Bundkort

0 produkt

Vælg det rigtige bundkort

Et bundkort er ikke bare et bundkort – det er hele fundamentet for din computer. Hvis dit bundkort ikke giver dig de muligheder og den plads, du har brug for, vil du altid føle dig begrænset, når du arbejder med din computer. Det er derfor vigtigt, at du vælger det bundkort, der passer til din computer og til de typer opgaver, du kræver løst af computeren.

Dit bundkort sætter rammerne for resten af din computer – f.eks. er det dit bundkort, der bestemmer, hvilken type og hvor mange processorer der er plads til, hvilket hastighed og type RAM du kan bruge, hvor mange grafikkort du kan få i, og hvilken type og antal harddiske du kan få plads til.

Hvad er et bundkort?

Bundkortet er en stor printplade, der har plads til alle de forskellige dele af din computer. Det er rammerne, for hvor meget din computer kan udvides. På bundkortet er der plads til processor, ram, udvidelser i udvidelses-soklerne og harddisk via harddisk-soklerne. De fleste bundkort indeholder i dag også elementer, der tidligere var noget, man måtte udvide computer med. Det kan f.eks. være grafikkort, netkort og lydkort. Det er f.eks. sjældent, at man i dag køber et lydkort til sin computer, fordi næsten alle nye bundkort indeholder det i dag. Har du derfor ekstra fokus på lydkvaliteten men samtidigt ikke vil investere i et specifikt lydkort, er det noget, du skal være opmærksom på, når du vælger bundkort.

Et bundkort skaber forbindelserne mellem de forskellige sokler og processoren samt mellem ram og processor. Jo bedre bundkort du har, jo nyere og bedre teknologi vil der også være brugt i disse forbindelser.

Hvad bruges et bundkort til?

Det er bundkortet, der sørger for at give din processor (CPU) adgang til eksterne og interne enheder. Det er f.eks. på bundkortet, der er USB-forbindelser, mulighed for at koble harddiske, DVD og CD-Rom-drev til, diverse indstikskort som f.eks. grafikkort og netkort.

Hvad er et godt bundkort?

Et godt bundkort matcher de krav og behov, du har som bruger af din computer. Det afhænger i høj grad også af hvor mange penge, du vil betale for dit bundkort.

Til lagring – dvs. harddiske og SSDer – kan et moderne bundkort ofte levere mellem to og otte SATA stik, nogle kan også levere SATAExpress stik. De nyeste stik er M.2. stik, der kan sammenlignes med en speciel sokkel, der fungerer lidt ligesom PCIExpress-soklerne. Hvis du vil have meget hurtig datatrafik til din harddisk, skal du gå efter et bundkort med et eller flere M.2. stik.

Hvis din store passion er grafik og spil, er det muligt at få bundkort, der kan levere mellem en og fem PCIExpress x32 sokler. Med de sokler vil det være muligt at investere i mere end et grafikkort, der f.eks. kan køre samlet i SLI eller CrossFire (XFire) alt efter hvilken type bundkort, du har – nogle bundkort understøtter begge teknologier.

Ligeledes skal man være opmærksom på hvor meget RAM, bundkortet understøtter. Nogle bundkort understøtter f.eks. maksimum otte gigabyte RAM, mens andre understøtter helt op til 32 eller 64 GB. Bemærk også hvis du vil have meget RAM i din computer, men din bundkort kun har to eller fire sokler, så vil det kræve, at der købes RAM-stik ind i store størrelser - altså hvor hvert RAM-stik indeholder mange gigabyte RAM. Stik i disse store størrelser koster ofte mere, end hvis man købte den samme mængde GB sammenlagt men mindre sticks – f.eks. er det lige nu billigere at købe 4 x 4GB ram end 1 x 16GB RAM.

Hvilke typer bundkort findes der?

Bundkort findes i en række forskellige størrelser, der hver i sær har deres berettigelse alt efter systemet, det skal sidde i. Nogle af de mindste bundkort er pico-ITX og mobile-ITX, der er så små, at de ofte kommer som et All-in-one-system, dvs. bundkort, ram, processor og kort i ét kort. Det man oftest ser i Desktop-computere er Mini-itx, der er den mindste udgave, hvor der er plads til udvidelseskort – men som regel kun én PCI Xpress- eller PCI-sokkel. Derfra findes også Micro-ATX, der er nummeret større men ofte kun med plads til to PCI- eller PCI Express-sokler. Den største almindelige størrelse er ATX, hvor der er fuld support for op til fem PCI- eller PCI Express-sokler. Det er også oftes i ATX størrelsen, man finder bundkort, der har alle udvidelsesmulighederne, og som er top of the line.

På selve bundkortet ligger der noget, der kaldes en BUS. Det er populært sagt den hastighed, data bevæger sig med imellem enhederne. Bundkort fås med forskellige hastigheder, og i dag kobles de typisk sammen med to elementer; North Bridge og South Bridge. Typisk står North Bridge for kommunikation mellem processor, PCI Express og ram, mens South Bridge står for PCI BUS’en og Harddisk BUS’en – det er også typisk South Bridge, der står for USB-kontakten. På den måde står South Bridge for de mere langsomme elementer, mens North Bridge står for de hurtige elementer.

BUS’ens hastighed har indflydelse på alle de andre dele, der kobles sammen med bundkortet – f.eks. jo hurtigere BUS’en er, des hurtigere kan RAM’en (uanset RAM’ens egen hastighed) kommunikere med processoren.

Hvordan passer bundkortet med kabinettet?

Alt efter hvilket bundkort, der er brug for, vil det at skifte bundkort kræve, at der først købes den størrelse, der passer til de fysiske rammer, bundkortet skal sidde i – de vil sige kabinettet. De fleste kabinetter kan tage imod et bundkort i ATX størrelsen eller mindre, med mindre der er tale om et kabinet af en lille type.

Hvordan skifter man bundkort?

Alle dele af computeren skal først tages ud, og derefter skrues det gamle bundkortet ud. Derefter installeres det nye bundkort, og man kan begynde at sætte de gamle dele ind i det nye bundkort. Det kræver lidt ekstra kendskab til computere at skifte bundkortet ud, da der er så mange ting, der skal passe sammen. Det er f.eks. ikke sikkert, du vil kunne genbruge dit RAM eller din CPU, efter du har opgraderet – så ofte medfører en udskiftning af bundkort en række andre udskiftninger også.

Hvis du køber et bundkort, der er for stort til dit kabinet, er det nødvendigt at skifte kabinettet ud også, desværre. Undersøg derfor først hvilket bundkort du har nu og dermed også hvilke dele, du har i din computer for at være sikker på at vælge et bundkort, der matcher dine gamle dele så meget som muligt.