mboost-dp1

engadget

Oculus runder 100.000 solgte VR-briller

- Via Gamesindustry.biz -

Virtual reality brillen Oculus Rift, er meget populær hos specielt spiludviklere, men også andre bruger den til et væld af forskellige formål.

Oculus Rift er endnu kun til salg i en udviklingsversion, hvor den første version (DK1) blev solgt i godt 60.000 eksemplarer. Version 2 kaldet Dev Kit 2 (DK2) har været sat til salg siden marts og har nu rundet over 45.000 bestillinger.

De første 10.000 DK2 versioner af Oculus Rift, forventes at blive sendt ud til køberne i løbet af juli måned. DK2 er forbedret på alle punkter i forhold til DK1, hvor specielt skærmen har fået et stort løft, med indførelsen af en OLED-skærm, der leverer 960*1080 pixels per øje.

Opdateringen af billedet i DK2 er stærkt forbedret, ligesom hovedets bevægelser i forhold til hvor man sidder, kan spores af et eksternt kamera og gengives i den virtuelle verden.

Hvornår der kommer en forbrugerversion af Oculus Rift, er der ikke nogen hos Oculus der vil fortælle noget om, udover en udtalelse om, at hvis det ikke sker i 2015, så har man et problem.





Gå til bund
Gravatar #1 - SAN
3. jul. 2014 12:09
Imponerende at man kan sælge 100.000 stk. af en ting der egentligt ikke er færdig.
Men hvis ellers jeg var lidt mere velhavende havde jeg nok også købt en :-D
Gravatar #2 - amplificator
3. jul. 2014 12:15
SAN (1) skrev:
Imponerende at man kan sælge 100.000 stk. af en ting der egentligt ikke er færdig.


<indsæt liste af samtlige spil udgivet de sidste 5 år og en masse andet software>
Gravatar #3 - Slettet Bruger [3667888744]
3. jul. 2014 12:38
#2 Findes der AAA spil med Oculus support?
Gravatar #4 - Zombie Steve Jobs
3. jul. 2014 12:41
SlettetBruger (3) skrev:
#2 Findes der AAA spil med Oculus support?

Nej, men der findes masser af ufærdigt lort, både som prerelease og som released.
Gravatar #5 - amplificator
3. jul. 2014 12:42
#3
Hvorfor spørger du mig? o.O? Min storhedstid som wannabe-pro-CS gamer sluttede for mange år siden :) Vi ses på Netstationen!
Min friske og spydige kommentar var om spilproducenternes lidt for hurtige udgivelse af spil som er fyldt med fejl, hvis de overhovet kan starte.

Men officielt mindes jeg ikke umiddelbart nogle store titler.
Dog er der en masse mods til spil, f.eks. Minecraft, og nogle mindre projekter som gør brug af det.
Gravatar #6 - Remmerboy
3. jul. 2014 12:52
SlettetBruger (3) skrev:
Findes der AAA spil med Oculus support?

mindes at have set at titan fall blev brugt til at demonstrere oculus rift. eller også var det mechwarrior spil
Gravatar #7 - ignuz
3. jul. 2014 13:46
Nogle ældre AAA spil i form af half-life 2 og TF2 ser ud fra de film jeg har set til at have nogenlunde support af det. Du har dog ret i at der ikke er kommet noget AAA spil hvor de har haft tankerne på oculus gennem udviklingen af spillet.
Gravatar #8 - dingeling
3. jul. 2014 14:46
Ellers er der altid "TOTALLY ACCURATE TOILET SIMULATOR", som har VR-support
Gravatar #9 - TrolleRolle
3. jul. 2014 14:53
Problemet med spillene er jo at FPS slet ikke virker fornuftigt med et VR headset.
Mus til at styre øjnene, og et sigtekort der altid er lige ud for næsen af dig, virker godt til FPS på en skærm fordi vi har vænnet os til det gennem 20 år.

Men med VR headset, hvor øjene frigøres fra musen, bliver højre hånd overflødig(Nej, du skal ikke tænke beskidt nu.)... og det bliver helt tåbeligt at ens våben skal "sidde fast på næsen".
Jeg tror derfor ikke at ret mange FPS-titler har overvejet support for rift'en, endnu. Oplevelsen bliver mærkelig.

Bil-, fly- og Mech-simulatorer vil derimod være nemme at konvertere til en god oplevelse... det er dog ikke lige her at man ser ret mange AAA-titler for tiden.
Gravatar #10 - Hængerøven
3. jul. 2014 15:30
Så vidt jeg har forstået kommer Arma III til at have rift support på et tidspunkt.

Så behøver jeg faktisk ikke flere spil for at retfærdiggøre at købe sådan et brillesæt. Arma har et alt for fedt gameplay, og har "free from corsehair look" Så man ikke skal pege med næsen nødvendigvis
Gravatar #11 - AlleyKat
3. jul. 2014 16:47
Det samme siges om Elite: Dangerous, men lad os nu se - både headset og spil har en del vej endnu...
Gravatar #12 - jonkahnah
3. jul. 2014 16:53
Har hørt flere spiludviklere udtale at DK2 ikke har ordentlig opløsning.
Sidst for en uge eller to siden i en Q&A med Chris Roberts.
Med 960 x 1080 per øje er det efter sigende stadigt muligt at se de individuelle pixels når skærmen er så tæt på øjet.

#10 Hængerøven
Ved ikke om det bare er mig, men jeg er engang imellem nød til lige at kigge hurtigt med på keyboardet når jeg spiller ArmA III, der er simpelthen så mange keybinds at holde styr på.
Tror ret hurtigt det kan blive irriterende med OR briller på.
Tilgengæld er jeg tosset glad for at have investeret i TrackIR, min situational awareness er steget markant efter jeg er begyndt at bruge det.
Gravatar #13 - Xaroc
3. jul. 2014 17:14
1# ikke rigtigt :P bare se på alle de burger og pizza man bestiller som kun ligner halvt det de gør på billedet ^^
Gravatar #14 - Hængerøven
3. jul. 2014 17:39
jonkahnah (12) skrev:
der er simpelthen så mange keybinds at holde styr på.


Det er så sandt. Men jeg er af den overbevisning, af når først "rift" ideen bliver forædlet, så kommer de gamle "gimmick" ting tilbage i fokus.

Jeg havde engang et par handsker man kunne forbinde til computeren, der gav en række måder at handle på, Meget low-grade da det er ved at vøre 15 år siden.

Men jeg tænker et par handsker og så en række touch points på din krop, kunne løse keybinds problemet til en hvis grad, og være skide fedt :)
Gravatar #15 - KarstenGA
3. jul. 2014 18:27
Glæder mig til at se det færdige produkt!
Gravatar #16 - Cruiser
3. jul. 2014 21:27
Jeg har spillet ARMA II og Digital Combat Simulator serien i et par år nu med den såkaldte Track-IR, som er en lille infrarød sensor man sætter på sit headset, og hvis bevægelser så bliver opfattet af et IR kamera.

Kan sige at det hjælper virkelig meget på indlevelsen i simulatorer med sådan en IR sensor, og det bliver hurtigt så second-nature at kunne dreje hovedet uafhængigt af kroppen, at jeg har taget mig selv i at prøve at dreje mit hoved i CS som refleks.

Den nye Oculus dev kit ser ud til at gøre brug af lidt det samme princip. Små infrarøde lys der bliver opfanget af en IR sensor og gengiver hovedets bevægelser ud fra det (udover accelerometeret og de magnetiske sensorer der allerede er i sættet). Det føles meget livagtigt med mit Dev Kit 1 sæt, og jeg kan forestille mig at indlevelsen bliver bare endnu bedre med dev kit 2.
Gravatar #17 - tachylatus
4. jul. 2014 10:22
TrolleRolle (9) skrev:
Problemet med spillene er jo at FPS slet ikke virker fornuftigt med et VR headset.

Man kan sagtens lave noget der fungere fint med VR-headset og f.eks. en XBOX-controller:
- Lad gevær og sigtekorn søge mod midtpunktet af synsfeltet og tilføj pitch delta fra Y på højre thumbstick.
- Yaw følger fast synsfeltet med rotering via X på højre thumbstick.
- Move/strafe via venstre thumbstick.
Gravatar #18 - Remmerboy
4. jul. 2014 14:55
War Thunder understøtter OR. i simulation mode ville den nok være ret godt at bruge
Gravatar #19 - TrolleRolle
4. jul. 2014 15:38
#17 Ja der kan laves mange løsninger, men det er jo netop ikke standard i FPS'er.

Og vi kan vel godt blive enige om det mest optimale ville være en pistol/gevær lignende controller og som også blev tracket i 3D i forhold til hvor du peger henad?

Den slags er der dog nærmest intet af på markedet endnu. Men mon ikke det kommer?
Gravatar #20 - Hængerøven
4. jul. 2014 16:02
TrolleRolle (19) skrev:
Ja der kan laves mange løsninger, men det er jo netop ikke standard i FPS'er.


Men det er vel ikke ligefrem et problem. Det er vel meget naturligt at main stream spil ikke er optimeret til noget omkring 100.000 mennesker har købt sig adgang til :)
Gravatar #21 - DutchMonkey
6. jul. 2014 14:21
Der er også snak om lave det til burhøns

Det kan man da kaldes optimisme.
Gravatar #22 - theMightyAtom
6. jul. 2014 20:52
Google Cardboard + Oppo Find 7, QuadHQ, price <$20 (apart from the phone!)
Gravatar #23 - AlmondMan
7. jul. 2014 12:47
SlettetBruger (3) skrev:
#2 Findes der AAA spil med Oculus support?

Det ny Alien Isolation har support og blev demoet til E3 med Oculus.
Gravatar #24 - Slettet Bruger [3667888744]
7. jul. 2014 13:17
Alien Isolation virker for godt til at være sandt (Jeg har 0 tiltro til AAA-udgivere: krydser fingre)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login