mboost-dp1

Pebble Technology

Pebbles nye ur får penge i rekordfart på Kickstarter

- Via engadget - , redigeret af Pernicious , indsendt af thimon

Da Pepple Technology for 3 år siden søgte om penge via crowdfunding-siden Kickstarter, til at lave deres smartwatch med e-paper-display, blev de hurtigt et hit og indsamlede godt 10 millioner dollars over en måned.

Pebble Technology har igen valgt at bruge Kickstarter til at finansiere deres næste ur, der har navnet Pebble Time. Pebble Time har denne gang en farveskærm, kan tåle vand og har en batterilevetid på 7 dage.

På blot 17 minutter ramte Pebble Technology sit mål på 500.000 dollars og efter 49 minutter havde man rundet den første million, hvilket er ny rekord på Kickstarter. Det første Pebble ur brugte 27 timer om at runde en million dollars.

I skrivende stund, med 30 dage tilbage af Kickstarterkampagnen, er Pebble Time kommet op på 8 millioner dollars.





Gå til bund
Gravatar #1 - Remmerboy
25. feb. 2015 13:29
Pebble har da forstået at uret ikke skal oplades hverdag. E-ink er overraskende godt. displayet er dejligt at se på i skarp lys. skarpere jo bedre
Gravatar #2 - mrtb
25. feb. 2015 13:38
Color E-ink er ret cool, og de har nogle meget interessante idéer.. Synes dog ikke selve ur-designsne virker særlig tiltalende.
Gravatar #3 - Eniac
25. feb. 2015 13:44
Jeg har ikke fulgt så meget med i det, men hvis man får crowdfunded sit første produkt og derefter har brug for at få crowdfunded sit efterfølgende produkt, er de så ikke dårlige til at tjene penge på det? Eller er de bare smarte og scorer penge på kickstarter (uanset om de så rent faktisk kommer med produktet).
Gravatar #4 - fennec
25. feb. 2015 13:53
#3
Hvorfor selv betale for udviklingen, når man kan få andre til det?
Og samtidig (næsten) garantere profit, da man ikke står med et produkt, som ingen vil have, hvis det viser sig efterspørgslen ikke er der...

Set fra et forretningsmæssig synspunkt, kan jeg kun se fordele ved det de gør.
Gravatar #5 - amplificator
25. feb. 2015 14:12
#3
Jeg kunne også forestille mig at Kickstarter er meget glade for firmaer som Pebble, der jo må siges at være succes-historier når det kommer til crowdfunding.

Så kan sagtens forestille mig at de lader Pebble (og andre selskaber) slippe lidt billigere, hvad angår den procentdel som Kickstarter tager.

Kickstarter medie-tjuhejet er jo ikke på samme niveau som det var engang, og med det #4 siger så kan begge parter jo få enormt glæde af sådan en aftale.
Gravatar #6 - thimon
25. feb. 2015 14:53
#3 der står vist et eller andet sted at det nok mere skal ses som et "preorder" tilbud, da de vist allerede nu tjener penge på deres første ur.
Gravatar #7 - thimon
25. feb. 2015 22:15
Der er åbenbart en her, der teoriserer om hvorfor Pebble er på Kickstarter igen.
http://www.engadget.com/2015/02/24/kickstarters-za...
Gravatar #8 - JakJak
26. feb. 2015 13:43
(0) skrev:
Pebble Time har denne gang en farveskærm, kan tåle vand og har en batterilevetid på 7 dage.

Der er ikke noget nyt i de 7 dages batteri og vandtæthed, men det er værd at nævne at det nye ur har indbygget mikrofon.

Jeg var næsten fristet til at opgradere fra mit originale Pebble, men jeg tror jeg vil få nok glæde af de nye features til at retfærdiggøre det. Hvis jeg mangler nyt en dag, er det det åbenlyse valg.
Gravatar #9 - Erroneus
26. feb. 2015 15:30
Min "gamle" kickstarter pebble er ved at være lidt slidt, så den her blev bestilt med det samme og ja kickstarter bliver her brugt mere som en butik end en crowdfunding side, hvilket de også selv nævner.

Udviklingen er overstået, de er klar til masse produktion.

Der kommer i øvrigt andre varianter i løbet af måneden, som man kan opgradere til.
Gravatar #10 - RMJ
1. mar. 2015 00:43
Se det er også et skide fedt ud, hvor nogen er hyped for et hvis ur af et hvis MÆRKE, som dårlig kan holde strøm i et døgn og ikke engang er vand tæt LOL.

