mboost-dp1

Google

Chrome klar i en 64-bit udgave

- Via Chromium blog - , redigeret af Pernicious

Googles browser Chrome er nu kommet i version 37, hvor den største nyhed er indførelsen af en 64-bit udgave til brug i Windows. Dette er kun den anden browser til Windows i en færdig version, der er kommet i en 64-bit udgave. Den anden er Microsofts Internet Explorer, der har været at finde i en 64 bit-udgave i adskillige år.

Ligesom med Microsofts 64-bit udgave af IE, så har Chrome 64-bit også visse begrænsninger, hvilket primært går udover plugins, da der ikke er support for 32-bit Netscape Plugin Application Programming Interface (NPAPI), som mange plugins er afhængige af.

Til gengæld er 64-bit udgaven hurtigere, mere stabil og sikrer end sin 32-bit bror. På grund af NPAPI problemet er 32-bit udgaven den der hentes som standard. Hvis man vil have 64-bit udgaven skal man specifikt ind og vælge den hos Google.

Udover frigivelsen af 64-bit udgaven, retter version 37 også 50 sikkerhedshuller, hvoraf et par er kategoriseret som kritiske. En del af disse fejl er fundet gennem Googles dusørprogram, hvor Google udbetaler penge til personer, der indrapporterer fejl.





Gå til bund
Gravatar #1 - Avatar1301
28. aug. 2014 07:23
Er der nogen måde, man kan tjekke om ens nuværende apps bruger NPAPI?
Gravatar #2 - DrHouseDK
28. aug. 2014 07:36
... ooooog den smadrer visningen, hvis man kører med 125% skalering i Windows. Billeder osv. ser... Ehm... "Pluttede" ud.

Fix:
Tilføj /high-dpi-support=1 /force-device-scale-factor=1 som switches på din Chrome-genvej.

Fora nettet rundt er ved at eksplodere pga. denne "bug".
Gravatar #3 - Karstenkranvogn
28. aug. 2014 07:46
#2 Har ikke set nogle problemer med det du beskriver.
Gravatar #4 - DrHouseDK
28. aug. 2014 07:50
Karstenkranvogn (3) skrev:
#2 Har ikke set nogle problemer med det du beskriver.


I så fald bruger du ikke 37.0.2062.94, Win7 og 125% skalering. :)
Gravatar #5 - Manofsciencemanoffaith
28. aug. 2014 07:53
Avatar1301 (1) skrev:
Er der nogen måde, man kan tjekke om ens nuværende apps bruger NPAPI?


about:plugins? Har desværre ikke lige en Chrome i nærheden jeg kan teste med.
Gravatar #6 - Karstenkranvogn
28. aug. 2014 07:56
#4 Nej, bruger Windows 8.1. Der har jeg ikke oplevet nogle problemer med skalering.
Gravatar #7 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
28. aug. 2014 08:22
Jeg var ellers sikker på at Mozilla også havde en 64 bit udgave o_O
Gravatar #8 - Rainmeter
28. aug. 2014 08:30
#7
Der findes et build eller hvad man kalder det fortiden, kaldet waterfox(mener jeg), der er 64bit. Det er sjovt nok bygget på firefox.
Gravatar #9 - vooze
28. aug. 2014 08:31
Gravatar #10 - hundeboll
28. aug. 2014 09:12
Avatar1301 (1) skrev:
Er der nogen måde, man kan tjekke om ens nuværende apps bruger NPAPI?
Java og Adobe Flash bruger NPAPI, så de virker i hvert fald ikke.

Med det in mente, kan man vel nærmest sige at v37 fixer 52 sikkerhedsfejl :)
Gravatar #11 - Valkar
28. aug. 2014 09:20
#10 den var skarp!
Gravatar #12 - ibyte_dk
28. aug. 2014 09:23
Det går da noget mere snappi :)
Gravatar #13 - mbp
28. aug. 2014 10:08
DrHouseDK (4) skrev:
I så fald bruger du ikke 37.0.2062.94, Win7 og 125% skalering. :)

Det gør jeg, og jeg har altså heller ikke det problem :)
Gravatar #14 - Slettet Bruger [149087907]
28. aug. 2014 11:13
hundeboll (10) skrev:
Java og Adobe Flash bruger NPAPI, så de virker i hvert fald ikke.

Med det in mente, kan man vel nærmest sige at v37 fixer 52 sikkerhedsfejl :)


Jeg kører Chrome Version 37.0.2062.94 beta-m (64-bit), både Java og Flash virker ganske fint her.
Gravatar #15 - Vandmand
28. aug. 2014 11:21
IT-ekspert Yvossen (14) skrev:
hundeboll (10) skrev:
Java og Adobe Flash bruger NPAPI, så de virker i hvert fald ikke.

Med det in mente, kan man vel nærmest sige at v37 fixer 52 sikkerhedsfejl :)


Jeg kører Chrome Version 37.0.2062.94 beta-m (64-bit), både Java og Flash virker ganske fint her.


Så vidt jeg ved er der lavet en PPAPI udgave af Flash til Windows i et samarbejde mellem Google/Adobe. Det samme gør sig vel gældende for Java.

Flash og Java plugins til Chrome i Linux derimod, har kun NPAPI versioner.
Gravatar #16 - Softy
28. aug. 2014 12:05
IT-ekspert Yvossen (14) skrev:
hundeboll (10) skrev:
Java og Adobe Flash bruger NPAPI, så de virker i hvert fald ikke.

