mboost-dp1

SXC - clix

Blodprøve kan vise, hvor gammel du bliver

- Via The Independent - , redigeret af Mathias Friis Hansen

Et spansk firma, Life Length, forsøger netop nu at få aftaler i hus over hele Europa, hvor man for små 3.000 kr. ($500) kan få dem til at analysere ens blod, og ud fra dette fortælle hvor gammel ens krop rent faktisk er, og dermed hvor tæt på døden man måske befinder sig.

Prøven foregår ved at måle længden af de telomerer, der udgør vores kromosomers ender, og som forkortes, hver gang en celle deles. Desto kortere telomerer, desto mere fremskreden er kroppens aldring. På samme måde er der påvist en sammenhæng mellem tidlige dødsfald og mennesker, der er født med kortere telomerer, ligesom også sygdomme som kræft og Alzheimers har en negativ effekt på telomer-længden i kromosomerne.

Prøven skaber dog også en del debat, eftersom det frygtes, at for eksempel forsikringsselskaber i fremtiden vil kræve en telomer-test forud for tegning af en livsforsikring og efterfølgende fastslå ens forsikringspræmie ud fra resultatet, ligesom andre lignende scenarier frygtes.

I Danmark er Etisk Råd ligeledes skeptiske og påpeger, at en sådan viden omkring sine egne muligheder for at leve et langt eller kort liv ikke nødvendigvis er til gavn for den enkelte. Dertil kommer, ifølge næstformand i Etisk Råd, dr.med. Lotte Hvas, at generne langt fra er den eneste faktor, der betyder noget for ens levealder, da et sundt eller usundt liv kan betyde endnu mere for livslængden.

Hvad siger I brugere – ville I få taget en test, der viser, om I har et langt eller kort liv foran jer?





Gå til bund
Gravatar #51 - holst
22. maj 2011 17:55
#50 viden er magt, så det er bedst at vide alt!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login