mboost-dp1

Microsoft Corporation

Nye tal bekræfter lav udbredelse af Vista

- Via The Inquirer - , redigeret af Emil

I den seneste markedsundersøgelse, foretaget af firmaet Net Applications, så har Microsoft en markedsandel på det globale marked for operativsystemer på lige under 90 %. Det er dog ikke Vista, der trækker op i undersøgelsen, men derimod Windows XP.

Over 70 % af alle computere i verden anvender Windows XP som operativsystem, på andenpladsen kommer Windows Vista med 16,14 %, en stigning de seneste 6 måneder på lidt over 4 %. På tredjepladsen kommer Apples OS X med 7,94 %, Windows 2000 har stadig 2,11 % tilhængere, imens Linux har 0,80 % af markedet.

Sammenlignet med for et år siden, så er Apples andel af markedet vokset med næsten 32 %, fra 6,03 %, og Linux er vokset med 70 %, fra 0,47 %.





Gå til bund
Gravatar #1 - b4@
3. jul. 2008 11:51
Jeg er faktisk ikke overrasket! Det eneste punkt jeg faktisk er lidt imponeret over er Linux. Jeg har ikke rigtigt hørt meget om folk som sådan er skiftet til Linux. Men det kommer jo også an på hvordan det er talt.
Gravatar #2 - the-meaning-of-life42
3. jul. 2008 11:53
go linux!!! har selv lige fået taget mig sammen til at bruge ubuntu.
Gravatar #3 - foo`
3. jul. 2008 11:54
Nej det er der ikke så meget overraskende i..

Med så mange firmaer der ikke vil skifte til Vista, så er det en kamp op af bakke for Microsoft.
Har selv lige skiftet til Vista, på trods af jeg bedyrede det ikke var et styresystem for mig - og jeg er faktisk godt tilfreds - syntes det er et bedre styresystem end XP, selvom man ikke har fået mange af de nye tekniske ting som MS lovede os...
Gravatar #4 - chrown
3. jul. 2008 11:57
Jeg tror at Vistas begrænsede ubdredelse skyldes at Hr. og Fru. Danmark (og de tilsvarende i andre lande :P) måske har købt en computer i Bilka, El-Giganten eller Merlin for 1-2 år siden hvor der var XP med til. Det eneste tidspunkt hvor de så skifter, er når de køber en ny computer her om et års tid hvor der sikkert er Vista med. Det er sgu også de færreste der har en maskine der kører XP som vælger at købe Vista til, for så kan det næsten bedre svare sig at købe en ny maskine. Og hvis maskinen kører XP som standard er det jo heller ikke sikkert den er kraftfuld nok til at køre Vista ligeså tilfredsstillende.

Den med Linux overraskede mig så faktisk lidt. Jeg troede der var større andele af Linux brugere.
Gravatar #5 - myplacedk
3. jul. 2008 11:59
Wow, jeg troede faktisk at Linux var noget mere udbredt. Måske 2% eller sådan noget.

Jeg var engang på tur med en gruppe unge mennesker. Det eneste vi havde tilfældes var, at vi var medlem af Prosa som studerende. Ud af knap 10 var der kun én, der ikke kørte Linux.

Jeg synes da også at jeg jævnligt støder på Linux-brugere rundt omkring. Og det er også oftere ikke-computer-nørder, som gør det af praktiske grunde.
Gravatar #6 - Niklas H
3. jul. 2008 12:14
Det kan godt være det virker som meget få computere, men vi skal stadig lige tænke på at det er steget med 70%. Det er altså alligevel en stigning der vil noget, og jeg tror at det er en stigning der vil fortsætte inden for de næste par år.

Derudover vil jeg gætte på at denne nyhed kun gælder for "normale" computere og ikke servere, for der er Linux og BSD vist meget mere udbredt.
Gravatar #7 - TuxDK
3. jul. 2008 12:17
Skal lige understrege undersøgelsen omfatter Desktop operativ systemer. Ikke Server operativ systemer.
Gravatar #8 - Jopppar
3. jul. 2008 12:18
Omfatter den mon også mobile operativsystemer. Her tænker jeg hovedsagligt på macosx/iphone..
Gravatar #9 - Niklas H
3. jul. 2008 12:33
Jeg kan godt lide jeg er blevet stemt "Sjov" for mit dybt seriøse indlæg i #6 :)
Gravatar #10 - CasperDGS
3. jul. 2008 12:36
#8 - Hvis alle computere tjekkes? hmm... Hvilke OS har min printer...?
Gravatar #11 - rasmusv
3. jul. 2008 12:49
Uanset om hvor god eller dårlig deres dataindsamling er så viser undersøgelsen vel bare at Microsoft er ved at begå en internet explorer om igen? Som Ars technicas windows supermand fint har gjort opmærksom på i sine to artikelserier om Vista, så fik microsoft kun styr på halvdelen af det indre i Windows, hvilket kommer til udtryk i det vi brugere ser - og tager mindst et par udgaver at rette op på igen. Som brugere gider vi ikke vente +6 år på at få det de andre efterhånden leverer ligeværdigt eller bedre, så bye bye Microsoft. Tallene peger, som jeg ser det mod uprettelig skade og tak for det.

#8 Ja, http://marketshare.hitslink.com/report.aspx?qprid=...
Gravatar #12 - ostelarsen
3. jul. 2008 14:03
#4

jae...eller også er det fordi Vista fik et rigtigt dårligt ry fra starten da det var smæk fyldt med fejl og i den grad dårlig bagudkompatibilitet. Det ser ud til at det efterhånden (efter et par år på bagen) omsider er kommet op at køre, men der skal nok noget til for at overbevise kunderne efter den lange røvtur ned ad trapperne!
Gravatar #13 - angelenglen
3. jul. 2008 14:27
Gad vide hvor mange af de 0.8% linux-brugere der har dual-boot med Windows ved siden af, eller en anden PC med Windows? ;-)

Det kommer dog ikke bag på mig med Vistas lave score... Vista er for XP hvad ME var for 98 ;-) (efter min mening altså)
Gravatar #14 - arne_v
3. jul. 2008 14:41
Hvordan definerer man "lav udbredelse" ?

Vista vokser tilsyneladende med et procent point per måned.

Hvilket passer glimrende med salgstal på ca. 10 millioner om måneden og ca. 1 milliard PC'ere i verden.

Jeg gætter på at MS gerne så / forventede det dobbelte. Så de er næppe tilfredse.

Men at kalde det "lav udbredelse" synes jeg ikke er særligt beskrivende af fakta.
Gravatar #15 - myplacedk
3. jul. 2008 14:41
13 skrev:
Gad vide hvor mange af de 0.8% linux-brugere der har dual-boot med Windows ved siden af, eller en anden PC med Windows? ;-)

Tjah, jeg har. Og jeg ved jeg bruger den sjældent, for der er altid sikkerhedsopdateringer når jeg booter den. Kommer de ikke en gang om måneden?

Sidst jeg var inde i Windows tog det næsten en halv dag at få liv i den, for der skulle installeres SP1 og alt muligt. Da den endelig var færdig kunne jeg ikke få IE til at virke, hvilket var formålet med at boote Windows op. :-/
Gravatar #16 - praktikant muffe AKA pewbe
3. jul. 2008 14:46
jeg har dualboot på den gamle com og er faktisk vild med ubuntu :)

men vil have bl.a. steam til at virke før jeg skifter helt.. og eftersom jeg gamer en del såå...
Gravatar #17 - Kyoobix
3. jul. 2008 15:33
"Vista has been very very popular in the consumer-world"*
- Steve Ballmer

Tror filmen er knækket for ballmer

*
Gravatar #18 - andes
3. jul. 2008 16:16
#17
Han taler vel om at de 16% af computerbrugerene der kører Vista generelt er meget tilfredse. Om det så er sandt er en anden historie.

#0
Meget sjovt at se nogle opdaterede tal. Syntes dog at Linux's andel virker beklagelig lav, men jeg tror også det er nemt at fejlmåle fordi Linux tit findes i nogle nicher.

Hvis du har lavet et website baseret på ActiveX objekter ud fra en betragtning om at det vil langt de fleste kunne køre, så får du nok ikke ret mange besøgende der kører Linux, selv hvis Linux-brugere udgør en betydelig andel af dine potentielle brugere. Hvis så flertallet af websites er bygget op på sådanne betragtninger, og man bruger data fra disse websites til at estimere antallet af Linux-brugere, så bliver resultaterne naturligt nok noget misvisende.

Undrede mig i øvrigt at der står at Linux's andel er øget med 18% i artiklen, men 70% i #0 ?
Gravatar #19 - rasmusv
3. jul. 2008 17:18
#14 "lav udbredelse" må forstås som normaliserede installationer relativt i forholdt til det der har størst udbredelse. Hvis man ser det i runde tal er det omkring 0,25 vista installationer pr. xp installation. Det giver jo ikke rigtigt mening at holde det op mod det totale antal af installationer. Så ville de cirka 8 mio. installationer af Linux også give være en stor udbredelse og det er vi nok enige om det ikke er.

Efter min mening er man så yderligere nødt til at undersøge om udbredelsen er normal ift. til genereludbredelsesraten. For er den det er 16 % ikke nødvendigvis dårligt, hvis det viser sig at være den maksimalt opnåelige udbredelseshastighed.