Med det in mente, kan man vel nærmest sige at v37 fixer 52 sikkerhedsfejl :)


Jeg kører Chrome Version 37.0.2062.94 beta-m (64-bit), både Java og Flash virker ganske fint her.


SHIT! .... Nu troede jeg lige at versionen var fri for bloat! ;-)
Gravatar #17 - SShadowS
28. aug. 2014 12:56
Flash og Java virker fint, selv i den Version 38.0.2125.24 dev-m (64-bit) som jeg bruger.
Gravatar #18 - Taizun
28. aug. 2014 15:38
Til trods for at jeg har glædet mig til dette, ender jeg ikke umiddelbart med at skifte lige foreløbig. Har simpelthen for mange NPAPI-plugins som der ikke findes en PPAPI-version af, især også arbejdsrelaterede.

Jeg må fortsætte med at køre Chrome Canary sideløbende med en stabil udgave af Chrome 32-bit.
Gravatar #19 - El_Coyote
28. aug. 2014 16:54
NemID virker med Version 37.0.2062.94 unknown-m (64-bit)

Så jeg kan holde med flokken der siger at java virker.
Gravatar #20 - Ravensholt
29. aug. 2014 06:21
DrHouseDK (2) skrev:
Billeder osv. ser... Ehm... "Pluttede" ud.


Det ser fint ud her.

PS. Nice, at du vælger et term fra en gammel børnefilm :D

"Pluttede?" "Pluttede?" - "Hva' er pluttede for noget?"
Gravatar #21 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
29. aug. 2014 06:45
Er det kun Windows der ikke har en 64bit udgave af Firefox? Jeg kiggede lige, og ifølge min computer, så er Firefox et amd64 program o_O
Gravatar #22 - Manofsciencemanoffaith
29. aug. 2014 07:34
PHP-Ekspert Thoroughbreed (21) skrev:
Er det kun Windows der ikke har en 64bit udgave af Firefox? Jeg kiggede lige, og ifølge min computer, så er Firefox et amd64 program o_O


http://www.firefox64bit.com/
https://www.waterfoxproject.org/
http://www.mozilla64bit.com/
Gravatar #23 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
29. aug. 2014 08:22
Manofsciencemanoffaith (22) skrev:
http://www.firefox64bit.com/
https://www.waterfoxproject.org/
http://www.mozilla64bit.com/


Nu tænkte jeg mere en officiel fra Mozilla, som ikke er en nightly :)
Gravatar #24 - Rainmeter
29. aug. 2014 08:32
#23
Så er svaret nej
Gravatar #25 - DrHouseDK
29. aug. 2014 12:33
DrHouseDK (2) skrev:
... ooooog den smadrer visningen, hvis man kører med 125% skalering i Windows. Billeder osv. ser... Ehm... "Pluttede" ud.

Fix:
Tilføj /high-dpi-support=1 /force-device-scale-factor=1 som switches på din Chrome-genvej.


Har lige modtaget opdatering til 37.0.2062.102 - nu er nævnte bug fixed! :)
Gravatar #26 - produktionshuset
29. aug. 2014 16:18
Fedt, så kan den sluge endnu mere af min ram!
http://imgur.com/4tkOqxu
Gravatar #27 - gramps
29. aug. 2014 16:19
#26
Jeg tvivler på at det var umuligt før. Chrome opretter mange individuelle processer, og hver eneste proces kan tage 3,2 GB RAM i et 32 bit system. Hvis du har for mange RAM, så skal Chrome gerne oprette en ekstra proces til at spise resterne med.
Gravatar #28 - produktionshuset
29. aug. 2014 16:21
#27 man kan blive overrasket over hvor meget den kan finde ud af at spise - mit max har været 32 gb ram - den billedfil er bare et tilfældigt random tidspunkt -.-


Gravatar #29 - RpR
30. aug. 2014 16:21
#28, blandt årsagerne til jeg er hoppet af Chrome vognen. Fed browser da den kom. Hurtigere og minde krævende end alle andre. Idag er den lige så bloated som firefox. Overrasjende nok kører IE11 rigtigt hurtigt, udvalget af plugins er bare lidt.... Nevermind, de er praktisk talt ikke til stede.
Jeg læser efterhånden det meste via RSS...
Gravatar #30 - burgurne
30. aug. 2014 23:22
Synes stadig Chrome er kvik og responsiv. Jeg har så også kun et eneste plugin, adblock. Måske derfor??
Som med Windows, vil vi have browseren (windows) skal kunne mere og mere, og være mere sikker end tidligere udgaver, pga dette bliver koden jo større og større. Når man så også installerer plugin i massevis, så beder man jo næsten selv om, at hastigheden skal gå ned, mens ens muligheder jo går op.

Windows 95 fyldte ingenting, og (med vore dages hw, hvis det var understøttet) bootede jo lynende hurtigt, men her er nok ikke mange der vil bytte win7/win8 ud med win95 på det grundlag?
Gravatar #31 - produktionshuset
31. aug. 2014 16:44
Jeg har kun installeret Silverlight (Netflix).

At en web browser kan komme op og have et memory footprint på 32 gb er absurd - selv med din windows 95 analogi
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login