mboost-dp1

Nokia

Nyt foto viser angiveligt første Nokia WP7 Mango smartphone

- Via Slashgear - , redigeret af Net_Srak , indsendt af thimon

Hvad der angiveligt er Nokias første Mango-baserede telefon, er nu dukket op på slørede billeder, der har haft til hensigt at præsentere produktet for teleudbyderne.

Telefonen, eller en der ser næsten identisk ud, er tidligere set i hænderne på Stephen Elop, der i en video præsenterede produktet for Nokias ansatte, men siden da har man ikke set noget til “Sea Ray”, der er telefonens kodenavn.

Det nye billede angiver navnet som Nokia 703, og indeholder detaljer om blandt andet størrelsen på telefonen, skærmen og kameraet, men de er alle så slørede, at de er meget svære at læse.

Billedet viser telefonens forside med en touch-skærm og de tre velkendte knapper, Windows Phone 7-telefoner har på forsiden. Hjemmesiden SlashGear har givet sig i kast med at tyde de slørede detaljer, og er kommet frem til, at Nokia 703 vil byde på en 3,7″-skærm, 8 GB plads, 512 MB RAM og et kamera på 5 megapixel, der kan optage 720p-video med 30 fps.

Billedet nævner desuden datoen d. 27. november, der meget vel kan være den dato, telefonen kommer på markedet.





Gå til bund
Gravatar #1 - nielsbrinch
2. sep. 2011 06:53
Og så skal der bare en fornuftig pris på, så er der smartphones en masse til folket! Kom så Nokia!
Gravatar #2 - Fafler
2. sep. 2011 06:55
Er det så ikke bare en N9 med Windows istedet for Meego?

Tænk hvis man bare kunne købe en telefoner som et stykke hardware og så selv installere det OS man har lyst til. Det ville være en telefon for rigtige nørder.
Gravatar #3 - ChristofferKjeldgaard
2. sep. 2011 06:58
Egentlig lidt skuffende specs, taget i betragtning af de andre telefoner som er på markedet. Designet synes jeg nu også virker en anelse træls. En smartphone uden runde hjørner er træls og tage fat i når den ligger i lommen.

#1: Jeg vil nu mene der allerede er en masser smartphones der rammer det segment, WildFire og Ace for eksempel. Markedet er godt nok ikke mættet endnu, men konkurrenterne er der.
Gravatar #4 - Windcape
2. sep. 2011 07:01
Jeg undre mig lidt over at der ikke er mere plads på SD-kortet, men ellers virker det som en fin telefon.

Dog havde jeg gerne set at den havde hardware-buttons frem for touch, til Back/Home/Bing.

Dens specs virker fine nok. Dual-cores til mobiltelefoner kan jeg ikke se formålet med, det dræner jo bare batteritiden. Hvis folk vil have en spillemaskine, køber de vel en PSP.

Og dual-core er jo ikke just nødvendigt til alm. mobil-applikationer (okay, måske på Android, men Androids performance er jo heller ikke fantastisk :p)
Gravatar #5 - eax.exe
2. sep. 2011 07:07
Det ligner de original iPod Mini's, dog med Touch-screen og lidt bredere
Gravatar #6 - Fjolle
2. sep. 2011 07:07
Fafler (2) skrev:
Tænk hvis man bare kunne købe en telefoner som et stykke hardware og så selv installere det OS man har lyst til. Det ville være en telefon for rigtige nørder.

Køb en HD2 så :)
Gravatar #7 - XorpiZ
2. sep. 2011 07:18
ChristofferKjeldgaard (3) skrev:
Egentlig lidt skuffende specs, taget i betragtning af de andre telefoner som er på markedet. Designet synes jeg nu også virker en anelse træls. En smartphone uden runde hjørner er træls og tage fat i når den ligger i lommen.


Det er også en "low-end"-telefon, så vidt jeg har forstået.
Gravatar #8 - spangsberg
2. sep. 2011 07:26
#2

Så er dette lige noget for dig: Freerunner
Gravatar #9 - moulder666
2. sep. 2011 07:27
eax.exe (5) skrev:
Det ligner de original iPod Mini's, dog med Touch-screen og lidt bredere


Aha...SAGSØG, for helvede Apple! Sagsøg!
Gravatar #10 - f-style
2. sep. 2011 07:28
#4
Nu er der flere fordele ved dual core og Quad core din hat. Det er f.eks. mere strømbesparende og hastigheden kan forbedres betragteligt hvis applikationer og OS'et er skrevet til det (dvs. mere performance for mindre strøm, og især strømbesparende i standby da kun 1 core skal bruges, dvs. længere baterilevetid). Og nej det er ikke gode stats for en high end smart phone...
Der er hverken dual core, der er ikke 1 GB ram som er standard i high end telefoner efterhånden. Ved ikke hvad hastighed den kører på men alt under 1 Ghz er ikke i den gode ende af skalaen. kameraet lyder dog okay sådan umiddelbart men ikke noget vildt. Ved ikke hvad deres ROM er på (kører windows phone med det?) men det burde være 512 mb ram ihvertfald ikke mindre.

Men hvad skal man forvente af en MS fanatiker. Det er dog sjovt du mener android er så dårligt, for når man ser på salgs tallene samt hvad konkurrenter gør for at få dem ud af markedet eller minimere deres så virker det til at android er overlegen :D. Android bliver også bedre og bedre, samt at de udnytter nyeste hardware hvilket vil komme dem rigtig meget til gode da de allerede er i gang med multikerne performance. Så når quad core processor udkommer så er android allerede med hvor MS spiller på deres one-core tsk.
Gravatar #11 - hjkiddk
2. sep. 2011 07:39
Havde glædet mig lidt til at se hvad Nokia kunne byde på. Må indrømme jeg er lidt skuffet...
Så må jeg jo sætte min lid til HTC, og ind til videre ser det da lovende ud med deres Titan og Radar.

http://www.htc.com/www/smartphones/htc-titan/

http://www.htc.com/www/smartphones/htc-radar/
Gravatar #12 - fl4f
2. sep. 2011 07:53
#10 well nu er behovet for dual core i telefoner, noget android har skabt. Fordi Android et stykke af vejen er broken by design.
Så fordi han er MS fanatiker, gør ikke hans udsagn mindre rigtigt i det her tilfælde.

Iøvrigt er salgstal ikke nødvendigvis lig med et givent kvalitets niveau. Android er fremragende på mange punkter, og har i højgrad opnået sin succes på baggrund af økosystemet, mere end systemets design.
Gravatar #13 - ShamblerDK
2. sep. 2011 08:29
Jeg sidder som IT-admin i et firma i Frederikshavn hvor vores hovedafdeling i København har besluttet at alle skal ha' HTC Mozart 7, der kører Windows Phone 7, og det er da godt nok den mest elendige telefon på den her planet. Vi sender godt og vel halvdelen af dem tilbage til reparation og jeg får dagligt klager over det bras! Det er godt nok en trist statistik, og de eneste der taber i det her er de ansatte :-(

Jeg mistænker ham, der har foretaget beslutningen, at han har aktier i M$... det er den eneste rationelle årsag, til at vælge sådan en omgang pis, jeg lige kan se.

Kort og godt og en smule on-topic:
Jeg er IKKE imponeret over Windows 7, og hvem fanden er så konservative at de køber Nokia nutildags? Det selskab har jo været en dødsejler i mindst et årti! Den eneste grund til de stadig lever er da fordi der sidder nogle meget meget gamle konservative stoddere i bestyrelserne i store firmaer rundt omkring i verden der, grundet deres snævertsynethed og ikke mindst alder, ikke er kommet ind i det nye årtusind. ARGH!
Gravatar #14 - Windcape
2. sep. 2011 08:39
ShamblerDK (13) skrev:
Vi sender godt og vel halvdelen af dem tilbage til reparation og jeg får dagligt klager over det bras!
Pga. hardwaren, no?

HTC er generelt ikke fantastiske når det kommer til hardware! Og så er det jo lige meget om de kører Windows Phone eller Android.
Gravatar #15 - XorpiZ
2. sep. 2011 08:58
#14

Pjat. Det er nemmere at rage over softwaren og give MS skylden.

Man kan jo ikke forvente af en IT-admin, at han kender forskellen på Windows Phone, Windows 7, hardware, software og har fulgt med i hvad Nokia har præsteret af hardware på det seneste.

No offence, shambler, men jeg er godt nok glad for, at du ikke er min kollega, hvis det er sigende for dit generelle kendskab.
Gravatar #16 - Mnc
2. sep. 2011 09:03
XorpiZ (15) skrev:
Man kan jo ikke forvente af en IT-admin, at han kender forskellen på Windows Phone, Windows 7, hardware, software
Nu synes jeg at du bliver liiige krævende nok...

Anyway, jeg synes at WP7 er et fint OS. Det er - til mig - noget pænere end iOS, og jeg har indtil videre ikke oplevet nogle problemer med det.
Desuden er min telefon også en HTC Mozart, og jeg har ikke oplevet nogle problemer med telefonen heller.
Gravatar #17 - syska
2. sep. 2011 09:29
Fjolle (6) skrev:
Køb en HD2 så :)


YAHHH,

VM, WP, Android, Ubuntu, WebOS ... nogen jeg har glemt?

iOS kommer nok ikke over på den ... men YAH.

Glæder mig til Mango kommer ... ikke så meget lyst til at smide en Beta på.

mvh
Gravatar #18 - PowerPatrick
2. sep. 2011 09:30
#4: Nej, nej, nej. Multi-core processore er faktisk mere strømsparende end single-core, grundet mindre belastning og mere arbejdsfordeling. Det kan virkelig skade din troværdighed at lange ud med den slags påstande, der er direkte forkerte.

Og hvorfor skulle jeg have lyst til at købe en single-purpose device, hvor dens content distribution har et begrænset udvalg og besværlig tilgang? Det kræver en masse unødvendig bøvl som kontrakter, aftaler og udgifter, bare for at man kan få lov til at udvikle og publicere et spil til handheld game consoles.

Desuden med den slags fordomme du har om smartphones, så skal jeg vel også have et digital kamera, GPS-navigator, medieafspiller, FM-radio, lommeregner, notesblok, stemmeoptager, vækkeur, og andre seperate ting i lommerne? Ih ja, hvor praktisk. Nej, jeg vel hellere have én enhed der kan udføre det hele..

Galaxy S II har Mali-400 MP4, som er et af de mest kraftfulde mobile GPU på markedet med quad core, hvor den teoretisk kan udføre 250 millioner triangler per sekund, hvilket også gør den i stand til fremvise højvalitetsgrafik, der kan måle sig med moderne spillekonsoller, og selv på 1080p med den rette clockfrekvens der kan ændres. Den er ikke begrænset fra at kunne opnå den potentiale som den første Galaxy S, der havde en begrænset memory bandwidth på grund af single-channel LPDDR2 RAM, samt mangel på en ordenlig clockfrekvens med dens single-core GPU.
Gravatar #19 - snesman
2. sep. 2011 09:38
Mnc (16) skrev:
Nu synes jeg at du bliver liiige krævende nok...

Anyway, jeg synes at WP7 er et fint OS. Det er - til mig - noget pænere end iOS, og jeg har indtil videre ikke oplevet nogle problemer med det.
Desuden er min telefon også en HTC Mozart, og jeg har ikke oplevet nogle problemer med telefonen heller.


Han sagde også at halvdelen blev sendt tilbage. Du var jo så bare heldig ;)
Gravatar #20 - XorpiZ
2. sep. 2011 09:42
PowerPatrick (18) skrev:
#4: Nej, nej, nej. Multi-core processore er faktisk mere strømsparende end single-core, grundet mindre belastning og mere arbejdsfordeling. Det kan virkelig skade din troværdighed at lange ud med den slags påstande, der er direkte forkerte.


Er det ikke _pænt_ generaliserende?

At påstå at multi-core processorer er mere strømbesparende end single-core processorer uden at fortælle hvilken modeller, man snakker om er håbløst.

At tage en tilfældig 1 GHz CPU, lave den til dual-core og så ellers tro, at man sparer en masse strøm er i bedste fald naivt.

http://www.futurechips.org/chip-design-for-all/a-m...
Gravatar #21 - Mnc
2. sep. 2011 09:43
snesman (19) skrev:
Du var jo så bare heldig ;)
Eller også har de fået et dårligt batch.
Gravatar #22 - Slettet Bruger [1277391958]
2. sep. 2011 10:32
Windcape (4) skrev:
Dog havde jeg gerne set at den havde hardware-buttons frem for touch, til Back/Home/Bing.


Endnu et sted der kan samle sig snask.. No de knapper fungere mega-godt på Mozart 7.

Apropos, nu har jeg haft mange drillesyge oplevelser med telefonen, men INTET der har været så den skulle sendes ind...

Jeg tror Shambler vrøvler
Gravatar #23 - Mnc
2. sep. 2011 10:48
SlettetBruger (22) skrev:
No de knapper fungere mega-godt på Mozart 7.
De fungerer fint nok, men det kan være lidt irriterende at man ikke kan tage fat i bunden med tommelfingeren.
Nok mest et tilvænningsspørgsmål, men det er stadig et irritationsmoment for mig indtil videre. :D
SlettetBruger (22) skrev:
Endnu et sted der kan samle sig snask..

