mboost-dp1

Samsung

Samsung offentliggør firmaets første Windows Mango smartphone

- Via CNET Asia - , redigeret af Pernicious

Firmaet bag verdens hidtil bedst sælgende Android-telefon Samsung Galaxy S II, forsøger nu at gøre kunsten efter indenfor Windows styresystemet. Firmaet offentliggjorde således i dag deres første smartphone med WP 7.5 Mango som styresystem, en model der kommer til at gå under navnet Samsung Omnia W.

Telefonen får en 1,4 GHz single-kerne processor, en 3,7” WVGA Super AMOLED skærm og vil være 10,9 mm tyk og vejer 115 g. Ydermere besidder telefonen 512 MB RAM, 8 GB intern hukommelse, samt to kameraer, der er henholdsvis på 5 megapixel og VGA-baseret.

Udover de opgraderinger der ligger i Mango selv, er Omnia W ligeledes blevet opgraderet fra Samsungs side i forhold til sin forgænger, Omnia 7. Således kommer telefonen med firmaets eget AllShare DLNA til medie-streaming, en 3G-understøttet applikation til video-opkald, Mini Diary og en e-bog-læser.

Omnia W minder dog stadig meget om sin forgænger Omnia 7, og telefonen er altså ikke helt den “Galaxy S II til WP” som mange havde håbet på ville komme.

Der er indtil videre ikke offentliggjort hverken pris eller udgivelsestidspunkt.





Gå til bund
Gravatar #1 - webwarp
26. sep. 2011 13:48
Windows phones evige problem med at ende på 3. Rangs telefoner må håbe for MS det snart ændrer sig... Imens må man også håbe Nokia har en kanin de kan hive op af hatten for at differentiere sig
Gravatar #2 - Hubert
26. sep. 2011 13:51
webwarp (1) skrev:
Windows phones evige problem med at ende på 3. Rangs telefoner må håbe for MS det snart ændrer sig... Imens må man også håbe Nokia har en kanin de kan hive op af hatten for at differentiere sig


Når Nokia nu har eller er på vej til at smide alt andet end wp væk bør de have flere kaniner i hatten, hvis de fortsat vil lave mobil telefoner.
Gravatar #3 - -N-
26. sep. 2011 13:53
#1 Det lyder egentligt som en fornuftig telefon, det kunne være rart med en lidt tyndere telefon, men på den anden side, så har den en mere fornuftig skærm.

Hvis du tænker ifh. til designet, så kan jeg kun give dig ret, der mangler en "pæn" WP7 telefon :-D
Gravatar #4 - XorpiZ
26. sep. 2011 14:09
webwarp (1) skrev:
Windows phones evige problem med at ende på 3. Rangs telefoner må håbe for MS det snart ændrer sig... Imens må man også håbe Nokia har en kanin de kan hive op af hatten for at differentiere sig


3. rangs telefon? Please.. Det er en mid-end telefon, der vil koste ~2600 kr. Man får langt mere for pengene ved denne end man gør ved en iPhone 4 (hvis man går ud fra Apples officielle pris).

nyheden skrev:
Omnia W minder dog stadig meget om sin forgænger Omnia 7, og telefonen er altså ikke helt den "Galaxy S II til WP" som mange havde håbet på ville komme.


Er det ikke Samsung Focus S, der har fået det prædikat? De har ihvf. samme skærmtype (SAMOLED+) osv.
Gravatar #5 - Brugernavn
26. sep. 2011 14:44
Det lyder jo fuldstændigt som en overclocket SGS 1... :-S
Gravatar #6 - zymes
26. sep. 2011 14:54
Hvordan kører wp7? Tænker at hvis det er meget bedre til at udnytte hardwaren end i forhold til fx. android, så behøves det jo ikk være det vildeste vilde for den er vild nok alligevel? Tænker at den måske kører ligeså godt som en fx. sgs2, men holder strøm dobbel så længe.. Giver det mening? Bare en tanke :)
Gravatar #7 - Brugernavn
26. sep. 2011 15:00
zymes (6) skrev:
Tænker at den måske kører ligeså godt som en fx. sgs2, men holder strøm dobbel så længe.. Giver det mening? Bare en tanke :)

