mboost-dp1

sxc.hu - lusi

USA’s aviser mistede i 2011 $10 i trykt omsætning, for hver $1 de tjente digitalt

- Via BusinessWeek - , redigeret af Pernicious

Ifølge tal fra Pew Research Center mistede amerikanske aviser i 2011 $10 i reklameomsætning for deres trykte udgaver, for hver $1 de tjente online.

Det tab er større, end hvad branchen oplevede i 2010, hvor man tabte $7 for hver $1 tjent digitalt.

Ifølge Pew mister aviserne indtjening til store teknologivirksomheder som Google, Facebook, Apple og Amazon, og har ikke formået at kunne gøre op for tabet med indtjening på det digitale område. Pew fortæller, at reklameomsætningen for trykte aviser faldt med $2,1 milliarder, mens omsætningen for digitale reklamer steg med $207 millioner.

En rapport fra Newspaper Association of America understøttede i sidste uge tallene fra Pew, da den fortalte, at branchens samlede reklameomsætning faldt med 7,3 % i 2011 i forhold til året før.





Gå til bund
Gravatar #1 - floe
20. mar. 2012 11:14
Alt det blabla omkring at deres forretningsmodel må ændres og følge med tiden til side (for den er jeg selv stor tilhænger af), så er dette faktisk rigtig dårligt nyt i mine ører.

Hvis ikke de kan betale sig at drive et trykt eller digitalt medie på denne måde så er det en sørgelig sag, der enten munder ud i brugerbetaling, dårligere kvalitet og/eller mindre konkurrence som følge af lukning.
Gravatar #2 - mireigi
20. mar. 2012 11:25
Jeg tror at rigtigt mange fravælger en fysisk avis når de har muligheden for at læse samme nyhed flere steder og ofte ganske gratis.

Syntes det er et fint skifte der er ved at ske. Forudsat at aviserne følger med tiden, kan jeg sagtens se et opsving når e-paper bliver rentabelt og udbredt.
Gravatar #3 - mfriis
20. mar. 2012 11:52
Så lang tid aviserne alligevel er fyldt med ritzau copy/paste og ikke indeholder meningsdannende indhold så er det da klart at få gidder betale for det, de samme artikler er jo overalt på nettet ganske gratis.

Nu er aviserne så småt ved at blive overhalet af blogs på de meningsdannende indlæg, men de har haft mange år til at tilpasse sig.

GL HF! i får brug for det.
Gravatar #4 - BurningShadow
20. mar. 2012 11:52
Mon ikke en del af problemet, for aviserne, er at når et firma annoncere i deres trykte avis, så betales der baseret på et forventet oplag/salg. Når der annonceres på deres hjemmeside, eller i andre digitale udgaver, så afregnes der efter hvor mange der reelt klikker. Der afregnes ikke for alle dem der ser en annonce for et produkt, og husker på det, når de så ser det igen i en tilfældig butik.
Gravatar #5 - kblood
20. mar. 2012 11:53
Jeg kan huske at Jyllands Posten snakkede om e-paper for 7-10 år siden var det vidst da jeg var inde og besøge dem med handelsskolen.

Men ja, i dag vil de mest af alt kunne tjene på god journalistik, og at videresælge deres nyheder til andre. F.eks. Google.

Desværre kan det betyder mindre journalistisk konkurrence. Men det kan også betyde mere freelance journalistik, ligesom musik branchen. At det bliver nemmere at være selvstændig og uafhængig.
Gravatar #6 - thimon
20. mar. 2012 12:01
Jeg synes faktisk også det er dårligt nyt til trods for også at jeg er tilhænger af tilpasning til moderne teknologi etc. Hvis aviserne lukker, så lader det tv-medierne tilbage og dermed bliver den undersøgende journalistik sandsynligvis neddroslet kraftigt, da det er min erfaring at tv-medierne ofte går efter sensationshistorier og ikke så meget i dybden. Eksempelvis er programmet Kontant på DR mest præget af en form for sensationsjournalistik og kan til tider være meget ensidigt. Dermed kommer den frie debat og undersøgende journalistik til at lide under og dermed også demokratiet, da det dermed vil være nemmere end nu for magthaverne at skjule dårlige historier. (At det så i dag er forholdsvis nemt med spindoktorer etc. at skjule dårlige historrier er en anden sag)

Årsag
Jeg tror at fejlen ligger i at dengang aviserne kom på nettet, har man "vænnet" forbrugerne til at det er gratis at læse deres nyheder. Hvis man allerede dengang havde en form for brugerbetaling eks. ved at læse hele artiklen mod gratis at læse sammendraget havde det måske set anderledes ud i dag. Jeg kan se at flere danske aviser er begyndt med begrænset adgang til artikler, hvor den er gratis på dagen og derefter koster penge.

