Nyt materiale kan revolutionere halvlederindustrien

Nu har Bismuth ingen stabile isotoper, og halveringstiden i de flestes tilfælde kan måles i sekunder eller mindre. Det bliver interessant at se, hvordan de har klaret den!

Hvad for en slags ny elektronik snakker vi om?

Nu har Bismuth ingen stabile isotoper, og halveringstiden i de flestes tilfælde kan måles i sekunder eller mindre. Det bliver interessant at se, hvordan de har klaret den!Daniel-Dane (#1)

Kan de ikke bare bruge Bismuth-209, der har en ret høj halveringstid (1,9*10^19 år)?

#1, nej - men tilgengæld findes der isotoper med halveringstider på flere exaår - så mon ikke det går :)

Udover det, så er det jo ikke Bismuth alene, men Bi2Te3 som er vældig stabil

For at det her ligesom skal batte, så skal der være en væsentlig mængde bismut og telur i Verden, som kan forarbejdes forholdsvist billigt.

Konkurrenten er jo silicium, som der findes lige under uendeligt meget af i Verden ;-)

Okay, jeg ser jeres argumenter. Så de skal have kudos, hvis de formår at fremstille rent Bi-209. Det gør de nok.

I hvert fald bliver selve atomet ikke mere stabilt af at være i en kemisk forbindelse, #4. :P

Jeg synes snart at der hver måned er en nyhed om at et eller andet skal revolutioneres.

#2
Nu bliver det rent faktisk muligt at lave lasere til at sætte på hovedet af hajer!
En bedrift man kun har kunne drømme om hidtil!

Jeg synes snart at der hver måned er en nyhed om at et eller andet skal revolutioneres.v1ct0r (#7)

Velkommen til ... nutiden :)

Jeg syntes nu hellere man skulle gå efter at lave det perfekte grundstoff.. Pluranium, der løser alle verdens energiproblemer, og eneste affaldsprodukt er Guinness Draught

De snakker og snakker... Hvornår kommer det så i brug??? Har hørt, nej undksyld jeg mente har læst så fascinerende ting men desvære har jeg endnu ik set nogen firma vove sig ud i de nye opfindelser

#11
Dvs du mener ikke der er noget fremskridt i praksis?
Det meste af det der sker er jo små fremskridt som man ikke stopper op over og siger "wow"

De snakker og snakker... Hvornår kommer det så i brug??? Har hørt, nej undksyld jeg mente har læst så fascinerende ting men desvære har jeg endnu ik set nogen firma vove sig ud i de nye opfindelserZhor (#11)

Jeg husker da stadig, den gang SSD var Star Trek-stof. I dag kan man da få SSD'er, der er betalelige.

#13:
Ja, og ligeså vil det en dag ske med 3D-storage lavet af klar plastik, og aflæst med en eller flere lasere. Det startede man på i firserne, men det er ikke kommet endnu. Så er der mulighed for optil flere TB pr. cm3., men indtil det sker, klarer vi os såmend nok med SSD og muligheden for GB/s-drev til menneskepenge.

Hastigheden er lige nu vigtigere end mængden, synes jeg.

--

OnT:
Lyder smart, men lyder til at være fremtids-stof, altså >5 år ude i tiden. Men til den tid er der også ved at være brug for en afløser til nuværende fremstillingsmetoder, da vi er ved at nå grænsen for størrelse ift. energiforbrug.

Bismut er pænt pebret i forhold til silicium... Spændende om det her nogensinde vil kunne blive en industri. Med det atomnummer må det også være en ret begrænset ressource.

Materialet har vist sig at have bedre egenskaber, end hvad teorien havde forudsagt, da det kan tåle højere temperaturer, end man regnede med, hvilket gør, at det er tættere på at kunne bruges i praksis end først antaget.

Hvorfor er temperaturen et problem hvis der ikke udvikles varme alligevel? Der står jo at elektronerne bevæger sig over overfladen uden at miste energi!?!

#15:
Mon ikke der henad vejen findes billigere løsninger? Det plejer de jo.

#15 Jo, men i forhold til atomnummeret burde det være væsentligt mere sjældent i universet end guld. Jorden kan self være forfordelt.

#16
Det skal gerne kunne bruges i hvert fald ved stuetemperatur, som jo er en højere temperatur end -10.2 grader eller hvad de nu end har fået det til at virke ved tidligere. ;)

#14

Hastigheden er lige nu vigtigere end mængden, synes jeg.

Ja, men sammenhængen er da til at få øje på. Jo større mængder, desto mere hastighed ville være at foretrække og brug for...

#18:
"Bismut Tellur-materialet er desuden forholdsvis nemt at lave med nuværende produktionsmetoder."

Det var mest den sætning i artiklen jeg hæftede mig ved.

#20:
Ja, selvfølgelig. Jeg synes bare, med de størrelser HDs der er på markedet lige nu, ville det være fint med lidt mere fokus på hastigheden der stadig er meget langt fra RAM.

#18:
"Bismut Tellur-materialet er desuden forholdsvis nemt at lave med nuværende produktionsmetoder."

Det var mest den sætning i artiklen jeg hæftede mig ved.Clauzii (#21)

Ah, jeg troede at du simpelthen mente at lave grundstoffet selv, hvilket med tiden sikkert også bliver muligt.
Men tag mig ikke alt for seriøst. Jeg er noget til det punkt, hvor jeg kommenterer mine egne indlæg :P

Hvad nyheden her beskriver er en stuetemperatur-superleder, hvilket man har ledt efter næsten lige så længe, som man har kendt til elektricitet - så det i sig selv er ret fantastisk, hvis det er sandt.

Alle andre kendte superledere fungerer kun ved "lave" strømstyrker (og i "svage" magnetfelter) - udsat for større end en vis strømstyrke og/eller magnetfelt ophører de superledende egenskaber.

#6 << Det i praksis stabile (med en halveringstid, som er mere end en milliard gange længere end Universets estimerede alder) Bi-209 er som følge af dets stabilitet (alle andre bistmuthisotoper har forholdsvist kort halveringstid) næsten det eneste naturligt forekommende isotop af bismuth.

#15 << Det er ikke materiale- men produktionsomkostninger, der sætter prisen på processorer. Bismuth er i øvrigt ikke dyrt (du kan på nettet finde fine bismuthkkrystalstrukturer til en billig penge - eller nemt lave dem selv).

#16 << Vi har masser af superledere, som fungerer ved lavere end stuetemperaturer - en sammensætning typisk brugt ved fysikforsøg i gymnasier er "YBCO", som bliver superledende ved 92 K, hvilket er en del under stuetemperatur (~ 295 K); men en del over kvælstofs kogepunkt (77 K). Denne fungerer iflg. nyheden ved noget højere end stuetemperatur, hvilket vil være et krav i enhver ikke kølet applikation, som skal dele stue med mennesker.

#18 << Bismuths atomnummer er 83, gulds er 79. Atomnummeret har ikke nogen relation til udbredelsen af grundstoffet (Universet ender formodentlig som en stor klump lunken jern, atomnummer 26:). Bi-209 er meget almindeligt forekommende og ligger næstsidst i neptuniumkæden, som gennem henfald falder fra Cf-249 over Cm-245, Pu-241, Am-241, Pa-233, U-233, Th-229, Ra-225, Ac-225, Fr-220, At-217, Bi-213, Tl-209+Po-213 og Pb-209 til Bi-209 (og til sidst Tl-205).

#15 Jo, men i forhold til atomnummeret burde det være væsentligt mere sjældent i universet end guld. Jorden kan self være forfordelt.gnarfsan (#18)

...I øvrigt er forfordelt et negativt ord. Så jorden kunne altså have endnu mindre end resten af universet ;-(

I mellemtiden er silicium det næstmest udbredte grundstof på jorden.

Men tag mig ikke alt for seriøst. Jeg er noget til det punkt, hvor jeg kommenterer mine egne indlæg :Pgnarfsan (#22)

Jeg tænkte også at det rablede for dig da jeg læste #18. Må jeg anbefale søvn, eller måske bare sommerferie... ;-)

Btw ifølge wikiP er der ca. dobbelt så meget Bismut til stede i jordskorpen som guld.

Med det atomnummer må det også være en ret begrænset ressource.gnarfsan (#15)

Med den den antagelse burde der også være mere guld end kviksølv og bly, der begge har højere atomnummer.

Er det ikke også noget med at hvis man samlede al guld på jorden - på jordens overflade i et jævnt lag, så ville det skabe et lag på ca 50 cm?

#23 og #25
Jeg havde bare den forståelse at alt højere end jern kun dannes ved fusioner under selve supernova ekplosionen, og jo større nummer, jo mindre sandsynligt vil det vel være at den kernestørrelse fremkommer. desuden halveres bismut hurtigere end guld. Hvis guld altså halveres. det er jo en stor kerne.

Med den den antagelse burde der også være mere guld end kviksølv og bly, der begge har højere atomnummer.Wassini (#26)

Og det er der ikke? Det vi ser på jorden er jo ikke nødvendigvis repræsentativt for universet.

Btw ifølge wikiP er der ca. dobbelt så meget Bismut til stede i jordskorpen som guld.Thinq (#25)

Mens andre planeter stortset ikke indeholder metaller. Fordelingen er ikke jævn.
Men i virkeligheden er det jo heller ikke meget, hvis der skal en stor industri til. Og hvor nemt er det at få fat i?

//Hele indlægget er Off topic.

...I øvrigt er forfordelt et negativt ord. Så jorden kunne altså have endnu mindre end resten af universet ;-(cryo (#24)

Forfordelt er faktisk et af de ord der kan betyde begge dele.

Som regel vil ældre mennesker (undskyld, det er ikke for at fornærme dig) mene at ordet er negativt, som du siger, og holde på at det betyder at at være blevet behandlet ringere end andre.

Yngre mennesker derimod vil typisk anføre betydningen som at blive behandlet særligt godt i en sammenlignelig gruppe.

Ordet skifter altså langsomt men sikkert betydning som tiden går. Det er et såkaldt pendulord, og så er forvirringen totalt med hvad det betyder lige nu.

Begge dele er korrekt ifølge Dansk Sprognævn.

//End of rant

#24,30:
Jeg mente at tilfælde kunne give jorden mere Bismut end det der burde være, hvis jordens grundstofsammensætning skulle være repræsentativ for universet.
Og jeg har altid opfattet ordet forfordelt, som betyde at den irdet var rettet imod, havde fået mere. Du (cryo) er den første, jeg hører der lægger en anden betydning i det.

Jeg havde bare den forståelse at alt højere end jern kun dannes ved fusioner under selve supernova ekplosionen, og jo større nummer, jo mindre sandsynligt vil det vel være at den kernestørrelse fremkommergnarfsan (#28)

Jamen det er vist også korrekt. Selve de isotoper der dannes ved supernovaen er dog højradioaktive og meget neutronrige, som (beta) henfalder gennem lange kæder til mere stabile elementer. Derfor bliver den "færdige" fordeling afhængig af hvor i "kæderne" de stabile eller semi-stabile elementer ligger.

Desuden kan man ikke betragte jorden som repræsentativ for universet - universet som helhed er stort set bare brint og helium. Typisk snakker vi også kun om fordelingen af elementer i jordskorpen, hvilket så igen blot er ca. 1% af jorden som helhed. Jern udgør f.eks. 35% af jordens samlede masse men kun 5% af jordskorpen.

Derfor bliver den "færdige" fordeling afhængig af hvor i "kæderne" de stabile eller semi-stabile elementer ligger.Thinq (#32)

Jeg indrømmer at jeg ikke tænkte så langt.

Desuden kan man ikke betragte jorden som repræsentativ for universet...Thinq (#32)

Det påpeger jeg også men i betragtning af at der kun er dobbelt så meget Bismut, som guld er det jo ikke helt ved siden af.

#27:
Det vil kunne være i en kube på 17x17x17 meter. Så mon ikke det er vand du tænker på?

--

WA: Bismuth
WA: Gold

Heraf kan man læse at Bismut har en "crust abundance" (mængde i forhold til den samlede jordskorpe?) 2,5x10^-8, hvor Guld ligger på 3,1x10^-9. Betyder det ikke at der er næsten er 10 gange mere Bismut end guld?

Heraf kan man læse at Bismut har en "crust abundance" (mængde i forhold til den samlede jordskorpe?) 2,5x10^-8, hvor Guld ligger på 3,1x10^-9. Betyder det ikke at der er næsten er 10 gange mere Bismut end guld?Clauzii (#34)

Jo, men gad vide hvor man har de tal fra...

Jo, men gad vide hvor man har de tal fra...gnarfsan (#35)

Klik på 'Source Information' nederst på en WA side ;)

#36: ok ok ;)
Må helle søge kilder igennem på et andet tidspunk.
Men interessant er det da at der er næsten 17% mere bismut end guld i universet.

"rumtemperatur"?
Er det "den temperatur ting har i rummet"? :-D