Når det kommer til rå performance i f.eks. spil, rendering af web sites etc. så vil du kunne mærke en forskel. Så ringe er Android heller ikke.
Gravatar #8 - helskov
26. sep. 2011 15:02
zymes (6) skrev:
Hvordan kører wp7? Tænker at hvis det er meget bedre til at udnytte hardwaren end i forhold til fx. android, så behøves det jo ikk være det vildeste vilde for den er vild nok alligevel? Tænker at den måske kører ligeså godt som en fx. sgs2, men holder strøm dobbel så længe.. Giver det mening? Bare en tanke :)


Det er muligt styresystemet kræver mindre. Men vil man bruge sin smartphone til de nye 3D spil kræver det stadig noget hardware der rykker.
Gravatar #9 - XorpiZ
26. sep. 2011 16:25
zymes (6) skrev:
Hvordan kører wp7? Tænker at hvis det er meget bedre til at udnytte hardwaren end i forhold til fx. android, så behøves det jo ikk være det vildeste vilde for den er vild nok alligevel?


Selve OS'et kører smooth og uden lag på min aldrende 1 GHz CPU. Jeg havde en HTC Desire HD i hånden den anden dag, og det var godt nok noget af et skridt ned på det punkt.

Hvordan det ser ud med spil osv. ved jeg ikke, men det er formodentlig mere afhængigt af GPU end CPU.
Gravatar #10 - -N-
26. sep. 2011 16:26
#6 Det afhænger af dit behov, skal du ikke bruge 3D, så er den længe fin. SGS2 har en bedre 3d accelerator.

Det er stadig sådan, at det ofte er 3g der giver vente tid mere end telefonen når du surfer.

De fleste 2d spil og programmer tvivler jeg på, at du kan mærke nogen decideret forskel, dermed ikke sagt, at der ikke er en målbar forskel.

Alle funktioner i WP7 afvikles utroligt hurtigt, og loadtider findes ikke. Det er rock stable og selv efter en måned er der ikke et mærkbart behov for at genstarte telefonen (modsat iphone/android).

2D spil vil den afvikle uden problemer, igen er min opfattelse, at dualcore telefoner ikke giver den store performance forøgelse. Ihvertfald ikke endnu, hvor optimeringen til udnyttelse af dualcore er begrænset.

CPU'en i denne telefon svare til SGS2 i single core, så det er kun i applikationer, at det overhovedet bliver muligt at mærke en forskel, og udvalget er vist ret begrænset.
Gravatar #11 - GrillBiller
26. sep. 2011 20:16
dette er grunden til at købe en WP7 mobil :D

og så er det Danske Press Play der har lavet det
Gravatar #12 - d3pth
26. sep. 2011 20:37
#4. Hvordan ved du hvad den vil koste?

En interessant debat, jeg har fulgt på det seneste lyder: Hvad tjener Microsoft på en Windows Phone? Ligeledes, hvordan kan et Windows 8 OS til tablets konkurrere med et gratis Android, som er meget mere ubredt. Jeg tror denne mobilkrig, kan blive dyr for Microsoft.
Gravatar #13 - XorpiZ
26. sep. 2011 20:47
d3pth (12) skrev:
#4. Hvordan ved du hvad den vil koste?


Det stod på mobilsiden, der citerede fra Samsungs pressemeddelelse.

d3pth (12) skrev:
Hvad tjener Microsoft på en Windows Phone


Pas. Jeg synes jeg hørte noget med 15$ i licens engang, men det kan være hukommelsen spiller mig et puds.

d3pth (12) skrev:
Ligeledes, hvordan kan et Windows 8 OS til tablets konkurrere med et gratis Android, som er meget mere ubredt.


Android er ikke gratis. Man får lov at punge ud i patentlicenser til MS - og formentlig også Apple.

Og så sammenligner du vel ikke Windows 8 med Android? Det giver absolut ingen mening.

d3pth (12) skrev:
Jeg tror denne mobilkrig, kan blive dyr for Microsoft.


Baseret på hvad?
Gravatar #14 - -N-
26. sep. 2011 22:41
#12 Win8 til tablets aka metro er blev skamrost, selv Engadget siger, at touch interfacet er bedre end hvad apple kan præstere.

Så det giver masser af mening.

Desuden stinker android på tablets, der findes (næsten) ingen tablet apps, så de fleste apps er skaleret.


#13 Er det ikke dig selv som har nævnt, at de har sat 500mio dollars af til markedsføring af WP7 Mango?

... Og det ser vel ud til at MS har tænkt sig at Win8 med Metro skal konkurrer med iPad og Android baseret tablets, specielt med deres udmelding om, at den skal kunne køre på mogenlunde de samme system specs?

... Og jeg troede, at det var mig der var på tværs i dag :-D
Gravatar #15 - Windcape
27. sep. 2011 01:06
http://www.windowsphonefan.dk/2011/09/26/annonceri... skriver at prisen blver omkring 2800 kr.
Gravatar #16 - XorpiZ
27. sep. 2011 05:06
-N- (14) skrev:
#13 Er det ikke dig selv som har nævnt, at de har sat 500mio dollars af til markedsføring af WP7 Mango?


Det har jeg nok nævnt ja. Point being?

-N- (14) skrev:
... Og det ser vel ud til at MS har tænkt sig at Win8 med Metro skal konkurrer med iPad og Android baseret tablets, specielt med deres udmelding om, at den skal kunne køre på mogenlunde de samme system specs?


Det ændrer ikke på, at man ikke kan sammenligne Android, og iOS for den sags skyld, med Windows 8.
Gravatar #17 - Mukke
27. sep. 2011 06:49
Fin telefon. Men stadig skuffende at den kun kommer med 8 GB.
Gravatar #18 - Mnc
27. sep. 2011 06:52
GrillBiller (11) skrev:
dette er grunden til at købe en WP7 mobil :D

og så er det Danske Press Play der har lavet det
Det ser eddersatme sært ud - på en god måde!
Gravatar #19 - d3pth
27. sep. 2011 10:51
#16. For det første kan jeg ikke forstå hvorfor man ikke kan sammenligne tre tablet operativsystemer med hinanden? Windows 8 vs. iOS vs. Android ? Det må du gerne uddybe.

Jeg tror at der er et underbud på vej af prisen på både Office og Windows. Husk på, at det er her at Microsoft tidligere har tjent alle deres penge. $15 for Metro istedet for $100 for Windows. Ja, der er mange PC'ere derude, men tablets rykker nærmere og nærmere.
Desuden er Apple blevet meget mere synlig derude, så mange har set at et operativsystem til alle husets maskiner kan koste $29 for alle licenserne i forhold til $100 pr. stk.

Lad os tage Office som eksempel. Nogle vil mene, at man ikke kan sammenligne Apple's "Office" applikationer (iWork) med Microsofts Office, hvis vi holder den diskussion udenfor. Apple's produkter $10 stykket. Traditionelt set koster office omkring $100 (1000 kr. står der på Microsofts hjemmeside). Når man køber en iPad til ca. $500 giver man altså 1/16 ($30) for Apples "office". Ville i give 1/5 af apparents værdi for en Office pakke som holder i 3 år?

Altså vil Microsofts indtjeningsmuligheder falde en del i den kommende tid, for at kompencere for at en del mennesker udskifter deres PC med en Tablet til hjemmebrug - og Microsoft har ikke engang rigtigt fat i kunderne endnu. Vi har endnu ikke engang set en Office suite til Metro, men mit bud er, at Office bliver meget billigere til Metro - og det forringer deres indtjeningsmuligheder.

