mboost-dp1

Telia

År 2020 – 30 pct. af internettets trafik kommer fra smartphones

-

Om fire år vil smartphones stå bag 30 pct. af internettets samlede trafik – dermed vil de mobile enheder for første gang overhale PC’ers andel. Det viser en ny rapport fra Cisco, der forudsiger trends på internettet frem mod 2020. Her fremgår det også, at internettrafikken vil blive tredoblet frem mod 2020 i takt med, at internettet vil få mere end 1 milliard nye brugere.

På relativt få år har smartphones og apps rykket ved måden, vi interagerer med hinanden på ? både privat, som forbruger og på arbejdspladsen.

Ifølge rapporten vil den samlede IP trafik nå 2,3 Zetabytes i år 2020. Her vil to tredjedele af trafikken stamme fra trådløse og mobile enheder.

Ifølge rapporten vil det tage mere end fem millioner år at se al den video, der vil blive sendt på kryds og tværs af internettet hver måned i år 2020. Video vil udgøre 82 pct. af al IP-trafik i de næste fem år. Det skyldes bl.a. online videostreaming på f.eks. Netflix eller HBO. Videostreaming vil næsten blive fordoblet på fem år.

Online gaming vil være den hurtigst voksende internet service rundt omkring i de private hjem. Antallet af gamere forventes at vokse fra 1,1 til 1,4 milliarder brugere i 2020.

Det er ikke kun spil og underholdning, der driver internettets vækst frem mod 2020. En stor del af den øgede IP-trafik vil stamme fra videokonferencer – f.eks. videokonsultationer med lægen eller skole-hjem-samtaler.

Den globale IP trafik vil tredobles inden for de næste fem år. I 2020 vil mængden af data, der krydser globale IP-netværk på to minutter være lige så stor som hele verdens filmhistorie tilsammen. Trafik fra trådløse og mobile enheder vil udgøre 2/3 af den totale IP trafik i 2020.

64 procent af den totale internettrafik vil i 2020 blive distribueret via et Content Delivery Network (CDN). Den globale bredbåndshastighed vil stige fra 24,7 Mbps i 2015 til 47,7 Mbps i 2020.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login