mboost-dp1

Flickr - saschaaa

Telemedicin fejler fordi vores internetforbindelser er for dårlige

- Via Kit - , redigeret af Pernicious

Aalborg kommune har i et pilotforsøg prøvet at implementere et system for fjernbehandling af patienter via internettet, men internetforbindelserne har vist sig at være for dårlige til at kunne køre en videokonference mellem patient og læge. Det skriver Kommunernes IT Magasin.

Kirsten Skovrup, Kontorchef for it-afsnittet under Ældre- og Handicapforvaltningen skrev:
Som netværksdækningen er nu, er vi desværre ikke i stand til at præsentere en positiv business case.

Håbet var, at man kunne spare borgere og personale en køretur og i stedet klare personlig genoptræning og samtaler via video. De dårlige forbindelser har dog betydet, at billeder fryser og lyde falder ud.

Kirsten Skovrup skrev:
Hos en tredjedel af borgerne er det umuligt at gennemføre møderne på grund af for dårlig netværksforbindelse.

I Aalborg kommune forudså, man at der kunne være problemer med borgere, som bor i landdistrikterne, men det viste sig, at der også var problemer med de borgere, der boede inde i byerne.

KMD har leveret programmet Online velfærd og arbejder på en opdatering af softwaren, så den kan klare sig med 0,5 Mbps i stedet for 1,5 Mbps, som den bruger i dag.

TDC afviser over for Kit Magasinet, at der skulle være problemer med en for lav forbindelse og henviser til, at 98 % af danskerne kan få internet med en upload på mindst 0,5 Mbps og at det dermed må være borgernes computere, der er flaskehalsen.





Gå til bund
Gravatar #1 - -N-
13. dec. 2012 07:24
Men er det ikke netop derfor at KMD sænker kravet til upstream?

TDC siger at alle kan få 0,5Mbps, men det er først i fremtiden at det er kravet. I dag er kravet 1.5MBps og det kan TDC ikke levere :-D

Så deres svar er jo på en helt anden problemstilling, nemlig den løste.
Gravatar #2 - BeLLe
13. dec. 2012 07:33
Men er det virkeligt så svært at lave noget video chat der kan skalere? Jeg mener skype gør det jo udemærket


EDIT: Og hvorfor overhovedet opfinde den dybe tallerken igen når nu skype gør det udemærket??
Gravatar #3 - BluepaiN
13. dec. 2012 07:33
Kører de via mobilt bredbånd eller er det en alm. dsl-forbindelse? For der er enorm forskel på de to og syntes ikke det fremgår tydeligt, når de siger netværksdækningen.

Men jeg har svært ved at se hvordan det ikke kan fungere - er det ikke bare en alm. gang webcam med noget tale ind over?
Det burde ikke kræve en specielt vild forbindelse - men okay, gamle hr og fru Jensen har nok heller ikke andet end end 2/512 da de måske er på nettet en gang om måneden. Men selv på det kan man køre et webcam uden problem.
Gravatar #4 - Akasha
13. dec. 2012 07:52
Selvom TDC's net kan være meget langsomt forskellige steder i landet, så tror jeg ikke det er nok til at umuliggøre flyende video chat.

Det kan jo være andre ting forudsat at alle har en moderne computer som ikke er 5-7+ år gammel, som f.eks.

- Spyware eller lign. som sluger den smule forbindelse der nu er.
- Tung programmer eller malware osv. der sænker computerens CPU hastighed eller mangel på ram.
- Dårlig internet infrastruktur.
- Dårligt programmeret Video-Chat program som er alt for følsomt, f.eks. slår kraftigt ud på langsomme computere eller langsomt internet.
- m.m. osv.

Skype er jo efterhånden blevet meget godt på langsomme computere og internet, og selvom jeg er træt af TDC's kobber løsning, så må jeg indrømme at jeg snare tror at det er 3rd part softwaren som er elendig lavet.
Det er tros alt "Closed Source" og ikke "Open Source", så det er det eneste de ikke kan lave en direkte undersøgelse af.

Fremkommer der f.eks. en langsom forbindelse eller computer, så kan det testes.
Men er programmet dårligt, så kan det kun testes imod at sammenligne med f.eks. Skype, og tror næppe at kommuner går ud og laver den slags indirekte undersøgelser selvom de kan være ganske nyttige til tider.

Hvorfor ikke bruger Skype anyway? Skype har jo en firma løsning nu som passer ganske fortrinligt med Kommuner også, til og med så er det stadig gratis fra Skype til Skype når det er en virksomheds pakke.

En detalje som så ikke nævnes er behovet for opløsningen på Web-Cam'et, da det f.eks. kunne tænkes at være meget stort fordi Lægen og forbrugeren skal kunne se de øvelser eller lign. på afstand på stor skærm uden sløret billede kvalitet.
Hvis lægen skal kunne se hvad forbrugeren laver, derfor en meget høj opløsning, så ville det betyde en højere upload til video chat end traditionelt set, hvorved problemet måske opstår enkelte steder i landet.

Dette kunne tænkes at være hvad TDC prøver at skjule ved at passere skylden til brugerens computer, men det kan også være kommunen der ikke ved hvad de taler om vedrørende teknologien, begge tilfælde er ofte set, og begge parter er utroværdige, selvom det er et fedt og Innovativt tiltag fra kommunen.
Gravatar #5 - Mort
13. dec. 2012 07:59
Det er ikke nogen nyhed at TDC ikke mener at folk har brug for en hurtig internetforbindelse.

Hvis de mente noget andet ville det jo betyde at deres fokusering på kobber ville være forkert og det ville se meget dårligt ud i deres investores øjne.

Desuden har patienterne større behov for en samlet pakkeløsning med kabel TV, fastnettelefon og mobiltelefon, end de har brug for højere internet hastighed.
Gravatar #6 - 1000tusind
13. dec. 2012 08:07
I Aalborg kommune forudså, man at der kunne være problemer med borgere, som bor i landdistrikterne, men det viste sig, at der også var problemer med de borgere, der boede inde i byerne


Surprise! De faktiske internethastigheder er ikke baseret på gætteri og gamle skrøner.

Det er nok nærmere sådan, at de på landet har fibernet så det står dem ud af ørerene, mens byboerne må trækkes med oldgammelt kobberspaghetti, som er indlagt vilkårligt mellem lejlighederne i 50'erne.
Gravatar #7 - Ithaca
13. dec. 2012 08:07
Problemet med "bare at bruge Skype" er, at offentlige virksomheder er forpligtet til at følge forvaltningslovgivningen samt en masse retningslinjer for beskyttelse af persondata. Langt de fleste offentlige instanser er nærmest "tvunget" til at opfinde deres eget system, fordi det arbitrært vurderes, at de tilgængelige gratis/billige løsninger er usikre.

At de løsninger, der så oftest udvikles, ikke er meget bedre, er så noget andet.
Gravatar #8 - HenrikH
13. dec. 2012 08:09
Synes at det er interessant hvordan folk snakker om krav til upload og tilpassende kvalitet.

Streaming er generelt mindst 1 Mbit til SD og 4 til HD som middelhastighed - der kan da på intet tidspunkt være tale om lavere opløsninger en SD, og specielt til telemedicin vil jeg mene at HD er et must at kunne køre flydende.

Hvis nu gamle Fru Olsen har fået et udslæt på armen som lægen skal bedømme, så skal hu da sandelig have mulighed for at have en videkonference i HD, så lægen har ordentlig mulighed for at bedømme om det er noget hun skal bestille en creme til på apoteket, eller om hun skal hentes og tages på skadestuen.

At 98 % af befolkningen kan på 0,5 Mbit i upload er fuldkommen irrelevant når vi snakker ting som telemedicin - skal der foretages fjerndiagnoser, så skal der dælme være en ordentlig kvalitet.
Gravatar #9 - Eldrups
13. dec. 2012 08:13
Hold nu k... og gå ned til lægen i stedet! Alt det der fancy fancy "udvikling", drop det! Folk vil have dyre TV pakker, ikke hurtigere internet!
Gravatar #10 - diator
13. dec. 2012 08:43
Eldrups (9) skrev:
Hold nu k... og gå ned til lægen i stedet! Alt det der fancy fancy "udvikling", drop det! Folk vil have dyre TV pakker, ikke hurtigere internet!


og hvis det kræver en ambulance for at fru jensen kan komme nogen steder, så skal hun vel bare afsted uden at tage hensyn til udgifterne...
Gravatar #11 - mee
13. dec. 2012 08:52
Tja ADSL er jo så herligt at bruger du al upload pladseb, mister du al download.
Hvis det program bruger de 512Kbit/s upload folk har, vil det hele jo gå i vasken for deres forbindelse.
Gravatar #12 - HerrMansen
13. dec. 2012 09:04
Nyhed skrev:
I Aalborg kommune forudså, man at der kunne være problemer med borgere, som bor i landdistrikterne, men det viste sig, at der også var problemer med de borgere, der boede inde i byerne.


Det var da pudsigt for det er da ellers omvendt som jeg hører det. De har fiber i en stor del af Aalborgs landområder, men inde i byen skal vi nøjes med KabelTV eller DSL. (Som bevares er hurtigt nok til dette)
Gravatar #13 - Softy
13. dec. 2012 09:47
Hallåååå!.... Det er KMD(!) der har udviklet softwaren! .... I rest my case ;-)
Gravatar #14 - idiotiskelogin
13. dec. 2012 10:34
Det bliver en sur dag for TDC når de ikke længere kan blive ved med at overbevise folk at de ikke har brug for upload.
Gravatar #15 - TwistedSage
13. dec. 2012 13:12
Hvad med at bruge noget der eksister i stedet for at lave KMD udvikle softwaren. Typisk det offentlige. Penge ned i hullet..
Gravatar #16 - Izaaq
13. dec. 2012 13:51
Kobber holder hele vejen!

Hvornår går det op for folk, at TDC holder udviklingen af Danmark tilbage ;)

Er det i øvrigt nødvendigt at have streamet billede med X billeder i sekundet for at føre en videokonference? Man kan klare meget med lyd + 2-3 billeder i sekundet ville jeg mene.
Gravatar #17 - KickAssFairy
13. dec. 2012 17:47
#13
Normalt ville jeg være hurtig til at give KMD skylden, men jeg tror ikke det ville holde vand denne gang.
#14
Problemet er ikke båndbredde eller latency. Det er jitter.
#15
Forvaltningslovgivning og persondata lovgivningen
#16
Yes... Det er jo ikke fordi at man skal have ekstremt vigtige informationer over...

Vil give #4 ret i at dimensioneringeng nok er taget ud fra nyere Computere. Men det burde de nok have taget højde for og udstyret deres klienter med deciderede telepresence udstyr...
Gravatar #18 - binderup
13. dec. 2012 18:04
Jeg ved ikke med forsøget i Aalborg, men andre steder er det ikke en tilfældig PC der bliver brugt - der er det en special konfigureret PC der bliver koblet til en ADSL linje.

Der bliver så ved sårpleje f.eks. koblet et special kamera på computeren patienten selv bruger, hvor der så i den anden ende ved sygehuset sidder en læge eller sygeplejeske, og guider og hjælper patienten. Billederne der sendes er i en god opløsning, og det er her problemet ligger. TDCs linjer kan slet slet ikke løfte den opgave.

Men der kommer jo heldigvis mere og mere fiber i de områder
Gravatar #19 - Samiri
14. dec. 2012 11:41
Problemet er vel at 90% af alle forbindelser bliver solgt som 2/512 6mb/512 8mb /768 og 10mb/1mb.

Bruger et givent program så 1.5 mb pr sev i opload. så er det vel indlysende at det giver udfordringer.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login