Linkedin hitter blandt passive ingeniører
WNZ: Apple sælger historisk antal af obligationerWNZ: Filhosting-siden Copy følger i Googles fodsporLEGO X-wing "landet" på Times Square
Techland fortsætter zombiehistorierne i Dying LightAmazon er måske på vej til DanmarkJavascript-baseret NemID-løsning klar i 2014Samsung Galaxy S4 når 10 millioner solgte eksemplarerMystisk asteroide vil passere tæt på JordenAntallet af netbankindbrud er faldet Windows 8?
Af crewet bag nyhedssiden newz.dk er jeg blevet udvalgt til at skrive den første artikel i en serie, der skal omhandle det at købe og samle sin egen computer. Dette er jeg selvfølgelig beæret over, men inden jeg begiver mig i kast med denne opgave, vil jeg i korte træk forklare, hvad denne artikel kommer til at handle om, hvem der er forventede modtager samt mine forbehold. Først derefter kan vi beskæftige os med det, der er den reelle årsag til, at jeg skriver denne artikel – at samle sin egen computer!
En alfabetisk ordliste vil være at finde her, hvor man vil kunne få en letforståelig forklaring på de mest benyttede begreber.
Som nævnt i sidste afsnit er dette kun den første artikel i en forventet serie af 6. Du, læseren, vil derfor sikkert opleve, at der dukker mange flere spørgsmål op undervejs, end jeg kan svare på i denne artikel, og det er derfor, at jeg gerne vil understrege, at denne artikel kun vil fokusere på forberedelserne. I vil derfor kun kunne læse de overvejelser, som jeg mener, at man skal gøre sig før, under og i den proces, som kaldes at købe en computer for dernæst at samle den. Alt dette vil blive krydret med baggrundsinformationer, historierne bag større producenter, lidt fakta samt mine erfaringer. Jeg vil derimod ikke beskæftige mig med at forklare, hvor man skal købe henne, hvordan man skal samle pc’en og i hvilken rækkefølge, eller hvordan man installerer software og drivere (se nedenstående ordforklaring) og udøver support på defekte computere. Alt dette vil følge i senere artikler.
Formålet med denne artikel bliver således, at fingerfærdige og/eller nysgerrige folk skal have den fornødne viden for at købe og samle deres egen computer, selvom de ikke har prøvet det før, og selvom de ikke har det store kendskab til IT-verdenen. Jeg vil derfor forsøge at forklare alt så simpelt som muligt med brug af så mange danske ord fra hverdagen som muligt. Da det ikke altid kan lade sig gøre i en verden som IT-branchen, så vil jeg vedlægge en ord- og begrebsforklaring til dig, der endnu ikke føler sig hjemme i terminologien (brugen af begreber). Hvis du dog allerede ved, hvad ”gigahertz-myten” handler om, og hvad forskellen på en processor og en processorkerne er, så kan du sagtens springe ordlisten over og gå lige til sagen.
Dog vil jeg som en personlig note gerne fortælle, at det langt fra er så svært, som det kan lyde. Man kan komme meget langt med en stjerneskruetrækker, lidt omtanke og en god portion tålmodighed. Der
følger altid letforståelige manualer og samlevejledninger med, ligesom man har fornøjelsen af den enkelhed, som det giver, når de fleste ting er farvekodede og kun passer ét sted. Så smør ærmerne op, send kæresten på en pigetur med veninderne og isoler dig i stuen, og så skal du nok klare dig.
Udover de få forbehold, som jeg allerede har taget, vil jeg gerne påpege, at jeg ikke har taget en uddannelse indenfor IT-verdenen, og alt, hvad jeg skriver i denne artikel, er noget, som jeg har læst mig til på nettet. En af mine store inspirations- og informationskilder har uden tvivl været newz.dk, hvor man i hele min tid altid har kunnet få hjælp til alle slags spørgsmål, men derudover har jeg også brugt en masse andre danske som engelske sider. Artiklen skal derfor også være en guide til din digitale rejse gennem masse kilder, der i sidste ende skal ruste dig til at danne din egen mening og være kritiske overfor råd og vejledning. Ingen kender dine krav og forventninger bedre end dig selv.
Efter alle de ligegyldige forbehold, kedelige forklaringer og litterære sidespring, så skulle man tro, at vi snart var ved at komme til det sjove, men nej, vi har masser tilbage. Eller rettere, det er faktisk nu, hvor alt det sjove begynder! Det er nu, at man skal begynde at spørge ind til sig selv omkring ens ønsker. Det er nu at man lige udskyder nattesøvnen en time til, fordi man ikke er helt færdig med at trawle nettet igennem for informationer om det nye grafikkort, som Nvidia har lanceret, eller… Ja, min pointe er vel klar nok. Det skal ikke føles som om, at man udfører et hårdt arbejde ved at forberede sig på købet. Det skal føles (og sådan har de fleste det vel), at det er allersjoveste, når man går på jagt efter informationer, benchmarks, skemaer, rygter og alle de andre ting, som internettet kan byde på. I det selv samme øjeblik, hvor computeren er samlet, så begynder man allerede at fantasere om de nye dele, som man skal købe hjem, næste gang man får løn. Hvis du bare kan genkende en smule af dig selv, så er du kommet til det rette sted.
Så hent en god kop kaffe, sluk din mobiltelefon, fodre katten for en sikkerheds skyld, sæt dig tilbage i din bedste lænestol, og så skal jeg nok klare resten her fra.
Inden man overhovedet kan komme i gang med at kigge på komponenterne, vil det være en fordel at overveje følgende punkter:
1. Hvad forventer du dig af din computer? Hvad skal den bruges til – både nu og i fremtiden?
2. Hvad stort er dit budget?
3. Hvor fingerfærdig/handy er du?
4. Er der nogen specielle programmer, som du skal benytte computeren til?
Det er både vigtigt, så du kan få mest for dine penge, og så du ikke bliver skuffet over købet af dine komponenter. Hvis du eksempelvis gerne vil benytte computeren til at redigere film og andre store datamængder, så skal du især fokusere på processorens hastighed og mængden af ram. Hvis du derimod skal lave et mediecenter til stuen, så handler det om lydløshed og harddiskenes kapacitet. En gamer vil dog ikke kunne gå på kompromis med noget, men denne person skal dog stadig fokusere på grafikkortet og processoren. Ligeså mange forskellige komponenter, som der findes, ligeså mange forskellige behov findes der.
Hvis du derimod ikke er særlig fingerfærdig, men stadig gerne vil have fornøjelsen ved at håndplukke din hardware, så kan du passende samle computeren med en god ven eller din handyman af en far. Hvis både ens far og en selv er udstyret med ti tommelfingre, så tilbyder mange computerforretninger også at samle computeren for en.
