mboost-dp1

Samsung

Så kom den første Tizen smartphone

- Via TechCrunch -

Efter mange tilløb har Samsung langt om længe sendt den første smartphone på markedet, der bruger operativsystemet Tizen, som Samsung bl.a. står bag. Hidtil har Tizen kun været tilgængelig i smartwatches og tv fra Samsung.

Den nye smartphone har navnet Samsung Z1 og er målrettet det indiske marked. Specifikationerne er meget moderate i form af en 1,2 GHz dualkerne processor, 768 MB RAM, 4 GB lager, der kan udvides via SD-kort og en 4″ WVGA skærm. Prisen er på godt 600 kroner, et stykke under Xiaomi’s Redmi, der er populær i Indien, der koster omkring 950 kroner.

Samsung skal nu overbevise inderne om, hvorfor de skal købe en Tizen baseret smartphone, der har et meget minimalt programudvalg, sammenlignet med Android.

Samsung vil ikke ud med hvor mange programmer der findes til Tizen, men afviser rygter om, at det er muligt at bruge Android programmer i Tizen.





Gå til bund
Gravatar #1 - SHAREONLINE
14. jan. 2015 14:50
I predict death of Tizen!!! ... :)

Kan virkelig ikke på nogen måde se en business case for samsung i det her?!? Et operativ system uden apps er (desværre) i dag ubrugeligt i manges øjne..

Alt OS handler om apps i dag. Uden apps intet produkt. Det er ærgeligt fordi det gør at det praktisk talt er umuligt at komme ind på mobile OS markedet, og overleve i mere end en uge.

Bare se Windows Phone.. Den eneste grund til at det er i overlevelse er fordi at MS har MØNT i lommen til at holde det i luften, det kan umuligt være noget de tjener penge på.. Har personligt været bruger af WP i 2 år, og var egentlig meget glad for det, men udviklingen er for sløv, og når ikke der er developer support, så kræver det virkelig et sandt mirakel at få ordentligt fodfæste på markedet.
Gravatar #2 - SAN
14. jan. 2015 15:06
Kan det virkeligt være så svært for dem at få det til at køre Android apps?
Det ville jo løse mere eller mindre alle de problemer som #1 nævner. Brand kendskab vil self stadigt være en udfordring.

Hvis ikke jeg husker forkert, så er det meningen at man med Ubuntus mobil OS skal kunne afvikle Android apps, og yderligere en masse HTML5 apps, som jo vil være cross platform (incl. Tizen) så vidt jeg kan regne ud.

Må dog indrømme at jeg ikke er kæmpe fan af HTML5 apps, men man kan jo håbe at det kommer til at fungere godt.
Gravatar #3 - bodhiBit
14. jan. 2015 15:17
#1 Så længe OS'et har en fornuftig moderne browser, så har du jo allerede adgang til millioner af web-apps.. :)

..og så vidt jeg ved, så understøtter Tizen (lisom f.eks. FirefoxOS og Ubuntu's mobile OS) også installerbare HTML5 apps, hvilket virker som et fornuftigt træk som nyt OS på markedet, da de (ideelt set) kan køre på alle platforme..

Hvis web/HTML5-apps kan blive mere udbredt, så handler det ikke længere om hvor mange apps OS'et har, men om OS'et selv..
Gravatar #4 - David Munch
14. jan. 2015 16:11
SHAREONLINE (1) skrev:
I predict death of Tizen!!! ... :)

Kan virkelig ikke på nogen måde se en business case for samsung i det her?!? Et operativ system uden apps er (desværre) i dag ubrugeligt i manges øjne..

For nogen er det jo et salgsargument at det netop ikke er Android. Men jeg tror nu mere det skyldes at de bedre vil kunne kontrollere udgivelserne, samt have et salgsargument med at deres telefoner har noget som andre ikke har..
Gravatar #5 - hal
14. jan. 2015 16:27
#1 Har da ret i at apps er sindssygt vigtige. Men skal de have en chance med et nyt operativsystem, med håb om penge der næsten tjener sig selv (appstore ting) så er det da ikke helt tosset at lancere telefonen 30-35% billigere end nærmeste konkurrent, i et land hvor du næsten ikke kan købe en pakke cornflakes uden at få en programmør med i prisen.
Jeg tror Samsung har tænkt Indien som potentiel indholdsgenerator.
At 99.9% af de apps der evt. kommer ud af det, er totalt irrelevante for de fleste af os har ingen betydning: I markedsføringen er det primært et stort tal der tæller. (Ikke ulig et par andre "stores")
Gravatar #6 - zymes
14. jan. 2015 20:09
hal (5) skrev:
Jeg tror Samsung har tænkt Indien som potentiel indholdsgenerator.
At 99.9% af de apps der evt. kommer ud af det, er totalt irrelevante for de fleste af os har ingen betydning: I markedsføringen er det primært et stort tal der tæller. (Ikke ulig et par andre "stores")


Men det hjælper alligevel ikke at kunne sige "vi har X millioner apps", hvis dem folk vil have ikke er der. Hvis ikke Facebook, Eboks, mobilbankerne, snapchat, og hvad der ellers er populært findes, hva skal man så med det? Ingen har brug for 800 forskellige lommeregnere.
Gravatar #7 - Skovsneglen
14. jan. 2015 20:57
Jeg er bare træt at der kun er 3 forskellige brands at vælge imellem..

Først er der Apple der leverer en flot ydelse og flotte mobile enheder med kvalitets kamera og retina skærm, men det er iOS så det er begrænset med Java osv. andre ting som i et sd kort med dokumenter.

Nr.2 er Android, en billigt og nemt at gå til OS, der har med sin styrker med at være masse produceret og valgt som en prisbillig smartphone, men det lagger hvis du ikke har den nyeste processor, det er for almindeligt og i enkelte mobile enheder er der kompabilitets problemer, designet er vidt spredt men det spiller på lavt ydende devices og derfor er designet ikke unikt.

Nr.3 er Windows Phone, en anderledes sag da det kom frem, folk beskrev det som forvirrende og anderledes men alt ialt er performancen på højde med Apple, Apps er der ikke så mange af men hvis man ikke rigtig gider al de spil, latterlige 1000+ "kamera zoom/effekts" og andre nyttesløse apps så er Windows Phone vejen.

Jeg har haft alle 3 slags, og det irriterer mig gevaldigt at der kun er 3 at vælge imellem af OS, jeg gider ikke have Android pga. de er copycats af iOS, Apple er for mainstream.. så jeg har nu en Nokia Lumia 930 som har bragt mig glæde.. Men lad dem da komme ud med noget nyt.. for at få gang i konkurrencen og forskellighed!
Gravatar #8 - Slettet Bruger [3784545098]
14. jan. 2015 21:05
Skovsneglen (7) skrev:
Apple er for mainstream..


http://weknowmemes.com/wp-content/uploads/2011/09/...
Gravatar #9 - Legin
14. jan. 2015 22:43
#7 at android er copycats giver da ingen mening at sige, med mindre at man siger at de andre også er. Apple bliver i den grad inspireret af android (på flere punkter end folk tror) og android bliver også inspireret af Apple.

Personligt kan jeg ikke se nogen grund til at der skal være mere end omkring 3 OS. Tizen gør efter min mening tæt på intet bedre end de allerede eksisterende OS'
Gravatar #10 - CBM
15. jan. 2015 07:59
nej Nej NEJ!!! Samsung, suk, den telefon har desværre to store fejl...

1) INGEN android app kompatibilitet og
2) SKRABET hardware.....

DUMT! Dette er ikke vejen frem hvis de vil have Tizen til at løfte arven fra Android.... JEBUS KRISTUS!

Far er ikke sur, far er SKUFFET!!

Overvejer at ændre mit sig.
Gravatar #11 - casperst
15. jan. 2015 08:04
Hvis jeg havde Samsung aktier ville jeg sælge nu, jeg vil også afholde mig fra at købe deres Android produkter, da deres udviklings kræfter nu går i en anden retning.

Jeg håber de overlever, men jeg tror det bliver en meget dyr erfaring de får her.
Gravatar #12 - Louis
15. jan. 2015 08:08
#2

Udviklere fra Canonical (Ubuntu Touch) har i lighed med Samsung (Tizen) også meldt ud, at deres platform ikke vil understøtte Android apps.

En årsag skal måske findes i finske Jolla, som promoverer deres smartphone ved, at den udover sin unikke styresystem SailfishOS kan køre et stort antal Android apps. Her er tale om det proprietære framework Alien Dalvik.

Fordelen for brugen i det korte løb er, at det nemmere at skifte til Jollas platform, uden at mangle officielle og (for nogle) essentielle apps. Ulempen er, at mange firmaer og selvstændige udviklere, vil afslå fra, at udvikle til platformen da deres Android apps jo allerede kan køre derpå. (Der findes dog 3. parts til mange tjenester, bl.a Facebook, Instagram, som desværre ikke er fuldt funktionsdygtige endnu.)

Det kan være en af årsagerne til, at både Samsung (Tizen) og Canonical (Ubuntu) ikke vil understøtte Android apps, men ønsker at presse så meget på som de kan for at få folk til at udvikle til deres egne respektive udviklingsmiljøer. I den lange bane giver det ikke mening, at ens OS er afhængigt af Android apps, for ingen ved hvordan Android ser ud om fx 5 år. Det kunne i teorien blive proprietært, uden nævneværdig mulighed for at køre dets apps på andre platforme.

Gravatar #13 - dingeling
15. jan. 2015 08:22
Nu prøvede jeg lige at kigge på hvilket hardware, der er i den Redmi telefon (Specifikationer) , som Samsung Z1 skal konkurrere med.

Z1´eren får ikke en chance med det hardware, som Samsung har puttet i den. Det kan godt være, at Z1´eren koster ca. 2/3 Redmi prisen, men man får en del mere for pengene, hvis man køber Redmi telefonen (8-kernet cpu @ 1,4/1,7GHz, 8GB lager samt 1/2 GB ram ).
Redmi telefonen ikke har så meget hukommelse (hvilket er lidt ærgerligt), men til gengæld har Redmi´en mere lager og en meget bedre cpu, end hvad Z1 kan præstere.

Hvis Z1´eren skulle være en direkte konkurrent, skulle prisen nok være under halvpris af Redmi´en taget i betragtning af mindre lager, mindre cpu og et stort set ukendt OS.
Nu ved jeg ikke indernes købekraft og det indiske elektronikmarked, så det er bare et skud i luften , efter hvordan jeg ville se på det
Gravatar #14 - Louis
15. jan. 2015 08:26
#10

Denne smartphone er ikke tiltænkt den vesteuroæske marked og skal hverken konkurrere med modeller som Galaxy S5, HTC One M8 eller Nexus 6, men er en billig low-end smartphone til den indiske marked. Samsung har allerede lanceret fjersyn, smartwatches og sågar vaskemaskiner, der kører Tizen OS. Hvad angår smartphones, vælger Samsung så at starte med et lille skridt, hvilket højst sandsynligt skyldes et økosystem, der langtfra er udviklet endnu.

#11

Samsung har mange ressourcer, og jeg ser det som fornuftigt, at bruge en lille skare af udviklere på, at udvikle et alternativ til Android. Det er dumt at satse alle sine penge på én hest og altid godt med en plan b, da det kun er Google som ved, hvad der vil ske med Android i fremtiden.
Gravatar #15 - CBM
15. jan. 2015 09:13
#12
Det bliver interessant at se om det så bliver Jolla, Canonical eller Samsung som får ret...

Canonical stoler jeg ikke på efter de begyndte at "overvåge" deres brugere...

Samsung, tjah, men deres telefoner kører Android som sikkert også "overvåger" brugerne...

Om Tizen også gør det? Good question....

Jeg ændrer min signatur til Sailfish!

Det er det OS jeg tror mest på lige nu, da det

1) opfylder et behov for et alternativ til Android,

2) giver mulighed for at køre sine eksisterende programmer indtil der eventuelt laves native Sailfish versioner?

det ville også være rart hvis Sailfish muligvis i detaljer kontrollere app's adgang til data? Også rart hvis det framework der bruges kan køre disse Apps i en slags sandbox. Da jeg som udgangspunkt er spektisk over for Android apps men der er pt. ingen brugbare alternativer for mit vedkommende.

#14
Du har fuldstændig ret i at den telefon ikke er tiltænkt det vest europæiske marked... jebus kristus... bare synd og skam hvis det skal være et low end OS, men det må Samsung jo selv om...

Gravatar #16 - snesman
15. jan. 2015 09:28
SAN (2) skrev:
Brand kendskab vil self stadigt være en udfordring.


Hvor mange almindelige brugere køber deres telefon efter styresystem?
Jeg kender rigtig mange der ikke ved hvilket styresystem deres telefon har. De ved at det er en Apple/Samsung/Nokia, men ikke meget mere end det. Jeg tvivler på at det er meget anderledes i Indien.
Gravatar #17 - CBM
15. jan. 2015 11:30
#16
der er så også KÆMPE forskel på hvad "den slags brugere" og så "vi andre" har af behov i en telefon....

hvis man ikke engang ved hvilket OS ens telefon kører så er der med garanti mange "power user" features man ikke ved eksisterer og/eller ikke har brug for.

eksempelvis... VNC, remote desktop, samba share mounts, VPN, flash, shell, ping, ip scanner, ssh, telnet, emulering/virtual hardware og meget andet... (visse af disse ting kan med nogen besvær dog lade sig gøre på low end telefoner)

ligesom der er hardware features så som hurtig CPU, god GPU, meget ram, stor lagerplads, mulighed for at forbinde alverdens hardware til telefonen og meget andet...

så kan man spørge sig selv om man reelt har behov for en smartphone?

mange "low-end" og billige nokia symbian telefoner er faktisk blevet temmelig nice...

jeg syntes der er alt for mange som køber telefoner der har en masse funktioner og features software og hardware mæssigt som

1) de ikke aner hvad er
2) de ikke aner eksisterer
3) de aldrig får brug for
4) de aldrig lærer at bruge
5) de aldrig undersøger
6) de reelt er ligeglade med

hvis jeg kun skulle surfe på nettet, gå på fjæset, ringe, sms'e, mms'e, wap'e og skype'e så ville jeg da vælge "low end" nokia telefonen til HVER en tid.

I sidste ende handler det om hvorvidt man ønsker en mini computer med telefon eller blot en mobil telefon med internet adgang....

du har nok 100% ret i at brugerne i indien er fuldstændig som brugere alle andre steder... jeg tvivler dog på at ret mange udviklere ville gide spilde tid på Tizen som det ser ud lige nu... tak for det Samsung...
Gravatar #18 - snesman
16. jan. 2015 13:06
Nå okay, bare vi taler om det samme. Jeg fik indtrykket af en manglende forståelse for at lancere systemet fra et forretningsmæssigt synspunkt. Men hvis flertallet af brugere er ligeglade med hvad systemet hedder, og det i øvrigt opfylder de krav at indere har til en smartphone (som først og fremmest skal være billig), virker det som en fin beslutning, set fra den præmis.
Gravatar #19 - CBM
16. jan. 2015 18:52
#18
Enig men er bare ked af hvis Tizen kun skal være til low end
Gravatar #20 - ufomekaniker2
16. jan. 2015 19:52
Gad vide om Tizen OS udnytter CPU bedre end fx Abdroid, iOS, WP osv siden de kan smide den på en fon med så lave specs. Men så igen, kan Tizen OS køre på et ur. :D
Gravatar #21 - Sn3akr
19. jan. 2015 11:34
Måske Samsung skulle gå en tur på wikipedia og læse om et firma der hedder Nokia.. De ville også have deres eget OS og gik fra at være verdens største til at være MEGET små på mobilmarkedet.

Kan godt fristes til at tro at det kommer til at gå samme vej for Samsung, hvis de ikke passer rigtig meget på, markederne i EU og Nordamerika er nok ikke særlig modtagelige over for en mobil uden adgang til netbank og andre essentielle apps, jeg er i hvert fald ikke solgt på idéen.
Gravatar #22 - XorpiZ
19. jan. 2015 12:23
Sn3akr (21) skrev:
Måske Samsung skulle gå en tur på wikipedia og læse om et firma der hedder Nokia.. De ville også have deres eget OS og gik fra at være verdens største til at være MEGET små på mobilmarkedet.


Nokia har da altid haft deres eget OS?
Gravatar #23 - CBM
19. jan. 2015 14:34
#21
Nokia's nedtur kan beskrives med ET navn efter min mening, Stephen Elop.

Havde de kørt videre med en af deres egne operativ systemer (Symbian & Meego) og/eller Android så havde det set anderledes ud....

Men at de ikke kunne se den åbenlyse fejl i Stepen Elops beslutning om at droppe samtlige platforme (meego og symbian) som de havde brug lang tid på at opbygge til fordel for Microsofts Windows Phone system som reelt var et nyt system fra bunden uden apps og uden brugere (det er IKKE bagud-kompatibelt med Windows Mobile).... DET kan undre mig...

Havde jeg været en del af bestyrelsen for Nokia, så havde jeg stoppet beslutningen om at droppe eksisterende platforme og på det grundlag fyret Stephen på stedet.

De kunne have sikret sig at meego blev det nye flagskibs OS og så tilføjet mulighed for at køre Android og Symbian Apps samt muligvis Linux programmer... det havde været en vinder platform!

Men jeg tror at sålænge Samsung stadig producerer high end smartphones med Android så klarer de sig fint... Det ser nemlig ud til at Tizen er udset til at være til low-end telefoner... indtil videre ihvertfald
Gravatar #24 - CBM
19. jan. 2015 14:44
#21

Nokia havde også flere udgaver af symbian.... s40 til low end og s60 til high end... nu bliver s40 og s60 begge brugt til low end telefoner
Gravatar #25 - XorpiZ
19. jan. 2015 15:02
CBM (23) skrev:
Havde jeg været en del af bestyrelsen for Nokia, så havde jeg stoppet beslutningen om at droppe eksisterende platforme og på det grundlag fyret Stephen på stedet.


Husk hvem det var der ansatte Stephen Elop til at føre den plan ud i livet.

Det var bestyrelsen.
Gravatar #26 - CBM
19. jan. 2015 15:24
#25
Sandt nok, men de havde næppe forestillet sig at han ville smide alt deres software R&D ud af vinduet før windows phone var blevet til noget ... efter så kort tid på posten ?
Gravatar #27 - CBM
19. jan. 2015 15:37
#25, #26

hmm, eller også havde de... egentlig mere skræmmende...

De burde nok have kigget både på Elop og på den bestyrelse der havde hyret ham da det blev klart at de var i frit fald.

alternativt var det hele tiden planen at droppe ud af smartphone markedet?
Gravatar #28 - XorpiZ
19. jan. 2015 18:13
CBM (26) skrev:
#25
Sandt nok, men de havde næppe forestillet sig at han ville smide alt deres software R&D ud af vinduet før windows phone var blevet til noget ... efter så kort tid på posten ?


Uanset hvad, så har en direktør ikke mandat til at gøre hvad som helst. Bestyrelsen kan gå ind og fyre ham og ansætte en, der vil gøre det anderledes, hvis de mener det er den forkerte beslutning.
Gravatar #29 - CBM
19. jan. 2015 18:23
#28

Sandt nok og det burde de have gjort,

med mindre det var planlagt fra starten...

Hvis Nokia ville ud af smartphone markedet plus manglede penge og microsoft ville holde liv i windows phone.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login