeg har kompileret til alle fem operativsystemer på listen jeg nævnte før.

Der er enkelte ting som man så mener er dumt som man så laver om men som udgangspunkt holder man sig til Posix.Hubert (#16)

Det er også den opfattelse jeg har fået af de udtalelser jeg gennem tiden har læst.

The Internet is full, please try again later.

#18: Magten

29. jan. 2012 15:29

Betyder shell noget andet i senere Windows versioner?kasperd (#17)

Pas, jeg ved ikke hvad du mener med "brugerflader" hvis det ikke er "shells" som dem jeg linkede til.

En mulighed ville være at gøre det lige som X11 hvor man kan trække med venstre knap for at markere og klikke med midterste knap for at indsætte.kasperd (#17)

Det vil så kræve at der kan klikkes på en knap som ikke allerede bruges til noget andet. Jeg har kun to knapper og en scroll på mine mus..

Men jeg vil ikke være afvisende overfor andre måder at gøre det på, hvis nogen kan finde på en nemmere løsning.kasperd (#17)

Jeg ser ikke rigtig nogen andre muligheder end at kræve en fysisk knap på musen til det, eller en knap i programmet. Den fysiske knap omtaler du, men hvad så med de mus der kun har 2 knapper og en scroll? Det har dem jeg bruger fx.

Jeg havde forestillet mig noget i retning af X11. Det er den eneste protokol jeg pt. kender, som kan opfylde det. Ved nærmere overvejelser kan jeg da godt se at hvis man kræver support på flere operativsystemer fra start af vil det sætte begrænsninger på muligheden for at opfinde noget nyt, og vi skal jo ikke helt udelukke muligheden for at opfinde noget der er bedre end X11.kasperd (#17)

Det vil jo til at starte med kræve en standard måde at gøre det på, som så kunne implementeres i de forskellige OS'er/GUI. Men jeg ville nok vente nogle år med at sætte næsen op efter noget i den stil... Jeg tvivler også på det er en feature der er særlig efterspurgt i det store billede.

Hvordan validerer man så at den fil man har downloadet er autentisk? Når den er kopieret over på den computer hvor jeg agter at installere den vil jeg have mulighed for at checke dens digitale signatur før jeg installerer den?kasperd (#17)

Jeg ved ikke hvordan du selv kan checke dens signatur.

J'ai un lapin, dans mes pantalon.

#19: kasperd

29. jan. 2012 16:46

jeg ved ikke hvad du mener med "brugerflader" hvis det ikke er "shells" som dem jeg linkede til. Magten (#18)

Den væsentligste forskel som jeg har kendskab til er at den shell man valgte i Windows 3.x ingen indflydelse havde over hvordan vinduesrammer fungerede.

Hvis derimod du ser på et X11 baseret system kan brugeren selv vælge en window manager som styrer hvordan vinduer håndteres.

Siden Windows 3.x er der blevet tilføjet koncepter som desktoppen, menuer, taskbar mm. Jeg ved ikke om disse styres af den valgte shell eller om de er en del af det grafiksystem som man ikke kan udskifte.

hvad så med de mus der kun har 2 knapper og en scroll?Magten (#18)

På alle de mus jeg har set af den type fungerer scroll hjulet som den midterste knap. Jeg savner en rigtig knap i midten. Hjulet er ikke helt så velegnet at trykke på som en rigtig knap.

Det vil jo til at starte med kræve en standard måde at gøre det på, som så kunne implementeres i de forskellige OS'er/GUI.Magten (#18)

X11 har kunnet gøre det lige så længe jeg har brugt det. Det vil sige at featuren har eksisteret i minimum 15 år. Og jeg har brugt det på tværs af IRIX, Solaris, Linux og et par stykker mere som jeg ikke lige kan huske. Så der eksisterer en de facto standard for hvordan man gør det.

The Internet is full, please try again later.

#20: arne_v

29. jan. 2012 20:19

Nu da det nye Windows 8 operative system snart kommer ud, hvad kunne i så tænke jer af nye funktioner,M.Houstrup (#1)

Jeg er en 16-årig teenager som interesserer sig for andre folks meningerM.Houstrup (#3)

Umiddlbart var det måske bedre at sende ideerne til MS så.

The greater danger for most of us lies not in setting our aim too high and falling short; but in setting our aim too low, and achieving our mark.

#21: arne_v

29. jan. 2012 20:25

Jeg vil have en Posix API så jeg kan skrive software der kan køre på flere operativsystemer.kasperd (#6)

Hvilke ting mangler du i SFU/SUA ?

