Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Hvornår har du sidst været til LAN?

  • 55%Det er er mere end et år siden
  • 12%Har aldrig været til et LAN
  • 10%Inden for det seneste år
  • 6%Inden for de seneste 2-4 uger
  • 6%Inden for de seneste 3-4 måneder
  • 6%Inden for den seneste uge
  • 5%Inden for de seneste 5-8 uger

Toshiba fremviser 21" brille-fri 3D-skærm

27. apr. 2010 16:02Der har været stor fokus på 3D-fjernsyn i forbindelse med flere forbrugerelektronik-messer, og mange af producenter har lanceret, eller kommer snart med fjernsyn, der understøtter 3D. Fælles for dem alle er, at de kræver et sæt briller for at kunne vise 3D-effekten.

Toshiba har nu annonceret, at de har lavet et panel på 21", der kan vise 3D uden brug af specielle briller, i stil med Nintendos nyligt annoncerede 3DS, der har en meget mindre skærm.

Toshibas skærm er baseret på samme parallakse-teknologi, som også benyttes til skærmen i 3DS. Ved at sammensætte 9 lag (multi-parallakse), kan Toshiba skabe en 3D-virkning i en betragtningsvinkel på +/- 15 grader. Det vil sige at flytter man hovedet inden for dette område, så vil indholdet på skærmen tilpasse sig tilsvarende.

Opløsningen på skærmen er 1280 x 800 pixels, hvilket ikke imponerer ved første øjekast, men det skal huskes, at for hver parallakse-lag skal der tilføjes flere pixels.

Toshiba har ved annonceringen ikke oplyst noget om pris eller tilgængelighed af skærmen. Den vil blive fremvist for offentligheden til SID 2010, der finder sted den 25. til 27. maj i Seattle.

#1: mireigi

27. apr. 2010 16:06

Er 3D effekten så ikke begrænset af dybden på skærmen, og kan der overhovedet skabes en illusion af at et objekt træder ud af skærmen?

//Jeg kan alt, indtil det modsatte er bevist.

#2: Coupevt

27. apr. 2010 16:10

En 3D skærm uden briller er fremtiden, lidt plat at skulle tage briller på.

#3: mvoigt27

27. apr. 2010 16:20

Det ser også grimt ud med briller på skærmen...

#4: Fafler

27. apr. 2010 16:36

Det lyder efterhånden som om man bør springe 120 hz skærmene over og vente på det her istedet. ~1000 for et par nVidia briller er lige dyrt nok oven i den i forvejen højere pris for skærmen.

Ah nevermind, der var jo allerede en der havde skrevet det.

#5: Spuce

27. apr. 2010 16:49

Muligt for dum spørgsmål:
Hvis man er for tæt på skærmen eller hvis man er for lang væk fra skærmen, ville det ikke ændre noget?

#6: HerrMansen

27. apr. 2010 16:57

Muligt for dum spørgsmål:
Hvis man er for tæt på skærmen eller hvis man er for lang væk fra skærmen, ville det ikke ændre noget?spuce (#5)

Sikkert. I lign. grad som f.eks. fladskærms TV og monitors har problemer med at vise et ens billede fra alle vinkler.

This is my opinion. There are many like it, but this one is mine...

#7: TommyH

27. apr. 2010 17:10

Hvorfor er det en nyhed at der bliver lavet 3D skærme hvor man ikke skal anvende briller? De har eksisteret i flere år.
Bemærk at man skal have sine øjne lige ud for skærmen, hvis du har venner på besøg du vil vise skærmen til, er det kun en af gangen der kan se der er 3D effekter på skærmen. Så vil jeg meget hellere beholde mit 3D Vision sæt, som kan anvendes af så mange som kan se min skærm, så længe de har et sæt briller på.

Intel Core i7 2600K, 8GB DDR3 Kingston HyperX RAM, 2x1 TB Samsung Spinpoint F1, Nvidia GTX 480 AMP! Edition, Logitech G19, MX518, Nvidia 3D Vision.

#8: Bermann

27. apr. 2010 17:22

Enten skal man lalle med briller eller også skal man sidde musestille...
3D, jeg gi'r dig lige 10 år endnu før jeg gider at tage dig seriøst.

#9: noxity

27. apr. 2010 17:36

Så en brilleløs 3D skærm fra LG i ca. 40" i Dubai for 2 måneder siden. Det var mildt talt ikke imponerende. At skulle side i et sweetspot for at det virker holder ikke. En ting er 15 grader til hver side, men op og ned er det helt galt.

#10: Ronson

27. apr. 2010 17:57

#8: Det er 10+ år siden disse skærme kom frem, er du sikker på du vil nøjes med 10 år til?

Steve Jobs has no public record of giving to charity. As of 2011 Bill Gates has given about 30 billion to charity.

#11: Dreadnought

27. apr. 2010 18:10

Muligt for dum spørgsmål:
Hvis man er for tæt på skærmen eller hvis man er for lang væk fra skærmen, ville det ikke ændre noget?spuce (#5)

For tæt på vil give et stort problem, for hvis dine øjne kommer tættere på end en vinkel på de 15 grader i forhold til hjørnerne så går der ged i effekten.

Alt er bare et spørgsmål om moment.

#12: CableCat

27. apr. 2010 18:32

Jeg så sådan en skræm for en del år siden på Cebit. Den havde eye-tracking, så man kunne flytte sig.

Standardisering gennem tvang, giver frihed.

#13: oddshrub

27. apr. 2010 21:12

Mon ikke de får svært ved, at sælge 3d skærme til en verden fuld af folk der lige har opgraderet deres fladskærme?

#14: Eniac

27. apr. 2010 21:32

Jeg forstår ikke helt dette hype omkring 3D TV til hjemmet. Det var da cool nok at se Avatar i 3D i biografen, men det var også lidt for bare at prøve det.
Så længe det hele foregår i et begrænset firkantet område foran sig, så synes jeg ikke effekten har den store værdi.
Jeg er ikke en af dem der havde gener (hovedpine og kvalme og hvad folk nu oplevet) i forbindelse med at se 3D, men jeg vil alligevel næsten foretrække 2D til en god film foran flimmeren.

Det bliver først interessant når hele synsfeltet bliver dækket - fx. i form af briller med skærme lige foran øjnene. I forbindelse med spil skal hovedets bevægelse så også roterer billedet.

Men 3D tv i stuen? Det køber jeg nok kun hvis jeg ikke kan få det uden.

I like HTC Android phones. Everything else is non-sense

#15: Major-pepper-pants

27. apr. 2010 21:52

#14 Har det præcis på samme måde.
Plus, jeg tror også man bliver mere træt af det i længden end hvad man er glad for..

Spørgsmål: Vil det være muligt at slå om fra 3D til 2D som det passer en selv?
Altså ved at vælge kun ét af de mange 'lag'.

EUD-HTX @ Sønderborg

#16: Niversen

27. apr. 2010 22:56

#14 right on... derfor jeg ikke skal have en 50" til at se nyheder på...
desuden... med 21" er det vel irellevant med sweetspots, du sidder jo ikke 5 mennesker omkring den størrelse

#17: dan1el

27. apr. 2010 23:17

3de gang denne slags nyhed er oppe.... Phillips, LG og nu Toshiba...

#18: noxity

27. apr. 2010 23:24

Jeg tror ikke man skal undervurderer værdien i 3D. De foreløbige tilbagemeldinger på 3D er rigtig positive når de kommer til sportsudsendelser i stil med fodbold. Her skulle den ekstra dybde i billedet, give en helt anden og bedre oplevelse. Men det er jo også sådan at det er tænkt. Det er ikke meningen at alle udsendelser skal ses i 3D, men mere som en feature som kan bruges i specielle tilfælde. Det er på ingen måde meningen at man skal se nyheder, Kontant osv. i 3D. 3D skal bruges til film og sport.

Mit næste TV skal helt sikkert være et 3D TV, men det siger jeg også kun fordi mit næste TV ligger nogle år ud i fremtiden, og til den tid vil teknologien også være mere moden. Som det er nu, er der for mange børnesygdomme.
3D findes kun i den dyre ende af TV i dag, og tilføjer ikke en mærkbar udgift, da 3D er let at integrerer i de lidt dyrere TV, da de allerede har den nødvendige regnekraft og hardware.

#19: TommyH

27. apr. 2010 23:49

Hvis man vil have en ordentlig 3D oplevelse med sit fjernsyn, så køb et DLP TV og 3D Vision fra Nvidia, der er absolut ikke noget 3D der er bedre. Jeg mener personligt det er lige så godt som den 3D der bliver vist i IMAX biografer i USA (som overhovedet ikke kan sammenlignes med den omgang lorte 3D her i de danske biografer).

Intel Core i7 2600K, 8GB DDR3 Kingston HyperX RAM, 2x1 TB Samsung Spinpoint F1, Nvidia GTX 480 AMP! Edition, Logitech G19, MX518, Nvidia 3D Vision.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger