mboost-dp1

Microsoft

Stor stigning i udnyttelse af sårbarheder i Internet Explorer

- Via Computerworld - , redigeret af Pernicious

Microsoft skriver i deres “Malware protection blog”, at de har set stor fremgang i udnyttelse af sårbarheder i alle version af Internet Explorer (IE) fra 5.01 til, 6, 7 og 8.

Angrebene kommer fra bl.a. pornosider, men også kendte og ellers sikre sider, som er blevet modificeret til at udnytte disse huller.

Trend Micro har ligeledes raporteret denne fremgang, i det de har noteret en kraftig stigning af kompromiterede hjemmesider, der er lavet således, at de kan udnytte sårbarhederne i IE. Tallet er oppe på mindst 6.000 hjemmesider, et tal der stadig vokser.

Microsoft vurderer, at 0,2 % af alle brugere af IE kan være blevet udsat for de sider, som udnytter sårbarheden.

Gå til bund
Gravatar #1 - cyandk
16. dec. 2008 08:22
0,2% vil jeg kalde en acceptabel margin :)
Gravatar #2 - zin
16. dec. 2008 08:46
#1: Jeg vil vove den påstand at 0,2% er i underkanten af realiteten... For ikke at sige at det er direkte utopisk!
Gravatar #3 - kasperow
16. dec. 2008 08:49
cyandk (1) skrev:
0,2% vil jeg kalde en acceptabel margin :)

Så må man bare håbe man ikke er en af de 0,2%. Desuden er det et problem der er til at komme uden om. Firefox er bedre en IE på samtlige punkter.
Gravatar #4 - cyandk
16. dec. 2008 08:51
kasperow (3) skrev:
Så må man bare håbe man ikke er en af de 0,2%. Desuden er det et problem der er til at komme uden om. Firefox er bedre en IE på samtlige punkter.

Intet software er 100% sikkert. Så jo, det er acceptabelt.

Er selv FF bruger, men derfor behøver man ikke bashe Microsoft konstant.
Gravatar #5 - Bllets
16. dec. 2008 09:00
kasperow (3) skrev:
Så må man bare håbe man ikke er en af de 0,2%. Desuden er det et problem der er til at komme uden om. Firefox er bedre en IE på samtlige punkter.

Firefox er ikke bedre end IE på samtlige punkter. Visse Firefox bruger (Fanboys) har en tendens til at tro at Firefox bare er bedre end alt.
Firefox er en god browser, og bruger den også selv, men lad nu være med det der fis.

Firefox bruger alt for meget hukommelse i forhold til hvad den gør, 115.288K lige nu til forskel fra 50.472K som IE bruger.
Firefox er også generelt for langsom i forhold til andre browser, også IE.

Firefox læser hjemmesider bedre end IE, men stadig langt fra 100% korrekt.
Firefox bedste punkt er helt klart addons.

ZiN (2) skrev:
#1: Jeg vil vove den påstand at 0,2% er i underkanten af realiteten... For ikke at sige at det er direkte utopisk!

Mindst 6000 hjemmesider er inficeret, antal er hjemmesider er flere milliarder. 0.2% lyder sku meget fornuftigt.

OT:
Skal siges denne her sårbarhed også skulle virke med WoW keyloggers, så WoW brugere skal passe lidt på. Desuden skal det siges at Micrsoft er i gang med at finde en løsning:
Microsoft is investigating the problem and preparing an emergency software patch to resolve it, it says.

http://news.bbc.co.uk/2/hi/technology/7784908.stm
Gravatar #6 - casualdk
16. dec. 2008 09:03
Nu er jeg ikke fan af hverken IE eller Microsoft på de fleste punkter, men jeg er nu rét sikker på at hvis FF engang bliver den dominerende browser, så fremstår IE pludseligt som et mere sikkert alternativ - eftersom det primære "mål" så ville være FF.

Ligeledes er jeg overbevist om, at vi kommer til at se mere vira og andet snask rettet imod Mac OSX, efterhånden som deres markedsandel stiger.

Der er jo mere "gevinst" i at ramme den store målgruppe.
Gravatar #7 - Bloodaxe
16. dec. 2008 10:09
casualdk (6) skrev:

Kunne ikke sige det bedre selv...
Gravatar #8 - jonasbh
16. dec. 2008 12:45
Bllets (5) skrev:
Firefox bruger alt for meget hukommelse i forhold til hvad den gør, 115.288K lige nu til forskel fra 50.472K som IE bruger.
Firefox er også generelt for langsom i forhold til andre browser, også IE.

Det har da intet med sikkerhed at gøre. Hvem har efterhånden ikke minimum 2 GB RAM, så den lille forskel er da ligegyldig.

casualdk (6) skrev:
Nu er jeg ikke fan af hverken IE eller Microsoft på de fleste punkter, men jeg er nu rét sikker på at hvis FF engang bliver den dominerende browser, så fremstår IE pludseligt som et mere sikkert alternativ - eftersom det primære "mål" så ville være FF.

Der er jo mere "gevinst" i at ramme den store målgruppe.

Der er jo ikke den eneste forskel. Firefox er en applikation ovenpå et styresystem, mens IE er en integreret del i et styresystem. Det gør det nemmere for Firefox, at rette fejl hurtigt.

Brugerne af Firefox skifter oftere og hurtigere til en ny version. Firefox skal ikke rette og teste i forhold til flere år gamle versioner af deres browser. Forrige version støttes max. 6 måneder efter ny version. Det gør patchudviklingen meget, meget nemmere. Prøv at læs lidt i dette blogindlæg: http://blog.mozilla.com/security/2008/12/15/the-im...
Firefox oplever at 90% af brugerne har opdateret indenfor 6 dage efter et patch. Et tilsvarende tal ser vi næppe for IE. Hovedårsagen er snarere, at Firefox bruges mest privat. IE bruges oftere i firmaer, hvor testprocedurerne er mere komplekse.
Samtidig er Safari og IE integrerede i OS i modsætning til Firefox. Firefox er dermed et bevidst valg i modsætning IE.

Jeg siger ikke at markedsandel er uden betydning, men jeg tvivler på, at Firefox bliver så populært mål som IE. Desuden går udviklingen blandt virusprogrammørerne imod tredjepartsprogrammer uden automatisk opdatering.
Gravatar #9 - J4F
16. dec. 2008 13:12
Bllets (5) skrev:

Firefox bruger alt for meget hukommelse i forhold til hvad den gør, 115.288K lige nu til forskel fra 50.472K som IE bruger.
Firefox er også generelt for langsom i forhold til andre browser, også IE.

Jeg lavede for nyligt min egen lille test af IE of Firefox.
Efter jeg havde lavet noget research på et emne stod jeg pludselig med 20 åbne faner i Firefox, og jeg spurgte mig selv hvor meget hukommelse den brugte. Den brugte omkring 270 MB.
Jeg prøvede at åbne PRÆCIS de samme faner i IE7. Den brugte omkring 540 MB.

Når der kun er 1 fane åben, så bruger IE mindre, men Firefox er bedst når det handler om store mængder af åbne faner/vinduer.

Desuden, så prøver jeg en gang imellem at bruge IE, bare for faktisk at kunne sammenligne. Og der er en ting jeg virkelig er irriteret over. Når jeg trykker Ctrl + t, så er jeg for længst begyndt at indtaste den adresse jeg vil ind på, før fanen faktisk er åbnet. Jeg fatter ikke pointen i at oprette forbindelse, når fanen er tom.
Gravatar #10 - Ferdi
16. dec. 2008 14:05
Hvem har efterhånden ikke minimum 2 GB RAM, så den lille forskel er da ligegyldig

Selvom mange stationære og bærbare pc'er produceres med 2 GB RAM, så er deet da laaangt fra alle der har det.
Personligt har jeg da selv 2 GB men min storebror har en Asus mini bærbar og den har 'kun' 1 GB og min mormor har kun en halv og alle de bærbare vi har i skolen har også kun en halv, så det er forkert at sige -
Hvem har efterhånden ikke minimum 2 GB RAM
- som om det er en standard
Gravatar #11 - astrodude
18. dec. 2008 12:23
IE er et softwareprodukt af ret lav kvalitet. De gentagne sikkerhedsproblemer dokumenterer, at sikkerheden ikke er tænkt ind i softwaredesignet, og det er ikke noget, der kan rettes op på i nye versioner, med mindre man starter helt forfra. Og det er der intet, der tyder på, at MS vil gøre. Det er derfor ret nemt at forudsige, at IE altid vil være usikker og at der i fremtiden vil blive rapporteret en tilsyneladende uendelig række af nye sikkerhedsbrister.
Gravatar #12 - Bllets
18. dec. 2008 12:43
jonasbh (8) skrev:
Det har da intet med sikkerhed at gøre. Hvem har efterhånden ikke minimum 2 GB RAM, så den lille forskel er da ligegyldig.

Læs hvad jeg citer, tak på forhånd.
Gravatar #13 - zin
18. dec. 2008 16:18
#5:
nyhed skrev:
Angrebene kommer fra bl.a. pornosider, men også kendte og ellers sikre sider, som er blevet modificeret til at udnytte disse huller.

Trend Micro har ligeledes raporteret denne fremgang, i det de har noteret en kraftig stigning af kompromiterede hjemmesider, der er lavet således, at de kan udnytte sårbarhederne i IE. Tallet er oppe på mindst 6.000 hjemmesider, et tal der stadig vokser.

Altså ikke 6000, men langt, langt flere -selv sider der er "beskyttet" mod denne exploit. 0,2% er utopisk.
Gravatar #14 - cyandk
18. dec. 2008 16:31
Nu når i leger hellige så burde i undersøge dette link, læg især mærke til de røde, orange og gule

http://www.mozilla.org/security/known-vulnerabilit...

Derefter må i åbne munden igen.
Gravatar #15 - zin
18. dec. 2008 17:46
#14: 6 kendte sikkerhedsfejl, 3 høje. Set i forhold til IE hvor der er en sikkerhedsfejl der tillader SQL-Injection i alle versioner.
Gravatar #16 - cyandk
18. dec. 2008 18:06
ZiN (15) skrev:
#14: 6 kendte sikkerhedsfejl, 3 høje. Set i forhold til IE hvor der er en sikkerhedsfejl der tillader SQL-Injection i alle versioner.

Ja, og det er blot i 3.x .. hvem ved hvad der lurer i 2.x
Gravatar #17 - arne_v
18. dec. 2008 18:20
#0

Det er vel ikke overraskende at antallet af sider der udnytter et IE hul er større lige efter at der er fundet en zero day exploit til IE.
Gravatar #18 - arne_v
18. dec. 2008 18:21
#15

Hvilken SQL injection snakker du om ?
Gravatar #19 - Hubert
18. dec. 2008 20:22
ZiN (15) skrev:
#14: 6 kendte sikkerhedsfejl, 3 høje. Set i forhold til IE hvor der er en sikkerhedsfejl der tillader SQL-Injection i alle versioner.

Erm mmkay. Siden hvornår er en browser blevet sårbar overfor sql-injections?
Gravatar #20 - zin
19. dec. 2008 08:56
#18+19: Heh, var forvirret fra en gammel tråd angående SQL-Injections. Kan ikke lige huske hvilken.
#16: Indtil noget er fundet, eksisterer der intet.
Den eneste forskel er at IE har en over alle versioner hvorimod Firefox har, så vidt vi ved, 6, i den nyeste version.
Hvad der gemmer sig i 2.x er derfor ret irrelevant.
Gravatar #21 - Hubert
23. dec. 2008 19:31
ZiN (20) skrev:
#18+19: Heh, var forvirret fra en gammel tråd angående SQL-Injections. Kan ikke lige huske hvilken.
#16: Indtil noget er fundet, eksisterer der intet.
Den eneste forskel er at IE har en over alle versioner hvorimod Firefox har, så vidt vi ved, 6, i den nyeste version.
Hvad der gemmer sig i 2.x er derfor ret irrelevant.

Fair nok. Jeg troede lige at der var noget jeg var gået glip af. Og jeg er helt enig med dig i at hvad der er af huller i Firefox 2.x er hamrende ligegyldigt. Mozilla har anbefalet et skift til 3.x så hvorfor hænge ved 2.x..?
Gravatar #22 - ty
23. dec. 2008 19:50
#19 lige siden, at browseren understøtter et active-x objekt, som giver adgang til en databasemotor, som indeholder en sådan såbarhed ...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login