mboost-dp1

SpaceX

SpaceX raket sendt succesfuldt afsted med last til rumstation

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious

Efter mange forsinkelser har det private firma SpaceX sendt deres Falcon 9 raket af sted mod den internationale rumstation, for at aflevere en last på omkring ½ ton.

Hvis missionen lykkedes, vil det være første gang at et privat selskab har tilsluttet et rumfartøj til rumstationen, noget kun USA, Rusland, Europa og Japan har formået at gøre. NASA satser hårdt på, at private selskaber kan tage over efter rumfærgerne, til forsyningen af den internationale rumstation.

Raketten Falcon 9 blev forsøgt sendt af sted for tre dage siden, men et halvt sekund inden take-off afbrød en intern computer opsendelsen, da den opdagede en defekt ventil.

Med den defekte ventil udskiftet, er Falcon 9 nu sendt af sted uden problemer. Skifte fra første til andet trin forløb også uden problemer og den enlige Merlin-raketmotor i trin 2 overtog resten af turen ud i rummet, hvor rumfartøjet Dragon blev frigivet og foldede sine solpaneler ud.

Teknikere skal nu bruge den næste dags tid på at manøvrere Dragon tættere på rumstationen og teste kommunikation og navigation, hvorefter den vil blive placeret i en afstand af 30 meter fra rumstation, hvor mandskabet vil bruge stationens robotarm til at fastgøre Dragon-fartøjet så det kan tømmes.

Dragon-fartøjet er beregnet til at kunne genbruges, så det vil blive sendt tilbage til jorden hvor det er sat til at lande i Stillehavet ud for Californiens kyst.





Gå til bund
Gravatar #1 - Hack4Crack
22. maj 2012 09:58
Sir Richard Branson åbner snart et hotel deroppe, uden vand i vandhanerne
Gravatar #2 - David Munch
22. maj 2012 10:16
Jeg antager at raketmotorerne ikke er genbrugelige?
Gravatar #3 - Slettet Bruger [623279415]
22. maj 2012 10:18
Falcon, Merlin, Dragon.

opfindsomt.
Gravatar #4 - Niversen
22. maj 2012 10:52
fulgte med på nasa.gov
tror stadig man kan se det... (det var kl 10)
Gravatar #5 - Tore
22. maj 2012 10:52
#3 Det er sgu da bare navne.

#OT: Synes det er superinteressant, at det nu bliver flyttet over på private hænder at sørge for vores videre færd ud i rummet.

Så mangler vi bare rummets Jacques Cousteau :)
Gravatar #6 - Jonas_
22. maj 2012 12:29
Fedt for dem.. så er der bøffer og kul til Weber'en!!
Gravatar #7 - dprocs
22. maj 2012 12:36
Et halvt sekund alligevel...

Var det held, eller en dårlig implementeret check-rutine...


Gravatar #8 - Slettet Bruger [623279415]
22. maj 2012 12:47
Gravatar #9 - pvt.hudson
22. maj 2012 13:16
Star Wars here we come! :D Synes det er mega fedt..vil tusinde gange hellere give penge til rumforskning end ja...en flok negere i Afrika..snak om et sort hul som ikke kan mættes uanset hvor mange penge man smider efter det ^_^
Gravatar #10 - henrikmk
22. maj 2012 13:30
#2:

Jeg antager at raketmotorerne ikke er genbrugelige?


Jo, Merlin motoren er designet til at være genbrugelig, men undergår pt. revisioner for at nå fremtidige mål for endnu større genbrugelighed og mulighed for throttling, hvilket er nødvendigt, hvis Falcon 9 skal være 100% genbrugelig gennem powered descent landinger.

SpaceX bygger pt. omkring 100 Merlin motorer om året, men regner med at nå op på 400 motorer om året.
Gravatar #11 - Slettet Bruger [623279415]
22. maj 2012 13:41
En række billeder af virgin Galactics "Spaceport America" rum-luft havn er vel også passende.

http://www.spaceportamerica.com/construction/const...
Gravatar #12 - SAN
22. maj 2012 14:02
#10 derudover er motorerne på rumkapslen (draco thrusters) self også genbrugelige.

Som det er nu bliver Merlin motorerne self ikke genbrugt da de brænder op i atmosfæren, men mener allerede de vil gå i gang med "hop tests" senere i år.

Merlin-motorerne bliver self også testet før de bliver sendt op, så på den måde kan man jo sådan sige at de allerede er brugt (testet) når de flyver for første gang.
Gravatar #13 - mrdata.dk
22. maj 2012 15:46
Det må vel kaldes en af de største succeser i den private rumfarts historie.

Det følgende er måske en smule off-topic, men bær venligst over med mig:

NASA har jo gennem de senere år opereret med deres "Centennial Challenges".
Her kunne et oplagt fremtidigt projekt være udviklingen af raketter eller andre fartøjer drevet vha. atom-kraft. Begrundelsen herfor er, at det med sådanne systemer vil være muligt at opnå væsentlig bedre ydelse (eller række-vidde) med samme eller mindre vægt, ligesom at det vil være muligt at opnå en højere fart.

Højere fart og længere række-vidde vil især være interessant når/hvis deres planer om bemandede missioner, planlagt til engang 2030-40'erne, bliver til en realitet. Forsøg med langtids-isolation i forbindelse med en sådan mission har vist, at det især er ved den lange rejsetid tur/retur som har indflydelse på astrnauterne, psykisk set. Rejsetiden med nutidens kemiske raketter vil være på mindst 6 måneder, og mere sandsynligt snarere 9 - 12 måneder. Med atom-drevne raketter er der, teoretisk set, mulighed for at nedbringe rejsetiden drastisk; måske helt ned til en måned.

Der har allerede været udført en del forskning og forsøg indenfor dette felt. Tættest på at blive en realitet var NASA's "NERVA", hvor man ved projektets nedlæggelse var tæt på at kunne bygge en prototype. Der var planer om, at denne prototype skulle anvendes som et øvre trin på en opgraderet Saturn V, som ville kunne få forøget sin maksimale laste-evne fra 119 ton til omkring 150 ton (begge til LEO).
Gravatar #14 - XorpiZ
22. maj 2012 15:53
dprocs (7) skrev:
Et halvt sekund alligevel...

Var det held, eller en dårlig implementeret check-rutine...


Mon ikke nærmere, det var en godt implementeret rutine? Den opdagede jo fejlen i god tid. Et halvt sekund er meget lang tid for en computer.
Gravatar #15 - henrikmk
22. maj 2012 16:10
#14

Det de gør, er at tænde motorerne 2-3 sekunder før start og i den tid når at gasse op til den nødvendige ydelse for at kunne lette. Imens holdes raketten fast på opsendelsesrampen (hold-down), og der køres løbende checks på, at motorerne kører rigtigt. Når de kører rigtigt ved den korrekte ydelse, slippes raketten.

Den femte ud af 9 motorer røg i hold-down perioden udenfor et trykområde, som den ikke måtte være i, og computeren afbrød derved automatisk alle motorerne.
Gravatar #16 - dprocs
22. maj 2012 17:30
XorpiZ (14) skrev:
dprocs (7) skrev:
Et halvt sekund alligevel...

Var det held, eller en dårlig implementeret check-rutine...


Mon ikke nærmere, det var en godt implementeret rutine? Den opdagede jo fejlen i god tid. Et halvt sekund er meget lang tid for en computer.


Når jeg skriver check-rutine så er det gennemgang af udstyret før motoren bliver tændt...

SpaceX skrev selv at det var en smadret kontraventil...

Mit spørgsmål er så om kontraventilen gik i stykker da de tændte motoren, eller om den var i stykker før.

Og det kan godt ske at et halvt sekund er meget for en computer, men hvis det halve sekund er tiden indtil total frigivelsen af raketten så virker det altså som rimelig kort tid...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login