mboost-dp1

Twitter

Twitter deler væksttal inden fødselsdag

- Via Twitter blog - , redigeret af kasperfmn

Twitter kan i denne uge fejre sin femårs-fødselsdag i forhold til, hvornår skaberne begyndte projektet, og d. 21. marts markerer datoen for det første tweet.

I den anledning har Twitter på sin blog offentliggjort forskellige tal, der sætter sidens størrelse i perspektiv. Blogindlægget fortæller blandt andet, at det tog siden tre år, to måneder og en enkelt dag at nå den første milliard tweets. Til gengæld bliver der nu sendt en milliard tweets om ugen.

I løbet af den sidste måned er der i gennemsnit blevet lavet 460.000 nye konti om dagen, mens det gennemsnitlige antals tweets om dagen i samme periode er 140 millioner. I øjeblikket er rekorden for flest tweets på et enkelt sekund på 6.939, hvilket skete 4 sekunder efter, Japan trådte ind i 2011.

Til gengæld nævner blogindlægget intet om Twitters indtjening, som der stadig spekuleres meget i.





Gå til bund
Gravatar #1 - Stallemanden
15. mar. 2011 09:46
Der ligger da noget fornuftigt database arbejde bag det der, må man formode.
Gravatar #2 - zymes
15. mar. 2011 10:44
Tillykke! :)
1 milliard om ugen, det er alligevel en del..
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login