mboost-dp1

Samsung

CES2014: Samsung fremviser 98″ 8K-tv

- Via engadget - , redigeret af Net_Srak

Som den eneste anden tv-producent har Samsung nu også fremvist et fjernsyn med den ekstremt høje opløsning 7.680 x 4.320 pixel, også kaldet 8K, eller som Samsung kalder det QUHD (Quad Ultra HD).

Sharp fremviste en 8K-skærm første gang for et par år siden, og har også et med til dette års CES-messe. Dette er dog “kun” 85 tommer, hvor Samsung har øget størrelsen til 98 tommer.

Læs også: CES2014: Sharp fremviser 85″ 8K-fjernsyn

I en tid hvor UHD/4K bliver meget eksponeret, men hvor 1080p endnu har lang vej at gå, de fleste tv-kanaler er 720p eller 1080i, så kan det virker meget overvældende med 8K-skærme.

Endnu er der kun tale om teknologiske demonstrationer, og der er ingen meldinger om, hvornår en sådan skærm vil komme på markedet.





Gå til bund
Gravatar #1 - Desca
8. jan. 2014 08:32
Der skal sgu noget fiber ud under jorden hvis vi skal sidde og streame 7680 × 4320 opløsning til fjernsynet.

Sæt igang!
Gravatar #2 - Montago.NET
8. jan. 2014 08:47
'Quad Ultra HD' fordi 'Hexa HD' lyder skummelt ... :D
Gravatar #3 - jakobdam
8. jan. 2014 08:48
Nu kan jeg ikke huske hvornår de første 4K-fjernsyn blev fremvist, men var det ikke i 2010-2011? Og i 2013 kom der en del 4K-fjernsyn på markedet, og er endda kommet under 10.000 kroners cuttet.

Så hvis 8K ikke er mere end 2-3 år eller max 5 år nede af vejen, mht. kommercialisering, så er det vel ikke helt uinteressant.

Mærkaterne "HD", "FullHD" og "UHD" må de dog gerne se at få rystet af sig; det er rimeligt unødigt at skulle huske at 720p = HD, 1080p = FullHD osv... bare benævn det i MPixels eller lignende, som man gør for kameraer. Det ville også være sært hvis Sony pludseligt kaldte deres A7R for et "mega-ultra-octa-high-definition-camera".

At TV-kanalerne er langsomme til at adoptere nuværende HD-standarder, er sådan set sagen (8K) uvedkommende efter min mening. Folk køber ikke et 4K/8K-fjernsyn fordi de ønsker at se Kåre Quist og Tine Gøtzsche i 4-8-16x så høj opløsning.

Det er medierne, formaterne og stiktyperne vi skal kigge på; og her er der endnu ingen understøttelse overhovedet af 8K, men 4K er til gengæld godt på vej.

Spørgsmålet er jo så, om udviklingen af 8K vil tage så hurtigt fat på et tidspunkt inden længe, så 4K's æra bliver et kort springbræt op til 8K.

Det er jo nok heller ikke relevant for alle tommestørrelser at få 8K; eks. 40" skærme og nedefter har knap nok synligt gavn af 4K, hvis ens betragtningsafstand ellers er stor nok.

Gravatar #4 - f-style
8. jan. 2014 10:49
#3
Det gode ved teknologien er jo at det skaber fremskridt. Der er jo markeder for alle typer skærme også dem på 100". Det kan godt være det tager lang tid før de kommer ind i stuerne hos hr. og fru. danmark men der er nu stadig et kommercielt marked indenfor business markedet og her tror jeg bestemt de byder en højere opløsning på store skærme velkommen.

Jeg tror personligt at konsumer markedet i al almindelighed går op til en 60" for så store stuer har de fleste alligevel ikke at de vil have en så stor skærm stående men det kommer jo også an på prisklassen.
I 90'erne nøjes vi jo med 20-30" skærme og synes det var fint, sådan er det jo ikke længere, i og med priserne kommer ned i leje og størrelserne bliver større og større så køber folk dem jo også og det er jo altid godt at være på forkant så der er teknologiske forbedringer som tiden den går.

Store skærme som f.eks. fyens stiftstidende i odense og andre steder i landet og udlandet kanjo have stor gavn af store skærme med god opløsning og godt billedet. Eller dem de har i New York eller i Tokyo.
Gravatar #5 - BeLLe
8. jan. 2014 11:25
Med 8K vil pipipip (Picture in picture in pic.. etc) være interrasant.

Jeg drømmer stadig om at kunne se flere fullHD tv kanaler samtidig på samme skærm som man har set i flere Sci-fi film (Tilbage til fremtiden 2 bla.)
Gravatar #6 - f-style
8. jan. 2014 12:19
BeLLe (5) skrev:
Med 8K vil pipipip (Picture in picture in pic.. etc) være interrasant.

Jeg drømmer stadig om at kunne se flere fullHD tv kanaler samtidig på samme skærm som man har set i flere Sci-fi film (Tilbage til fremtiden 2 bla.)


Jeg ser hellere frem til flyvende biler, flyvende skateboards og selvtørrende jakker :P
Gravatar #7 - Pernicious
8. jan. 2014 12:36
f-style (4) skrev:
Store skærme som f.eks. fyens stiftstidende i odense og andre steder i landet og udlandet kanjo have stor gavn af store skærme med god opløsning og godt billedet. Eller dem de har i New York eller i Tokyo.


Netop på stor afstand hvor sådanne skærme skal ses, så vil super høj opløsning slet ikke give mening.

Der er et sweetspot for alle skærme hvor man får mest ud af sit fjernsyn, der er en relation mellem opløsning, skærmstørrelse af afstand.

Uden at kunne beregningerne i hovedet, så vil jeg tro, at selv for et 98" 8K-fjernsyn, så skal man tættere på end 1 meter for ikke at gå glip af nogle detaljer.
Gravatar #8 - Montago.NET
8. jan. 2014 14:07
Pernicious (7) skrev:
Uden at kunne beregningerne i hovedet, så vil jeg tro, at selv for et 98" 8K-fjernsyn, så skal man tættere på end 1 meter for ikke at gå glip af nogle detaljer.


det afhænger af pixeltætheden

et 42" FullHD skal ses i 2.5-3 meters afstand for at kunne skelne detaljerne

derfor skal man ligeledes side 2.5-3 meter væk fra et 84" QuadHD
og 2.5-3 meter væk fra et 168" HexaHD (8K)

3 meter fra et 168 tommer TV virker umiddelbart pænt ekstremt..

derimod skal man så side 1.5 meter væk fra et 84" 8K TV for at kunne skelne detaljerne (o_O)
Gravatar #9 - mech0z
8. jan. 2014 22:45
Panasonic lavede da langt større 8k tidligere
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login