mboost-dp1

cnet

Ultrabooks skal have NFC-betaling fra næste år

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious

Intel ser ud til at satse stort på ultrabooks, der er en række af bærbare computere, som lever op til specifikationer fremsat af Intel selv. Computerne er blandt andet meget lettere og tyndere end traditionelle bærbare samtidig med, at de bevarer en masse regnekraft.

En af fremtidsplanerne lyder nu på, at man allerede i løbet af næste år skal kunne betale for en vare på internettet, ved blot at føre ens smartphone eller et PayPass-kreditkort fra MasterCard hen over en ultrabook, der er klar til at betale.

Teknologien udvikles sammen med MasterCard, der fortæller, at løsningen er mere sikker end traditionel handel på internettet, fordi de indarbejder Intels Identity Protection Technology i hardwaren, så der dermed kommer to sikkerhedslag; software og hardware. Intel oplyser, at planen er at have høj sikkerhed, uden at genere brugeren.

Det er meningen, at teknologien også skal udbredes til andre Intel-computersystemer i fremtiden, men eftersom Intel prioriterer ultrabooks meget højt, får de teknologien først.

Betalingsteknologien benytter NFC-chips, der allerede er på vej frem i den vestlige del af verden, selvom teknologien endnu er hæmmet af, at butikkerne ikke rigtigt har indført terminaler, som bruger systemet.





Gå til bund
Gravatar #1 - webwarp
15. nov. 2011 06:34
Uhh ville elske det, er pæn træt af folk, der ringer og brokker sig, fordi de ikke kan finde ud af at bruge ens system, som blot skyldes, at de ikke kan finde ud af at skrive deres cifre. (og hvorfor vil I altid oplyse dem i telefonen, det er dog verdens dårligste ide ?). Nu hvor vi oveni købet bliver tvunget til at udvide med det ekstra sikkerhedscheck med eget kodeord i det nye år, går det da først galt. Det ville være dejligt, både for brugere og systemudviklere.
Gravatar #2 - BeLLe
15. nov. 2011 07:32
smart ja.. men jeg ser et problem med malware der aktivere NFC chippen og trækker penge fra en mobil der ligger ved siden af computeren.

Hvor lang er rækkevidden på en NFC?
Gravatar #3 - ruNury
15. nov. 2011 07:47
BeLLe (2) skrev:
Hvor lang er rækkevidden på en NFC?


"NFC is a set of short-range wireless technologies, typically requiring a distance of 4 cm or less"

#1: Hvor er det du arbejder hvor folk ringer og oplyser deres pinkode?

Den dag man kombinerer NFC med en eller anden form for identitestcheck så som fingeraftryk direkte på telefonen, vil man imo have en meget stærk betalingsmetode der samtidig ikke vil være begrænset af brugerens hukommelse eller andre "defekter"...
Gravatar #4 - Ramius
15. nov. 2011 08:14
Syntes det lyder fedt, eneste link jeg har svært ved at se er hvordan en hjemmeside skal få besked om at betalingen er gennemført når det foregår via hardwaren på maskinen. Det kræver vel et plugin til div. browsere så de får et hul ned til hardwaren og kan kommunikere med den og derefter at div. hjemmesider benytter dette plugin til at udføre betalinger.

Idé'en lyder vildt smart, men der er tekniske aspekter der giver hovedpine.

Og så lige for at være endnu mere hr. sur (fra morgenstunden af), så giver Nets aldrig lov til at det kan bruges i Danmark med Dankort. De mener sikkert ikke at det beskytter brugeren nok og desuden ønsker de ikke at gå glip af den mængde transaktioner der kan gå direkte til Mastercard istedet for at de går igennem Nets.
Gravatar #5 - Tagger
15. nov. 2011 09:29
BeLLe (2) skrev:
smart ja.. men jeg ser et problem med malware der aktivere NFC chippen og trækker penge fra en mobil der ligger ved siden af computeren.

Hvor lang er rækkevidden på en NFC?


Uden at lægge hovedet på blokken, vil jeg regne med at du skal taste din pinkode på telefonen (ligesom du taster din pinkode på terminalen i supermarkedet). Ellers har du ret i, at det er et ret stort sikkerhedsbrist.
Med en pinkode vil du heller ikke kunne misbruge en stjålet telefon, som du kan med fx. et stjålet kreditkort.


Ramius (4) skrev:
Og så lige for at være endnu mere hr. sur (fra morgenstunden af), så giver Nets aldrig lov til at det kan bruges i Danmark med Dankort. De mener sikkert ikke at det beskytter brugeren nok og desuden ønsker de ikke at gå glip af den mængde transaktioner der kan gå direkte til Mastercard istedet for at de går igennem Nets.


Det er desværre nok helt rigtigt. Men så er det jo ligesom alle andre instanser i Danmark. De skal lige opdage at vi er trådt ud af 1800-tallet, før de får fingeren ud. Istedet for at drage fordel af et nyt marked vil de helt sikkert hellere forsøge at modarbejde "modspillerne".

Kører alle danske betalingskort over nets? VISA, Master, American Express, osv?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login