Jeg har lige haft battericoveret af efter en måned... Der havde samlet sig mere støv end min gamle GAMLE nokia samlede på 5 år.
Gravatar #24 - Slettet Bruger [1277391958]
2. sep. 2011 10:56
Mnc (23) skrev:
Nok mest et tilvænningsspørgsmål, men det er stadig et irritationsmoment for mig indtil videre. :D


Der er da en en hel halv cm at tage fat på.. Det lærer man hurtigt hvordan man styre :D

Mnc (23) skrev:
Jeg har lige haft battericoveret af efter en måned... Der havde samlet sig mere støv end min gamle GAMLE nokia samlede på 5 år.


Jup... Der kan gemme sig et halvt tæppe dernede... Hardware knapper er bare så gammeldags.
Gravatar #25 - thomasmorkeberg
2. sep. 2011 11:19
fl4f (12) skrev:
#10 well nu er behovet for dual core i telefoner, noget android har skabt. Fordi Android et stykke af vejen er broken by design.
Så fordi han er MS fanatiker, gør ikke hans udsagn mindre rigtigt i det her tilfælde.


Bla bla bla bla... hold da fast hvor kan man være snæversynet.
Dual core er kun på grund af Android... bla bla bla.
Du har da virkelig ikke fanget noget når det kommer til udviklingen af hardware gennem de sidste 10 år.

Går også ud fra at det er derfor iPad2 fik dual core, den er simpelthen broken et godt stykke af vejen by design.

fl4f (12) skrev:
Iøvrigt er salgstal ikke nødvendigvis lig med et givent kvalitets niveau. Android er fremragende på mange punkter, og har i højgrad opnået sin succes på baggrund af økosystemet, mere end systemets design.


Øh nej, det er ikke økosystemet der står til grund for androids succes, det er først nu det går den vej.
Men derimod tiltaler netop systemets design forbrugerne (at man kan sætte sig eget præg på systemet, på godt og ondt), samt muligheden for at vælge mellem langt flere smartphones (og derved også flere forskellige prisklasser).
Gravatar #26 - Slettet Bruger [1277391958]
2. sep. 2011 11:26
domaz (25) skrev:
Du har da virkelig ikke fanget noget når det kommer til udviklingen af hardware gennem de sidste 10 år.
At give en telefon Dual core svare til at give en cykel en hjælpemotor.

Jeg har ladet min pc blive erstattet af en Tablet, Men jeg har godt nok endnu ikke haft behovet for 2 kerner på trods af at banditten tager sig af alt mit dagligdags brug.
Tvivler da endda at jeg på min gamle pc nogensinde brugte begge kerner 100%
Gravatar #27 - thomasmorkeberg
2. sep. 2011 12:25
SlettetBruger (26) skrev:
At give en telefon Dual core svare til at give en cykel en hjælpemotor.

Jeg har ladet min pc blive erstattet af en Tablet, Men jeg har godt nok endnu ikke haft behovet for 2 kerner på trods af at banditten tager sig af alt mit dagligdags brug.
Tvivler da endda at jeg på min gamle pc nogensinde brugte begge kerner 100%


Er ikke enig i din lille sammenligning.

Det fortæller mere om at din daglige brug af en pc/tablet ikke er ret krævende iforhold til hvad andre bruger det til.
Gravatar #28 - Slettet Bruger [1277391958]
2. sep. 2011 12:29
Hvad bruger du så 2 kerner til?
Gravatar #29 - thomasmorkeberg
2. sep. 2011 12:33
SlettetBruger (28) skrev:
Hvad bruger du så 2 kerner til?


Ja når det kommer til min pc blive de 4 kerner hurtigt brugt når man arbejder i forskellige programmer (photoshop, autocad, inventor, dreamwaver) som man har kørende oveni hinanden når man laver forskellige ting.

Når det kommer til mobilen hjælper de 2 kerner meget på at kunne afspille 1080p mkv filer på sin fladskærm, eller optage i 1080p. Det tror jeg også sætter de 2 kerner godt igang.
Gravatar #30 - Slettet Bruger [1277391958]
2. sep. 2011 12:43
domaz (29) skrev:
photoshop, autocad, inventor, dreamwaver


Hvordan dette kan være relevant aner jeg ikke ^^

full HD dealen.. den kan jeg så godt følge dig i... Delvist :D Hvor mange herinde slutter deres telefoner til et tv for at vise noget full HD ? :)
Gravatar #31 - thomasmorkeberg
2. sep. 2011 12:51
SlettetBruger (30) skrev:
Hvordan dette kan være relevant aner jeg ikke ^^

full HD dealen.. den kan jeg så godt følge dig i... Delvist :D Hvor mange herinde slutter deres telefoner til et tv for at vise noget full HD ? :)


Du snakkede om dagligdags ting som du brugte din computer/tablet til.
^^ det er dagligdags ting som jeg bruger min computer til.

Folk (og dig) herinde kan sikkert bedre li at slæbe deres bærbar med for at vise en film hos en ven, jeg foretrækker at gøre det enkelt.

Så bare fordi du ikke kan se noget at bruge 2 kerner til, betyder det ikke at ingen af os kan bruge det.

Desuden kender jeg en del der bruger den ekstra ydelse som der er i en iPad 2 til præsentationer der skal vises på en projektor m.m... mulighederne er rigtig mange. - men man ser ikke rigtig mulighederne med din indstilling til det ;)
Gravatar #32 - PowerPatrick
2. sep. 2011 15:33
#20

Dual-core vil selvfølgelig bruge mere energi på samme clockfrekvens som en single-core, men det er cirka kun 20% mere, hvilket er ret minimalt i forhold til dens ydeevne. Så det jeg mente var, at dual-core kan yde mere på samme mængde af energi end single-core, da den fordeler mellem arbejdet , og specielt hvis der er optimeringer til det i parallelisering. Simpel illustration med ARM Cortex A9: http://images.intomobile.com/wp-content/uploads/20...

Ellers handler det både om operativsystemets måde at håntere opgaver og ressourcer, samt applikationens måde til at oprette, løse og udnytte dem. Android skulle gerne være optimeret til dual-core, mens Linux kernen i sig selv er helt optimeret for multicore. ARM arkitekturen er jo også anderledes end x86, og er netop bygget til energieffektivitet og simple instruktioner. Desuden er der også sekundære instruktionssæt som NEON der benytter sig af SIMD-principperne.

Derudover, så har Linux kernen har jo også en ondemand frequency scaling governor, der sørger for at justere automatisk på clockfrekvensen efter behov. Derfor vil Galaxy S II sætte sine cores på 200 MHz ved idle, og under 100 MHz ved deep sleep, og først benytte 1.2 GHz eller over, når tunge applikationer er i gang.
Gravatar #33 - nightwalkerz
2. sep. 2011 17:45
#10
nu skal jeg ærligt sige at jeg ikke læst videre end til dit indlæg før jeg blev nødt til at kommenterer, så det kan jo være nogen andre har nævnt det før, men...

ROM = Read Only Memory
RAM = Random Access Memory

så deres rom kan ikke have 512 mb ram xD

total failtroll
Gravatar #34 - XorpiZ
2. sep. 2011 18:56
#32

Yderst interessant indlæg, tak for det. Jeg lærte lidt :)

Gravatar #35 - Zombie Steve Jobs
3. sep. 2011 14:27
#13 Nåååå. Fik du ikke en gratis iPhone 4 :( hvor er det synd. Tag en kiks, lamerod.

Mere hukommelse. Jeg vil skide på processoren. Skærm, storage og holdbarhed er vigtig.
Gravatar #36 - Windcape
3. sep. 2011 14:31
Altså, just for the record, så kan man altså godt skifte SD kort i visse telefoner, f.eks. Samsungs.

Hvis du kan komme fysisk til SD-kortet, kan du også skifte det. Hvorfor producenterne vælger de små SD-kort, ved jeg ikke.
Gravatar #37 - Lars.dk
4. sep. 2011 05:52
Jeg har en Sony X8 (mener jeg den hedder) Før det har jeg haft en Nokia 3310 i 10 år og den køre stadigvæk med det originale batteri.

Begge telefoner er fine men jeg købte kun den X8 fordi min Nokia var løbet tør for plads og ikke kunne bruges som et modem til min laptop når jeg er i mit sommerhus :(

øv bøv.
Gravatar #38 - el_barto
5. sep. 2011 06:49
SlettetBruger (22) skrev:
Endnu et sted der kan samle sig snask.. No de knapper fungere mega-godt på Mozart 7.


Snask? Hvor ulækkert er dit tastatur så?

Nej, fysiske knapper slår ALT. Men hygiejne er påkrævet.
Gravatar #39 - Slettet Bruger [1277391958]
5. sep. 2011 07:30
el_barto (38) skrev:
Nej, fysiske knapper slår ALT. Men hygiejne er påkrævet.


Finmotorik...

Det sker godt nok sjældent at jeg rammer en af de touchknapper ved et uheld. Ingen grund til at ødelægge telefonens udseende med fysiske knapper... So 1999.
Gravatar #40 - Mnc
5. sep. 2011 07:40
Imo er sjældent værre end aldrig, hvilket ville være tilfældet med ordenlige knapper. :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login