mboost-dp1

Platon

Wired bringer omfattende interview med Edward Snowden

- Via Wired - , redigeret af Pernicious

Den anerkendte journalist James Bamford, der er specialist i alt hvad der har med NSA at gøre og har udgivet flere bøger om emnet, har over tre dage foretaget et omfattende interview med Edward Snowden. Edward Snowden blev verdenskendt, da han lækkede flere hundredetusinde fortrolige dokumenter fra NSA og efterfølgende fik asyl i Rusland.

Interviewet tog 9 måneder om at komme på plads, hvor Bamford måtte på flere rejser til Berlin, Rio De Janeiro og New York for at arrangere mødet med de personer Snowden stoler på.

Bamford har selv arbejdet for NSA under Vietnamkrigen, hvor han ligesom Snowden opdagede, at NSA foretog ulovlige afhøringer af amerikanske borgere, hvilket han offentligjorde overfor myndighederne. Dette førte til en række reformer af efterretningstjenesten i 70’erne.

Interviewet kommer blandt andet ind på Snowdens forhold til USA og hvilke effekter hans lækage har haft samt hans personlige liv. Lækagen er ifølge Snowden ikke så stor som NSA påstår på 1,7 millioner dokumenter, da mange af disse kun er nogle Snowden kiggede på, men ikke tog med sig.

Snowden gjorde sig umage med at efterlade sig digitale spor, så efterforskere senere kunne finde ud af, specifikt hvilke dokumenter han havde taget og hvilke han blot havde kigget på. Dette blev gjort så NSA nemmere kunne forberede sig på afsløringerne, men til Snowdens skuffelse fangede NSA ikke disse spor.

Ifølge Snowden kan det være, at vi ikke har set det værste endnu, da dokumenterne kan gemme på hemmeligheder, der kan være langt værre end de hidtil oplyste.

Edward Snowden skrev:
I think they think there’s a smoking gun in there that would be the death of them all politically. The fact that the government’s investigation failed—that they don’t know what was taken and that they keep throwing out these ridiculous huge numbers—implies to me that somewhere in their damage assessment they must have seen something that was like, ‘Holy shit.’ And they think it’s still out there.

I interviewet fortæller Snowden også for første gang om, hvordan han under sin tid hos NSA fik at vide, hvordan en gruppe af NSA hackere kaldet TAO, ved en fejl i 2012 fik ødelagt Syriens centrale routere for landets adgang til internettet. Syrien fandt aldrig ud af hvad der skete og skød dengang skylden på oprørerne, mens resten af verden beskyldte Syrien for censur.





Gå til bund
Gravatar #1 - Athinira
14. aug. 2014 10:33
Synes det er virkeligt professionelt skrevet af ham journalisten. Man kan nærmest føle hvordan Snowden, i takt med at han ser mere og mere af den verden han arbejdede i, langtsomt men sikkert begynder mere og mere at hade den og hvad hans arbejde repræsenterer.
Gravatar #2 - MichaelB
14. aug. 2014 10:41
Er halvvejs igennem men giver #1 ret, det er virkelig godt skrevet!

Off-top: Nogen som ved hvilken kode hjemmesiden er skrevet i, er vild med den måde billede og artikel flyder sammen.
Gravatar #3 - moulder666
14. aug. 2014 10:55
I interviewet fortæller Snowden også for første gang om, hvordan han under sin tid hos NSA fik at vide, hvordan en gruppe af NSA hackere kaldet TAO, ved en fejl i 2012 fik ødelagt Syriens centrale routere for landets adgang til internettet. Syrien fandt aldrig ud af hvad der skete og skød dengang skylden på oprørerne, mens resten af verden beskyldte Syrien for censur.


Heh - hvis ikke det har kostet kvajebajere, ved jeg snart ikke...
Gravatar #4 - cbladt
14. aug. 2014 11:10
#2
off-topic.
HTML, CSS og Javscript. Javascript er dog ikke nødvendig for at lave den effekt. :-)
Gravatar #5 - MichaelB
14. aug. 2014 11:11
#4 Takker :P
Gravatar #6 - Cyberguyen
14. aug. 2014 11:55
Er der så nogen som kan fortælle mig hvordan man ændre teksten så den ikke er på størrelse med noget min mormor læser på specieludlån? :-(
Gravatar #7 - DStruct
14. aug. 2014 11:57
Cyberguyen (6) skrev:
Er der så nogen som kan fortælle mig hvordan man ændre teksten så den ikke er på størrelse med noget min mormor læser på specieludlån? :-(


ctrl+scroll

#2 + 4 Mon ikke det bare er plug-ins til wordpress, hvilke det helt præcist drejer sig om skal jeg ikke kunne sige.
Gravatar #8 - BetaLyte
14. aug. 2014 14:32
Og vigtigst af alt, så er der endelig et nyt billede af Snowden!
Gravatar #9 - Saxov
15. aug. 2014 06:19
DStruct (7) skrev:
ctrl+scroll
Ja, det gør så bare at load af billederne bliver endnu mere fucked op end den er på 100%.

Ved 100% skulle man scrolle ned så mere end halvdelen af billedet var synligt før det "poppede frem" og tiltrak sig opmærksomhed, som en gif-animation på en geocities side. mens ved 50% zoom (hvor tekst-størrelsen er til at holde ud) loades billedet først når billede center er over halvvejs oppe på skærmen. (I Chrome).

Men ja, det er da dejligt at se at man stadig laver sider der er ligeså "smukke" som Geocities var :/
Gravatar #10 - el_barto
15. aug. 2014 08:32
Jeg glæder mig meget til at læse artiklen når jeg har fundet ud af at få kopieret teksten over i et printbart format, for Wired ved åbenbart ikke at man kan have forskellige stylesheets til skærm og print.

Jeg hader hjemmesider der tror at de er trykte magasiner. Teksten er som nævnt alt for stor og de insisterer på at bruge en skrifttype med seriffer der egner sig meget dårligt til læsning på en skærm.

Og nåh ja, så er artiklen fyldt med billeder af "Snowden posing as good guy", "Snowden posing as bad guy", "Snowden posing as innocent lamb" osv.

Ja ja, kald mig bare en sur idiot, men det er jeg egentlig ikke, jeg vil bare gerne læse artiklen uden alt det magasinhalløj den er sovset ind i :)
Gravatar #11 - Mulpacha
15. aug. 2014 12:27
Super fed artikel og imponerende layout!

Til jer der bare vil have tekst: http://www.textise.net/showText.aspx?strURL=http%2...
Gravatar #12 - on_dope
16. aug. 2014 11:10
Fantastisk artikel. Utroligt journalisten har fået et møde med ham og utroligt NSA så ikke har opsporet ham endnu (ES mener de stadig ikke har geolocated ham).
Gravatar #13 - Maladictor
18. aug. 2014 12:19
Han er ikke alt for smart. Get it through your skull snowden.

America is the new world order. De har alt magten og det kan folk lige så godt vende sig til.
Gravatar #14 - Chewy
18. aug. 2014 15:31
@ #13
Lad mig gætte, du tror også på chemtrails og lizard government?
Gravatar #15 - Maladictor
18. aug. 2014 20:02
#14

Nej jeg tror ikke på chemtrails eller lizard government...

Men jeg tror på at amerika har et stort antal droner i luften som de kan bruge til at eliminere folk som de ser som en trussel mod deres styre.

Og hvis du ikke er overbevist så kan jeg fortælle dig at amerikas militær budget er større end de 29 lande under dem tilsammen.
Gravatar #16 - Chewy
18. aug. 2014 20:51
Og hvis du ikke er overbevist så kan jeg fortælle dig at amerikas militær budget er større end de 29 lande under dem tilsammen.

Hvis jeg ikke husker forkert er de 28, men lad det ligge...

Så beviset for at USA bruger droner til at skyde samfundsfjender, er at de har et stort militærbudget?


Gravatar #17 - Maladictor
18. aug. 2014 21:18
Nu er det jeg vil frem til er at Snowden kæmper en sag som han ikke kan vinde.

Det bedste udfald for ham er at vender hjem og de benåder ham i kongressen hvorefter folk bare glemmer ham.

Det værste er at han ender med en nål i armen i et badekar. Så kan amerika sige (" Se han var skør ")

Han kæmper imod så mange mennesker og deres overbevisning om at det er dem der skal styre verdenen.

De sidste 5 år har amerika dræbt 2400 personer (med droner), heriblandt også civile som står lidt for tæt på terroristen. Dog er dette i mellemøsten, derfor er tabende acceptable.

Det ville ikke være ude for rækkevidde at en drone kommer og nakker Snowden en dag.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login