mboost-dp1

OnLive

OnLive overtræder Windows licensbetingelser

- Via Ars Technica - , redigeret af Net_Srak

OnLive, der blandt andet tilbyder spil afviklet i skyen, og streamet til en bruger, lancerede for nyligt OnLive Desktop, der tilbyder Windows til IOS og Android. For $5 om måneden kan man således få lov til at afvikle Windows 7 på sin iPad sammen med Microsoft Office og browsere, der understøtter Flash. OnLive tilbyder også en gratis version, hvor der er adgang til Office og Adobe Reader. For at bruge OnLives tjenester skal man installere en app.

Microsoft mener, at OnLive ved at streame Windows til mobile enheder overtræder Microsofts licensbetingelser. De to parter er nu gået ind i forhandlinger for at finde en løsning. Joe Matz fra Microsoft udtaler sig på en blog om situationen.

Joe Matz, Microsoft skrev:
We are actively engaged with OnLive with the hope of bringing them into a properly licensed scenario, and we are committed to seeing this issue is resolved.

Problemet opstår fordi Microsofts Service Provider License Agreement (SPLA), ikke indeholder en Virtual Desktop Access (VDA) licens, som er nødvendig for at levere en hosted Windows 7 løsning som den OnLive leverer. Dertil kommer, at hver kunde skal have sin Windows 7 afviklet på eget dedikeret hardware.

Microsoft SPLA FAQ skrev:
Currently, there is no SPLA model for Windows VDA. Hence, customers who subscribe to desktops from a third-party hoster will need to pay Microsoft for a Windows VDA license for each device accessing Windows client virtual machines in the datacenter. Additionally, hosters need to ensure that they isolate the hardware and other resources for each company (i.e. no two customers can share the same set of resources, such as hardware, storage, etc).

For at kunne tilbyde en løsning, der holder sig inden for Microsofts nuværende licensregler, skal OnLive derfor bruge Microsoft Server og Remote Desktop Services til at præsentere softwaren for kunden.

SPLA har netop fået en del kritik, fordi den ikke dækker over en virtuel desktop, hvilket gør det umuligt for hostingudbydere at tilbyde deres kunder en virtuel desktop uden at kunden selv køber en Virtual Desktop Access (VDA) licens hos Microsoft.





Gå til bund
Gravatar #1 - mfriis
13. mar. 2012 20:26
slashdot bragte en artikel for et par uger siden omkring spekulationen i forbindelse med onlives gratis tilbud på Office.

Man kunne kvit og frit signe op og få adgang til hele office pakken via OnLive (uanset platform)

Spekulationen gik på hvilket licens de havde for at kunne levere sådan en service, specielt når MS (som denne artikel også kommer ind på) ikke er meget for at tillade at man udlejer adgangen til deres produkter.

Konklusionen blev at de enten bare købte licenser i vildskab som et led i noget reklame/promotion eller de havde formået at få en helt unik aftale i hus med MS.

Ud fra artiklen her lyder det ikke til det er det sidste.

Man kan dog undre sig over hvorfor MS ikke selv forsøger at stille noget lign. til rådighed. For et fast beløb om måneden kan man købe sig adgang til en W7 maskine med Office fra en Tynd klient.

-edit- så fandt jeg artiklen: http://www.extremetech.com/gaming/121769-is-onlive...
Gravatar #2 - Sikots
13. mar. 2012 20:44
Lur mig om ikke Microsoft kommer med noget Windows 365 på et tidspunkt, ala Office 365.

Men det ville dælme være lækkert hvis Microsoft snart vil få styr på gennemsigtigheden i deres licenseringer. Det er jo en jungle at finde rundt i, og lige præcis deres hovedløse licensering af VDI har været årsag til at jeg ikke har gidet beskæftige mig meget mere med det end et par certificeringer.
Der er et kæmpe potentiale i Danmark for desktop virtualisering, men licensering kvæler det for ofte...
Gravatar #3 - f-style
13. mar. 2012 20:52
#2
I windows 8 skulle der vidst kun være 3 versioner.
home
professional
enterprise
Gravatar #4 - Magten
13. mar. 2012 20:58
http://www.winsupersite.com/blog/supersite-blog-39...

Der spekuleres i at bruge CloudOn til iPad istedet for OnLive. Forskellen er at CloudOn kun streamer selve Office pakken ud til brugeren og ikke en hel desktop.
Gravatar #5 - nubus
13. mar. 2012 21:20
"Ingen SPLA til VDA" og forbud mod virtualisering. Er der gået totalt Oracle i den for MS :-/
Gravatar #6 - Montago.NET
13. mar. 2012 21:48
#0

det vil være at skyde sig selv i foden hvis ikke de lander en aftale med OnLive om licensiering...

og smart trick af OnLive at drille Microsoft så de belyser problemet med virtualisering og for dens sags skyld at levere det bedre produkt end Microsoft's Office 365...

håber OnLive kan fortsætte med produktet ...
Gravatar #7 - Taxwars
14. mar. 2012 01:47
Og de grådige hunde fra Micro$oft slår til igen - godt de har fået en lov som lige passer dem.
Gravatar #8 - Magten
14. mar. 2012 04:54
Montago (6) skrev:
og for dens sags skyld at levere det bedre produkt end Microsoft's Office 365...
Nu er OnLive's løsning og Office 365 så langt fra det samme, så at sammenligne de to er da rimelig irrelevant.

Gravatar #9 - Magten
14. mar. 2012 04:55
Taxwars (7) skrev:
Og de grådige hunde fra Micro$oft slår til igen - godt de har fået en lov som lige passer dem.
Når deres produkter bliver givet væk gratis, så er det da klart de slår til.

At VDA licenserne så er helt hen i vejret er en anden sag.

Gravatar #10 - Valkar
14. mar. 2012 06:10
Men læg lige mærke til at Microsoft indgår i dialog, og ikke bare starter en retsag. Det kan godt være at det kommer senere hvis de ikke kan blive enige, men fedt at et af de store firmaer ikke bare skubber advokaterne forest som vi har set på det seneste med Apple/Samsung/Sony/google/etc patent sagerne.

Håber der kommer en brugbar løsning, så de store firmaer kan se at dialog er billigere, og kommer både dem og forbrugerne til gavn.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login