At printe er ikke kun at printe

I computernes ungdom bestod printermarkedet af få dyre mærker, typisk dot matrix printere som var i stand til at levere meget simple sort/hvid print. Der var ofte en række gener med i købet i form af øresønderrivende støj, meget begrænset medieudvalg og en usigelig langsomhed. Men ligesom resten af den teknologiske verden har udviklet sig, så har markedet for printere også set nye facetter. Og med den rivende udvikling er også opstået en næsten uoverkommelig forvirring hvad angår valget af lige netop den printer som du vil købe.

Denne guide er ment for de, som vil træffe et kvalificeret valg, når de skal ud og investere i sin næste (eller første?) printer.

Da verden var sort/hvid – lidt historie

De føromtalte dot matrix printere, som skrev ved hjælp af en række nåle (typisk 9 eller 24) som ”prikkede” på et farvebånd og overførte blæk til papiret, begyndte at tilbyde simple farveudskrifter. På samme tid kom en printer, Daisy Wheel, som havde et kuglehoved med hævede typer, som fungerede lidt som en elektrisk skrivemaskine med computerinterface. Store virksomheder købte disse tunge og larmende maskiner fordi de var hurtigere end dot matrix og samtidig leverede et resultat på niveau med bogtryk. Ulemperne var dog, at de ikke kunne printe grafik og at de var meget støjende i brug. Derfor blev de ofte pakket ind i store kasser med støjisolerende egenskaber.

I 1980'erne begyndte først inkjet- og siden laserprintere at træde ind på forbrugermarkedet og tilbød knivskarpe og lynhurtige sort/hvid udskrifter i 300dpi. Teknologien bag laserprinteren så dog allerede dagens lys i 1930'erne, da Xerox opfandt elektrofotografi.

Dengang var valget simpelt på grund af de to produkttypers åbenlyse fordele og ulemper. Laserprinteren skulle bruges til folk med stort udskriftbehov og inkjetten, som var billigere i indkøb, var god til det mindre behov. Især farveinkjet var en fordelagtig investering sammenlignet med laserteknologiens pendant.

Den prikkede tekst fra en matrix-printer

WYSIDNWYG!

I dag findes et utal af printertyper og -producenter samt en lang række applikationer som udnytter printernes egenskaber til det fulde. Som modspil til de ældre Word Perfect versioner, som i text mode tillod brugeren at skrive sine dokumenter med meget ringe indblik i hvordan det faktisk ville komme til at se ud på print, blev der udviklet utallige WYSIWYG (eller ”What You See Is What You Get”) applikationer med grafisk brugerflade. Men sammen med udviklingen af de mange printteknologier, der findes i dag tillader jeg mig at omformulere det til: ”What You See Is Definitely Not What You Get!”.

For sort/hvide print kan det i høj grad forudses hvad printeren vil levere, når der bliver trykket ”Print”, men når vi taler farver så kan selv meget trænede printeksperter have svært ved at sikre ensartede og forudsigelige print. Dette kommer vi nærmere ind på under afsnittet om farvestyring.

Printteknologier

Inkjet
Sammen med laserprint er inkjet nok den bedst kendte teknologi af dem alle. En inkjetprinter fungerer ved at blæk ”skydes” ud gennem en række dyser i bunden af et printhoved. I en farveprinter sidder der i dag typisk 4 eller 6 rækker dyser ved siden af hinanden - en for hver grundfarve. Bag hver dysse sidder et kammer hvor små mængder af blæk varmes op indtil det udvider sig så meget at der kun er én vej ud – nemlig gennem dyssen. Hos nogle printproducenter er varmen erstattet af et piezokrystal, der vibrerer med ultralydshastighed, hvorved blækket ”eksploderer” ud gennem dyssen. Inkjetprintere kan i grove træk deles op i farvestofbaserede (dye) eller pigmentbaserede printere, hver med sine ulemper og fordele. Inkjetprintere kan i dag opnå print i så høje opløsninger at dråbestørrelsen er på 1 picoliter. Som eksempel kan nævnes Canons PIXMA-printere, som markedføres med en opløsning på 9600x4800 dpi. Afhængig af den ønskede kvalitet kan inkjetprintere efterhånden spytte 15-25 sider ud i minuttet.

Laser
Laserteknologien fungerer ved at en elektrostatisk valse belyses med en laserstråle, hvorved den lades op og kan vedhæfte tonerpulver. Dette pulver overføres så til mediet, hvorefter det varmes fast til mediets overflade. Farvelaserprintere i dag kører med 4 farver (Cyan, Magenta, Gul og Sort), som kan blandes til det imponerende væld af i alt 16,8 millioner nuancer. Dette er naturligvis kun en teoretisk mulighed, da opløsning og tonerkvalitet har meget at sige. Laserprintere i dag kører typisk mellem 600 og 2400 dpi. En laserprinter kan i professionelle versioner nå op til 120 print i minuttet, men kører typisk 20-30 print på forbrugerniveau.

Dye sublimination
Subliminationsprintere printer med et materiale (harpiks eller voks) som varmes op og overføres til mediet. Materialet har den særlige egenskab, at det aldrig når flydende form; det går direkte fra fast form til gasform. I en sublimationsprinter bruges farvebånd og opløsningen når typisk 300 dpi og sjældent mere end 400 til 600 dpi. Til gengæld er farveovergange meget jævne, hvilket kompenserer for den lave opløsning. Disse printere kaldes også termotransferprintere, og kan opnå hastigheder på typisk 1 print på 2-5 minutter.

Solid Ink
Xerox sælger printere med Solid Ink - altså en hybrid mellem laserprint og inkjetprint. Printeren fodres med blækklodser som smeltes inde i et printhoved. Printhovedet er lige så bredt som papiret og lægger blækket på en tromle, der overfører til papiret i en omgang. Printkvaliteten er også en hybrid mellem inkjet og laser, idet der opnås de samme kradse- og vandfaste print med stærke farver på normalt papir som en laserprinter, men med inkjetprinterens dithering. Hastigheden er tilsvarende en laserprinters.

Eco-Sol
Denne printer er egentlig kun medtaget for helhedens skyld. Eco-Sol printere er egentlig inkjetprintere, men som printer med semiserigrafisk (opløsningsbaseret) blæk. De er meget brugt indenfor skiltebranchen for at lave storformat- og udendørs holdbare print.

Sådan printer en printer

De grundlæggende principper bag et print er beskrevet i det foregående afsnit. Men for at forstå hvordan et farvebillede kommer til verden, kræver det en lidt dybere forklaring:

Alle fuldfarveprintere (inklusive lithografiske ugeblads- og avistrykkermaskiner, som står på store trykkerier) benytter sig som minimum af 3 grundfarver for at skabe et farverum, der dækker så bredt at det kan beskrive et foto. Selvom det ikke er muligt at gengive alle de farver, som det menneskelige øje kan opfatte, så kan vi i dag komme meget tæt på.

Printeren lægger en række blækdråber i forskellig farve ned på papiret. Med cyan, magenta og gul blæk kan opnås 8 unikke farver.

* Cyan + gul = grøn
* Magenta + gul = rød
* Cyan + magenta = blå/lilla.

Endelig er der mulighed for at printe ingen eller alle tre farver, som hhv. giver hvid eller sort.

For at opnå endnu flere farver lægges disse 8 farver i mønstre med forskellige farver, så tæt på hinanden at øjet opfatter det som gennemsnittet af de farver, som ligger i en cluster. På den måde giver det mening, at jo højere opløsning en printer har, des flere nuancer kan gengives. På illustrationen vises en forstørrelse af dette mønster, som også kaldes ”rastermønster”. Så længe du printer sort/hvid giver det mening at tale om printerens opløsning i DPI (Dots Per Inch), idet du kan tælle hvor mange billedelementer (prikker i dette tilfælde) der er plads til pr. tomme. Når du begynder at printe i farver er opløsningen egentlig kun teoretisk. Et "billedelement" er ikke længere kun en prik, men et område med flere prikker, der til sammen beskriver en bestemt farve. I raster tales derfor om LPI (Lines Pr Inch) hvilket beskriver hvor mange vandrette linier af "komplette" farveinformationer der er plads til pr. tomme.

Inkjetprintere benytter ofte ”error diffusion” princippet modsat laserprinterens ”half toner”. Forskellen er blot mønsteret, som hos inkjet ved kraftige forstørrelser kan opleves som tilfældigt, hvorimod laserprinterens udskriftsmønster er et ordnet system.

En del printere i dag har udvidet antallet af farver fra 4 til 6 eller 8 for at øge det komplette farverum og give mere naturtro nuancer.

Rastermønster og error diffusion

Farver er ikke blot farver

Hvis du nogensinde har prøvet at forklare hvilken farve væggene har derhjemme for din kommende kæreste, vil du uden tvivl medgive, at det er umuligt at beskrive nøjagtigt, med mindre væggene enten er sorte eller hvide. Der findes et utal af røde nuancer fra de blege over næsten lilla eller orange til postkasserød.

Problemet findes også indenfor printerverdenen. Prøv at printe en blå flade på 10 forskellige printere. Du vil ende med at have mindst 8 forskellige nuancer, og sandsynligvis ikke en eneste, der ligner den, som du havde på din skærm.

Send så en email til en ven, hvor du viser hvilken farve tshirt du netop har købt. Du sender en græsgrøn farve afsted og din ven ser på sin skærm en søgrøn nuance i stedet.

Endelig kan du tage dit digitalkamera eller scanne et papirbillede. Farverne vil ikke være identiske med den virkelighed du troede du kunne huske fra den gode sommerferie du havde på Cypern.

Selvom ethvert billedes digitale informationer er klare og definerede (eksempelvis beskrives rød på web som #FF0000), så er der forskel på hvordan forskellige apparater fortolker disse.

Det er her, at farvestyring træder ind i billedet. De fleste printere leveres med nogle standardprofiler, som passer til forskellige formål. I den fysiske verden kan den samme husmur synes grumset mørkegul en tidlig vinterdag og virke ren og klar om sommeren. Den samme farve er altså afhængig af belysning. Hvis du så printer dit billede på et stykke papir, som ikke er helt hvidt vil hele dit billede få en toning, som ikke er tilsigtet.

Din skærm beskriver farver gennem rød/grøn/blå, og hver pixel kan repræsentere 16,8 millioner farver. Men også din skærm har en begrænsning og en ”egenhvidhed” som beskrives som farvetemperatur.

En farveprofil kompenserer for dels papirets egenhvidhed og sugeevne og dels for forskellige apparaters evne til at opfatte farver. De fleste skærme har profiler, som enten kom med skærmen eller som kan downloades fra internettet. Filerne hedder .icm.

En simpel, men dog langt fra perfekt, måde at profilere sine farver på er ved at sikre at man har producentens icm-profil installeret til sin skærm og derefter printe et ark med et breds udvalg af farver. Sammenlign farverne på skærmen med de printede og juster derefter i printerens driver mængden af cyan, magenta, gul og sort samt kontrast, intensitet og gamma indtil du har opnået resultater, der er tilfredsstillende. Denne process skal gøres og gemmes for hver type papir du udskriver på.

Det synlige spektrum af lys - og forskellige apparaters begrænsninger

Holdbarhed

Hvis du printer et foto, så ville det være lækkert hvis det kunne holde i hvert fald indtil du får lyst til at kigge på det igen, når du sidder på et plejehjem og skal pleje dine gamle minder. Modsat for et nyhedsbrev som skal sendes til en kunde, som egentlig kun behøver at holde et par uger eller en måned. Og hvad hvis du skal efterlyse din kat på lygtepæle udenfor, og katten beslutter sig til at holde sig væk i en måned? Hvordan reagerer print på sollys, forurening og regn? Endelig kan du også have brug for print, hvor holdbarheden måles i hvor slidstærkt det er.

En laserprinter leverer generelt ganske holdbare print. De vil uden problemer kunne klare regnvejr og sollys i en måned, og firmaet nyhedsbrev behøver ikke at lide overlast, blot fordi en enkelt kunde vælger at beholde det i et halvt år. Til gengæld får du ikke en fotokvalitet som er sammenlignelig med gode inkjetprinteres.

Men en inkjetprinter printer typisk med farvestofbaseret blæk, som har ry for at falme hurtigt og efter et stykke tid får en nådesløs rødlig eller gullig nuance. Epson har introduceret fotoprintere, som benytter pigmenteret blæk, og som efter sigende har 150 års holdbarhed. Men pas på! 150 års holdbarhed er begrænset til et enkelt scenario: Printet på et nøjagtigt mærke af Epsons papir og opbevaret i fotomappe, køligt, tørt og mørkt.

Så holdbarhed er en mangehovedet drage. Hvad skal man så vælge?

Billedet til højre er falmet af sol og forurening og bærer præg af løbende blæk forårsaget af regn.

Blæktyper og papir

Hvis du skal være sikker på at dit print holder længe skal det altså indkapsles i et lufttomt rum uden sol- eller syrepåvirkning og printes på syrefrit papir. Men man kan nu komme langt ved at træffe de rigtige valg.

Moderne blæk til inkjetprintere er ganske holdbart hvis der printes på fotopapir fra respekterede forhandlere. Regn med at betale mindst kr. 2,- pr. A4 fotoark og søg gerne på nettet efter anmeldelser af produktet. Men du kommer dog stadig længere med pigmentblæk end du gør med farvestofbaseret blæk.

Farvestofbaseret blæk er, lidt ligesom rødbedesaft, en væske hvor farve er opløst i, så selve væsken har sin egen farve. Pigmentblæk er en klar væske med små kugler af farvekorn blandet i. Når væsken er fordampet bliver kun pigmentet tilbage på mediet.

Pigmentblæk har for vane ikke at give helt den samme flotte glans og farvedybde som farvestofbaseret blæk. Til gengæld kan du opnå vandfaste og falmefaste print i højere grad. Epson har så forsøgt at rette op på den manglende glas og farvedybde ved at tilføje to ekstra farver samt en gloss optimiser, der jævner hele printet ud.

Men blæk er intet værd uden papir at printe det på. Vælger du at printe på almindeligt kontorpapir vil du opleve en forringelse i printet næsten øjeblikkeligt uanset blæktype. Vælger du et godt stykke fotopapir vil du opnå god holdbarhed – igen uanset blæktype.

Hvis du til gengæld køber papir, som er beregnet til pigmentblæk og udendørs brug, så får du falmesikre print i op til 1 år.

En laserprinter er principielt ligeglad med hvilket papir/medie du trækker igennem den, så længe der er tale om papir eller polyester. Toner kan eksempelvis ikke hæfte til PVC (det kan det heller ikke på en inkjetprinter). Der, hvor der er tryk vil du altid opnå et godt resultat, men ved lyse billeder kan du se papiret ”igennem” billedet. I disse tilfælde er det en fordel at vælge et lækkert stykke papir. Laserprint falmer med samme hastighed uanset medietype. Kradsefastheden er dog bedst på papir.

Der er så mange blæktyper på markedet i dag, at denne artikel ikke kan beskrive dem alle. Ovennævnte er nogle basale typer og indeholder gode tommelfingerregler.

Medier og deres beskaffenhed

Hvis du oplever at din printer laver dårlige print, hvor du normalt er vant til hæderlige resultater, så kan forklaringen findes dels i stoppede dyser, men mere sandsynligt er det, at du bruger et forkert eller forkert opbevaret medie.

Luften i rummet, hvor papiret ligger, skal have en bestemt fugtighed for at give optimale print. Er papiret for "vådt" vil det ikke suge nok. Modsat, hvis papiret er for tørt, vil det suge mere. For laserprintere gælder det, at for tørt eller fugtigt papir vil give flere papirstop, tonersmuds eller ringere vedhæftning.

Køber du dit papir for billigt vil det måske indeholde for meget fugt. Når printet kommer igennem varmeenheden i din laserprinter vil papiret simpelthen krympe.

Opbevar altid dit papir i lukkede pakker indtil det skal bruges. Og når det er åbnet skal du beskytte det mod sollys, forurening og støv.

Printhastigheder

Den printhastighed, som producenten opgiver, er ofte komplet urealistisk i virkelighedes daglige brug. Det er også derfor, at printhastigheden blot er en betegnelse for maskinens teoretiske hastighed - altså hvor hurtigt moterer kører og kan trække papiret igennem.

Den reelle hastighed skal findes i faktiske tests. De fleste printere er anmeldt rundt omkring på nettet, og oftest er der en angivelse af den faktiske hastighed i forskellige scenarier.

Hvis producenten angiver, at maskinen kan køre 18 sider i minuttet i farver, så vil du naturligvis blive noget skuffet, når du opdager at et foto tager op mod 2 minutter at få ud af maskinen. Læs derfor anmeldelser af maskinen, eller spørg forhandleren om du må prøve ved selvsyn før du køber.

En printer har sin pris

Udover anskaffelsesprisen på din nye (eller brugte) printer følger en næsten uoverskuelig mængde af "tillægsgebyr" med, når du begynder at bruge den. Ligesom i en bil som koster penge i benzin, olie, reparationer, udskiftning af sliddele etc, så koster det også mere end blot prisen for farven at printe på en printer.

De fleste producenter opgiver farvens rækkevidde i antal sider ved 5% dækning af det printbare areal af et A4-papir. Hvis producenten stiller dig 6000 sider i udsigt med en komplet fyldt farvepatron, så betyder det altså at du kan printe 6000 sider, hvis du altså holder dig indenfor 5% dækningsgrad. Men ved at putte mere farve på dine print forøger du også forbruget.

Et typisk tekstdokument med et enkelt farvebillede som illustration forbruger gerne 6-10% sort og 5% af hver farve. Et fuldfarve foto forbruger 30-50% af hver farve. Regnestykket er simpelt:

Antal opgivede sider x 5 / dit faktiske forbrug = antal faktiske sider. Ved ovenstående eksempel (lad os antage 40% af hver farve) giver det følgende ligning:

6000 x 5 / 40 = 750 sider ialt. Hvis du har betale kr. 3000,- for en komplet farvepåfyldning koster det altså kr. 4,- pr print for farven alene!

Udover farve sidder der i forskellige printtyper andre sliddele, som skal skiftes undervejs:

Laserprinter
En farvelaserprinter indeholder 4 tromler, som holder mellem 10.000 og 20.000 sider og kan koste alt mellem kr. 600,- og 1800,- pr stk. Derudover sidder der en varmeenhed, som kan holde mellem 15.000 og 30.000 print til en pris på ca. det samme som en tromle. Dette skal lægges til prisen.

Inkjetprintere
Et printerhoved holder ikke evigt. Piezohoveder holder dog meget længere end bubblejet-hoveder. Men efter at have affyret mellem 1 og 5 milliarder blækdråber begynder dyserne at holde op med at virke. Et nyt hoved koster ofte det samme som en ny printer. Regnestykket til blækhovedets holdbarhed er meget svært, da det ikke er til at sige hvor mange dråber et print indeholder. Men en komplet farveflade i 2400 dpi på 1x1 tomme indeholder ca. 5 millioner dråber (forudsat at printeren ikke understøtter variabel dråbestørrelse). Endelig skal der medregnes prisen for det papir man vil printe på. Er det et stykke fotopapir, kan det købes billigt i Harald Nyborg til kr. 1,- pr ark i 150g. Det er så heller ikke den allerbedste kvalitet, men dog acceptabel. Hvis du betaler 3,50 pr. ark hos tpidanmark.dk, så får du en bragende kvalitet i 300g papir - men så koster hvert print altså lige 3,5 gange så meget som med det billige papir.
Læs dette link for information om piezohoveders holdbarhed

Solid Ink printere
Xerox reklamerer med at der kun er to forbrugsdele i printeren: blæk og vedligeholdelsesenheden. Med en holdbarhed på 30.000 print og en pris på ca. kr. 1000,- er det en overkommelig pris-/ydelsesfaktor. Til gengæld koster 3 klodser farve (sort) kr. 400,- og 3 klodser i farve koster kr. 800,- og 1 klods rækker til 1000 print med 5% dækning.

Dye Sub printere
Denne type printere har et farvebånd, som, afhængig af model, kan række til 30 og op til 100 print. Priserne er også forskellige, men et print koster gerne en 3-5 kroner uanset mængden af farve. Til gengæld sidder der et termohovede inde i printeren, som med tiden bliver slidt og holder op med at varme harpiksen eller voksen ordentligt fast på mediet med striber og ujævne flader til følge. Et nyt hovede koster igen omtrent næsten det samme som printeren.

Generelt
En printerproducent tjener sine penge på de udskiftelige dele samt forbrugsstoffer. Oftest sælges printere med et betragteligt underskud, hvorefter fortjensten hentes hjem på forbrugsstoffer der koster mere end selv den dyreste vin fra Farum pr. milliliter. Men jo dyrere du anskaffer din printere, des billigere er forbrugsstoffer oftest. Dette er blot en tommelfingerregel.

Hvad skal jeg så vælge?

For at vælge den rigtige printer skal du stille dig selv en række spørgsmål:

1.Er udskriftshastighed vigtig?
2.Er udskriftskvalitet vigtig?
3.Er printøkonomi vigtig?
4.Må investeringen være høj?
Og ikke mindst det vigtigste spørgsmål:
5.Hvad skal printeren bruges til og hvor meget?

Uanset hvilken printer du vælger, så vil du møde en række begrænsninger. En laserprinter kan kun i begrænset omfang printe fotorealistiske billeder, men gør det til gengæld hurtigt, ensartet og relativt økonomisk, endda på normalt kontorpapir til 10 øre pr. stk. Den er oftere dyrere i anskaffelse men holder til gengæld til intensivt brug.

En inkjetprinter vil give dig fotorealistiske print i høj kvalitet, men er langsommere end en laserprinter og papiret koster gerne mellem 2 og 8 kr. pr stk. Blæk fra originalproducenten koster normalt også uforholdsmæssigt meget.

En laserprinter har et højt energiforbrug og skal varme op før den kan skrive. En inkjet er næsten klar med det samme. Men hvis du ikke bruger din inkjet i længere perioder, så risikerer du at dyserne tørrer ind og du skal rense printhovederne. Denne risiko er der ikke hos en laserprinter.

Endelig vil en printer med en blækbeholder for hver farve spare dig penge i forhold til en blækbeholder med delte farver, idet du kun behøver at udskifte den farve, som er løbet tør.

Refill

Der findes mange producenter af genopfyldningsblæk og alene i Danmark er der stor konkurrence mellem forhandlerne. Noget blæk er af god kvalitet og andet er en gang affald, som stopper dine printhoveder til og laver ujævne print. Der findes så vidt undertegnede ved kun et par producenter, som faktisk garanterer deres blæk i forhold til printerproducenten. Jeg kan nævne KMP og Staedtler.

Det er ikke svært at genopfylde brugte patroner og der er mange penge at spare hvis du har et stort printbehov. En god tommelfingerregel er, at hvis forhandleren har et link til en Wilhelm Research Institute test som siger god for blækken, så er du udenfor farezonen. Pris hænger også sammen med kvalitet. kr. 500,- for 1 liter blæk er realistisk, hvis du forventer høj ydeevne.

Undgå altid at der kommer luft ind i patronen, når du genopfylder, eller køb patroner som er genopfyldt fra forhandlerens side, så undgår du mange problemer.

I dag kan det også godt lade sig gøre at genopfylde sin laserpatroner. Idet jeg ikke har erfaring på dette punkt vil jeg blot nøjes med at nævne muligheden.

Refillblæk fåes i mange variater, kvantum og kvaliteter.

Skal man købe brugt?

Mange mennesker køber en printer og opdager at den ikke levede op til forventningen, eller at den var alt for omfattende i forhold til deres faktiske behov. Herefter ryger den til salg.

Du kan ofte finde en god printer til en brøkdel af prisen sammenlignet med en ny. Men også her er der faldgruber. Kig eksempelvis over en periode og se om der kommer mange af samme slags printere til salg, og om de er til salg i lang tid med konstant faldende priser. Dette kan være et tegn på at printeren faktisk ikke er særligt god. Men det kan også være et tegn på at der er kommet en nyere og smartere model på markedet som alle vil have.

Ved brugthandel risikerer du at købe noget, som ikke virker. Og der er ingen retur- eller klageret. Sørg derfor altid for at se maskinen i brug før du køber. Et simpelt testprint skulle kunne gøre det. Hvis det hele ser godt ud, og du i øvrigt finder specifikationer og blæk-/tonerpriser acceptable, så gør du sandsynligvis et godt køb.

Vedligholdelse af din printer

En inkjetprinter har som tidligere nævnt et printhoved som kan være enten termisk eller piezo-keramisk. Termiske printhoveder går hurtigere i stykker end de tilsvarende piezo-hoveder. Til gengæld er piezo-hoveder næsten altid dyrere at anskaffe.

Når din printer trænger til et eftersyn er det en god ide at købe en rensevæske til den. Sådan en bruges til at løsne stoppede dyser, som ikke kan løsnes med printerdriverens rensefunktion. Hvis du forsøger at rense en "urenselig" dysse med rensefunktionen, så risikerer du blot at den stopper yderligere. En god rensevæske kan anskaffes hos tpidanmark.dk.

Det er vigtigt at dyser er rene og fungerer, dels fordi dit print bliver pænere og dels fordi det er usundt for printeren at forsøge at presse blæk ud gennem en stoppet dysse.

Andre sliddele i inkjetprinteren omfatter papirindtag og udfaldsbakke. Begge dele skal med jævne mellemrum renses for blækrester og papirstøv - ellers får du problemer med at trække papiret korrekt igennem printeren.

For en laserprinter er der ofte en masse udskiftelige dele, og printeren fortæller mestendels selv hvornår de skal skiftes. Derudover kan du opleve at der sidder tonerrester rundt omkring i printeren - oftest efter papirstop. Disse rester skal væk for at sikre at sensorer etc. virker korrekt. De kan støvsuges væk, når printeren er åben, men brug kun en slange til støvsugeren som er lavet af plastik. Og husk at slukke printeren først!

Til slut

Da jeg startede med at skrive denne guide, vidste jeg godt, at den ville blive omfattende. Det er svært både at være dyb og bred, så undervejs besluttede jeg at bredde var nuværende fokus. Skulle nogen være interesserede i at høre mere om emnet, så er I velkomne til at skrive i det tilhørende forum.