mboost-dp1

LG Electronics

LG dropper ikke Windows Phone

- Via The Register - , redigeret af Pernicious , indsendt af thimon

Efter der i flere medier i går blev bragt en historie om, at LG havde i sinde at droppe udviklingen af fremtidige Windows Phone-produkter, afviser elektronikproducenten nu historien, som ser ud til at være en misforståelse.

Læs også: LG: Vi satser på Android frem for Windows Phone

Historien blev oprindeligt bragt i avisen Korea Herald, som LG fortalte, at salgstallene for deres Windows Phone-produkter ikke havde været synderligt imponerende. En række bloggere ser ud til herefter at have fortolket lidt for meget på historien, således at man til sidst hørte, at LG altså helt ville droppe platformen.

LG har siden understreget, at de rigtigt nok fokuserer på Android, da der er størst forbrugerefterspørgsel efter den platform, men produkter med Microsofts konkurrerende operativsystem er altså ikke droppet.

Den oprindelige historie i Korea Herald fortalte desuden også, at LG løbende vil evaluere Windows Phone-platformen, efterhånden som den bliver udviklet, og at man i mellemtiden vil fortsætte med at levere Android-enheder.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login