Så tiltaler det her ur mig, det er billigt, ser godt ud, funktionelt, vandtæt ja det regner meget i Danmark, og det kan holde strøm en uge, det er stadig alt for lidt, men det er fandme bedre end ET DØGN.

Dejligt at se små grupperinger af privat personer kan designe et bedre, billigere produkt end et stort firma.
Gravatar #11 - Hængerøven
1. mar. 2015 12:19
RMJ (10) skrev:
Dejligt at se små grupperinger af privat personer kan designe et bedre, billigere produkt end et stort firma.


Hvordan kan du se dette som en konkurent til de smartwatches?

Jeg kan stikke dig et solur, det koster gratis at lave. er det så bedre bare fordi det er billigere? eller hvordan?
Gravatar #12 - RMJ
2. mar. 2015 01:32
Hængerøven (11) skrev:
Hvordan kan du se dette som en konkurent til de smartwatches?

Jeg kan stikke dig et solur, det koster gratis at lave. er det så bedre bare fordi det er billigere? eller hvordan?


Det er bedre, fordi et urs fornemmeste overgave er at agere UR, dvs at holde strøm så langtid så muligt og dernæst faktisk være vandtæt og klare fugt, fordi man sidder ikke inde dagen lang.

Den er ren logik. Et ur der skal lades over hver dag, jamen jeg griner stadig.
Gravatar #13 - praktikant muffe AKA pewbe
2. mar. 2015 04:58
RMJ (12) skrev:
Det er bedre, fordi et urs fornemmeste overgave er at agere UR, dvs at holde strøm så langtid så muligt og dernæst faktisk være vandtæt og klare fugt, fordi man sidder ikke inde dagen lang.

Ligesom en telefons fornemmeste opgave er at kunne foretage og modtage opkald?
Gravatar #14 - Hængerøven
2. mar. 2015 11:40

RMJ (12) skrev:
Den er ren logik. Et ur der skal lades over hver dag, jamen jeg griner stadig.


Grin du bare videre så, det må være en ensom latter.
Gravatar #15 - CBM
3. mar. 2015 10:48
#12
Enig... Et smartwatch er staidg først og fremmest et ur... Hvis det skal lades hver evig eneste dag så ryger bekvemmeligheds faktoren ud af vinduet
Gravatar #16 - Chewy
3. mar. 2015 11:18
Fordi du bruger dit ur super meget om natten?
Gravatar #17 - XorpiZ
3. mar. 2015 15:07
Chewy (16) skrev:
Fordi du bruger dit ur super meget om natten?


Hvad hvis man overnatter et andet sted? Eller glemmer at sætte det til opladning?

Det er rigeligt, at smartphones ikke kan holde batteri mere end 1-2 dage.
Gravatar #18 - Chewy
3. mar. 2015 15:37
Min telefon er altid røget til opladning inden jeg lægger mig til at sove. Uanset hvor længe den har kunne holde på en charge...
Jeg kan ikke se hvorledes det er anderledes med et ur.
I forhold til at skulle lade den op, så er det bare et spørgsmål om standardisering...
Så vidt jeg ved er defacto standarden pt. QI.
Det er en standard der så småt også ved at snige sig ind i mobiltelefoner.
Ikea har sågar lige annonceret at de vil have QI opladning indbygget i deres møbler...

Så jeg spår at det bliver ligesom det er pt. (minus apple).
Hvis jeg står hos en eller anden og mangler strøm, så låner jeg et standard kabel af den jeg er hos (alle har det samme). Og så er den skid slået...

Med QI behøver jeg ikke engang at låne et kabel. Jeg skal bare lægge ur/telefon på bordet, og så er det strøm....
Gravatar #19 - m910q
6. mar. 2015 12:23
#18
Men det er jo ikke relevant i forhold til de ure, vi ser der kommer frem nu.
Måske er det ikke et problem på sigt, men lige nu er det.
Gravatar #20 - Chewy
6. mar. 2015 13:45
Hvad er ikke relevant?
QI opladning?
Gravatar #21 - m910q
6. mar. 2015 14:13
Ja. Hvis jeg tager et sted hen, kan jeg ikke forvente trådløs opladning.
Gravatar #22 - Chewy
6. mar. 2015 14:27
Ikke endnu...
Men min påstand er at det bare er et spørgsmål om tid... Og umiddelbart kort tid...
Gravatar #23 - OxxY
6. mar. 2015 19:36
Chewy (22) skrev:
Ikke endnu...
Men min påstand er at det bare er et spørgsmål om tid... Og umiddelbart kort tid...


De fleste hoteller har knap nok et stik ved sengen til en telefon ... tror der går en pæn rum tid inden vi skal forvente den slags
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login