Windows 8?
26. jul. 2012 15:11En gruppe forskere ved Berkeley University i USA arbejder for tiden på en opfindelse, hvor de bruger en virus til at skabe elektricitet i en ganske lille generator.
Forskerne har lavet en prototype, hvor de ved at trykke på en papirtynd generator på størrelse med et frimærke indeholdende deres specialfremstillede virus, kan skabe elektricitet til at drive et display af flydende krystaller.
Energien til at drive displayet skabes af den piezoelektriske effekt, hvor mekanisk påvirkning af et materiale skaber elektrisk spænding.
Ifølge Ingeniøren betegner forskerne deres resultater som en milepæl, men erkender, at de endnu har meget arbejde foran sig, før deres virusbaserede generator bliver tilgængelig i dagligdags produkter.
More research is needed, but our work is a promising first step toward the development of personal power generators, actuators for use in nano-devices, and other devices based on viral electronics.Seung-Wuk Lee, Berkeley University
Se hvordan generatoren virker i videoen herunder.
26. jul. 2012 17:35
Det er tale om en bakteriofag, altså en virus der replikeres vha bakterier og derved bliver der skabt millioner i løbet af timer, således at der altid er proteiner til at skabe strøm. Ret smart.
27. jul. 2012 06:32
Veje? Togskinner? Maskiner der er kompatible med friktionen?
At begrænse ideen til sko virker ret... begrænsende.
27. jul. 2012 06:57
Veje? Togskinner? Maskiner der er kompatible med friktionen?
At begrænse ideen til sko virker ret... begrænsende.Keeper32 (#4)
Det er bare så meget nemmere, at have opladeren til sin mobil med sig i skoen, i stedet for at skulle ned på den nærmeste togstation og koble mobilen til togskinnerne og sidde og vente på, at der er kørt et par tog forbi.
27. jul. 2012 08:18
Det er en generator... Det har jo ikke noget med telefoner at gøre.
At nyheden bruger "down to earth" eksempler har jo intet med teknologiens potentiale at gøre.
27. jul. 2012 11:49
#6 Det er jo meget små mængder strøm der bliver skabt, så det kan højst sandsynligt være at det slet ikke kan betale sig ifht strøm fra normale strømkilder.
Men som portabel strømkilde - on the go, kan det være skide smart.
27. jul. 2012 12:13
#4 Ideen med at lave veje og togskinner som genererer strøm er ikke ny. Der er tænkt alt fra vindmøller i vejkanten, over mini-trappetrin som blev skubbet ned, til piezoelektriske generatorer.
Men problemet er at totalt set er ideen komplet tåbelig.
Energien skal jo komme et sted fra, og det er ikke særligt effektivt at bruge et tog/bil's forbrændingsmotor til at skubbe til en, tilmed ineffektiv, elgenerator.
Men i sko er den både praktisk og det er ikke noget energitab som den enkelte vil mærke. Og skulle det ske, så risikerer man jo blot at tabe et par kg på ølvommen, hvilket de fleste nok er glade for.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.