Så bare for at have noget at sammenligne med, så tag f.eks Adiums (rimeligt udbredt mac app) sparkle statistik. Jeg påstår ikke den er specielt god, men bare for at have noget generelt at foretage et overslag med. 57 % bruger os 10.5, og 37 % os 10.4. Antag at de sidste to procent nye mac brugere ikke vil købe enopgradering af os'et, og husk vista har været på markedet i 17 måneder mod os 10.5's 8 måneder, så er det stadigvæk meget tydeligt, at udbredelseshastighed[10.5<--10.4]>>udbredelseshastighed[vista5<--xp]
Det er derfor, efter min mening, også helt rimeligt at konkludere udbredelsen af vista er lav.
Gravatar #20 - Logifire
3. jul. 2008 18:30
Mange brugere skal blot bruge en computer til at surfe og skrive e-mails... Det kan man faktisk stadig med Windows 98 og Firefox.... Nu virker IE 7.0 jo ikke til Win98. Hvis man ikke har det store behov så er Windows XP jo et fint valg - og det kan jo bruges i mange år endnu så længe man kan de grundlæggende ting.

Hvad skal sådan nogle brugere med fancy brugergrænseflade, DirectX 10 og indeksering af deres harddisk når de ikke engang ved hvordan man benytter browseroversigten.

Jeg bruger selv Windows Vista 64 Bit og er godt tilfreds. Men Vista prøver at gøre så meget for en af det bliver irriterende. Så det skal man først lige slå fra hvis man ikke vil høre på en konstant tilgang til harddisken eller man nu er helt sikker på om man vil gøre det ene eller andet.
Gravatar #21 - lindysign
3. jul. 2008 20:44
Jeg har XP på tre maskiner og Ubuntu på en... Jeg er glad for Ubuntu, og XP er en nødvendighed for mig, pga. spil og programmer der ikke er til Ubuntu.

Gad vide om det er salget de tæller af Vista, for jeg har en bærbar hvor jeg fik den med Vista (for at give det en chance), men jeg skiftede til Xp og har ikke rørt Vista siden, såe... Hvis sådanne køb tæller med, så vil jeg tro at Vista faktisk har en endnu lavere udbredelse. ;)
Gravatar #22 - Lurr
3. jul. 2008 21:27
Jeg tror faktisk ikke jeg har set nogen gå ud og købe vista.
Alle jeg kender som har det har fået det med PC'en.

Jeg har faktisk kun eksempler på folk der 'nedgraderer'

Vista bliver vel først rigtig populær når 64bit OS rigtig bliver nødvendigt.
Gravatar #23 - Thalion
4. jul. 2008 07:26
mht. vista har vi jo grunden her inde ^^

Vista kører godt, men det virker bare grundlæggende anderledes end XP. Som jeg har sagt før, så er vista godt og let at bruge når man har lært det. Jeg kan da huske at jeg bandede over xp, de første gange jeg skulle bruge det.

Men som sagt før går de fleste jo ikke ud og køber et nyt OS, hvis man har en computer der virker udemærket. Jeg fik da også kun vista, fordi jeg opgraderede min computer. Så Vista skal nok blive udbredt på et tidspunkt.
Gravatar #24 - lorric
4. jul. 2008 08:15
Jeg hader når folk ikke kan finde ud af at bruge procentpoint. At sige at Linux er vokset med 70% er jo ligegyldigt, eftersom 70% af næsten ingenting stadig er ... næsten ingenting! (og hvorfor står der 70% i newz' resumé når der i kilden står 18%?)
Gravatar #25 - fastwrite1
4. jul. 2008 08:15
Jeg tror aldrig Vista formår at komme op af sit dødvande. Den minder mere og mere om Windows ME.. gyse - den havde jeg på en laptop engang.. Det var decideret pinligt.

Windows folkene skal tage sig alvorligt sammen. Kig gerne til konkurrenten Apples styresystem. Måske det ikke skal være lige så pædagogisk, for med OS X har man lidt følelsen af at man egentlig ikke er klar over hvad den foretager sig, og det føler jeg trods alt bedre med en Windows.

Min far er gået over til Ubuntu. Og han fik altså først sin første PC for under 3 år siden, men har stormet frem, bombarderer mig med spørgsmål om wifi, kryptering, disksystem, PSU, etc. etc. han er skræmmende.

Men ja - Linux distributionen Ubuntu har været en medvirkende årsag til at mange er gået over til Linux, fordi det er blevet meget nemmere.

Vista er bare irriterende, og man slår UAC'en fra så snart man får lejligheden til det.

Microsoft - prøv igen...
Gravatar #26 - myplacedk
4. jul. 2008 09:03
25 skrev:
Jeg hader når folk ikke kan finde ud af at bruge procentpoint. At sige at Linux er vokset med 70% er jo ligegyldigt, eftersom 70% af næsten ingenting stadig er ... næsten ingenting!

Men 70% stigning er stadig 70%. For så vidt er brugen af procent og procentpoint ganske korrekt.

At du så synes tallet er uinteressant er så en helt anden ting.

Jeg synes da det er ganske interessant, at Linux-brugen på desktops vokser hastigt. Blot ved at holde hastigheden nogle år endnu, når markedsandelen op på et ganske betydeligt niveau.
Gravatar #27 - moveteam
4. jul. 2008 09:16
Lige gyldig hvad kan man sige at Vista har dobbelt så stor brugerbase som OS X (som vil både tæller Leopard, Tiger, Panther osv) og det er da meget flot.

Folk er virkelig skeptiske overfor alt nyt. Men måske endnu værre, har en sagt at noget er lort bliver det spredt i vandene på ingen tid, og ja Vista er ikke lort.
Gravatar #28 - iMan
4. jul. 2008 09:21
Håber bare at Vista kommer i en "uofficiel" minimalistisk udgave hvor jeg ikke skal trykke ja, ja, ja og atter ja for at komme videre og så med mulighed for directx 10.x.. Savner lidt gaming muligheder på mac.
Gravatar #29 - moveteam
4. jul. 2008 09:29
#28 Det kan jo bare slås fra ;)

Men er enig i at Vista kunne være hurtigere, på min MacBook Pro er OS X meget hurtigere end Vista.
Gravatar #30 - iMan
4. jul. 2008 10:44
#29:

Ved godt det kan slås fra, men med minimalistisk mener jeg at der slet ikke skal være en mulighed;) Alt det "fancy" gadget halløjsa og aero skal også bare væk.. En helt "skrabet" Vista som max fylder 1-2GB ville være attraktivt fra min side af. Ja, Leopard er også meget liret osv og det beskytter jeg heller ikke. Kørte med Panther før (iBook) og ville ikke skifte til Tiger da det brugte for mange ressourcer. Glæder mig MEGET til SnowLeopard bliver frigivet:) Et OS skal ikke bruge mange RAM imo..
Gravatar #31 - rasmusv
4. jul. 2008 14:44
#25 newz.dk's tal for Linux er på års basis. De 18 % er Linux udbredelsens stigning igennem den sidste måned.
Gravatar #32 - lindysign
4. jul. 2008 20:25
Jeg er personligt sikker på at der ikke går lang tid før Ubuntu (eller andre linux distro) begynder at gå ind på markedet helt seriøst... Jeg har mange kunder hvis behov sagtens kunne dækkes af f.eks. Ubuntu, og de er næsten klar til skiftet alle som én... Så jeg tror ved næste køb af computer er der mange der vælger det, for at spare penge og så få noget der virker og er brugervenligt. :)
Gravatar #33 - nyx
4. jul. 2008 22:25
Jeg forstår det stadig ikke. Windows XP var jo lige kommet til at virke nogenlunde??? Hvorfor så i hede hule H.... lave noget nyt der er smækfuld af fejl? Hvorfor ikke beholde det gamle og så forbedre? For, face it, det er har taget laaaaang tid at nå hér til. Hvilket bringer os over i *nix-diskussionen... *nix er populært fordi det bare virker - 99,9% af alle fejl er brugerfejl. Hvis nu bare windows fik lov til at få samme hvile og fred, kunne vi måske have et brugbart system om et årti...

Vista - lavt salg? No shit... Installerede en (lovlig) Vista på kærestens computer - har måtte fixe bitfejl på diskene to gange siden (MBR'en var fuxored), hun kan ikke spille sine spil, den bruger 20watt mere i timen (fordi alting står og snurrer konstant) og der har været adskillige crashes hvoraf flere ikke kan forklares med 3rd-party software. Niks.. Skal ud og have hende en XP så hun har en maskine der virker når hun skal bruge den, og jeg ikke skal sidde 2 timer og svede over noget der er hamrende ligegyldigt..!
Gravatar #34 - lindysign
6. jul. 2008 08:08
#33 Jeg ved ikke om du rigtigt er klar over hvad du taler om?!?
XP har haft så mange fejl det ikke lige helt kan tælles (selv om nogle nævner tal som over 2000 ikke kritiske fejl, og over 1000 kritiske fejl), så at sige at XP virker godt (jeg oplever stadig fejl, men dog ikke så mange, hvilket er godt).

Jeg synes det er super de arbejder videre, men at frigive Vista før det er klart, er en stor brøler, og de skulle have brugt mindst et år mere på det, og så fjernet alt der hedder DRM i det. Lad os bare håbe Windows 7 bliver bedre.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login