Dog er det vigtigt at blive enig om et budget, da man sjældent vil have råd til alle ens ønsker. På den anden side skal man også være klar over, at ens budget kan være for urealistisk, hvorfor man enten må nøjes med en mindre computer, eller man må opjusterer ens budget. Så derfor, skriv det beløb ned, som du forventer at bruge på din computer, og bagefter skal du så notere det beløb, som du maksimalt vil bruge på computeren. På den måde ved du, hvad du skal sigte efter, når du køber komponenterne samtidigt med, at du ved, hvad du maksimalt vil bruge, hvis noget ændrer sig – og det sker desværre, at man lige falder over en lidt dyrere komponent, end man havde regnet med at købe.
Her kan man så begynde at bruge de noter, som man har gjort sig indtil videre. Når man har styr på sit budget, og når man ved, hvad computerens formål skal være, så kan man begynde at overveje, hvor meget man skal bruge på hver komponent. Der findes ingen eviggyldig fordelingsnøgle til at bestemme, hvor mange penge man skal bruge på hver del, men jeg har mere eller mindre selv skabt følgende fordelinger, som har virket fint for mig og de, som jeg har hjulet.
Fordelingsnøglen til brug ved køb af en ny computer. Satserne kan selvfølgelig svinge efter årstid og særlige begivenheder, men det kan bruges til at give et godt praj, om hvad komponenterne skal koste i forhold til hinanden og i forhold til budgettet.
Som en tilføjelse til det ovenstående kapitel så skal man huske at gøre sig klar over, hvor længe computeren skal holde. Hvis man har planer om at opgradere sine dele løbende, så kan man passende købe et dyrere bundkort, der understøtter den næste generation af komponenter (her processorer og grafikkort), en kvalitetsstrømforsyning og nogle langtidsholdbare harddiske (både mht. kapaciteten og kvaliteten), mens man samtidigt sparer lidt på processoren og grafikkortet – de skal alligevel skiftes ud i den nærmeste fremtid.
Hvis man derimod skal have et mediecenter til stuen, så kan man sagtens gå på kompromis med rammene og bundkortet, da man her skal prioritere grafikkortet og harddiskene højt. Hvis man skal have en brugbar og sikker RAID-løsning, så kommer det til at koste, men det er bestemt pengene værd, da både feriebillederne, musikken og alle dine optagede film i HD-kvalitet vil overleve, selvom en af diskene crasher.
Fordelingen er i høj grad udtryk af priserne på hardware anno 2007-2008. RAM-priserne er styrtdykket det sidste års tid (et forsigtigt gæt vil lyde på et sted mellem 50-75 % siden slutningen af 2006), mens både AMD og Intel har nedskruet tempoet for lanceringen af nye processorer. Man kan derfor nu købe nogle af topmodellerne til relative billige priser, hvorfor alle andre priser i segmentet også falder. Derfor får man nu muligheden for at forbedre sit system ved at investere i hurtigere harddiske, større grafikkort eller måske endda et flot kabinet.
Med mindre du står og skal bruge din computer i morgen, så vil jeg anbefale dig at bruge minimum en måned på at afsøge markedet, opbygge din egen viden og en fornemmelse for, hvad morgendagen bringer. Det handler selvfølgelig om at få så meget ud af sin investering som muligt, så man skal naturligvis ikke købe på det forkerte tidspunkt – men hvad er det ”forkerte” tidspunkt?
Hvis man bare skal have en billig computer, så kan man passende vente til, at der bliver lanceret en ny serie af processorer eller grafikkort fra en af de store producenter. Derimod, hvis kravet er at have den hurtigste computer muligt, så vil det være dumt at investere i en dyr processor lige inden en ny serie lanceres.
Da Nvidia lancerede deres 8800GT-kort, så var det både billigere OG hurtigere end storebroderen 8800GTS, men det var ikke lige til at se, hvis man ikke vidste det (Grunden til forvirringen skal findes i den førnævnte arkitektur, så selvom GTS-kortet så bedst ud på papiret, så var lillebroderen GT bedre, fordi den var bygget på en anden grafikchip med mindre transistorer). Derfor anbefaler jeg, at man bruger cirka 25-50 timer fordelt over mindst en måned, så man netop kan blive klar over det! Der er ingen skam i at begå et fejlkøb, men det er irriterende, hvis man kunne have undgået det – og du risikerer, at det kommer til at plage dig længe. Din opgave bliver således at vurdere, hvornår det er bedst at købe hardware, og når tiden er rigtig, så skal du slå til.
Personligt synes jeg, at det er sjovt at bruge sin fritid på at finde mulige hardware-emner. Man lærer af det, og så får man en mulighed for at dagdrømme en smule, og det kan ikke skade, vel? Måden, hvorpå du skal skabe den viden og erfaring, er ved at besøge forskellige IT-relaterede hjemmesider jævnligt, og jeg har selv brugt og vil selv anbefale de nedenstående. Det skal dog ikke afholde dig fra at bruge andre, men hvis du baserer dine køb på disse, så går du ikke helt galt i byen.
Google.dk : Googles image og udbredelser nærmer sig snart mytiske dimensioner, men der går ikke røg af en brand uden at være ild. Der er nok noget om snakken! Google skal ikke bruges til at give overblik, siden skal udelukkende bruges til at finde informationer om specifikke komponenter. Hvis de sider, som du regelmæssigt besøger, ikke kan levere informationer om lige præcis det grafikkort eller den processor, som du leder efter, så skal du ikke tøve med at ty til Google. Informationsmængden er massiv, derfor gælder det både om at være meget specifik og kritisk, men alle veje fører til Google.
Tomshardware.com (NB: Ikke er forveksle med tomshardwareguide.com som er en scam-side!): Tom’s Hardware Guide er moderen til alle informationer, og fra den dag, hvor du starter med at søge informationer på nettet, så skal denne side være din Bibel. Som ordsproget om Folketinget så findes ”der ingen over og ingen ved siden af” af siden. Tom’s leverer både massevis af dybdegående reviews på 15-20 sider om en enkelt komponent, men siden er berømt for dens charts og benchmarks, hvor man bl.a. kan sammenligne samtlige processorer til det private marked fra 2003 frem til i dag. Når man derfor har indkredset hvilke 2-4 processorer, som man er interesserede i, så kan benytte sig af skemaerne til at se, hvor gode de er i forhold til hinanden og så fremdeles. Siden kan ikke roses nok, men man kan ikke basere hele sin viden på en enkelt kilde, så du bliver nødt til at være siden utro en gang imellem.
Pcper.com: PC Perspective leverer et gennemtænkt leaderboard eller anbefalet liste over, hvilken sammensætning af komponenter der er specielt interessante nu. Der bliver således sammensæt 4 kombinationer efter budgettet størrelse (Drømmesystemet – High-end – Allround – Budget), så der er der masser af inspiration at hente. Listen bliver tit opdateret, så de har altid det sidste nye med, men man skal dog bemærke, at priserne er i dollars og passer ikke med de europæiske/danske priser. Derudover publicerer siden masser af reviews, leverer nyheder af høj kvalitet og har et udvidet forum, hvor man altid kan få hjælp.
