Snart nye billeder af Merkur

Når Messenger passerer Merkur, sker det i en afstand af 200 km, som er tæt nok på, til at Messeneger bliver påvirket af planetens tyngdekraft

Hvad har messe-negere med rum-missioner at gøre ;)

On-Topic:

Jeg glæder mig vildt meget til at se resultatet af dens målinger! Ser frem til at høre om de finder en forklaring på hvorfor Merkur har et magnet-felt, og om de finder håndgribelige beviser for at Merkur engang har været langt større en den er nu (Merkur er den planet med den højeste masse-fylde i vores Solsystem, lige efter Jorden - på trods af at det er en af de mindste planeter i vort Solsystem)

mvh

---> Dashnaw

men hvordan kan den ændre bane så at den først går i kredsløb med markur i 2011?

men hvordan kan den ændre bane så at den først går i kredsløb med markur i 2011?unnamet (#2)

During the encounter, the probe swung just 125 miles (200 kilometers) above the cratered surface of Mercury as it gains a critical gravity assist that keeps the probe on track to become the first spacecraft ever to orbit the innermost planet.NASA

Defor!

hmm... gad vide hvad Microsoft har betalt NASA for at kalde sonden for Messenger

#4 og gad vide hvad de skulle have givet for også at smide "Live" foran? ;-)

Gad vide hvor mange gange MS har overvejet at sagsøge NASA ?

Jeg troede ikke at merkur har en atmosfære?
Eller en min viden så forældet? ;)

#7 du har ret, Merkur har næsten ingen atmosfære. Så vidt jeg ved er den både for lille og for tæt på Solen til det. Wikipedia angiver Merkurs atmosfæretryk som "trace", dvs meget meget lidt.
Det kan selvfølgelig være at de vil studere den smule, som er der. Eller også har nogle journalister har været for ivrige.

#8
Er det så Venus der har en atmosfære?

Husker bare noget om en eller anden planet (eller også har det været en måne.. Pas) som skulle have en atmosfære lig vores egen (bortset fra at den skulle være meget syreholdig, eller sådan noget).

Mercury has an odd sense of time. The planet streaks around the Sun once every 88 Earth-days, making its year just a quarter as long as a year on Earth. With that sort of speed, it would be easy to think that a Mercury day would pass in the blink of an eye. But with the planet's unusually slow rotation, a Mercury day sluggishly passes once every six Earth months. Mercury's orbital habits are strange and interesting, indeed.

nasa

Er en dag så længere end et år?
1år = 88dage
1dag = 6måneder (ca.180dage)

Land of confusion..

Den er 88 dage om at rotere om solen og 6 mdr om at rotere om sig selv, vil jeg tro.

Men om ca 2 1/2 år ved vi noget mere! Det er da i hvertfald ikke gamle nyheder man finder her på Newz!

#9 jeps, Venus har en atmosfære med meget højt tryk (ca. 92 atmosfærer), masser af syre og CO2 og 450+ grader C. Men kik i http://da.wikipedia.org , der er masser af info om den slags her.

Lækre billeder. Især at se Mekur i farve
http://www.nasa.gov/images/content/209132main_color_mercury.jpg

Off topic: Jeg synes det er flot i bruger et billede af månen som eye candy

On topic: Jeg tror det bliver meget spændende at se egentlige brugbare (topogrfiske) billeder af Merkur

Endeligt kommer de. Jeg er også ret træt af at se på de gamle efterhånden.

#15 - Hvilket billede af Månen? Det oppe til højre er Merkur ;o)

http://img20.imageshack.us/img20/9683/merkurko6.jpg

#9 - Det er Saturns måne Titan som har en atmosfære som er "nær" jordens.. Venus har da også en, men #13 skriver er den knapt så gæstfri.

Der var flere russiske sonder som døde på vej ned :b

Ang. venus, så er det, som nævnt ovenfor, mest russerne, der har forsket i planeten. Omkring 1975 havde de succes med at tage nogle billeder fra overfladen.

De kan ses her.

Den er 88 dage om at rotere om solen og 6 mdr om at rotere om sig selv, vil jeg tro.holmen (#11)

Nej, Merkur er "kun" 59 dage om at rotere om sig selv. Forholdet mellem egen rotationen og omløbstiden om solen er 3:2, og det er "naturligvis" den samme retning rundt.

Dvs idet den bevæger sig rundt om solen samtidig med sin egen rotationen tager det 2 sol omløb, eller 3 rotationer, altså 176 dage for et punkt på overfladen at opleve solen gå ned og stå op til samme position igen.

For vores egen måne gælder til sammenligning at forholdet er 1:1 således at egenrotationen præcis kompenserer for den drejer om jorden. Altså er det altid den samme side der vender mod jorden.

2 legemer i kredsløb om hinanden vil påvirke hinanden således at de langsomt, men sikkert, sætter hinandens egenrotation ned til at matche omløbstiden. For det mindste af legemerne vil påvirkningen være relativt større, og nedbremsningen foregår derfor hurtigere. Men, vi kan alle se frem til at jordens rotation også går i stå og døgnet bliver længere, i hvert fald hvis vi lever meget længe. For 620 millioner år siden var døgnet blot ca. 22 timer.