Det er bare noget at tænke over. I kan være enige eller uenige - men omsætningen for Microsoft må angiveligvis falde.
Gravatar #20 - Magten
27. sep. 2011 10:56
d3pth (19) skrev:
#16. For det første kan jeg ikke forstå hvorfor man ikke kan sammenligne tre tablet operativsystemer med hinanden? Windows 8 vs. iOS vs. Android ? Det må du gerne uddybe.
Windows 8 er ikke et tablet/mobil OS i samme forstand som iOS og Android. Derfor måske?

For lige at uddybe:
Windows 8 er til PC/tablets
Windows Phone er til mobiler

OSX er til PC
iOS er til tablets/mobiler

Android er til tablets/mobiler (og dog, der findes vist nogle PC'er med Android, men det gør ikke pointen anderledes).
Gravatar #21 - XorpiZ
27. sep. 2011 11:04
d3pth (19) skrev:
Jeg tror at der er et underbud på vej af prisen på både Office og Windows. Husk på, at det er her at Microsoft tidligere har tjent alle deres penge. $15 for Metro istedet for $100 for Windows. Ja, der er mange PC'ere derude, men tablets rykker nærmere og nærmere.
Desuden er Apple blevet meget mere synlig derude, så mange har set at et operativsystem til alle husets maskiner kan koste $29 for alle licenserne i forhold til $100 pr. stk.


What? Hvad baserer du det på?

Der er ingen der ved, hvad Windows 8 kommer til at koste.

d3pth (19) skrev:
Når man køber en iPad til ca. $500 giver man altså 1/16 ($30) for Apples "office". Ville i give 1/5 af apparents værdi for en Office pakke som holder i 3 år?


Det giver jo ingen mening at se det på den måde.

d3pth (19) skrev:
Altså vil Microsofts indtjeningsmuligheder falde en del i den kommende tid, for at kompencere for at en del mennesker udskifter deres PC med en Tablet til hjemmebrug - og Microsoft har ikke engang rigtigt fat i kunderne endnu.


Igen - baseret på hvad? Du har spekuleret på priserne - både Windows 8 og en evt. ny Office. Du ved ikke hvad der følger med i Windows 8, du ved ikke om der kommer en "light-weight" Office.

d3pth (19) skrev:
Vi har endnu ikke engang set en Office suite til Metro, men mit bud er, at Office bliver meget billigere til Metro - og det forringer deres indtjeningsmuligheder.


Hvorfor? Det er jo et ekstra marked for MS. PC-markedet forsvinder jo ikke.

d3pth (19) skrev:
Det er bare noget at tænke over. I kan være enige eller uenige - men omsætningen for Microsoft må angiveligvis falde.


Det er muligt, den falder. Men dine argumenter holder ikke.

d3pth (19) skrev:
#16. For det første kan jeg ikke forstå hvorfor man ikke kan sammenligne tre tablet operativsystemer med hinanden? Windows 8 vs. iOS vs. Android ? Det må du gerne uddybe.


Windows 8 er ikke et handicappet os som iOS og Android er det. Windows 8 er ikke et tablet-OS.

Jeg vil hjertens gerne tage en diskussion om Windows 8 og dets fremtid, men når du slynger tal ud, som du ikke kender og ikke aner om er korrekte, så er det sgu lidt tyndt.

Om igen.
Gravatar #22 - d3pth
27. sep. 2011 11:05
#20. I den forstand at det har samme navn som et desktop OS men i virkeligheden er det to forskellige OS'er. Du kan ikke køre gamle applikationer på tablet delen, ikke ulig iOS og OS/X - samme fundament, men forskellige platforme trods alt. Kan man køre "ikke" Metro på en ARM tablet da? Jeg har ikke set nogen "Windows 7"-lignende brugerflade på en Metro ARM tablet endnu - men peg mig gerne i retning af nogle billeder, hvis du har.

Det er dog ikke den væsentligste pointe - det er resten af mit indlæg mht. indtjening.
Gravatar #23 - Magten
27. sep. 2011 11:07
d3pth (22) skrev:
I den forstand at det har samme navn som et desktop OS men i virkeligheden er det to forskellige OS'er.
Jeg tror du skal sætte dig lidt mere ind i hvad Windows 8 er før du fortsætter i den her debat.
Gravatar #24 - XorpiZ
27. sep. 2011 11:11
d3pth (22) skrev:
#20. I den forstand at det har samme navn som et desktop OS men i virkeligheden er det to forskellige OS'er. Du kan ikke køre gamle applikationer på tablet delen, ikke ulig iOS og OS/X - samme fundament, men forskellige platforme trods alt.


Ikke korrekt. Det er samme OS.

Man kan godt køre x86-apps på tablets - det kræver bare, det er x86-tablets.

d3pth (22) skrev:
Kan man køre "ikke" Metro på en ARM tablet da?


Jo.

d3pth (22) skrev:
Jeg har ikke set nogen "Windows 7"-lignende brugerflade på en Metro ARM tablet endnu - men peg mig gerne i retning af nogle billeder, hvis du har.


http://www.zdnet.com/blog/microsoft/microsoft-desk...

Ellers er jeg enig med Magten. Hvis du ikke ved hvad Windows 8 er, hvorfor så diskutere det?
Gravatar #25 - d3pth
27. sep. 2011 11:44
@ XorpiZ + Magten.

My bad - Windows 8 er åbenbart det samme på tablets og PC'ere - hvilket jeg glæder mig til at se, jeg vil gerne se hvor god min finger er som mus.

Men det gør jo så bare mine andre pointer endnu mere valide. Så skal i bare gange mine priser på Office / Windows op. Vil du betale det samme for din Office + Windows på en tablet - som du gør på din PC? Antaget, at i ikke begge er pirater.

Hvis priserne skal være ens for lad os sige en Windows 8 tablet og en iPad, så skal hardwareproducenternes pris presses gevaldigt, hvilket nok ikke giver lige så lækre tablets med batteritider til at matche en iPad. Det bliver i hvert fald spændende at følge. Jeg tror Microsoft's eneste mulighed er at presse deres egen pris - og dermed følger mine pointer.

Men husk nu på, at jeg skrev _tror_ til at begynde med, dette er min hypotese, lad os se hvordan det kommer til at gå...
Gravatar #26 - Magten
27. sep. 2011 11:53
d3pth (25) skrev:
My bad - Windows 8 er åbenbart det samme på tablets og PC'ere - hvilket jeg glæder mig til at se, jeg vil gerne se hvor god min finger er som mus.
Fair nok, det sker :)

d3pth (25) skrev:
Vil du betale det samme for din Office + Windows på en tablet - som du gør på din PC?
Umiddelbart ja. Jeg regner ihvertfald med at der vil komme tablets som kan smides i en dock så jeg har min fulde Windows oplevelse med skærm, mus og tastatur.

Alt det økonomiske tør jeg slet ikke gætte på.
Gravatar #27 - XorpiZ
27. sep. 2011 12:21
d3pth (25) skrev:
Men det gør jo så bare mine andre pointer endnu mere valide. Så skal i bare gange mine priser på Office / Windows op. Vil du betale det samme for din Office + Windows på en tablet - som du gør på din PC? Antaget, at i ikke begge er pirater.


Det er stadig spekulation. Ingen ved hvordan prisstrukturen bliver. Hverken på Windows 8, evt. ny Office, Office til ARM, Windows 8 på tablets osv.

Det er ikke utænkeligt, at MS sænker prisen på ARM-versionen af Windows 8 ifht. x86-versionen, men det betyder jo ikke pr. definition lavere indkomst eller omsætning. Det er et nyt marked, der åbner sig for MS.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login