Man kunne eventuelt opstille en forretningsmodel for netavis, hvor man for de store aviser har en kort version af artiklen (eks. sammendraget) gratis tilgængeligt, og derefter den hele artikel for et abonnement eller (mikro)brugerbetaling. Desuden kan man begrænse Google Reader og andre nyhedsaggregatorer til kun at se sammendrag, da dette må høre under fair use.
Gravatar #7 - Target
20. mar. 2012 12:25
Uden at have gransket kilden til denne nyhed, men blot læst nyheden her, så bliver der kun nævnt et fald i avisernes indtægter. Men der er ikke nævnt noget om eventuelt stigning/fald i omkostninger. Det kan godt være indtægterne er faldet, men det kan vel nemt forklares med faldende oplag/salg af fysiske aviser?
Selvfølgelig kan det være en stor udfordring for aviserne (og ikke mindst for trykkerierne) at oplagene falder til fordel for den 'digitale' avis.
Men det må være lige som så mange andre brancher, hvor den digitale verden udkonkurrerer de fysiske medier.
Selvfølgelig vil der stadig være penge i at lave journalistik, spørgsmålet er blot om hvordan journalisterne skal betales om man så må sige. Der har været flere bud på dette i denne tråd, og de store aviser skal nok finde en løsning.
Gravatar #8 - ShamblerDK
20. mar. 2012 13:03
Endelig! Lad så for fanden det trykte medie uddø! Der er INGEN gyldig undskyldning for stadig at bruge det.

Jeg er 100% tilhænger af det papirløse samfund.

Bare tænk på mængden af reklamer i jeres fysiske postkasse...
Gravatar #9 - Manofsciencemanoffaith
20. mar. 2012 13:38
ShamblerDK (8) skrev:
Jeg er 100% tilhænger af det papirløse samfund.

Bare tænk på mængden af reklamer i jeres fysiske postkasse...


Der er ingen reklamer i min postkasse.

http://www.postdanmark.dk/da/Privat/Selvbetjening/...
Gravatar #10 - 1000tusind
20. mar. 2012 14:21
Det må forventes at reklameindtægten falder. Online reklamer skal være billigere end de trykte, da de er væsentligt dårligere.

En online reklame forsvinder ligeså snart læseren forlader siden, mens den trykte kan ligge i dagevis på sofabordet inden den smides ud. Dertil kommer også antallet af personer som ser den. Online reklamer ses kun af én bruger, mens en reklame i en trykt avis muligvis ses af hele husstanden.


Manofsciencemanoffaith (9) skrev:

Der er ingen reklamer i min postkasse.

Selv om du fravælger reklamer, så modtager du alligevel den postomdelte folder "med rundt", som stort set kun indeholder reklamer.
Gravatar #11 - ibyte_dk
20. mar. 2012 14:47
Forældet medie, ligesom musik CD'er, DVD og i det hele taget indhold på faste medier.
Gravatar #12 - ibyte_dk
20. mar. 2012 14:53
I øvrigt, hvad koster en annonce i en avis der svarer i areal og relevant placering, til en adwords annonce eller facebook annonce?

I avisen bataler du en fast pris, for et produkt, som du aldrig får nogen dokumentation for virkningen af.

I en internet annonce betaler du CPC eller CPM og får 100% dokumentation for virkningen. Det vil sige, du betaler ikke for noget, du MÅSKE får en given effekt af. Men betaler pr. effektiv visning eller klik.

Det er meget at forlange af sin indtægtskilde, at de skal tage en udokumenteret satsning, og stole på at den lovede effekt opnåes.
Gravatar #13 - floe
20. mar. 2012 15:25
ShamblerDK (8) skrev:
Endelig! Lad så for fanden det trykte medie uddø! Der er INGEN gyldig undskyldning for stadig at bruge det.

Jeg er 100% tilhænger af det papirløse samfund.

Bare tænk på mængden af reklamer i jeres fysiske postkasse...


Du (og mange andre) misforstår artiklen. Reelt set er der tale om en 90% nedgang i omsætningen for medier der går fra offline til online produktion. Som overskriften helt konkret også angiver.

Det er ikke en holdbar situation, og jeg tror aviserne for alvor skal til at tænke fremsynet og nyt, når de træder ind i det digitale domæne. Deres klassiske indtægtskilder fungerer tydeligvis ikke her.
Gravatar #14 - BurningShadow
20. mar. 2012 19:58
#10

Selv om du fravælger reklamer, så modtager du alligevel den postomdelte folder "med rundt", som stort set kun indeholder reklamer.
Ikke nødvendigvis. Jeg modtager den kun ganske ganske sjældent. Gå ned på kommunen, og bed om at blive fritaget for adresserede reklamer. Når de ikke kan aflevere adresserede reklamer, og heller ikke kan komme af med de uadresserede, så har de ikke så pokkers meget de kan gøre, udover at respektere dit valg.
Jeg modtager ikke engang kirkebladet, som man ellers ikke kan slippe for!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login