30 gigahertz om 15 år
-
af
zipzap
mboost-dp1
unknown
30GHz... Nu var det så jeg i går læste følgende nyhed: http://www.itavisen.dk/nyheder.asp?id=3240&app...
- 110GHz
Hvad er så sandt?
- 110GHz
Hvad er så sandt?
Jeh har lige læst en artikel idag hvor de skriver at et firma kaldet hyperbt eller sådan noget allerede har udgivet en prossesor på 50 Ghz.såååå
æhh..
nu spør jeg dumt.. men altså..
Hvordan kan man proppe mere i noget som er mindre?
det dur jo heller ik med vand vel? du tar et glas som ka indeholde en ½ liter og prøver så på at proppet 1 liter i.. det går jo ik...
nu spør jeg dumt.. men altså..
Hvordan kan man proppe mere i noget som er mindre?
det dur jo heller ik med vand vel? du tar et glas som ka indeholde en ½ liter og prøver så på at proppet 1 liter i.. det går jo ik...
<STRONG>Locutus</STRONG>
der hænger jo ligesom lidt sammen, jo mindre transistorerne er, jo mindre strøm bruger de også.
Ellers ville det over hovedet ikke kunne lade sig gører, da der ellers vil værer brug for temmelig meget køling. Da strøm fobruget er lig med varme udviklingen.
der hænger jo ligesom lidt sammen, jo mindre transistorerne er, jo mindre strøm bruger de også.
Ellers ville det over hovedet ikke kunne lade sig gører, da der ellers vil værer brug for temmelig meget køling. Da strøm fobruget er lig med varme udviklingen.
Det lyder godt.
Men man skal osse huske at clock = performance ikke stemmer helt. Man skal osse have andre faktorer med. Et godt eksempel ville f.eks. være AMD's XP chipset, det kører en lavere clockfrekvens end Intel, men har stadig en større ragnekraft.
Men man skal osse huske at clock = performance ikke stemmer helt. Man skal osse have andre faktorer med. Et godt eksempel ville f.eks. være AMD's XP chipset, det kører en lavere clockfrekvens end Intel, men har stadig en større ragnekraft.
Det er den klassiske fejl alle begår når de spår om fremtiden at basere gisningerne på den viden der er tilstede, og ikke være visionær. Om 15 år vil der være foretaget en række videnskabelige landvindinger som overflødiggør at ydelse opgøres i frekvens og antal transistorer. Der er ingen der på nuværende tidspunkt kan sige hvad vi vil bevæge os over i, men det er helt sikkert at det ikke er interessant at gætte på fremtidens muligheder ved at gange de nuværende muligheder med en faktor 100.
Sammenlign dette med tidligt artilleri på slagmarken i 1700 tallet. Hvis man skulle skyde rigtigt langt og ramme præcist, kunne man benytte almindelig regning med pen og papir, og sid viden om klassisk mekanik (Newtons love), til at finde en afskydningsretning. Desværre var dette langsommeligt. Man kunne løse dette på to måder: 1) Sætte 100 mand til at regne på opgaven. 2) Sætte 100 mand til at skyde med en stor mængde kanoner, for dermed at øge sandsynligheden for en træffer. På det tidspunkt havde man ikke i sin vildeste fantasi overvejet at en elektrisk indretning i løbet af få millisekunder ville kunne beregne den nødvendige afskydningsretninger, og derfor var løsningsmodellerne på problemet om den manglende ydelse baseret på en opskalering af de forhåndenværende metoder. Flere beregnere --> bedre ydelse, eller flere kanoner --> bedre ydelse. Dette er helt analogt med nutidens teknik og gæt på fremtiden, hvor flere megahertz --> bedre ydelse, og hvor flere transistorer --> bedre ydelse. I stedet skulle man rette blikket mod det næste logiske skridt. Hvem ved hvad det er ? Ingen! ingen kunne gætte på computere i 1700 tallet (nogle få matematikere kunne og konstruerede mekaniske upraktiske computere). Jeg tror ikke kvantecomputere er langt væk. Som en tidligere nævnte er alting logaritmisk, og sådan er det i hvert fald også indenfor forskning, og vi vil indenfor de næste 20 år, se lige så mange resultater og landvindinger som vi har set de sidste 2000 år.
Sammenlign dette med tidligt artilleri på slagmarken i 1700 tallet. Hvis man skulle skyde rigtigt langt og ramme præcist, kunne man benytte almindelig regning med pen og papir, og sid viden om klassisk mekanik (Newtons love), til at finde en afskydningsretning. Desværre var dette langsommeligt. Man kunne løse dette på to måder: 1) Sætte 100 mand til at regne på opgaven. 2) Sætte 100 mand til at skyde med en stor mængde kanoner, for dermed at øge sandsynligheden for en træffer. På det tidspunkt havde man ikke i sin vildeste fantasi overvejet at en elektrisk indretning i løbet af få millisekunder ville kunne beregne den nødvendige afskydningsretninger, og derfor var løsningsmodellerne på problemet om den manglende ydelse baseret på en opskalering af de forhåndenværende metoder. Flere beregnere --> bedre ydelse, eller flere kanoner --> bedre ydelse. Dette er helt analogt med nutidens teknik og gæt på fremtiden, hvor flere megahertz --> bedre ydelse, og hvor flere transistorer --> bedre ydelse. I stedet skulle man rette blikket mod det næste logiske skridt. Hvem ved hvad det er ? Ingen! ingen kunne gætte på computere i 1700 tallet (nogle få matematikere kunne og konstruerede mekaniske upraktiske computere). Jeg tror ikke kvantecomputere er langt væk. Som en tidligere nævnte er alting logaritmisk, og sådan er det i hvert fald også indenfor forskning, og vi vil indenfor de næste 20 år, se lige så mange resultater og landvindinger som vi har set de sidste 2000 år.
#5 RuFFNeCK:
Det er forholdsvist simpelt. Forstil dig tavlen i skolen - den med de røde tern. De røde tern dækker et område på 1x1 meter (1 kvadratmeter) og har 20x20 (400) tern.
Kig nu på et almindeligt ternet A4-ark. Det er 0,210x0,297 meter (0,06237 kvadratmeter). Det har teoretisk set 42x59 (2.478) tern. Meget mere data (her tern) på et meget mindre område. Samme princip med transistorer.
Det er forholdsvist simpelt. Forstil dig tavlen i skolen - den med de røde tern. De røde tern dækker et område på 1x1 meter (1 kvadratmeter) og har 20x20 (400) tern.
Kig nu på et almindeligt ternet A4-ark. Det er 0,210x0,297 meter (0,06237 kvadratmeter). Det har teoretisk set 42x59 (2.478) tern. Meget mere data (her tern) på et meget mindre område. Samme princip med transistorer.
Tudack, Pentium introducere vist en 10 ghz i år 2008 (er ikke sikker, men mener det var sådan noget)
Tror nu nok nærmere at vi om 15 år har en nano computer eller noget bio teknologi. Istedet for den computer som vi kender den idag
I linket til IT-avisen ka man da læse at IBM smider en 110
ghz på gaden om et års tid ... Så ser vi nok lige pludselig, at Intels cpu får et "PR 110.000+" klistermærke smækket på ;)
ghz på gaden om et års tid ... Så ser vi nok lige pludselig, at Intels cpu får et "PR 110.000+" klistermærke smækket på ;)
jeg læste lige kommentarerne og blev lidt bekymret...
a) var der ingen der lod mærke til at han skrev clock != performance.... != NOT EQUAL. Og der har han jo ret men folk flamer gentagne gange og siger "det er i hvert fald ikke to ens ting".. suk
b) den artikel om 110GHz var IKKE cpu hastigheder men et NIC's chipsæt. I dag har vi transistorer som i sig selv snildt kan operere ved 30+ GHz men det strikker man ikke en ALU ud af som kan spytte så mange instruktioner igennem. Læg mærke til at der i artiklen også stod "som er 80% hurtigere". Det burde jo ligesom betyde at vi har 61GHz NIC chip i dag. Men lige så snart folk ser "GHz" tror 4 ud af 5 at der er tale om cpu'er. -_-
c) mht. kanonerne :) Under anden verdenskrig havde tyskerne også svært ved at ramme london med deres "dumme" V raketter. En af faktorerne var at de ikke tog højde for jordens rotation. Af erfaring lærte de så at de skulle skyde "skævt" for at ramme tættere på målet. Et eksempel på at en teknologi i sig selv ikke nødvendigvis fører til målet men man har brug for nye erkendelser.
d) 30GHz om 15 år lyder ikke af alverden hvis man regner med en fordobling hver 18. måned som der ca. har været hidtil. på 15 år er det 10 fordobling..... det er 2THz ;)
-otaku #1-
a) var der ingen der lod mærke til at han skrev clock != performance.... != NOT EQUAL. Og der har han jo ret men folk flamer gentagne gange og siger "det er i hvert fald ikke to ens ting".. suk
b) den artikel om 110GHz var IKKE cpu hastigheder men et NIC's chipsæt. I dag har vi transistorer som i sig selv snildt kan operere ved 30+ GHz men det strikker man ikke en ALU ud af som kan spytte så mange instruktioner igennem. Læg mærke til at der i artiklen også stod "som er 80% hurtigere". Det burde jo ligesom betyde at vi har 61GHz NIC chip i dag. Men lige så snart folk ser "GHz" tror 4 ud af 5 at der er tale om cpu'er. -_-
c) mht. kanonerne :) Under anden verdenskrig havde tyskerne også svært ved at ramme london med deres "dumme" V raketter. En af faktorerne var at de ikke tog højde for jordens rotation. Af erfaring lærte de så at de skulle skyde "skævt" for at ramme tættere på målet. Et eksempel på at en teknologi i sig selv ikke nødvendigvis fører til målet men man har brug for nye erkendelser.
d) 30GHz om 15 år lyder ikke af alverden hvis man regner med en fordobling hver 18. måned som der ca. har været hidtil. på 15 år er det 10 fordobling..... det er 2THz ;)
-otaku #1-
Jeg venter på IBM/SONY/Toshiba(?)s cell i 2005... Den skulle være flere hundrede gange hurtigere end de nuværende... :)
Iøvrigt er frekvenserne blevet fordoblet hvert år. I '90 blev det spået at vi nåede 1Ghz i 2000 (mener jeg). Og det passede da meget godt :)
YAY IBM !!
jeg er nu stadig vild med ibm selvom de har lavet et par uheldige serier ide hd's
ibm's thinkpads er klart de bedste der er ikke engang nogen der er tæt på at nå dem til sokkeholderne
jeg er nu stadig vild med ibm selvom de har lavet et par uheldige serier ide hd's
ibm's thinkpads er klart de bedste der er ikke engang nogen der er tæt på at nå dem til sokkeholderne
Disky - Så 18 da... Det ødelægger ikke min pointe (som jeg ikke kan huske, nu hvor jeg ikke kan se de beskeder jeg svarer på :( ).
// annoia
// annoia
<STRONG>Sorry Hektor</STRONG>
Det har teoretisk set 42x59 (2.478) tern. Meget mere (tern) på et meget mindre område. Samme princip med transistorer.
Meget mere (tern) ?
Det er nu "mange flere". Også selv om du taler om en tilfældig mængde, senere forklaret som tern ved en parentes.
Jeg måtte jo lige rette dig når nu chancen var der.
-Radek
(*Insert cool sentence here*)
Det har teoretisk set 42x59 (2.478) tern. Meget mere (tern) på et meget mindre område. Samme princip med transistorer.
Meget mere (tern) ?
Det er nu "mange flere". Også selv om du taler om en tilfældig mængde, senere forklaret som tern ved en parentes.
Jeg måtte jo lige rette dig når nu chancen var der.
-Radek
(*Insert cool sentence here*)
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund