Annonce

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Hvad er din ynglingsbrowser

  • 63%Chrome
  • 21%Firefox
  • 7%Internet Explorer
  • 4%Safari
  • 2%Opera
  • 1%en helt tredje...
  • 0%SRWare Iron
  • 0%Avant Browser
  • 0%Maxthon Cloud
  • 0%Comodo Dragon
  • 0%Sleipner
  • 0%Lunascape
  • 0%RockMelt
  • 0%K-Meleon

OCZ laver verdens hurtigste MLC SSD

19. feb. 2010 09:51De hurtigste Solid State Diske (SSD) laves i dag med SLC (Single Level Cell) flashram, men MLC (Multi Level Cell) diske er ved at indhente førstnævnte og med den seneste disk fra OCZ, er det lige før SLC bliver overhalet.

OCZ kalder det selv for verdens hurtigste MLC-baseret SSD, og de har noget at have det i. Disken har fået navnet OCZ Vertex Limited Edition og kan læse med 270 MB/sek. og skrive ved hele 250 MB/sek. Oven i hatten klarer den 15.000 IOPS ved tilfældig skrivning af 4 KB-blokke og op til 50.000 IOPS ved læsning.

Lidt overraskende har OCZ valgt ikke at benytte et 6 Gbps SATA-interface, men holder sig til den ældre 3 Gbps Sata II-standard.

Disken kommer i to udgaver, en på 100 GB og en på 200 GB, til henholdvis en pris på $399,99 og $829,99. Vil man have en af diskene, skal man være hurtig, idet de kun vil blive solgt i en begrænset tidsperiode.

#1: PorreKaj

19. feb. 2010 10:36

Hvorfor er det overraskende? SATA3Gbps kan da fint holde trit med en maks hastighed på 270.

#2: hj3lmen

19. feb. 2010 10:38

hehe har allerede bestilt 2x100GB diske..

#3: jakobdam

19. feb. 2010 10:41

400 USD * 5,5 * 1,25 (valutakurs og moms) = 2750,- for 100 GB harddisk som er hurtigere end eks. den velkendte Intel X-25M 80 GB.

Egentlig ikke så galt for en pionerteknologi som kun kommer i begrænset oplag.

For OCZ virker det som om, at der er tale om at de vil stikke en finger i jorden, og se hvor modent markedet er blevet på hurtige SSD'er kontra billigere og langsommere SSD'er.

Måske også derfor de har valgt 3 Gbps, for at akkommodere flere kundetyper så dette ikke vil være en fejlkilde i en evt. konklusion? Det er ihvertfald hvad det lugter lidt af for mig.

Og ganske fornuftigt egentligt - der er ingen grund til at kaste en masse penge efter en udvikling som forbrugerne måske ikke er interesserede i.

Der er ingen tvivl om at pengene er at hente på consumermarkedet, og ikke de mere elitære kredse.

PS.: Det irriterer mig stadigvæk voldsomt at se at ved fordobling af kapacitet, mere end fordobles prisen. Afgjort en dårlig trend som SSD'erne har indført (jo jo, de tekniske årsager er åbenlyse for dette - men vi har jo været forvænt med det modsatte fra de traditionelle diske). *suk*

// Foto tutorials: www.FotoStart.dk || Fotogalleri: www.pxo.dk || Gratis spil: www.DeepArtMedia.com //

#4: mvoigt27

19. feb. 2010 10:43

Så blir det nok i år man skal ud og udskifte Raptorene. Synes efterhånden flash teknologien er ved at blive moden nok til den kan gå hen og blive mainstream, det samme med priserne derpå, dog stadig lidt pebret i de store udgaver, men efterhånden opnåeligt som god systemdisk som alle kunne få kratig ydelses forbedring af. Dejligt med den positive udvikling inden for området!

#5: fastwrite1

19. feb. 2010 10:48

Jeg tør næsten ikke tænke på hvor hurtigt windows kan starte op. Så bliver det snart resten af systemet der bliver en flaskehals.

SSD må også være godt for dem dem der har en hurtig internetforbindelse. Jeg har en god ven der har 100mbit forbindelse - og han kan se at harddiskene har svært ved at følge med.. tankevækkende.

Små glimt i tiden på min lille blog, i mit lilleunivers i Danmark (gæt selv adressen)

#6: locky

19. feb. 2010 11:07

#5
Så må han godt nok have nogle meget langsomme harddiske, dem jeg har derhjemme overfører stabilt 40-50 mb/s, så det må da være lidt af et gammelt system han bruger?

#7: goAMinD

19. feb. 2010 11:18

SSD er alle pengene værd i performance. Investerede for ikke længe siden i 2 stk. Intel X25-M 80GB med TRIM, der sidder som stripe med W7 på. Det lyner afsted. Alt officebrug er prompte respons. Alle de små ventesituationer man oplever med HDD, de er bare væk. Der kan under ingen omstædigheder være tale om at gå tilbage til HDD til OS. NO WAY!

#8: px

19. feb. 2010 11:39

Hvis man gerne vil have en af de nye OCZ-diske med SandForce-controlleren (se eksempelvis http://www.anandtech.com/storage/showdoc.aspx?i=3702 for detaljer, det er en meget interessant controller), så lader vertex limited edition til at være den, man skal skynde sig at få fat på.

Den er en forløber for Vertex 2 diskene, der bliver betragteligt dyrere, så limited edition virker pt. som et rigtig godt køb. Der skulle dog være flere SandForce-baserede diske på vej, som måske får en anden og bedre pris, men prisen kan angiveligt kun holdes nede vha. lavere kvalitet af flashrammen, så jeg ville nok være lidt betænkelig ved dem i første omgang.

#9: ProDoc

19. feb. 2010 11:43

For mig bliver teknologien først interessant når størrelsen kommer op omkring 1-2 TB.... for så kan de benyttes i hjemmeserveren og dermed spare lidt på strømmen samtidig med at ydelsen bliver bedre... Men ja som OS drev kunne 100 gb da også være at foretrække :)

#10: Henrik S

19. feb. 2010 11:52

hehe har allerede bestilt 2x100GB diske..hj3lmen (#2)

Hvor køber du henne?

#11: Kenz

19. feb. 2010 12:29

hehe har allerede bestilt 2x100GB diske..
hj3lmen (#2)
Hvor køber du henne?

http://www.midtdata.dk/hardware_1000156954_OCZ-SSD-100GB-2-5---Vertex-Limited-Edition.html

#12: Henrik S

19. feb. 2010 12:40

hehe har allerede bestilt 2x100GB diske..
hj3lmen (#2)
Hvor køber du henne?

http://www.midtdata.dk/hardware_1000156954_OCZ-SSD-100GB-2-5---Vertex-Limited-Edition.htmlKenz (#11)

Jeg overvejer også at købe der. Ville bare høre om der var et alternativ.

Tak for det :)

#13: Kenz

19. feb. 2010 12:45

hehe har allerede bestilt 2x100GB diske..
hj3lmen (#2)
Hvor køber du henne?
http://www.midtdata.dk/..
Kenz (#11)
Jeg overvejer også at købe der. Ville bare høre om der var et alternativ.
Tak for det :)

Var så lidt:)

-synes dog det er dyrt...

#14: mrtb

19. feb. 2010 13:16

#7 - Ved du noget jeg ikke ved? For jeg sidder også med 2x X25-M i raid, og så vidt jeg ved, så fungerer TRIM endnu ikke når diskene sidder i raid.

#15: duppidat

19. feb. 2010 13:48

#13 Ja.. Det lyder da også voldsomt dyrt taget i betragtning af at du kan få 2x X25-M 80 GB, få mere plads, hurtigere læsning og mere plads, og stadig have penge til overs???

Desuden så står de til at koste 2100,- i USA, og så lægger man lidt til osv osv men +33% er en tand meget synes jeg.

#16: Montago.NET

19. feb. 2010 14:23

#15

2x X25m = 300/140 MB/s

2x Vertex Limited = 300/300 MB/s

*300MB fordi SATA2 = 3 Gbit (hvilket vidst nok skulle være 357MB/s... men jeg har ik læst om over 300 MB/s )

hvis du laver video redigering eller Database har det ALT at sige hvor hurtigt du kan skrive til disken.

Microsoft .NET, fordi jeg ikke er bindegal

#17: vandfarve

19. feb. 2010 14:57

hvis du laver video redigering eller Database har det ALT at sige hvor hurtigt du kan skrive til disken.Montago (#16)

Et hurtigt spørgsmål, der mere er dumt end en måde at tale ned til dig, men hvor meget betyder diskdrevet (om det så er HDD eller SDD) ift. redigeringen alene?

Alle de benyttede data hentes vel til rammene, som i moderne semiprofesionelle computere sagtens kan være 8-12 GB.

Jeg kan derfor godt se, at loadingtiden kan beskæres væsentligt, men arbejdet med redigeringen bør/kan/vil/skal da kun foretages på filer, der allerede ligger i hukommelsen.

Oder was..?

Bliver der nogensinde folketingsvalg i Danmark? Næppe. derbliveraldrigvalgever.tumblr.com

#18: BlackFalcon

19. feb. 2010 15:20

For mig bliver teknologien først interessant når størrelsen kommer op omkring 1-2 TB.... for så kan de benyttes i hjemmeserveren og dermed spare lidt på strømmen samtidig med at ydelsen bliver bedre...Thomas Mortensen (#9)

Jeg bliver nødt til at kommentere på det udsagn.

a) At bruge SSD til storage i en hjemmeserver er som udgangspunkt fuldstændig vanvittigt. Jeg antager her, at du på din hjemmeserver allerhøjest kører lidt torrent, streamer en film, laver backup fra et par pc'ere og måske kører mail/web server. Intet af dette kræver SSD hastigheder. Har du problemer med ydelsen bør du se lidt på dit netværk.

b) SSD bruger ikke nævneværdig mindre strøm. Det er et misforstået faktum. SSD bruger 1-2 watt mindre end en regulær harddisk (Kilde)

Der vil gå lang tid inden SSD kommer så langt op i kapacitet og endnu længere tid førend de matcher HDD priser pr. gigabyte.

#19: BlackFalcon

19. feb. 2010 15:28

Et hurtigt spørgsmål, der mere er dumt end en måde at tale ned til dig, men hvor meget betyder diskdrevet (om det så er HDD eller SDD) ift. redigeringen alene?

Alle de benyttede data hentes vel til rammene, som i moderne semiprofesionelle computere sagtens kan være 8-12 GB.

Jeg kan derfor godt se, at loadingtiden kan beskæres væsentligt, men arbejdet med redigeringen bør/kan/vil/skal da kun foretages på filer, der allerede ligger i hukommelsen.

Oder was..?vandfarve (#17)

Jeg er som udgangspunkt helt enig i din observation. Det er først og fremmest når arbejdet skal eksporteres der _skrives_ på disken, og denne proces kan man jo afsætte tid til.

Men et samlet film-projekt kan snildt fylde mere end 12 GB og derfor ikke rummes kun i ram, og jeg kan forestille mig, at hvis man vil lægge en effekt på et stort film-klip, så skrives der nok nogle temporære filer alligevel. Hvis man arbejder halv-professionelt med det, kan det da nok betyde noget ventetid henover en dag.

#20: cruzifixion

19. feb. 2010 15:32

#17
I videoredigering kan du aldrig loade alle videofiler, lyd og andet i hukommelsen. Kan ikke lade sig gøre, Forestil dig bare 3-4 5-mins klips i fuld HD uden komprimering, 5-6 lydfiler lidt effekter plus kompilationens samlede composit. No can do!

#18
Enig! 'nuff said!

Desuden vil strømforbruget muligvis stige med kapaciteten i en SSD (med mindre at produktionsprocessen kan følge med), hvor at størrelsen på en alm. disk ikke nødvendigvis ændrer strømforbruget.

On topic
SSD'er er godt, mange SSD'ere er endnu bedre. Desværre syntes jeg stadig at prisen er alt for høj. Måske til en systemdisk eller muligvis some disk i ens laptop. Min arbejdslaptop har SSD og det spiller max. men kapaciteten er for lille. Skal helst have en 160+ disk til vmware images og den slags...

Men ja, disse nyheder får generelt markedet til at modnes og det er altid godt,,,

"All in all, is all we are." -Kurt Cobain

#21: PeterJesper

19. feb. 2010 15:47

Måske OCZ snart skulle beslutte sig for hvad de vil med SSD ?
Det kan umuligt være godt for priserne at de har så mange forskellige modeller .

#22: vandfarve

19. feb. 2010 16:01

Måske OCZ snart skulle beslutte sig for hvad de vil med SSD ?
Det kan umuligt være godt for priserne at de har så mange forskellige modeller .PeterJesper (#21)

Snarere tværtimod, min gode herre!

Hvis de skræddersyr deres produkter til hver eneste kunde, så vil de kunne opnå et større salg samt en højere pris på hvert enkelte produkt.

Det kan være forvirrende med så mange serier m.fl., men det er faktisk skidegenialt. Hvorfor tror du ellers, at WV vist nok har lanceret deres nyeste Transporter med bemærkningen, at du kan vælge mellem over 100 millioner kombinationer af udstyr, størrelse, farve, kabine osv.? :)

Bliver der nogensinde folketingsvalg i Danmark? Næppe. derbliveraldrigvalgever.tumblr.com

#23: themuss

20. feb. 2010 12:42

Giv mig billig hurtig kæmpe ssd til zlog og cache på mit zfs-filsystem NU!

Tænk, hvis kvinder kunne smugle håndgranater mellem brysterne, fordi vi ikke tjekkede, siger informationschef Thorbjørn Ancher...

#24: duppidat

20. feb. 2010 14:58

#16 Det er så hver SATA-II kanal der kan klare de 3Gbit ;-)
Så dvs det er 600/600 på 2 kanaler (på de fleste nyere bundkort eller med en raid controller) Ydermere så læser de ca lige hurtigt. Men intels skriver "kun" med 90-100 MB

Dvs du har det er 270 read / 250 write 100GB vs 500+ read / 200 write 160GB (og en lille sjat penge)

For mig er det da en nem ting at vælge :-)

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger