mboost-dp1

Skype

Skype på vej til Symbian-telefoner

- Via The Register - , redigeret af Net_Srak

For få dage siden kom det frem, at Skype ikke længere vil fortsætte udviklingen af deres klient til Windows Mobile/Phone-platformen. Det betyder dog ikke, at de ikke vil satse på mobiltelefoner, idet de nu lancerer en klient til Symbian.

Med den nye klient bliver det i teorien muligt for 200 millioner brugere af Nokia-telefoner at anvende Skype. Det kræver blot, at man anvender den seneste udgave af Symbian, Symbian^1, og har en af følgende telefoner.

Skype kompatible Symbian-telefoner skrev:
Nokia N97, Nokia N97 mini, Nokia X6, Nokia 5800 XpressMusic, Nokia 5530, Nokia E72, Nokia E71, Nokia E90, Nokia E63, Nokia E66, Nokia E51, Nokia N96, Nokia N95, Nokia N95 8Gb, Nokia N85, Nokia N82, Nokia N81, Nokia N81 8 Gb, Nokia N79, Nokia N78, Nokia 6220 classic, Nokia 6210 Navigator og Nokia 5320.

Programmet virker både under Wi-Fi og med en 3G-forbindelse, hvor man kan tale med andre Skype-brugere, chatte eller dele billeder og video.

Softwaren kan hentes fra Ovi-Store eller direkte fra Skypes hjemmeside. I forbindelse med lanceringen har Skype lavet en video, den kan du se herunder.





Gå til bund
Gravatar #1 - plazm
4. mar. 2010 12:45
Det er dog lidt sent de er ude med det er det ikke? Nimbuzz har kunnet ringe via skype længe, og det fungerer fint på min Nokia 5800.
Gravatar #2 - rasmusssen
4. mar. 2010 12:50
Alt det kan Fring jo og mere til?

Og der virker på flere mobiltelefoner
Gravatar #3 - miicklol
4. mar. 2010 12:52
Stoppe udviklingen? Det betyder man måske ik kan gøre brug af deres klient i fremtidige Windows Mobile udgaver? (fx 7'eren som er på vej)
Gravatar #4 - AzCii
4. mar. 2010 13:11
Der har været mange programmer til de telefoner som kunne ringe gennem skype, men er nu glad for at få en rigtig skype på min N85.
Gravatar #5 - TrolleRolle
4. mar. 2010 13:34
#4 Jeps det er godt med et rigtigt program for en gangs skyld.

Måske er det bare mig som er paranoid, men jeg synes nu det virker lidt mystisk at oplyse sin msn/skype-kode osv.. til en tredieparts-viderstillingsservice som Fring.


Gravatar #6 - Hack4Crack
4. mar. 2010 13:40
nice... det vil jeg prøve på min N79.
så mangler vi bare at den kan se GPS koordinater, så man kan se om det kan betale sig at ringe, eller om man kan nå at fange personen ude på gaden.

men kan faktisk være smart nok, til teamspeak, hvis ens maskine går i blå, eller hvis der pludselig kommer strømsvigt/nedbrud.
Gravatar #7 - Dawich
4. mar. 2010 13:59
Men det virker stadig ikke til min N-gage. (Har ikke fået skiftet den ud endnu)
Gravatar #8 - lord-mordor
4. mar. 2010 14:11
Det kan da godt være i siger det er en nyhed, men jeg har haft Skype på min Nokia N85 siden jul. Og lige for at specificere det, så er det en original Skype klient hentet direkte fra skypes egen hjemmeside. Men ellers er det da super cool, at det nu kommer ud i medierne, så alle Nokia ejere kan komme på Skype.
Gravatar #9 - knasknaz
4. mar. 2010 15:17
Yow dog!
We put a phone in your phone so that ya can skype while ya talk.
Gravatar #10 - EmilHarder
4. mar. 2010 16:22
Hmmm... Så mangler det bare til android - så bliver jeg glad :)
Gravatar #11 - Hoej
4. mar. 2010 16:33
lord-mordor (8) skrev:
Det kan da godt være i siger det er en nyhed, men jeg har haft Skype på min Nokia N85 siden jul. Og lige for at specificere det, så er det en original Skype klient hentet direkte fra skypes egen hjemmeside. Men ellers er det da super cool, at det nu kommer ud i medierne, så alle Nokia ejere kan komme på Skype.


Jeg har også haft Skype på min E71 et stykke tid nu, men det var version 0.9 beta. Denne klient er jo en endelig version, og derfor er det først kommet ud til masserne nu.
Gravatar #12 - coday
4. mar. 2010 16:35
Det eneste tidspunkt det er fornuftigt at bruge skype er hvis man eller familie/venner bor udenlands?
Gravatar #13 - smfe
4. mar. 2010 16:37
Det er noget af det som vil kunne tiltrække mig til at få en ordentlig smartphone i år nu ved jeg så bare ikke hvilken præcis da der er så mange på marked, hælder mest til android og symbian eller HTC lige nu, har fået nok af iPhone over årene. Hvad fortrækker i af de 3? :D
Gravatar #14 - snesman
4. mar. 2010 17:17
smfe (13) skrev:
Det er noget af det som vil kunne tiltrække mig til at få en ordentlig smartphone i år nu ved jeg så bare ikke hvilken præcis da der er så mange på marked, hælder mest til android og symbian eller HTC lige nu, har fået nok af iPhone over årene. Hvad fortrækker i af de 3? :D


Tja, bum bum, Android og Symbian er styresystemer, HTC er et Smartphonemærke, men de laver en del forskellige modeller. Så pænt svært spm. du stiller...
Gravatar #15 - rasmusssen
4. mar. 2010 17:21
#10

så kan du bruge Fring det kan bruges med msn/skype/google talk/twitter/yahoo

[url=Fring_Til_android/]http://www.fring.com/android/[/url]
Gravatar #16 - Trogdor
4. mar. 2010 18:35
Jeg har sparet penge ved at ringe fra USA til DK via Skype på min iPhone. Det virkede fint via WiFi på hotel eller cafeer.
Nu skulle man snart også kunne ringe via 3G men det er der nok ikke så stor fidus i når man er i udlandet.
Gravatar #17 - Lomholt
4. mar. 2010 18:37
Arg, så lav dog noget ordentligt til Android istedet, nu når Android er så udbredt.
Gravatar #18 - Dr_Mo
4. mar. 2010 19:00
coday (12) skrev:
Det eneste tidspunkt det er fornuftigt at bruge skype er hvis man eller familie/venner bor udenlands?

Eller hvis man blot vil ringe gratis.
Gravatar #19 - smfe
4. mar. 2010 19:32
snesman (14) skrev:
Tja, bum bum, Android og Symbian er styresystemer, HTC er et Smartphonemærke, men de laver en del forskellige modeller. Så pænt svært spm. du stiller...


Fik vidst formuleret det dumt, ja ved godt HTC er et smartphone mærke, hvad hedder deres styresystem så som nokia's hedder symbian google's android og hvad med HTC?
Gravatar #20 - Dr_Mo
4. mar. 2010 22:31
#19
HTC bruger både Android og Windows Mobile (og nu Windows Phone 7).

Min nuværende mobil kører windows mobile, men jeg ville nok købe en HTC Desire med Android hvis jeg skulle købe en ny mobil, da jeg synes Windows Phone 7 sætter mange restriktioner på i forhold til det gamle windows mobile.
Gravatar #21 - DanaKaZ
4. mar. 2010 22:40
#17 Android er et godt stykke fra Symbians udbredelse, faktisk omkring 9 tiendedele fra Symbian.

http://mashable.com/2010/02/23/gartner-smartphones...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login