mboost-dp1

NASA

Russere vil bygge kommerciel rumstation

- Via ABC news - , redigeret af Pernicious

De to russiske rumfartsselskaber Orbital Technologies og RSC Energia har annonceret deres planer om at bygge en kommerciel rumstation.

Rumstationen får det passende navn Commercial Space Station (CSS) og skal benyttes både som feriemål for rumturister og som et rumlaboratorium til private selskaber, men også til statslige missioner.

Rumstationen skal kunne huse syv personer og vil få en ny tilkoblingsport, der kan kobles på rumfartøjer fra både USA, Europa, Rusland og Kina, men vil indtil en sådan er udviklet blive serviceret af de russiske Progress- og Soyuz-fartøjer.

Det påpeges også af lederen for bemandet rumfart hos det russiske rumagentur Roskosmos, Alexey Krasnov, at en ekstra rumstation i samme kredsløb som ISS vil kunne bruges som ly i tilfælde af at rumstationen må evakueres.

Firmaerne oplyste, at de første amerikanske og russiske investorer havde meldt sig, uden dog at nævne navne, ligesom de håber på at kunne sende det første modul op i 2015 eller 2016.





Gå til bund
Gravatar #1 - Laziter
3. okt. 2010 23:04
Det bliver da ikke mange turister de kan huse hvis der kun er plads til 7 personer.
Der skal vel også være noget personale på stationen?
Det lyder dog umiddelbart ikke som nogen tosset idé at den skulle kunne bruges som backup housing hvis noget kikser på ISS, det er fornuftig tankegang fra de kære russere :-)
Gravatar #2 - nielsbrinch
4. okt. 2010 03:52
Man kan måske sammenligne det med en tur i bjergene, hvor man måske er 5 personer på tur og så 1-2 guider.
Gravatar #3 - MaxXDk
4. okt. 2010 07:21
Specielt kreative er de nu ikke i navngivningen af den rumstation.. :P
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login