Hvornår har du sidst været til LAN?
gablag har ingen på sin venneliste
gablag har ingen på sin ignoreliste
Lidt tanker om kritikkernes syn på eksistensen af Gud:
Antager man at gud er en kreation af menneskets fantasi, så giver det jo rigtig god mening, at han tilgiver alt, taget i betragtning af, at mennesker oprindeligt er flokdyr, som jo er totalt afhængige af, at blive anerkendt og accepteret af resten af flokken. Gud tilgiver alt og derfor er gud god, fordi han er en personificering af det, mennesket ønsker flokken skal kunne.
Det som jeg tror der ofte glemmes i bedømmelsen af religion/tro er at man med lige så stor fornuft kan vende argumentet om. Antager man at Gud har skabt mennesket og at han "er" eller eksisterer uanfægtet af mennesket, så giver det jo lige så god mening at mennesket er som det er. At vi har brug for anerkendelse og accept, og ser disse dyder som "gode" er jo udtryk for at vi er skabt af gud. Derfor er vi i virkeligheden en slags personifisering af det Gud har ønsket.
På den måde tror jeg i virkeligheden man kan vende samtlige af de argumenter som alle de såkaldte "atheistiske kritikere" har disket op med i tidernes løb.
Det eneste et menneske, ved hjælp af RATIONALER, kan konkludere er, at vi ikke ved noget om Gud.
Disse tanker og udsagn er alle bygget på det kognitive rationelle... Det er nok den jeg hovedsageligt støtter mig op ad i min færd i verdenen eftersom det er den side af mig som kommer mig mest til nytte. Men husk på at der også er noget der hedder følelser og impulser!!! Og at de i princippet er fuldstændig lige så valide som den kognitive del. Jeg tror der er mange mennesker der hovedsageligt støtter sig op ad det følelsesmæssige, eftersom det er det der har vist sig mest brugbart for disse personer.
Derfor når folk spørger mig om jeg er troende så vil jeg gerne svare: "Ja jeg er troende. Jeg tror på at religion og gud er noget menneskeskabt. For det er lige så meget en tro som hvis man mener at gud/det religiøse eksisterer!"