mboost-dp1

Skyline

Skyline får 1 måned mere

- Via Skyline - , redigeret af Pernicious

Det konkursramte Skyline har fået forlænget oppetiden med knap en måned for at give kunderne tid til at finde alternative internetudbydere. En række af de store tele- og internetudbydere samt Erhvervsstyrelsen har sammen udarbejdet en løsning, der gør det muligt.

Dermed har Skyline-kunderne frem til 30/6 til at finde en anden internetudbyder, og de står dermed ikke fra den ene dag til den anden uden internetforbindelse. Der er dog ingen support eller personale til at håndtere nedbrud, i tilfælde af at der skulle være behov herfor.

Aftalen glæder erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

Ole Sohn, Erhvervs- og vækstminister skrev:
Jeg er rigtig glad for, at vi i 11. time har fundet en løsning, hvor vi sammen med telebranchen undgår, at en stor gruppe virksomheder og danskere lige pludselig står uden adgang til internettet. Og jeg vil gerne kvittere for, at branchen gik positivt ind i sagen, før det var for sent.





Gå til bund
Gravatar #1 - daveofd00m
4. jun. 2012 06:47
Det manglede da også bare!
Gravatar #2 - 1000tusind
4. jun. 2012 07:03
Det kunne være spændende at læse mere om hvad aftalen indeholder. Hvem betaler?
Gravatar #3 - TKB
4. jun. 2012 07:10
Og forskelen? Ingen
På en måned kommer der jo hverken fiber eller nye kobberkabler ud til dem. Ej heller bliver der rejst nye mobilmaster så om en måned er situationen jo den samme.
Indfør forsyningspligt på internet ved lov og lad teleselskaberne hyle som små forkælede unger.
Gravatar #5 - HerrMansen
4. jun. 2012 08:26
#3: Forskellen er at os der er ramt faktisk har en deadline vi kan forholde os til og bestille nyt internet - istedet for deres "Nå ja - vi lukker for jer i overmorgen, surt for jer"
Gravatar #6 - Da9L
4. jun. 2012 08:36
#5 Men mange har jo netop valgt skyline, fordi der ikke er kobber hos dem eller fiber, og derfor er nødsaget til, at skulle bruge en trådløs forbindelse. Og om en måned er der jo ikke kommet kobber eller fiber ud til dem, så for dem gør det jo ingen forskel om de lukker det idag eller den 30/6, for de kan jo stadig ikke få noget andet net. .
Gravatar #7 - HerrMansen
4. jun. 2012 08:49
Bevares, men det er vel bedre at få en måned til at kigge andre muligheder end at miste internettet med 2 dages varsel.

Min far sidder selv is situationen - han brugte deres Wimax antenne modem på hans båd, i lejligheden og i sommerhuset. Nu skal han have 2 "fastnet" abonnementer samt et til mobildata. Den slags får du altså ikke ordnet på et par dage.
Gravatar #8 - 1000tusind
4. jun. 2012 08:53
Da9L (6) skrev:
. Og om en måned er der jo ikke kommet kobber eller fiber ud til dem, så for dem gør det jo ingen forskel om de lukker det idag eller den 30/6, for de kan jo stadig ikke få noget andet net. .


Men måske kan de få det samme net, hvis nogen byder ind på at købe grejet. Prisen skal bare være lav nok, så skal de nok finde en køber.

Det er logisk nok at ingen ville investere i firmaet som det var. Der findes udelukkende negativ omtale om det firma, så det undrer mig ikke at de gik ned.

Jeg overvejede engang selv at blive kunde fordi de lovede en hurtigere og billigere linje end den jeg har nu. Efter en hurtig søgning kunne jeg læse at det var for godt til at være sandt.

Et andet firma kan måske gøre det bedre og udstyret står der jo allerede.
Gravatar #9 - Magten
4. jun. 2012 09:02
1000tusind (2) skrev:
Det kunne være spændende at læse mere om hvad aftalen indeholder. Hvem betaler?
http://www.version2.dk/artikel/saa-meget-betaler-teleselskaberne-redde-skyline-kunder-45765
Gravatar #10 - Justin
4. jun. 2012 11:16
Så vil jeg da håbe af det betyder af man slipper for af høre Skyline kunderne piver mere

Gravatar #11 - Tengu
4. jun. 2012 16:21
Det er på tide der kommer en forsyningspligt på bredbånd.

Gravatar #12 - loev
5. jun. 2012 12:06
1000tusind (2) skrev:
Det kunne være spændende at læse mere om hvad aftalen indeholder. Hvem betaler?


TDC og Dansk Energi primært, samt en række mindre selskaber.
Gravatar #13 - DanaKaZ
5. jun. 2012 16:29
#4 Jeg forstår ikke at John Strand stadig kan vise sit "ansigt" uden at blive grinet ud. Men underholdende er det sgu.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login