Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Hvornår har du sidst været til LAN?

  • 55%Det er er mere end et år siden
  • 12%Har aldrig været til et LAN
  • 10%Inden for det seneste år
  • 6%Inden for de seneste 2-4 uger
  • 6%Inden for de seneste 3-4 måneder
  • 6%Inden for den seneste uge
  • 5%Inden for de seneste 5-8 uger

Tablet-computere æder ind på forbruget af anden elektronik

11. apr. 2011 09:51Googles AdMob-tjeneste, der leverer reklamer til mobile platforme, har udført en brugerundersøgelse blandt ejere af tablet-computere angående deres brug af elektroniske produkter. Ifølge denne undersøgelse har købet af en tablet-computer medført, at brugerne benytter både bærbare og desktop-computere mindre, men også tv-forbruget ser ud til at være ramt.

Undersøgelsen er blevet udført blandt mere end 1.400 tablet-ejere og viser, at 77 % af ejerne benytter deres bærbare eller desktop-computere mindre, end før de anskaffede sig en tablet-computer. Samtidig bruger mere end en tredjedel af de anspurgte deres tablet-computer mere end de ser tv. Spørgeundersøgelsen viser også, at 68 % af tablet-ejerne benytter deres tablet-computer en time eller mere om dagen, og at 82 % primært benytter produktet i deres eget hjem.

AdMob nævner også, at den trafik, de modtager fra tablet-computere, er steget med 300 % i de sidste seks måneder. Er man interesseret i at læse mere om undersøgelsen, har Google offentliggjort en opsummerende pdf-fil her.

#1: mihtnick

11. apr. 2011 10:30

Den undersøgelse er for useriøs, til at man kan bruge resultatet til noget. Den tager ikke højde for hvordan det så ud før de fik tablet. Så de overhovedet TV inden de fik den tablet?

#2: el_barto

11. apr. 2011 11:21

Kigger man i PDF'en er det i hvert tilfælde ikke nogle spørgsmål man kan bruge til noget i statistiske sammenhænge :)

#3: Jonas_

11. apr. 2011 11:30

...og hvis der var hold i påstanden kom det vel næppe bag på nogen?? Du køber et produkt som har i sinde at erstatte andre produkter - og det gør den så (i det mindste delvis).

Jeg har købt en knallert - og vupti, nu cykler jeg mindre...wierd!

#4: webwarp

11. apr. 2011 11:30

Spurgt 1400 brugere.. Det vil vel sige at måske 400 rent faktisk har svaret .. ikke de bedste tal at arbejde ud fra :p

Kan se der åbenbart er tydelig forskel på de der svarer her, og alle de jeg kender, der ejer en tablet og deres forbrug..
"68% of tablet users spend at least 1 hour a day on their tablet"..

Det er nok det typiske at folk har gjort det den første månede, men desværre er det altså meget begrænset, hvad jeg hører folk bruger den efter et halv års ejerskab.. Så taler vi måske max en gang i ugen. Der er helt sikkert flere, der bruger den mere. Af offentlige observationer så jeg ofte, for et halv års tid folk med en ipad i toget.. nu ser jeg det aldrig længere.

Men de, der benytter den en del er jo sikkert også de, der har svaret i sådan en undersøgelse.

#3 ved notebooks fx, var det et supplement til pc'en, det nye er at undersøgelser tyder på at folk rent faktisk nu køber færre pc'er og i stedet bruger dem på tablets, hvor folk førhen blot brugte endnu flere penge (og tid) på tingene.

I like my beer cold, my TV loud and my homosexuals flaming.

#5: Sugardad2

11. apr. 2011 17:48

Er det ikke lidt åbenlyst? Det er jo hvad der sker, og altid vil ske når noget kan overtage funktioner for andre ting.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger