mboost-dp1

UEFA

UEFA i kamp mod pirat-streaming af EM-kampe

-

Mens det begynder at stå klart hvilke hold, som går videre fra gruppespillet ved EM i fodbold, kæmper UEFA en kamp mod ulovlige streamingtjenesters visning af kampene.

I de seneste uger har UEFA udsendt flere krav om fjernelse af ulovligt indhold til blandt andre Google Blogspot-sider, der er sat op til at streame sportsbegivenheder.

TorrentFreak har gået flere af disse sider igennem og skriver, at siderne på nuværende tidspunkt ikke indeholder ulovligt indhold. Men dette kan lige så godt være et eksempel på problemerne for rettighedshaverne. Fjernelsen af streaming skal ske meget hurtigt for at have en effekt, da streaming af sportsbegivenheden i sagens natur kun er interessant, så længe kampen er i gang.

Nogle EM-rettighedshavere har derfor også forsøgt sig med før kampene at sende krav ud om nedtagelse af ulovligt indhold, men det er på den anden side svært for et website at fjerne indhold, der endnu ikke er lagt op. Google har heller ikke reageret på lignende ‘forkantsforsøg’.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
22. jun. 2016 16:45
Det må jo være et udtryk for flere ting... dels at der er alt for mange fodboldfans i verden og dels at "rettighedshaverne" som altid sover i timen og ikke er fleksible nok i at tilbyde deres indhold...

Jeg tvivler voldsomt meget på at folk ville besvære sig med en masse ulovlige tjenester hvis indholdet var fleksibelt og let tilgængelig til fornuftige priser....

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login