Hwt.dk: Hardware Test har trods det kedelige layout meget godt at byde på. De tester jævnligt de mest spændende komponenter, og deres reviews og artikler er i mine øjne af høj kvalitet – desuden er det altid rart at læse nogle danske artikler. Opstillingen og udseendet er ikke af den nyeste dato, men lad dig ikke snyde.
Tweak.dk/Tweakup.dk: Siderne Tweak.dk og Tweakup.dk ligner hinanden så meget, at man straks får mistanken om, at de bestyres og bruges af same gruppe mennesker. Mens Tweak.dk mest gør sig i eksterne anmeldelser og reviews, som de henviser til (Minder en del om newz.dk, men Tweak.dk fokuserer udelukkende på computere), så skriver Tweakup.dk mest sine egne anmeldelser. Man kan så at sige selv vælge, hvor man vil læse om nyhederne, da de publicerer stort set de samme ting – Tweak.dk henviser konsekvent til engelske sider, mens Tweakup.dk skriver på dansk, men dækker langt færre produkter. Begge sider har fora, hvor brugerne er hjælpsomme og vidende, så hvis man har problemer, så er det her, man skal henvende sig, men forvent hverken guld eller grønne skove. Som ved newz.dk, så kræves der, at man laver en del af benarbejdet først.
EDBpriser.dk: Selvom denne side hovedsageligt beskæftiger sig med henvise til hjemmesider, der sælger computerkomponenter, så er den også en massiv kilde til brugerbedømmelser. Under hvert produkt kan brugere have skrevet deres bedømmelser, mens der også er plads til professionelle anmeldelser, så der er masser af muligheder for at undersøge, hvad andre mener om præcis denne komponent. Desuden har de også et godt forum med en stor brugerskare, hvor der er ligeså mange informationer om alt mellem himmel og jord. Benyt hjemmesiden til at opbygge computeren, da man kan tilføje komponenterne til en indkøbsliste, ligesom man kan vælge bundkort m.m. ud fra ens kriterier. Hvis man eksempelvis har valgt en AMD X2 5000+ som processor, så kan man vælge som faktor, at man kun vil have vist bundkort, der understøtter denne processor osv.
newz.dk: Hvis du har problemer med at vurdere fordele og ulemper mellem et par kandidater, hvis du skal bruge computeren i morgen, eller hvis du bare er på virkelig bar bund, så kan du altid søge hjælp på denne side. Der findes masser af brugere, som bare sidder på spring for at hjælpe rådvilde medbrugere i nød, men det foregår efter ”noget for noget”-princippet. Det forventes, at man selv har undersøgt problemet eller søgt informationer, men hvis man allerede har arbejdet lidt for sagen, så vil mange strække sig rigtig langt for at sikre dig, at du får præcis den del, som du ønsker! Der kører ligeledes et par tråde hele tiden, hvor andre folk har spurgt om hjælp, så undersøg lige dem, før du spørger.
Wikipedia.org: For dig, som bare ikke kan få nok information om en vis teknologi eller komponent, så er Wikipedia løsningen og bagstopperen. Det uendelige antal artikler om stort set alt er også en evig kilde til visdom, viden og erfaring for os nørder – dog sker det, at man bare bliver endnu mere nysgerrig af at læse en artikel, og man risikerer hurtigt at bruge flere timer på at følge linkene til andre artikler på siden. Den engelske version er langt at foretrække, men hvis man ikke er så stærk i engelsk, så kan den danske godt bruges (da.wikipedia.org). Normalt skal man være kritisk, når man besøger Wikipedia, men IT-informationer klassificeres sjældent som diskutable, så du kan godt sænke paraderne i dette tilfælde.
Da processoren er den vigtigste komponent (Det kan ikke siges ofte nok, men jeg skal nok prøve at beherske mig), er den noget af det første, som man skal vurdere. Det store spørgsmål er, derfor om man skal bygge et system over en AMD-processor eller Intel-processor? Det er lang tid siden, at man kunne benytte det samme bundkort til processorer fra begge producenter. Nu bruger de forskellige sokler, hvorfor det ikke er fysisk muligt bruge en AMD-processor i et bundkort til en Intel-processor. Jeg vil hverken gennemgå selskabernes samlede historie, udvikling eller myter og fakta omkring dem. I stedet vil jeg lige give dem et ord med på vejen, så du derfra kan bestemme, hvilken producent du skal baserer dit system på.
AMD: AMD slog for alvor igennem i slutningen af 1999, da de lancerede deres Athlon XP-modelserie af processorer, og de har længe profiteret på denne succes, men det vendte for alvor i midten af 2006, da Intel lancerede deres Core 2 Duo-serie (mere om dette senere). AMD formåede ikke at forny sig og sine produkter væsentlig i mellemtiden, og de tabte derfor førerpositionen på processorområdet. Det er med syvtommersøm slået fast, at AMD ikke kan konkurrere med Intel på High-end-markedet, men det har ikke endnu ikke bragt firmaet i knæ. I stedet er AMD begyndt at fokusere på Low- og Mid-end-segmentet, hvor de kan levere billige og relativ gode processorer til de almindelige forbrugere. Med Intels publicering af nyere og bedre modeller har AMD sat priserne længere og længere ned på sine tilsvarende processorer, og det er ikke uden succes. Endvidere har AMD formået at producere nogle ret interessante processorer med meget lavt effektforbrug, så AMD er især et godt valg, hvis du skal bygge en billig, allround pc, eller hvis du skal lave et mediecenter. Til dem, der ikke fokuserer på effektforbruget i særlig høj grad, har AMD lanceret en serie af højtydende processorer, som med lidt god vilje godt kan følge med de fleste af Intels. Disse omfatter bl.a. AMD Athlon X2 5000+ Black Edition, der leverer 2,6 GHz (men som kan overclockes til væsentligt mere og især er interessant for overclockerne) og AMD Athlon X2 6400+, som leverer hele 3,2 GHz, og som kan følge med E6600’eren i alle aplikationer. Fremtidsudsigterne ser dog ikke så lyse for AMD, da deres nye Phenom-kerne (som af flere er blevet kaldt AMD’s eneste reelle redning) skuffer grusomt mod Intels nye Yorkfield- og Kentsfield-kerner.
Intel: Intel sidder i øjeblikket på toppen af High-end-markedet, og hvis deres køreplaner holder planen og bliver til virkelighed, så behøver Intel slet ikke at frygte, at de mister denne førerposition. Med Core Duo- og især Core 2 Duo-modelserien lancerede Intel nogle overlegne og meget effektive processorer, som hurtigt slog igennem, og som stadig sælges i et betydeligt antal. Intel har desuden sat sig på markedet for processorer til bærbare, så firmaet oplever i denne tid en total dominans. AMD kan kun følge med i kraft af, at deres processorer er for de flestes vedkommende langt billigere end Intels, men de lave priser har en omkostninger. AMD har i de sidste mange kvartaler levet med underskud. Intel er derfor et godt bud til alle de personer, som skal have en allround og eller højtydende computer. Fremtidsvisionerne ser ligeledes godt ud for firmaet, så det vil være en sikker hest at spille på, hvis man har planer om at opgradere sin computer og beholde den i længere tid. (Med hensyn til interessante processorer så vil jeg vende tilbage til dem under punkt 4.1, som hovedsageligt vil fokusere på Intels tilbud for tiden).
Man skal dog ikke frygte, at AMD vil gå konkurs i den nærmeste fremtid, da selskaber også producerer andet end processorer. Endvidere er det min opfattelse, at det er en generel accepteret påstand (NB: Alt dette står dog for egen regning og er udelukkende mine spekulationer!), at AMD ikke vil gå konkurs, da det vil give Intel et reelt monopol på processor-markedet. Dette vil hverken forbrugerne, EU eller USA vil acceptere. Hvis AMD mod alle odds skulle gå konkurs, så vil Intel bl.a. kunne blive tvunget til at opsplitte selskabet i 2 eller flere dele, hvilket Intel langt fra ville kunne acceptere. Min påstand er derfor, at Intel i nogen grad vil sørge for, at AMD ikke synker for langt bagud mht. udviklingen af teknologi og den finansielle situation for selskabets (dvs. Intels) egen skyld.
Interessant nok for forbrugerne har markedet for grafikkort også udviklet sig besynderligt den sidste stykke tid. Hvis man bare skal spille et spil i næ og ny, eller hvis man arbejder med 3D-tegninger enten på hobbybasis eller professionelt, så er det også vigtigt at have et godt grafikkort i sin computer. Jeg vil her kort gennemgå den sidste historie om de to største og reelt eneste producenter af grafikkort samt kort skitserer fremtiden for begge firmaer. Begge selskaber laver kort til PCIe-porten, så det vil være muligt at skifte grafikkort uden at skifte bundkort, og derfor skal man ikke tænke på fremtiden, når man vælger grafikkort.
Nvidia: Der er endnu ikke kommet to torsdage i en uge ifølge min kalender, men det kunne der lige så have sket, når man kigger på Nvidias succes over det sidste år. Udviklingen minder mistænkeligt meget om Intels, for da Nvidia lancerede deres G80-chip (Den grafikchip, som alle ”ældre” grafikkort i 8x00-serien bygger på), så fejede den alt modstand af banen. Deres bedste kort, henholdsvis 8800Ultra og 8800GTX, er så hurtige, at ingen kort fra ATI kan følge med, og intet tyder på, at det vender i 2008. Med lanceringen af G92-chippen i starten af 2008 så vil Nvidia snarere udbygge sin førerposition. Ifølge Wikipedia.org lader rygterne fortælle, at topkortet i 9x00-serien vil være op i mod tre gange hurtigere end topkortet i 8x00-serien. Firmaet leverer for tiden nogle ret spændende kort, der gang på gang viser deres kvalitet og hastighed, og det lader til, at Nvidia endelig har knækket effektkurven. Tidligere betød hurtigere og bedre grafikkort også et højere strømforbrug, men med en væsentlig forbedring af arkitekturen er dette ikke længere en nødvendighed. Desuden har Nvidia præsteret at lave nogle grafikkort til det mobile segment, der leverer en meget høj ydelse forbruget taget i betragtning, så det er bestemt værd at holde øje med, hvad Nvidia sender på markedet i 2008.
ATI/AMD: ATI blev i 2006 overtaget af AMD, og derfor bliver alle grafikkort fra dette firma i almindelig kaldt for AMD-grafikkort – navnet ATI lever dog videre som et datterselskab til AMD. AMD (her grafikkort) har i store træk gennemlevet den samme periode, som AMD (her processor-afdelingen) har oplevet de sidste år. Deres gamle topmodel i form af HD2900XTX og den nye i form af HD3870 skuffede fælt i kampen mod Nvidias topkort. Selvom driveropdateringerne leverer væsentlig performance-forbedringer, så klarede HD2900XTX sig ikke bedre end eksempelvis Nvidias 8800GT, der bliver karakteriseret som et middelgodt kort af Nvidia. I stedet har AMD valgt at fokusere på det almindelige marked, og deres HD3850-kort er rimelig interessante, siden Nvidias-kort i 8400- og 8600-serien ikke har levet op til forventninger. Man kan derfor langt fra afskrive AMD, for selvom de ikke sidder på High-end-markedet, så kan de sagtens levere brugbare grafikkort, der er interessante til budget-computeren eller mediecenteret – hvilket underligt nok også gælder for AMD’s processorer, men det er kun et utroligt sammentræf.
Selvom det lader til, at Nvidia sidder på markedet med deres overlegne grafikkort, så er det ikke ensbetydende med, at alles deres kort er af samme høje kvalitet. Jeg vil derfor anbefale, at man forholde sig på charts og sammenligninger, da der tit er en stor forskel på, hvor godt et kort er på papiret, og hvor godt det er i virkeligheden. Vurder derfor alt, hvilket et slags kort du leder efter og kig på dernæst på, hvem der kan levere hvad.
Når vi nu har fået det grundlæggende på plads, så er det tid til at kigge på de ting, som man især skal være opmærksom på, når man køber ny komponenter. Den nedenstående oversigt er så vidt muligt prioriteret, så du både kan se, hvilke komponenter som jeg regner for at være de mest vigtige, ligesom det helst skal være i den rækkefølge, som du vælger produkterne i. Jo længere ned af listen, som vi kommer, jo mindre vigtigt bliver det at overholde rækkefølgen, men i store træk er den opstillet sådan.
I nogle underkategorier vil jeg give et par forslag (gerne 2-4 komponenter) til, hvad du skal købe, efter hvilken budgetstørrelse du har. Forslagene skal udelukkende ses som et sted at starte fra, hvorfor man sagtens kan finde andre komponenter, som passer dig bedre.
Efter at læst min ordliste (forhåbentligt) er du nu klar til at vælge, hvilken processor som du skal have i din computer. Selvom der kun findes to producenter, så er det stadig svært at vælge den rigtige. Jeg har her lavet et mindre skema over de vigtigste, mest solgte eller mest interessante processorer, men selvom de er ”anbefalet” af undertegnede, så kan der sagtens findes en anden, der er bedre til præcis dit behov. Jeg har sat skemaet op efter de faktorer, som skal veje mest, når man kigger på processorer, og derfra kan man så prøve at pejle sig ind. Efter skemaet vil der så komme et par kommentarer til udvalgte processorer, som du ligeledes vil kunne bruge i din jagt på en ny computer.
Her et de to mest solgte og for dig de mest interessante processorer, som du højst sandsynligt vil købe en af til din computer. Det drejer sig om henholdsvis Intel Core 2 Duo og AMD Athlon 64 X2 Udseendet har intet med hastigheden at gøre, men det er vel ikke tilfældigt, at de er så smukke.
Det, som jeg især vil have, at du skal lægge mærke til, er følgende punkter, som også vil fremgå af skemaet:
Frekvensen i kernen og i FSB. Indenfor samme modelserie (så længe de benytter sig af samme kerne, eksempelvis Conroe) er kernehastigheden stort set proportionel med den overordnede performance. En Intel Core 2 Duo E6850 er således cirka 40 % hurtigere end en E6550’er, da de er bygget over den samme kerne, de har den samme FSB og samme størrelse cache. FSB’en er derimod den egenskab, der kan risikere at begrænse processorens hastighed, hvis den ikke får leveret data nok fra bundkortet. Det er derfor vigtigt ikke at vælge en processor med for lille FSB, mens det ikke betyder noget, hvis man ikke udnytter sin FSB.
Effektforbruget (TDP) er for mig den egenskab, som jeg kigger på, når jeg skal vælge imellem et par ligeværdige modeller. Jeg anser mig selv som miljøbevidst, men det er ikke et absolut must, og sådan skal det heller ikke være for dig – så længe du er bevidst om det.
Scoren i 3DMark 2006-versionen er så vidt muligt opgjort på sammenlignelige grundlag, men både indbyrdes og mellem producenternes modeller er de testet på forskellige setups. Af denne grund vil man ikke kunne sammenligne processorerne direkte, selvom det giver et vigtigt fingerpeg. Ligeledes vil man næppe mærke forskellen på en Intel Q6600 og en AMD X2 4000+, hvis man udelukkende skal bruge computeren som en ”skrivemaskine” og ikke bruger mange andre programmer end Office-pakken og ens browser. Det samme perspektiv findes i duellen mellem E6850’eren og Q6600’eren, for selvom den sidstnævnte er langt hurtigere i 3DMark, så er det de færreste applikationer, der understøtter quad core. Mange gange vil E6850’eren derfor kunne føles hurtigere.
Klik for større billede.
Som du nok kan se, så er alle nyere processorer enten dual eller quad core, ligesom de også har stort set samme frekvens i både kernen og FSB. Det væsentlige her er dog deres score og effektforbrug, da man kan se store forskelle mellem Intels og AMD’s – læg dog også mærke til den proportionalitet mellem strømforbruget og prisen. Det er ikke tilfældigt, da AMD har været nødsaget til at sænke priserne drastisk, ligesom de i højere grad har fokuseret på forbruget i stedet for performancen som Intel.
Kommentarer:
Intels Core 2 Duo E6550 er stort set den samme som E6850’eren, hvorfor man ville kunne spare masser af penge ved at købe den billige og overclocke den til samme frekvens. Det er dog ikke noget, som er anbefalelsesværdigt, hvis man ikke sætter sig ind i det ordentligt, ligesom garantien og reklamationsretten naturligt bortfaldet, hvis man forsøger. Så det er kun noget, som jeg vil anbefale til personer, som har forstand på, hvad de laver.
Core 2 Quad QX9650 er baseret på Intels nye kerne, og det er denne kerne (ikke nødvendigvis denne model, da den er en fra Extreme-serien), som er udset til at blive Conroes efterfølger. Jeg har udelukkende taget denne processor med for at vise, at hvis man virkelig skal have den hurtigste model, så kommer det til at koste – i dette tilfælde 4 gange mere.
Overordnet er Intels Q6600 og E6850 gennemsnitligt lige hurtige (men de har deres styrker og svagheder), hvorfor man nøje skal overveje, om man vil have en quad eller dual core. Det er de færreste programmer og især spil, som understøtter 4 kerner, så i mange tilfælde vil E6850’eren faktisk være hurtigere i virkeligheden, selvom Q6600’eren er bedre på papiret. Hvis man derimod kører med flere ressourcekrævende programmer åbne samtidigt, så vil det være en fordel at have 4 kerner i stedet for 2 – også selvom de kører ved en lavere frekvens og har en mindre FSB. Ligesom resten af Intels Conroe-processorer kan man nemt overclocke Q6600’eren, så for de fingerfærdige kan man nemt få den til at yde 3,2 GHz eller en effektforøgelse på 33%! Dog kræver det et bundkort og kølere af høj kvalitet, ligesom det tager lang tid at få en indstillet.
Athlon X2 BE-2400 er et klassisk eksempel fra AMD’s side på en god, men billig og effektiv processor. Det er især denne, som jeg har i tankerne, hvis man skulle have en billig og stille computer – og med det rigtige grafikkort kan den sagtens også agere mediecenter i stuen. Den har, som man kan se, begrænset evne til at trække tunge applikationer, men det er ikke alle, der har brug for den hurtigste og mest strømslugende processor. I samme energieffektive ånd finder man resten af forslagene fra AMD, der alle er gode i forhold til prisen.
Disse processorer er kun et meget lille udvalg af samtlige på markedet, så der er intet andet for end at prøve at holde sig orienteret i nyhedsstrømmen. Man skal naturligvis ikke nærstudere alle anmeldelser og nyheder, men man kan sagtens kigge på en sammenligning i ny og næ, så man får muligheden for at danne sig et overblik over, hvor gode forskellige processorer er, og i hvilke slags computere som andre personer bruger dem i.
Når man så har besluttet sig for, hvilken processor man vil købe (eller i hvert fald fra hvilken producent), så skal man begynde at kigge på et bundkort, der understøtter den. Bundkortene består reelt set kun af en større enhed, chipsettet, men selvom der findes begrænsede producenter af chipsets (Intel, Nvidia og AMD må være de største), så findes der utallige aftagere af disse chipsets, der så producerer deres egne bundkort. Et konservativt bud vil lyde på, at der findes et sted imellem 1-2.000 forskellige bundkort på markedet, så det er vitterligt en jungle.
På dette billede ses det nye skud på stammen hos Nvidia. Det drejer sig om deres 780i-chipset, som XFX har implementeret i dette bundkort. Læg især mærke til den store køler mellem soklen og PCIe-portene. Den køler chipsettet, som bliver mere og mere strømkrævende, hvorfor de naturligvis også producerer mere varme. Udover at chipsettet giver en hastighedsforbedring, så giver den også muligheden for at køre i 3x SLI.
Jeg kan derfor ikke kigge på hvert enkelt bundkort, så i stedet vil jeg beskrive de ting, som man især skal være opmærksom på, og så er det op til din dømmekraft at finde et passende bundkort. Da bundkortene er bygget direkte over chipsettene, så gælder den samme tommelfingerregel her, men det er vigtigt, at du husker én ting: Bundkortene besidder fantastisk få aktive egenskaber, så på en måde betyder bundkortet alt og intet i forhold til din computers performance. Et dyrt bundkort kan besidde en masse utænkelige egenskaber, men hvis man ikke bruger dem, så er der ingen grund til at købe et sådan bundkort, hvis den mindre version er billigere og ligeså god. Derimod er bundkortproducenten en vigtig faktor, da det bestemmer, hvor godt bundkortet er produceret, men alligevel kan forskellen mellem den dårligste og bedste kvalitet være 5% performance.
Her er derfor de ting, som du skal fokusere på:
1. Kompatibilitet: Først og fremmest skal du undersøge, hvilken processor og hvilke ram samt harddiske som bundkortet understøtter. Som minimum skal det helst understøtte DDR2-PC6400-ram og SATA-harddiske samt gerne nogle RAID-funktioner, men det sidste er ikke nødvendigt.
2. FSB: Hvis man er interesseret i at opgradere computeren senere, så skal man især huske at købe et bundkort, der har en højere FSB-hastighed end det, som den tiltænke processor kræver. Som kravene til rammenes og processorens hastighed stiger, så stiger også kravene til FSB. Både AMD’s og Intels processorer har en FSB på imellem 1.000-1.333 MHz, men Intel har allerede annonceret, at deres nyeste kerner vil have en FSB på 1.600 MHz.
3. Formfaktor: Størrelsen betyder faktisk noget i denne sammenhæng, da det er den, der fortæller, om bundkortet passer til kabinettet, ligesom det kan være en fordel for de hurtigste computere at have et større bundkort. Et større bundkort betyder mere plads, som betyder mere afstand og derved luft mellem delene, som i sidste ende vil betyde bedre airflow. De fleste bundkort sælges i dag som ATX, som også passer i de fleste kabinetter, men man bliver nødt til at undersøge størrelsen, inden man vælger.
4. Chipsettet: Selvom chipsettet indirekte har betydningen for stabiliteten og performance, så er der ikke sket en så stor differentiering på markedet, at der er væsentlige udsving i forskellige producenters løsninger. I stedet skal man være klar over, at der tit i en serie leveres forskellige versioner over model. Et meget benyttet kort i de kredse, hvor jeg færdes i, er Nvidias 650i- og 670i-chipset. 650i-modellen er således lillebroderen, og man kan nemt nøjes med denne, hvis man bare skal have en meget god, men ikke voldsom computer. 650i-modellen har dog færre egenskaber, så man skal nøje overveje, hvad man har brug for. Hvis man absolut skal køre SLI, så vil det være en fordel at købe den større version, da 650i’eren kun levere 1 PCIe x16-port og 1 x8-port.
Dernæst er der bare at tilføje, at det er nu, hvor flere dages eller ugers søgning efter ny hardware begynder at komme til sin gode ret. Man skulle gerne begynde at se et mønster danne sig i, hvilket bundkort andre computer-interesserede køber, og hvilke bundkort der bliver brugt i benchmarks på nettet. Et bestemt chipset (i mit tilfælde Nvidias 6x0i-serie) og/eller en bestemt bundkortproducent (igen, i mit tilfælde Asus) skulle gerne begynde at gå igen, ligesom man bl.a. på Tom’s Hardware Guide kan finde sammenligninger af tilsyneladende ens bundkort. Den eneste uafhængige faktor er bundkortet, mens man ellers benytter præcis samme setup, så man virkelig kan se forskellen på bundkortenes performance. Især havde jeg glæde af at læse Tom’s artikler om sammenligninger af forskellige bundkort, da jeg skulle bygge min computer. Tom’s fokuserer selv på Nvidias 650i og 670i samt Intels P35 og X38, og det er ikke uden grund. Så dyk ned i artiklerne og prøv at se, om du kan finde dit bundkort.
Inden vi bevæger os ud i en vurdering af de forskellige tilbud fra Nvidia og AMD, vil jeg lige kort gennemgå et grafikkort. Ligesom det er vigtigt at kende til en processors opbygning, så er det også vigtigt forstå principperne bag grafikkortet, men der er væsentlige forskelle. Selvom de er bygget efter samme principper med en kerne, der udfører alle beregninger, så har grafikkortet en helt anden struktur og har endda egne ram, mens processoren (altså, CPU’en) må hente hukommelse fra bundkortets ram. Her vil jeg benytte termen CPU om computerens processor, så man undgår at sammenblande processoren og grafikchippen.
Her er et billede af et grafikkort fra BFG. Dette er ikke ment som en skjult reklame, men udelukkende for at vise, hvor store grafikkort er blevet med G80-chippen. Læg især mærke til, at køleren på denne 8800GTS er så stor, at den faktisk fylder to slots i computeren.
Et grafikkort kaldes også en GPU (”Graphics Processing Unit”) eller den grafikberegnende enhed. Grafikkortet er den komponent, som er direkte forbundet til din skærm, og som beregner den grafik (læs: de billeder), som du ser. Grafikkortet består af en chip eller kerne, ligesom CPU’en, men derudover har grafikkortet dets eget hukommelseslager, som også her kaldes for ram. Chippen minder i formål om CPU’en, men den har en helt anden arkitektur og teknisk opbygning. Derfor kan grafikchippen beregne nogle opgaver mange gange hurtigere OG andre opgaver mange gange langsommere end CPU’en. Rammene er benævnt GDDR (modsat DDR, som CPU’en og bundkortet benytter sig af), da de er specialproduceret til grafikkortet (G’et i navnet står for ”graphics”). De mest almindelige ram til grafikkort er i dag GDDR3, og de navngives fortløbende, dvs. jo højere tal, jo hurtigere og bedre ram. Det er dog ikke unormalt at støre på grafikkort, som benytter sig af GDDR2 og GDDR4-ram, selvom de begge stadig er sjældne. Internt i grafikkortet findes der også dataforbindelser mellem de forskellige dele, og de er opgjort i hertz (se ”gigahertz-myten”).
Her ses en RV670-chip fra AMD. Udseendet ligner i høj grad en processor, men det er arkitekturen, som gør forskellen. Denne chip placeres efter produktion i en printplade, hvor alle andre komponenter fastgøres. Hele kortet bliver derefter kaldt for grafikkortet, men selve hjertet er ikke større end en processor.
Klik for større billede.
Kommentar:
Da der findes et hav af producenter af grafikkort (Nvidia og ATI producerer kun chippen), så har jeg valgt at kigge på den billigste version af det givne kort uden at tage hensyn til leverandøren. Mht. frekvensen, antallet af ”unified shaders” eller ”stream processorer” og scoren så er den taget fra et specialkort leveret med standardspecifikationer. Hvis producenten vælger at ændre frekvensen, vil kortet blive påsat betegnelsen overclocket, så det er altså muligt at sammenligne specialkortene fra Nvidia og så de producenter, der bygger deres egen versioner over samme grafikchip. Eksempelvis skulle én fabrik producerer samtlige nyere Nvidia-kort, hvorefter producenterne modtager dem og påklistrer deres logo og mærker, således et grafikkort fra Asus og BGF er ens i standardtrim.
Teknisk set er Nvidias ”unifieds shaders” og AMD’s ”stream processorer” forskellige, men reelt set udfører shaderne de samme opgaver – de er forenkling af de ældre ”vertex”, ”geometry” og ”pixel” shaders, som både Nvidia og AMD havde implementeret i de ældre kort. Nu udfører disse over-shaders alle opgaverne, så på den måde er der sket en stor effektivisering.
Den nye dreng i klassen, Nvidias 8800GT, er et meget interessant bekendtskab. Det er den første offentliggjorte grafikchip baseret på G92-arkitekturen, og denne vender sandelig om og ned på billedet! Med standardspecifikationerne er den mindst ligeså hurtig som 8800GTX’eren, som skulle være Nvidias næstbedste kort. Endvidere er det mere lydsvag, mere effektiv og koster kun halvdelen af prisen for et 8800GTX, så det er uden tøven det bedste kort til den pris. Det samme gør sig ikke gældende for AMD’s HD3870, der trods den højere clockning og næsten 3 gange flere stream processorer/unified shaders stadig bliver slået af 8800GT-kortet. Selvom det er blevet sagt flere gange, så er papir taknemligt, for det skal understreges, at et grafikkort kan overraske én i virkeligheden!
I den anden ende findes AMD’s HD2600-serie, der trods en relativ dårlig score, kan være et muligt bud til den, der skal bygge en billig pc eller et mediecenter. Kortet er bygget til både HD-teknologien og DirectX 10-teknologien. Pro-kortet, som jeg her henviser til, kan være et glimrende kort til den prisbevidste køber, så scoren fortæller heller ikke alt.
Jeg har udelukkende valgt at kigge på kort til PCIe-porten. VGA-teknologien er efterhånden så gammel, at jeg ikke anser den som værd at bygge en computer på. Det er lige før, at bundkort, der understøtter VGA, er dyrere end dem, som understøtter PCIe.
Hvis Nvidia ikke havde leveret deres 8800GT-kort baseret på G92-chippen, så ville billedet have set ret enkelt ud, men verden er ofte mere kompleks, end vi forestille os – og det gør sig også gældende indenfor IT-verdenen. Selvom Nvidias andet bedste kort, 8800GTX, er dyrere og på papiret bedre end 8800GT, så er det sidstnævnte altså bedre. Jeg vil derfor anbefale dig, at hvis du skal have en ny computer, der skal kunne trække de sidste nye spil i højere opløsninger, så skal du udelukkende fokusere på grafikkort baseret på G92-chippen. AMD’s RV670-chip er naturligvis også interessant, men i denne sammenligning så blegner AMD’s kort i alle dueller mod Nvidias, når vi snakker om performance vurderet i forhold til pris. Derimod, hvis man kigger efter et billigt og effektivt kort til den billigere computer, så begynder AMD’s andre kort at blive lidt mere spændende. Både de ældre X1950-kort og de nye HD3850-kort kan her udgøre et reelt alternativ til Nvidias 8400- og 8600-serie, da disse har skuffet fælt. Spørgsmålet er klart, men svaret og løsningen er op til dig.
Nu er vi kommet til den sidste af de komponenter, som jeg klassificerer som de essentielle. Før jeg vil komme med mine guldkorn, om hvad man skal kigge efter, så vil jeg meget groft skitsere, hvordan rammene indgår i et computersystem.
På dette billede ses et par ram-stænger fra OCZ. Den yderst konstruktion er udelukkende dekorativ, da disse ram ved normale hastigheder langt fra udvikler nok køling til, at de har brug for en køleprofil – men smukke er de
Dataoverførslen foregår i flere omgange:
1) Data læses fra harddisken eller de optiske drev og skrives i rammene.
2) Processoren eller grafikkortet henter dem til brug i beregningerne.
3) De nye data gemmes så enten internt (i processoren eller grafikkortet) eller eksternt (i rammene) til senere brug, eller de sendes som output til skærmen, hvor de bliver bearbejdet om til billeder.
Rammene er på en gang mange gange hurtigere end harddisken og de optiske drev, mens de er mange gange langsommere end den interne hukommelse i både processoren og grafikkortet.
Det er derfor vigtigt at købe så mange ram, at så meget data som muligt kan skrives i og læses fra rammene. Hvis eksempelvis processoren er tvunget til at hente data fra harddisken, så vil det begrænse computerens samlede hastighed voldsomt. På den anden side er rammene begrænset af processorens hastighed, da der er en afhængighed de to komponenters hastighed. Eksempelvis kan en Intel-processor med 1067 MHz i FSB ikke understøtte ram på over DD2-667 PC5300, og det vil derfor ikke være relevant at købe DDR2-800 PC6400, hvis man ikke skal overclocke processoren eller opgradere den på et andet tidspunkt. En egenskab, som stort set samtlige bundkort understøtter, er dual channel, og det skal på det kraftigste anbefales at benytte sig af det, da den gør computeren betydeligt hurtigere for få penge. Af den grund skal man derfor også helst købe ram, der er mærket med dual channel, da disse skabt til det.
Det sikre valg bliver at købe enten 2GB DDR2-677 eller DDR2-800, men da prisen på ram er så lav lige nu, så vel man ligeså godt kunne købe 3-4 GB, hvis man ellers installerer Windows Vista som styresystem – men mere om dette i en anden artikel. Timingen (hvor mange cykluser rammene skal bruge på at besvare en forespørgsel fra andre komponenter) er stort set ens, ligesom kvaliteten svinger utroligt lidt blandt de mest købte produkter, så i stedet skal du fokusere på at købe ram, der er på dit bundkorts liste over godkendte ram-serier. Derfor skal du først vælge ram senere, da du skal vide, hvilket bundkort, som du vil benytte (ASUS kalder deres liste for QVL eller ”Quality Vendors List”), og mange vælger derfor ram efter disse lister.
Vi begynder at bevæge os så langt ned på prioriteringslisten, at komponenternes kvalitet ikke direkte er essentiel for computerens generelle hastighed, men hvis man skal gøre det ordentligt, så er der ingen grund til at spare her frem for andre steder.
På dette billede ses en harddisk fra Western Digital eller WD. Teknologisk er der forskelle på de forskellige producenters harddiske, men de ser stort set alle ens ud, både uden på og inden i.
Harddisken er datalageret og er væsentlig del af et system, men i mainstream-produkterne er der ikke den store forskel mht. performance. Hvis man ikke selv har det store kendskab til harddisk-producenterne og derfor begynder at spørge andre til råds, så ender det tit i en religionskrig, da det er så svært at vurdere forskellen. Hovedsageligt bliver der fokuseret på MTBF (”Mean Time Between Failure” eller gennemsnitlig tid mellem nedbrud), som trods kritik stadig benyttes til at vurdere den forventede levetid af en harddisk, selvom man ikke kan sammenligne værdierne mellem producenterne.
Følgende faktorer skal man vurdere:
Når man har taget alle disse punkter ind i sin vurdering, så skal man begynde at holde øjne og øre åbne samt være opmærksom på, hvilke harddisk-producenter eller serier der anbefales af andre. Under normale omstændigheder vil du blive henvist til serier fra enten Western Digital (WD), Samsung eller Seagate, som generelt anbefales og benyttes disse af de fleste computer-interesserede.
Hjertet og kilden til alt liv i din computer, og alligevel er det de færreste, som interesserer sig for strømforsyningens kvalitet. Reelt betyder strømforsyningen heller ikke noget for computerens performance – så længe man har én af god kvalitet, hvorimod hvis man køber en af dårligere kvalitet, så risikerer man performance-nedsættelser, eller endda at den ødelægger nogle af komponenterne. Det er derfor alfa og omega, at man køber en god strømforsyning, men så med så meget andet er der ingen grund til at købe noget, som man ikke har brug for.
På dette billede ses en strømforsyning fra Antec. Selvom der findes andre og smartere modeller, så er denne vist en ærketype på en moderne strømforsyning: En aflukket boks med én 120 mm-fane, som suger luften fra kabinettet og blæser den ud bagtil.
Disse faktorer skal man derfor have med i sin overvejelse:
Effekt: De forskellige komponenter skal selvfølgelig forsynes med strøm, og derfor er det vigtigt at have en strømforsyning, der kan levere nok af det konstant. En normal computer vil sagtens kunne nøjes med en 400 watt-strømforsyning (selvom den næppe vil forbruge over 150-200 W), mens større spillecomputere skal bruge omkring 5-600 watt (selvom de næppe vil forbruge over 300-400 watt afhængig af opsætning).
Effektivitet: Effektiviteten er en beregning over, hvor mange watt der forsvinder mellem input (elnettet) og output (hvad de forskellige linier leverer). En effektivitet over 80-85% anses generelt for værende god, og for miljøet og din pengepungs skyld skal du helst gå efter en så høj effektivitet som muligt. Det er især teknologien aktiv PFC, der kan levere en høj effektivitet.
Kompatibilitet: Understøtter strømforsyningen din formfaktor (ATX, BTX, Micro-ATX, Extended-ATX osv.). Derudover skal man helst gå efter strømforsyninger, der benytter sig af ATX 2.2-teknologien, som giver en højere leveringssikkerhed. Ved at give processoren m.fl. og grafikkortet m.fl. hver sin linie, så vil udsvinget i volt begrænset væsentligt uden maksimal belastning.
Liniers output: Bedre strømforsyninger vil have 3 eller flere separate linier, der kan leverer 12 volt ved 18 ampere. Især nyere grafikkort kræver en del strøm, hvorfor man som minimum skal vælge en strømforsyning, der kan levere dette. Hvis ikke risikerer man at brænde sine komponenter af, hvis man belaster dem i længere tid, idet strømforsyningen ikke kan levere en høj nok spænding.
Støj: Jo lavere, jo bedre. Normalt har de bedre strømforsyninger en udbredelse på mellem 18-25 dB, men det kan svinge.
Af andre interessante ting kan nævnes, om strømføringen er indbundet (for at spare plads og maksimere airflowet), om den er modulbygget (så man kan fjerne ubenyttede linier), om der er en temperaturstyret fane (for lavere lydniveau), om den er certificeret til SLI (hvis man skal købe og bruge to grafikkort samtidigt) m.fl.
Den samme historie gælder her som ved harddiskene, idet pris og kvalitet følges ad, ligesom hvis man bare holder sig til de kendte producenter, der er berømte for at levere gode strømforsyninger, så har man sit på det tørre. Især vil mange anbefale:
Grundet den forholdsmæssige billige produktions- og udsalgspris så er der næsten frit slag på alle hylder. Mange velrenommerede producenter leverer optiske drev af en generel høj kvalitet, og der er stort set ingen forskel i performance, da de alle sælger dem til stort set samme pris. Lad derfor være med at spare de få penge og gå efter et produkt, der i stedet kan holde i mange år.
Hold især øje med:
Kompatibilitet: Hvilke slags medier kan den læse og brænde? Det er en fordel at købe en DVD-brænder, der kan brænde alle former for DVD’er og CD’er.
ATA-hastighed: Dette har betydning for, hvor hurtigt data kan overføres, og hvilken forbindelse til bundkortet den kræver. Normalt findes der både P-ATA (33 MB i sekundet) og S-ATA (enten 150 eller 300 MB i sekundet). Dog er en højere hastighed ikke ensbetydende med hurtigere skrivningstider, da brænderens overførsels hastighed ofte er den største flaskehals.
Cache: Den interne hukommelse i det optiske drev. Som før: Jo højere, des bedre.
Brændingsteknologier: Forskellige producenter leverer drev med teknologier, der minimerer risikoen for fejl, maksimere hastigheden og lignende, så undersøg dette nærmere.
Ellers er der kun at tilføje, at hvis man holder sig til de større producenter, såsom ASUS, Pioneer, Plextor og Samsung, så burde der ikke opstå yderligere komplikationer.
Når man har valgt alle andre komponenter, kan man begynde at kigge på et kabinet. Modsat de fleste andre dele, så er der langt fra så store krav til kabinettet, da alle kan løse opgaven lige godt. Smag og behag er som bekendt forskellige, så her opfordrer jeg især til at købe et kabinet, som man kan holde ud at se på til daglig. Både dig og kæresten skal kunne holde udseendet ud, når vi taler om et mediecenter til stuen, mens hvis du bare skal bygge en server eller allround-computer til kontoret, som endda kan gemmes væk, så kan man passende købe det første og bedste.
Her ses et P182 SE-kabinettet fra Antec, som især er velegnet til de store computersystemer. Kabinettet er meget atypisk opbygget bl.a. med to kamre, hvor strømforsyningen og harddiskene varmemæssigt isoleres i det nedre, mens alle andre komponenter placeres i det øvre. Dette har Antec fået meget god kritik for sammen med byggekvaliteten og stilen, så hvis man i forvejen skal bruge 10.000 kr. på en ny computer, så vil et kabinet fra P180-serien ikke være et dårligt forslag
Afhængig af hvor det skal stå, kan man vælge, hvor mange penge man skal bruge på det, men for 4-500 kroner og derover kan man et nydeligt kabinet. Undersøg dog især formfaktoren (så det passer med strømforsyningen og bundkortet), airflowet og de indbyggede blæser (især vigtigt til effektkrævende komponenter) samt indre dimensioner; Er der plads til de diskdrev og det grafikkort, som du gerne vil have?
Tiden flyver, når man morer sig, så jeg håber vitterligt ikke, at jeg har slået dig ihjel med al den kedsommelige snak om ligegyldige emner og komponenter. Hvis du derfor ikke har tid eller overskud til at læse hele artiklen, så vil jeg her bringe en oversigt over hovedpointerne:
