mboost-dp1

Samsung

Rygte: Samsung Galaxy S III kommer i april

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Samsungs længe ventede flagskib Samsung Galaxy S III, kommer måske i april, i hvert fald hvis man skal tro de seneste fingerpeg fra Samsungs leder i Kina, Kim Young-Ha, der således går væk fra de oprindelige rygter om en lancering midt i maj.

Informationen stammer fra en pressekonference i Kina, hvor Kim Young-Ha afslørede, at Samsung ville tage en intern diskussion om hvorvidt man skulle rykke lanceringen af firmaets flagskib til april, mens han samtidig understregede, at der ikke er fastlagt en udgivelsesdato.

Der er på nuværende tidspunkt ikke frigivet nogen officiel meddelelse fra Samsungs side, men med sidste uges rygter om, at Galaxy S III allerede er sendt til produktion, virker Kim Young-Has udtalelser ikke helt urealistiske.

Hvordan Galaxy S III kommer til at se ud, og hvilke specifikationer smartphonen får vides ikke, på trods af, at der i de sidste par uger har været mange rygter om en quad-core processor, keramisk cover, trådløs opladning og hd-opløsning.

Ligesom det er tilfældet med Microsoft og Apple, satser også Samsung meget på det kinesiske marked, hvor firmaet forventer at opleve en popularitetsstigning på 40 procent når Galaxy S III udgives.





Gå til bund
Gravatar #1 - silan
22. mar. 2012 11:18
Please send den på markedet med en skærm på samme størrelse som 'S II'. Jeg vil gerne have en ny android med noget quadcore-sjov, men magter fandme ikke at rende rundt med en kæmpe plade. Min Nexus S med 4'' skærm er helt fint til mig.
Gravatar #2 - bobolobo
22. mar. 2012 11:32
silan (1) skrev:
Please send den på markedet med en skærm på samme størrelse som 'S II'. Jeg vil gerne have en ny android med noget quadcore-sjov, men magter fandme ikke at rende rundt med en kæmpe plade. Min Nexus S med 4'' skærm er helt fint til mig.

Telefonen bliver jo ikke større end SGSII da der ikke navigations knapper på selve telefonen og sådan :)
Gravatar #3 - Rallerbabz
22. mar. 2012 11:34
Rygte: Samsung Galaxy S III kommer i april
Samsungs længe ventede flagskib Samsung Galaxy S III, kommer måske i april
Fail..


Lær at lav en ordenlig overskrift. Han udtaler jo at den MÅSKE kommer i april, ikke at han mener at den kommer i april.
Gravatar #4 - El_Coyote
22. mar. 2012 11:36
silan (1) skrev:
Min Nexus S med 4'' skærm er helt fint til mig.


Så du har egentlig ikke behov for en ny telefon?

#3
Der står også "rygte". Det betyder det samme som måske.
Gravatar #5 - ZarathustraDK
22. mar. 2012 12:02
Hov, hvor er hele den der øvelse med at glemme prototypen til telefonen i en bar henne?
Gravatar #6 - cyberdude
22. mar. 2012 12:25
#5
Det er sgu da kun Apple der gør sådan noget ;) ;)
Gravatar #7 - Hettelade
22. mar. 2012 12:29
ZarathustraDK (5) skrev:
Hov, hvor er hele den der øvelse med at glemme prototypen til telefonen i en bar henne?


Det har Apple patent på!!
Gravatar #8 - weeviking
23. mar. 2012 13:00
Håber bare den kommer snart, min HTC Desire skal snart på pension så Gs3 må gerne tage over så længe den kommer med mulighed for at skifte batteri og sd-card (og samsung lad nu vær med at clone Apple's design, jeg kan ikke lide det og det er MIG der skal købe den :p) ellers bliver det en Sony xperia S for mig.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login