mboost-dp1

SXC - patyvo

Tjente 1,5 millioner kroner på falske trusselsbreve

- Via TorrentFreak - , redigeret af Avenger- , indsendt af Gridlock

Hos film- og musikindustrien har man i mange lande anvendt de såkaldte trusselsbreve, hvor en person trues med en meget dyr retssag, såfremt de ikke betaler en bøde, som er meget billigere.

Denne metode har også spredt sig til cyberkriminelle, der har udsendt falske trusselsbreve via malware. I foråret 2010 cirkulerede et af disse malware-programmer på nettet, som præsenterede ofrene for en meget troværdig side, hvor de blev anklaget for at krænke ophavsretten. De blev via programmet opfordret til at betale med det samme via kreditkort.

I en undersøgelse foretaget af sikkerhedseksperten Brian Krebs, der er kommet i besiddelse af lækkede dokumenter fra den russiske betalingstjeneste Chronopay, som malwaren benyttede, kan man nu se, hvor mange der er hoppet på de falske trusselsbreve.

I en periode på to måneder har malwaren skaffet $283.000 eller lidt over 1,5 millioner kroner til bagmændene. Da de lækkede dokumenter kun indeholder data for to måneder, er det dog sandsynligt, at det reelle beløb er højere.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ramius
8. mar. 2011 09:27
Er det bare mig eller burde man ikke kunne spore sig tilbage til bagmændene og smide en bøde i hovedet på dem, eller er de anonyme pga. de bruger et rusisk paypal tjeneste.
Gravatar #2 - TuxDK
8. mar. 2011 09:34
#1

Lig mærke til at det er en russisk betalings portal der har taget sig af betalingerne.

Det bliver meget svært at opspore ejerne af de kontoer.
Gravatar #3 - Wickedmike
8. mar. 2011 09:40
Ha ja, der kan man bare se hvilken lavine det har lavet.

Effektivt, men meget usmageligt.
Gravatar #4 - HenrikH
8. mar. 2011 09:44
Er det kun mig der ikke kan se hvorpå dette differentierer sig fra de "rigtige" breve?!?!?

>_<
Gravatar #5 - viceguy
8. mar. 2011 09:59
HenrikH (4) skrev:
Er det kun mig der ikke kan se hvorpå dette differentierer sig fra de "rigtige" breve?!?!?

>_<


jeg tror forskellen her er at de ikke repræsenterer film, spil eller musikindustrien og bare synes det ville være sjovt... ikke at det har været sjovt for ofrerne...
Gravatar #6 - TuxDK
8. mar. 2011 10:01
#5

wooooosh.
Gravatar #7 - AndersAndersson
8. mar. 2011 10:15
#4

Nej jeg tænkte præcis det samme.
Gravatar #8 - Jim Night
8. mar. 2011 10:15
viceguy (5) skrev:
HenrikH (4) skrev:
Er det kun mig der ikke kan se hvorpå dette differentierer sig fra de "rigtige" breve?!?!?

>_<


jeg tror forskellen her er at de ikke repræsenterer film, spil eller musikindustrien og bare synes det ville være sjovt... ikke at det har været sjovt for ofrerne...


Ofrene er vel lige så lidt ofre i denne sag som i copyright sagerne..

Ikke at jeg er enig i forretningsmetoden, men de må have gjort noget forkert siden de accepterer at betale...
Gravatar #9 - Kolklik
8. mar. 2011 10:22
#8
ikke nødvendigvis, der er mange der går i panik og tænker de nok har gjort noget, og så kommer kortet op, eller tænker deres børn har
Gravatar #10 - RMJ
8. mar. 2011 10:29
At sende breve ud med at man skal betale x kroner uden man er dømt er jo sygt. Sådanne rocker metoder her i 2011. Det burde vøre ulovligt.
Gravatar #11 - IcyStrawman
8. mar. 2011 10:50
Man kan forestille sig de sidder hos MPAA, læser denne nyhed og tænker "hvorfor kom vi ikke på den idé?".
Gravatar #12 - bjarne2411
8. mar. 2011 11:00
IcyStrawman (11) skrev:
Man kan forestille sig de sidder hos MPAA, læser denne nyhed og tænker "hvorfor kom vi ikke på den idé?".


Nemlig, hvis det er lovlig for nogle, er det vel lovlig for alle,

Så alle i der læser dette, send mig straks alle jeres penge eller jeg sagsøger jer.
Gravatar #13 - assassin2007
8. mar. 2011 11:31
IcyStrawman (11) skrev:
Man kan forestille sig de sidder hos MPAA, læser denne nyhed og tænker "hvorfor kom vi ikke på den idé?".


Var det da ikke dem der kom på ideen med trusselsbreve?
Gravatar #14 - HenrikH
8. mar. 2011 11:45
viceguy (5) skrev:
jeg tror forskellen her er at de ikke repræsenterer film, spil eller musikindustrien

Nu var det mere alle de historier med, at selv dem som i teorien repræsenterer industrien, ofte jo tilsyneladende lod til blot at tæppebombe grupper af folk med trusler, uden nogen som helst ide (eller bevis for) om der reelt havde fundet en overtrædelse sted....

Men nogle få mennesker så dog min kommentar for hvad den var (tak #5 :-P)
Gravatar #15 - Robotusch
8. mar. 2011 12:25
RMJ (10) skrev:
At sende breve ud med at man skal betale x kroner uden man er dømt er jo sygt. Sådanne rocker metoder her i 2011. Det burde vøre ulovligt.

Det skal man jo heller ikke, dem der udsender brevene bruger bare meget hårde vendinger for at forsøge at skræmme modtageren til at betale med det samme. Det er i afsenderens interesse at undgå en civil retssag, da det som regel er nemmere for dem at krasse pengene ind gennem forlig.

Jeg sad og flippede igennem et gammelt Tænk og Test-blad den anden dag, som omhandlede en privat person der sammen med nogle veninder havde købt nogle kopivarer i Kina. Varerne var blevet stoppet, og det advokat selskab der repræsenterede det ægte firma havde fremsendt en "bøde" på 65.000 der, ifølge brevet, skulle betales pronto. Modtageren tog af flere veje kontakt til advokatfirmaet, for at forsøge at tale sin sag (det er ikke ulovligt at købe kopivarer til privat brug, men det er ulovligt hvis det er til kommercielt videresalg - firmaet her mente der var tale om sidstnævnte), og i takt med at det trak ud faldt "bøden" så den til sidst endte på omkring 10.000. Dette kunne modtageren dog stadig ikke betale, så først der firmaet trak hende i retten med krav om 135.000.
Gravatar #16 - zymes
8. mar. 2011 12:37
Robotusch (15) skrev:
Dette kunne modtageren dog stadig ikke betale, så først der firmaet trak hende i retten med krav om 135.000.

Så først da de gjorde det.. skete hvad?
Gravatar #17 - Gridlock
8. mar. 2011 12:49
Det bedste man kan gøre med trusselsbreve som dem er og ignorer dem fuldstændig.
Hvis de er seriøse kan de komme hen til ens bopæl med en stævning ellers kan de rande mig noget så grusomt.

Det værste er dog at hvis det stod til APG, MPAA, RIAA, IFPI og alle de andre skvadernakker skulle det system sikkert indføres i hele vesten og alle dem der modtog dem (skyldige eller ej) havde værsgo og betale lige nu og her ved kasse et.

Dog tror jeg de nok vil være lidt forsigtige efter det engelske firma der startede hele misæren med trusselsbreve ikke bare fik dårlig omtale men blev hævet i retten og fik noget af en omgang der, kan ikke huske hvad dommen blev, men resultatet var at de lukkede.

Dog ikke før de havde forsøgt sig med bestikkelse til diverse vidner/ofre lad være med og duk op og så skal nok lade jer være i fred, den gik dog ikke og dommeren greb vist også fat i nakken på dem(advokat firmaet) og sagde at det havde de ikke bemyndigelse til.

Sjovt og se hvordan alle de folk der til går og mener at de er holier then tau ofte er lige så store hvis ikke større skurke end dem de har så travlt med og fordømme.
Gravatar #18 - HenrikH
8. mar. 2011 13:24
Gridlock (17) skrev:
Det bedste man kan gøre med trusselsbreve som dem er

Vel at snakke med en advokat om hvilke del af straffelovens kapitel 28 der kan bruges til at anmelde disse fladpander til politiet for?

"Hvis ikke du betaler X, slæber vi dig i retten med krav om Y", er vel under en af de mange kriminelle ting dette kapitel beskriver? Afpresning, åger eller bedrageri er vel egentlig kandidater?
Gravatar #19 - Dr_Mo
8. mar. 2011 13:59
#18
Hvis du ødelægger mine ting og jeg siger, hvis du ikke kommer med en erstatning på 40% af værdien, så slæber jeg dig i retten hvor du skal betale 100%. Så ville du simpelthen anmelde mig for brud på straffelovens kap. 28?

Good luck.
Gravatar #20 - Dr_Mo
8. mar. 2011 14:05
Gridlock (17) skrev:
Hvis de er seriøse kan de komme hen til ens bopæl med en stævning ellers kan de rande mig noget så grusomt.

Det er jo til dit eget bedste, at du undgår den stævning og betaler et mindre beløb?

Du har gjort noget, som du skal betale erstatning for. Enten betaler du det fulde beløb eller hvis du er heldig, et mindre beløb og indgår forlig. Medmindre du ikke har gjort noget der er erstatningspligtig eller mener den erstatning du skal betale er alt for høj, så skal du selvfølgelig tage sagen op i retten. Stævningen kommer jo fordi en af jer ikke kan finde ud af at være fornuftige - det skal jo helst være det sidste udvej. Det er jo helt hen i vejret det du skriver...
Gravatar #21 - HenrikH
8. mar. 2011 15:02
Mr_Mo (19) skrev:
#18
Hvis du ødelægger mine ting og jeg siger, hvis du ikke kommer med en erstatning på 40% af værdien, så slæber jeg dig i retten hvor du skal betale 100%. Så ville du simpelthen anmelde mig for brud på straffelovens kap. 28?

Good luck.

Der er meget stor forskel på, om jeg rent faktisk har ødelagt dine ting (og nu overvejer vi slet ikke om du kan bevise det, eller ej), og så selvfølgelig bør skulle yde passende erstatning.

Eller om dine ting er gået i stykker, og du bare antager at en række personer (her i blandt mig) har ødelagt dem, og derfor forlanger at de skal give dig 40% af hvad du mener tingene er værd, med en trussel om sagsanlæg hvis vi ikke betaler.
Gravatar #22 - Dr_Mo
8. mar. 2011 15:20
#21
Så vidt jeg ved, har der været en screendump med i de breve APG sendte ud. Forøvrigt, de skal jo bruge et eller anden form for bevis, for at få din adresse fra din ISP via dommerkendelsen. Det betyder vel, at en dommer har altså været inde og kigge på sagen og vurderet at det er sandsynligt, at du er erstatningspligtig. Så det er slet ikke på så løst grundlag som du siger.

Igen, held og lykke med at få dem dømt for brud på straffelovens kap. 28...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login