The greater danger for most of us lies not in setting our aim too high and falling short; but in setting our aim too low, and achieving our mark.

#22: arne_v

29. jan. 2012 20:36

Angående Posix API'et hvor mange OS' findes der, der ude der faktsk er posix kompatible?
Hubert (#10)

Nyere POSIX versioner er det samme som Single UNIX Specification.

POSIX 2001 = SUS v3
POSIX 2008 = SUS v4

http://www.opengroup.org/openbrand/register/xy.htm har en liste over SUS v3 godkendte OS.

The greater danger for most of us lies not in setting our aim too high and falling short; but in setting our aim too low, and achieving our mark.

#23: arne_v

29. jan. 2012 20:38

Et af de problemer der stadig er tilbage er at standarden mig bekendt ikke definerer noget grafiksystem.
kasperd (#12)

Ingen GUI.

Ingen database.

Ingen XML.

The greater danger for most of us lies not in setting our aim too high and falling short; but in setting our aim too low, and achieving our mark.

#24: arne_v

29. jan. 2012 20:41

De fleste har så valgt at bruge X11.kasperd (#12)

Flest OS.

Absolut ikke OS brugt af flest brugere.

The greater danger for most of us lies not in setting our aim too high and falling short; but in setting our aim too low, and achieving our mark.

#25: Chewy

29. jan. 2012 20:52

Windows 7 Snap-to-fullscreen+Snap-to-sides+Snap-Vertic
ally
http://www.youtube.com/watch?v=ej8UtmUp_Is

Windows 7 Shake
http://www.youtube.com/watch?v=9DgaGwle7mg

"Don't play games with me. Don't ever ever think you are capable of that. I'm the Doctor.."

#26: kasperd

29. jan. 2012 22:19

Hvilke ting mangler du i SFU/SUA ?arne_v (#21)

Jeg har aldrig prøvet at bruge dem. Er det korrekt forstået at de minder om cygwin? Jeg har prøvet at bruge cygwin, og jeg fandt flere problemer ved cygwin. Men jeg ved ikke om det var fordi det var fundamentalt umuligt at gøre godt, eller om en anden implementation kunne gøre det bedre.

Ingen database.arne_v (#23)

Det mener jeg så ikke hører til i en OS API. Standardisering af protokoller til kommunikation mellem en klient og en database giver mening, men de hører til på samme niveau som HTTP og SMTP. Den slags protokoller bør være fuldstændigt uafhængige af hvilken API operativsystemet bruger.

Ingen XML.arne_v (#23)

Det hører heller ikke til i en OS API, men af andre årsager. XML er blot en samling dataformater. XML specificerer ingen interagering mellem forskellige komponenter. Libraries til håndtering af XML giver mening, men det eneste et sådan library ville kræve af operativsystemet er hukommelsesallokering. Det burde være nemt at lave et portabelt library til at håndtere XML.

Flest OS.

Absolut ikke OS brugt af flest brugere.arne_v (#24)

Da jeg først stiftede bekendtskab med Unix operativsystemer brugte de alle X11 til grafiksystemet. Og jeg tror ikke der var noget udbredt Unix eller lignende system på det tidspunkt som havde et andet grafiksystem.

Det var mig bekendt først med introduktionen af Mac OS X at der kom et Unix system med et alternativ til X, som nåede nogen udbredelse af betydning. Efterfølgende er det så blevet fulgt af Android. Men ingen af de to kan dog matche de egenskaber ved X, som jeg omtalte.

Kan du nævne andre end de to?

The Internet is full, please try again later.

#27: arne_v

29. jan. 2012 22:41

Jeg har aldrig prøvet at bruge dem. Er det korrekt forstået at de minder om cygwin?kasperd (#26)

Da de jo har samme formål må de vel minde om hinanden. Jeg har heller aldrig brugt dem. Men det virkede meget relevant at checke hvad Windows faktisk tilbyder på området idag inden man putter noget på ønskelisten.

The greater danger for most of us lies not in setting our aim too high and falling short; but in setting our aim too low, and achieving our mark.

#28: arne_v

29. jan. 2012 22:44

Det mener jeg så ikke hører til i en OS API. Standardisering af protokoller til kommunikation mellem en klient og en database giver mening, men de hører til på samme niveau som HTTP og SMTP. Den slags protokoller bør være fuldstændigt uafhængige af hvilken API operativsystemet bruger.kasperd (#26)

Det hører heller ikke til i en OS API, men af andre årsager. XML er blot en samling dataformater. XML specificerer ingen interagering mellem forskellige komponenter. Libraries til håndtering af XML giver mening, men det eneste et sådan library ville kræve af operativsystemet er hukommelsesallokering. Det burde være nemt at lave et portabelt library til at håndtere XML.kasperd (#26)

Nu skal man jo holde sig klart hvad ens formål er.

Er det ens formål at lave et standard OS API af æstetiske årsager, så giver det jo fint mening at udelukke alt som ikke er OS specifikt.

Men er formålet at det skal være nemt at portere software mellem platforme så er der brug for et komplet API inkl. GUI, databaser og XML.

The greater danger for most of us lies not in setting our aim too high and falling short; but in setting our aim too low, and achieving our mark.

#29: arne_v

29. jan. 2012 22:57

Da jeg først stiftede bekendtskab med Unix operativsystemer brugte de alle X11 til grafiksystemet. Og jeg tror ikke der var noget udbredt Unix eller lignende system på det tidspunkt som havde et andet grafiksystem.kasperd (#26)

Inden X11 havde de fleste *nix deres eget.

SUN, DEC, Apollo etc. havde deres eget.

Det var mig bekendt først med introduktionen af Mac OS X at der kom et Unix system med et alternativ til X, som nåede nogen udbredelse af betydning. Efterfølgende er det så blevet fulgt af Android. kasperd (#26)

Kan du nævne andre end de to?kasperd (#26)

Og iOS.

Men det er altså >90% af dem der sidder med en GUI på noget *nix lignende som ikke bruger X11 og >95% al alle GUI brugere.

Men ingen af de to kan dog matche de egenskaber ved X, som jeg omtalte.kasperd (#26)

X11 er uden tvivl det bedste som ligner X11, men ...

The greater danger for most of us lies not in setting our aim too high and falling short; but in setting our aim too low, and achieving our mark.

#30: Chewy

29. jan. 2012 23:40

Personligt kunne jeg godt tænke mig (kringlet sætning forude), at når man skal demounte et drev, og der er et program der forhindre det, at man så har muligheden for at se en liste over hvilke programmer der er skyld i at man ikke kan demounte.
Istedet for som det er nu, hvor man må gætte sig frem, og forsøge igen og igen...

"Don't play games with me. Don't ever ever think you are capable of that. I'm the Doctor.."

#31: Daniel-Dane

30. jan. 2012 12:47

You are in control of your breathing, your arms have weight, you are controlling your blinking, and you can feel your tongue in your mouth.

#32: terracide

30. jan. 2012 14:29

Nej tak til Metro UI...

Linux is only free if your sparetime has no value & AMD is only cheaper if your (spare)time has no value...

#33: Magten

31. jan. 2012 12:48

Det lyder en anelse besværligt, men det er måske alligevel et skridt i den rigtige retning. Hvordan får man så vinduet tilbage til den oprindelige størrelse?kasperd (#12)

En anden måde at gøre det på er at føre musen ud til toppen eller bunden af vinduet til du kan "trække" i kanterne, og så dobbeltklikke. Så bliver vinduet maksimeret lodret..

Det virker dog ikke vandret.

J'ai un lapin, dans mes pantalon.

#34: martinandrovich

31. jan. 2012 23:28

Så mange fantastiske svar!
Jeg er enig med mange af jer, og kasperd, mange af de nævnte tin er, som sagt, implementerede i Windows 7, og bliver nok bedre med Windows 8.

Er helt enig, når vi snakker om centralt opdaterings-sted, men det kan være meget svært, da udviklere nok vil have deres egen måde at gøre det på - desværre.

Nej tak til Metro UI...terracide (#32)

Er lidt enig, og så alligevel ikke.
Vi skal sgu videre, og hvis dette er Microsofts bud på fremtiden, jamen så må vi prøve at se. Jeg synes, at det er fantastisk til touch, men desktop? Tvivler en smule, vi får at se!

#35: martinandrovich

31. jan. 2012 23:30

Personligt kunne jeg godt tænke mig (kringlet sætning forude), at når man skal demounte et drev, og der er et program der forhindre det, at man så har muligheden for at se en liste over hvilke programmer der er skyld i at man ikke kan demounte.
Istedet for som det er nu, hvor man må gætte sig frem, og forsøge igen og igen...Chewy (#30)

De har forbedret det lidt i Windows 7, når man snakker om programmer og filbrug. Hvis fx jeg vil slette en fil, og man får beskeden: "Denne fil bruges af ... ", får man også ofte af vide, hvilket program der bruger filen - men er helt enig, at de burde gøre det samme med dreve og diske m.m.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger