mboost-dp1

Sony

Sony og FIFA indgår samarbejde om 4K-dækning af VM i fodbold 2014

- Via Sony - , redigeret af Avenger-

Sony og FIFA har netop annonceret et samarbejde, hvis formål er 4K-dækninger af den kommende VM-slutrunde i fodbold til sommer.

Det bliver således Sony, der skal stå for elektronikken bag 4K-optagelserne, mens FIFA er ansvarlig for de mere overordnede linjer.

Det er dog ikke hele slutrunden, der bliver tilgængelig i 4K, og Sony fortalte således på et pressemøde kort efter annonceringen, at firmaet i første omgang skal producere 3 kampe i 4k-format i løbet af tuneringen, samt optagelser til FIFAs introvideo.

VM i fodbold spilles i år i Brasilien mellem d. 12. juni og d. 13. juli, og viser initiativet sig at være en succes, kan vi forvente fuld dækning i 4K måske allerede ved EM 2016.

Hvilke kampe der bliver sendt i 4K-format vides ikke på nuværende tidspunkt, men FIFA har dog ikke overraskende afsløret, at finalen er en af de udvalgte kampe.





Gå til bund
Gravatar #1 - bjerh
4. apr. 2014 08:04
Jeg ser sjældent fodbold, med mindre det er nogle topkampe og jeg har nogle at se det med. Men er jeg er all-in for 4k og glæder mig af den grund helt til at se lidt bold.

Dog vil jeg gerne snart se Japanernes ide udført. Her talte man om at "optage" kampene fra det oprindelige stadion og så have hologramprojektører på udvalgte stadions rundt omkring i verden, hvor almindelige mennesker så kunne tage hen og se kampen i stedet.
Gravatar #2 - CBM
4. apr. 2014 08:16
#1: Enig, er heller ikke fodbold fan... Tvivler på ret mange af newz.dk brugere er det...

det mest interessante er at det skal sendes i 4K...

Ideen med hologram projektører er cool men jeg tvivler på teknologien er til stede :)

Spørgsmålet er så hvor mange 4K fjernsyn der reelt er rundt omkring i de små hjem...
Gravatar #3 - Bundy
4. apr. 2014 08:25
Fint nok at de optager det i 4k .. men er der overhovedet nogen TV kanaler der sender i det endnu?
Gravatar #4 - erchni
4. apr. 2014 10:27
Mig bekendt nej Bundy.

Har svært ved at forstille mig at man kan se det live nogle steder. Sony eller FIFA kunne vel havde en live stream men tvivler på at de vil kunne levere båndbeden til det, når så mange ser det samtidigt. Rigtigt at der ikke er mange med 4k tv endnu. Går dog næsten ud fra at de mener det skal kunne ses live af nogle mennesker.

Super sejt levet dog svært ved at forstille sig det kan bruges på nuværende tidspunkt. Men bliver sikkert godt i 2016.
Gravatar #5 - zymes
4. apr. 2014 16:46
CBM (2) skrev:
Spørgsmålet er så hvor mange 4K fjernsyn der reelt er rundt omkring i de små hjem...

Jeg arbejder på Expert Danmarks hovedlager (som blandt andet sælger til Expert, Proshop og en hel masse andre "små" butikker og diverse dropshipping websalg) og jeg synes det er MEGET begrænset hvad der bliver sendt ud af UHD fjernsyn i forhold til FHD. Det er stadig lang vej til UHD rammer 10%.
Gravatar #6 - Ronson ⅍
4. apr. 2014 23:23
Der var heller ingen HD-kanaler (i Danmark) da de første danske HD-sendinger blev udført under VM i 2006.

4 år efter blev HD-kanalerne en del af de normale tv-pakker og fik derfor deres egentlige gennembrud.

Så kan man selv regne lidt på tallene og spå om hvornår 4K begynder at blive en naturlig del af vores tv-pakker.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login