mboost-dp1

SXC - elessar x

Digital postkasse erklæret en succes trods mangler

- Via Version2 - , redigeret af Avenger- , indsendt af ktg

Den 1. november 2010 blev det muligt for borgere her i landet at tage elektronisk kontakt til en lang række offentlige myndigheder. Meningen var, at 217 myndigheder skulle kunne modtage den elektroniske post, men det er endnu ikke tilfældet.

Ifølge Version2, der har kigget nærmere på sagen, så mangler 28 offentlige myndigheder stadig at kunne tage imod post fra den Digitale Postkasse via borger.dk.

Til trods for målet endnu ikke er nået, mener man hos Økonomistyrelsen, at projektet er en succes, og peger på, at en overskridelse af tidsrammen er helt normalt.

Jens Krieger Røyen, kontorchef i økonomistyrelsen til Version2 skrev:
Det er jo meget ofte og meget naturligt med sådan nogle projekter, at der er en indfasningstid. At der stadigt er nogle få myndigheder, der mangler lidt, det er ikke en overraskelse, og det er ikke et stort problem.

Årsagen til forsinkelserne skyldes, at leverandørerne til de sikkerpost-løsninger myndighederne anvender, har problemer med at integrere dem med den Digitale Postkasse.





Gå til bund
Gravatar #1 - Sofus99
19. jan. 2011 13:53
Med den holdning der, at overskridelse af tidsrammen er helt normalt, så er det sgu ikke så underligt at stort set alle offentlige projekter sejler.

Hvad er det for en holdning at lægge for dagen?
Gravatar #2 - Makey
19. jan. 2011 14:00
Udtalelser som "Overskridelse af tidsrammen er helt normalt..." kan gøre mig arrig. Så må man fandme lave tidsrammen ordentligt fra start af. Det er helt ærligt ikke underligt at når vi har sådanne tåber som Jens Krieger Røyen (det er han når han siger sådan) ansat i økonomistyrelsen at SAMTLIGE offentlige IT-projekter overskrider både budget og tidsramme.

Lange tidsrammer og dyre projekter ser måske ikke pæne ud på papiret, men hvis de realistiske, så ville det da være at foretrække. Man kan ikke bare fra statens side af opgive fuldstændig på den måde og lade tilgivelse herske over tilladelse overalt.
Gravatar #3 - syska
19. jan. 2011 14:06
Enig ...

Hvor de mener de vil blive overskredet, så burde man da bare forlænge processen. Hvis man så bliver færdig før tid, er det jo bare et WIN for dem.

Suk ... forstår intet, dette var aldrig gået i det private ... så var der blevet øretæver ud til firmaet som lavede produktet.

Ikke så mærkeligt mange firmaer gerne vil ind og have en del af den kage, siden der altid er penge nok ... selv når tidsplanen skrider.

mvh
Gravatar #4 - Magten
19. jan. 2011 14:20
syska (3) skrev:
Hvor de mener de vil blive overskredet, så burde man da bare forlænge processen. Hvis man så bliver færdig før tid, er det jo bare et WIN for dem.
Det har de jo også gjort, men der er da ingen grund til at de myndigheder der kan modtage, skal vente på at integrationen imellem de sidste bliver fixet, så derfor er de sat i drift.
Gravatar #5 - syska
19. jan. 2011 14:56
Magten (4) skrev:
Det har de jo også gjort, men der er da ingen grund til at de myndigheder der kan modtage, skal vente på at integrationen imellem de sidste bliver fixet, så derfor er de sat i drift.


Nej, selvfølgelig ikke, nu mente jeg også at de fra start af, burde forlænge hele processen/integrationen, hvis de mener den altid bliver overskredet.

mvh
Gravatar #6 - mattiasg
19. jan. 2011 15:55
Udover kommentarene hvad angår overskridelse af tidsrammen - som vel og mærke er en detalje i nyheden - så syntes jeg faktisk også meget godt om post-systemet.

Det er super fedt, at kunne hoppe fra netbank, over til borger.dk og videre til så mange instanser. Idéen er god og rimelig implementeret.
Gravatar #7 - phiversen
19. jan. 2011 22:14
i får det til at lyde som om den slags overskridelser aldrig sker i det private... Tro mig! Det gør det! og der bliver ikke delt øretæver ud, for det er faktisk relativ normalt.

Man kan lave nok så lange og dyre planer, men man finder aldrig ud af om de holder før man er langt inde i projektet.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login