mboost-dp1

Gizmodo

Rygte: LG klar med 65″ UHD kurvet OLED fjernsyn til september

- Via HD Guru -

De første brugbare OLED-fjernsyn kom på markedet sidste år i for af 55″ modeller fra Samsung og LG i Full HD versioner, til en pris på 40.000 kroner.

På CES messen i januar, lovede LG, at de ville komme med et 65″ UHD OLED inden årsskiftet. Dette ser nu ud til at holde stik, ifølge oplysninger hjemmesiden HD Guru har fået fat i.

Ifølge HD Guru’s oplysninger vil LG i slutningen af september sende deres 65EC9700 model på gaden, der i så fald bliver den første OLED til salg med UHD opløsning.

65EC9700 har en kurvet skærm og kommer med alle de funktioner man ville forvente af et fjernsyn i den prisklasse, så som indbygget WiFi og ethernet, browser, LG Magic Remote, LG Smart TV Streaming, passiv 3D, Miracast, MHL og Tru-Ultra HD Engine for opskalering af billedsignaler under UHD opløsning.

Den vejledende udsalgspris bliver 8.999 dollars, men den reelle pris forventes at være 6.999 dollars.





Gå til bund
Gravatar #1 - demolition
1. aug. 2014 16:27
Lyder ikke som en slem pris i forhold til at det er noget af det første OLED der er lavet i den størrelse.

LG=nedtur, OLED=optur, men måske mit næste TV alligevel bliver et LG hvis der ikke er andre der tør komme med på bølgen.
Gravatar #2 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
1. aug. 2014 17:07
#1

At skrive LG=Nedtur har da absolut ingen relevans for tråden. De laver nogle af de bedste TV på markedet?
Gravatar #3 - Chucara
1. aug. 2014 17:17
OLED: Optur, Kurvet: Why? Har aldrig forstået denne trend. Har aldrig haft et problem med at se film i biografen, selvom dette lærred ikke er krumt.
Gravatar #4 - Backfirejr
1. aug. 2014 17:19
#3 Jeg har indtil videre heller ikke kunnet finde en anmeldelse af et af de kurvede TV'er, hvor anmelderen har kunne sige at det rent faktisk har haft nogen som helst gavnlig effekt.

Skal man tro på Oled-info.com, så kommer vi nok kun til at se OLED TV'er fra LG's side af, i den nærmeste fremtid.
Gravatar #5 - LennyBoy
1. aug. 2014 18:33
#4 jeg er helt enig, det er et buzzword, der tilføjer endnu mindre end 3D. I hvert fald med det 50" TV jeg har prøvet. OLED derimod er vejen frem.
Gravatar #6 - fennec
1. aug. 2014 20:32
Hvor meget buer et "curved" tv egentlig?

Et buet tv vil jo have et (og kun ET) optimalt viewpoint. Og hvis man sidder 2 meter foran/bagved dette punkt, er der så overhoved vundet noget frem for et "fladt" tv?

Og hvad så hvis man sidder en hel familie på 4 personer. Så vil de yderst i sofaen, være langt fra det optimale punkt.

[edit]
Fandt denne artikkel, som netop pointere problematikken, hvis man ikke har en stue som understøtter optimal setup:
http://arstechnica.com/gadgets/2014/01/whats-the-d...
Gravatar #7 - Sjølle
2. aug. 2014 08:19
Chucara (3) skrev:
OLED: Optur, Kurvet: Why? Har aldrig forstået denne trend. Har aldrig haft et problem med at se film i biografen, selvom dette lærred ikke er krumt.


Jeg tror heller ikke det har den store relevans i de små størrelser vi snakker om til stuen, men hvis du f.eks. går i, efter min mening, danmarks bedste biograf, Imperial, så ER lærredet netop buet
Gravatar #8 - Xaroc
2. aug. 2014 15:13
ser så dejligt ud med en kurvet skærm på væggen, så kan man bedre se alle kabler og støv bagved :P
Gravatar #9 - tentakkelmonster
2. aug. 2014 17:04
Jeg bor i et smølfehus, og har ventet længe på et kurvet fjernsyn der lige passer. :P

Anyway, fedt med et stort blæret OLED TV. Godt nok har jeg ikke råd til noget i den prisklasse, men måske kan det fungere lidt som Tesla'en fungerer for biler: Ved at være den teknologiske spydspids som sætter et eksempel på, hvor god teknologien er.
Gravatar #10 - excentrikkeren
4. aug. 2014 09:50
Helt tilbage fra jeg var barn, havde vi et buet TV. Dette var dog buet til den "rigtige" side, således at de yderste på sofaen havde optimal vinkel.
Gravatar #11 - el_senator
4. aug. 2014 10:37
#3, #4:

Et kurvet fjernsyn giver vel fint mening synes jeg. Det optimale billede i 2D må være at vi bliver ramt af billedfladen fra lige lang afstand fra hele billedet.

Om det giver en reel forskel i oplevelsen er nok tvivlsom, men kurvningen giver mening.

Grunden til at du ikke har kurve på biograflærredet skyldes vel fremviserne, der ikke kan projicere med forskellig fokus over fladen. (kunne de selvfølgelig hvis man ville betale for det). Et spørgsmål om pris tror jeg.

Og årsagen til manglende kurve på tidligere fjernsyn er fordi det ikke, på en fornuftig og billig måde, kan lade sig gøre med LCD og Plasma.

Med OLED får du det forærende. Hvorfor så ikke gøre det?

OT: Jeg håber de får stor success med OLED fjernsynene. Jeg så et nede i Expert for et par måneder siden. LG's 55". Og holy shit det billede er crazy flot!
Gravatar #12 - el_barto
5. aug. 2014 09:05
Gad vide hvad ingeniørerne hos LG har tænkt om marketing, da de lige efter at have præsenteret den hidtil tyndeste skærm på 6 mm, bliver bedt om at bue den så den stikker 12 cm ud fra væggen... suk.
Gravatar #13 - el_barto
5. aug. 2014 09:06
el_senator (11) skrev:
#3, #4:
Et kurvet fjernsyn giver vel fint mening synes jeg. Det optimale billede i 2D må være at vi bliver ramt af billedfladen fra lige lang afstand fra hele billedet.

I så fald skulle skærmen jo nærmest være tøndeformet for at det gør en forskel på 2-4 meters afstand. Jeg tænker at du skal mindst 20 meter væk før afstanden mellem venstre, center og højre er den samme ved så svag en bue.
Gravatar #14 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
5. aug. 2014 09:10
el_barto (12) skrev:
Gad vide hvad ingeniørerne hos LG har tænkt om marketing, da de lige efter at have præsenteret den hidtil tyndeste skærm på 6 mm, bliver bedt om at bue den så den stikker 12 cm ud fra væggen... suk.



Ligemeget, mit ~18 mm LG har bagudvendte stik, så det er alligevel længere ude end svigerfars ~3-4 cm Samsung
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login