mboost-dp1
University of Southampton
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Mr.Smiley (4) skrev:Vi har den almindelige HDD som ikke kunne klare så mange stød.
Så fik vi SSD'en som er lidt mere robust.
...og nu snakkes der om glas o.O
Bærbar om 20 år:
5cm tykke covers hele vejen rundt. Helst pakket ind i bobleplastik udenom :)
Hehe, ligesom mobiltelefoner. Vi startede med plastic fronte, også skiftede vi dem ud med det fantastiske gorillaglas der nærmest ikke kunne gå i stykker, men pludselig ser man smadrede telefoner overalt.. :P
#6
Det er lige præcis pointen. Digital Curtation er noget som man forsker ret seriøst omkring lige nu. Som du selv siger, så kan det være svært at finde noget der kan afspiller et 9 spors bånd. Eller bare et databånd til en C64 kan være en stor udfording, med mindre man er heldig og har adgang til noget gammelt isenkram fra teknisk museum... og det er teknoligi der bare 20-30 år. Hvis alt data i fremtiden lagers digitalt, hvordan kan må sikre sig at det kan læses i fremtiden? Det problem er ikke helt så simpelt som det lyder.
De medier vi har tilgængelige i dag kan ikke holde på data i særlig lang og hvordan skal formattet være og hvordan skal man kunne læse det med fremtidig teknologi? At have et medium der sikre data integriteten i 1000 år løser noget af problemmet. Men det er et område hvor der mangler meget forskning og det langsomt for der er selvsagt ikke meget commercial interesse i det område. De fleste er nok ligeglade om ens ferie billeder med sviger mekanikken fra Bremen anno 2013 kan læses af nogen om 1000 år.
Det er lige præcis pointen. Digital Curtation er noget som man forsker ret seriøst omkring lige nu. Som du selv siger, så kan det være svært at finde noget der kan afspiller et 9 spors bånd. Eller bare et databånd til en C64 kan være en stor udfording, med mindre man er heldig og har adgang til noget gammelt isenkram fra teknisk museum... og det er teknoligi der bare 20-30 år. Hvis alt data i fremtiden lagers digitalt, hvordan kan må sikre sig at det kan læses i fremtiden? Det problem er ikke helt så simpelt som det lyder.
De medier vi har tilgængelige i dag kan ikke holde på data i særlig lang og hvordan skal formattet være og hvordan skal man kunne læse det med fremtidig teknologi? At have et medium der sikre data integriteten i 1000 år løser noget af problemmet. Men det er et område hvor der mangler meget forskning og det langsomt for der er selvsagt ikke meget commercial interesse i det område. De fleste er nok ligeglade om ens ferie billeder med sviger mekanikken fra Bremen anno 2013 kan læses af nogen om 1000 år.
#6
Jeg har muligvis ikke et 5" floppydrev, men jeg kan læse din txt-fil .. Eller MS Works 1.0 for den sags skyld
Jeg har muligvis ikke et 5" floppydrev, men jeg kan læse din txt-fil .. Eller MS Works 1.0 for den sags skyld
#10
Hvis du nu havde en 5" disk og et drev... og du ikke har kendskab filsystemmet der bruges på mediet, hvordan vil du finde ud af hvilket filsystem der bruges? Dernæst, hvordan vil du vide hvordan du skal afkodet data? Og endnu mere relevant, hvordan vil dine oldebørn finde ud af det?
Hvis du nu havde en 5" disk og et drev... og du ikke har kendskab filsystemmet der bruges på mediet, hvordan vil du finde ud af hvilket filsystem der bruges? Dernæst, hvordan vil du vide hvordan du skal afkodet data? Og endnu mere relevant, hvordan vil dine oldebørn finde ud af det?
#11 #12
Jeg kan stadig læse en gammel 40 MB IDE/ATA harddisk - der er jo ikke nogen der siger at vi skal opfinde en helt ny protokol, blot et nyt medie at gemme på!
Min pointe er, selvom et medie er gammelt er det digitale indhold stadigt læsbart.
- bevares, vi kan ikke alle læse bånd, men dataen blev nok flyttet inden man fjernede båndende og skiftede til optisk medie >_<
Jeg kan stadig læse en gammel 40 MB IDE/ATA harddisk - der er jo ikke nogen der siger at vi skal opfinde en helt ny protokol, blot et nyt medie at gemme på!
Min pointe er, selvom et medie er gammelt er det digitale indhold stadigt læsbart.
- bevares, vi kan ikke alle læse bånd, men dataen blev nok flyttet inden man fjernede båndende og skiftede til optisk medie >_<
Jeg har en synthesizer med floppydrev fra 1990. OG floppyer fra den gang. Det virker stadig. Jeg har CDer fra 2000 (mærkevarer skrevet på Plextordrev) der skal igennem en CD-bit-korrektur, før de overhovedet gider at frigive en smule af deres data. "Floppys 4 the world!", siger jeg bare :)
OnT:
Mon ikke "1 million år" er for at fremhæve, at det er ikke tiden der er den afgørende faktor for dette medie.
#14
Jeg tror som nok, med fremtidig teknologi, at det vil være muligt at rykke rundt på de enkelte molekyler/atomer i overfladen og aflæse deres position igen. Det kan vi jo nææææsten allerede.
OnT:
Mon ikke "1 million år" er for at fremhæve, at det er ikke tiden der er den afgørende faktor for dette medie.
#14
Jeg tror som nok, med fremtidig teknologi, at det vil være muligt at rykke rundt på de enkelte molekyler/atomer i overfladen og aflæse deres position igen. Det kan vi jo nææææsten allerede.
TookDk (9) skrev:#6
Det er lige præcis pointen. Digital Curtation er noget som man forsker ret seriøst omkring lige nu. Som du selv siger, så kan det være svært at finde noget der kan afspiller et 9 spors bånd. Eller bare et databånd til en C64 kan være en stor udfording, med mindre man er heldig og har adgang til noget gammelt isenkram fra teknisk museum... og det er teknoligi der bare 20-30 år. Hvis alt data i fremtiden lagers digitalt, hvordan kan må sikre sig at det kan læses i fremtiden? Det problem er ikke helt så simpelt som det lyder.
De medier vi har tilgængelige i dag kan ikke holde på data i særlig lang og hvordan skal formattet være og hvordan skal man kunne læse det med fremtidig teknologi? At have et medium der sikre data integriteten i 1000 år løser noget af problemmet. Men det er et område hvor der mangler meget forskning og det langsomt for der er selvsagt ikke meget commercial interesse i det område. De fleste er nok ligeglade om ens ferie billeder med sviger mekanikken fra Bremen anno 2013 kan læses af nogen om 1000 år.
jeg har da sådan en til en C64 liggende i kælderen
#13
Det er en god pointe du har, at gamelt data stadig er læsbart. Men det kræver at du ved hvordan det skal læses. Hvordan vil du identifisere filsystemmet hvis en person sendte dig en 40 MB IDE/ATA harddisk med ukendt indhold? ... og det ikke lige er ikke et system det operativ system du nu har på din computer kan genkende...
Vil dine børnebørn og deres børnebørn kunne gøre dig kunsten efter at læse en IDE/ATA harddisk?
Pointen er at databevaring er meget problematisk end at kunne læse en " txt-fil " eller "MS Works 1.0". Som jo historisk set er et splinternyt format, hvis man sammeligner med runesten. Prøv at forstille dig at du sidder med noget digital data som er 1000 år gammelt, du kender intet til filsystemmet eller formatet. Hvordan vil du finde ud af hvad det er?
#18
Ja, problemmet er ikke så stort endnu, men mange af de gamle maskiner går nok tabt i de næste 100-200 år. Når dine efterkommer en dag skal ryde op i din kælder, så er det ikke sikkert at din båndstation overlever.
Det er en god pointe du har, at gamelt data stadig er læsbart. Men det kræver at du ved hvordan det skal læses. Hvordan vil du identifisere filsystemmet hvis en person sendte dig en 40 MB IDE/ATA harddisk med ukendt indhold? ... og det ikke lige er ikke et system det operativ system du nu har på din computer kan genkende...
Vil dine børnebørn og deres børnebørn kunne gøre dig kunsten efter at læse en IDE/ATA harddisk?
Pointen er at databevaring er meget problematisk end at kunne læse en " txt-fil " eller "MS Works 1.0". Som jo historisk set er et splinternyt format, hvis man sammeligner med runesten. Prøv at forstille dig at du sidder med noget digital data som er 1000 år gammelt, du kender intet til filsystemmet eller formatet. Hvordan vil du finde ud af hvad det er?
#18
Ja, problemmet er ikke så stort endnu, men mange af de gamle maskiner går nok tabt i de næste 100-200 år. Når dine efterkommer en dag skal ryde op i din kælder, så er det ikke sikkert at din båndstation overlever.
Lige lidt info til nogle af kommentarene til denne nyhed: Cirka halvdelen af alle mekaniske harddiske, af nyere dato, har skiver lavet af glas. Det har de været i en del år nu.
Vi kan alledere se hvor besværligt det er at afkode få tusinde års gamle skifter.
data Protokoller er ikke så forskelligt fra gamle skrifter/uddøde sprog. Det lykkes nogle gange og andre gange er det for besværligt.
Det jeg tænker, er om fremtidens menneske ville kunne se at der skulle ledes efter data/koder på genstande eller om man for ekseempel ville identificere en cd skive som en underkop/hakkepræt eller lign.
data Protokoller er ikke så forskelligt fra gamle skrifter/uddøde sprog. Det lykkes nogle gange og andre gange er det for besværligt.
Det jeg tænker, er om fremtidens menneske ville kunne se at der skulle ledes efter data/koder på genstande eller om man for ekseempel ville identificere en cd skive som en underkop/hakkepræt eller lign.
Angående Digital curation:
Det er rigtigt, at man om blot 50 år vil have svært ved at finde en læser, der kan aflæse dataene igen. Men det er ikke rigtigt, at dataene derfor er værdiløse.
Data har det med at have en værdi, når de bliver lavet, og så falder (brugs)værdien af dataene pga forældelse. Senere stiger værdien af dataene dog som historiske data.
F.eks. er det i dag svært at stampe en 9-track op af jorden, men hvis nogen havde Cæsar eller Jesus på bånd, så er jeg sikker på, at der med tilpas meget iver og pengemidler kan fremskaffes/konstrueres en 9-track, der kan afspille materialet.
En af problemerne med historiske data er, at de forsvinder, når biblioteker brænder ned, og harddiske crasher mv. Men en endnu større risikofaktor for data er, at vi mennesker betragter dataene som forældede og vi så sletter dem. Min indkøbsliste fra i forgårs er komplet værdiløs, men om 200 år synes man nok, at min indkøbsliste er interessant igen. Men så er den jo væk.
Een af fordelen ved at gemme data uden mulighed for at overskrive dem (går jeg ud fra?) på glas-skiver er, at data er gemt for evigt. Også selvom nogen skulle få lyst til at slette dem, eller man bliver klogere og får lyst til at gå tilbage og "rette i historien". Nogle gange er fejl-antagelser gennem tiden lige så vigtige historisk, som sandheden. Men fejlantagelser har det med at blive glemt eller slettet, som tiden går.
Det er rigtigt, at man om blot 50 år vil have svært ved at finde en læser, der kan aflæse dataene igen. Men det er ikke rigtigt, at dataene derfor er værdiløse.
Data har det med at have en værdi, når de bliver lavet, og så falder (brugs)værdien af dataene pga forældelse. Senere stiger værdien af dataene dog som historiske data.
F.eks. er det i dag svært at stampe en 9-track op af jorden, men hvis nogen havde Cæsar eller Jesus på bånd, så er jeg sikker på, at der med tilpas meget iver og pengemidler kan fremskaffes/konstrueres en 9-track, der kan afspille materialet.
En af problemerne med historiske data er, at de forsvinder, når biblioteker brænder ned, og harddiske crasher mv. Men en endnu større risikofaktor for data er, at vi mennesker betragter dataene som forældede og vi så sletter dem. Min indkøbsliste fra i forgårs er komplet værdiløs, men om 200 år synes man nok, at min indkøbsliste er interessant igen. Men så er den jo væk.
Een af fordelen ved at gemme data uden mulighed for at overskrive dem (går jeg ud fra?) på glas-skiver er, at data er gemt for evigt. Også selvom nogen skulle få lyst til at slette dem, eller man bliver klogere og får lyst til at gå tilbage og "rette i historien". Nogle gange er fejl-antagelser gennem tiden lige så vigtige historisk, som sandheden. Men fejlantagelser har det med at blive glemt eller slettet, som tiden går.
arne_v (29) skrev:#26
9 spors bånd var standard media for offline data gennem 20-30 år.
1600 og 6250 BPI
600, 1200 og 2400 fod bånd.
Et 2400 fod bånd skrevet med 6250 BPI kan indeholde 140-145 MB data.
Og det var faktisk rimeligt hurtigt.
Åh ja. Datalagring. Sad og tænkte multitracks til Audio, da det er det jeg arbejder med til daglig ;)
Så forstår jeg bedre. Tak.
Det her er genialt - til det det skal bruges til.
Medier har to problemer:
1) Data forsvinder når de ikke skal (selv papir indeholder en smule syre som, over tid, ødelægger papireret så du ikke kan læse det du har skrevet).
2) Data forsvinder ikke når de skal (Efter anden verdenskrig - og på masser af andre tidspunkter i historien, har der været kø ved makulatoren. Selv det at brænde store papirarkiver viser sig vanskeligt).
Her er en rigtig fiks løsning.
Hurtig skrivning (formoder jeg - med femtosekund lasere). Stor datatæthed. Smart til f.eks. Prism. Og skulle den dag komme at man beslutter at det er forbudt at lave den slags arkiver og at alle skal retsforfølges hvis vi kan finde beviser, - ja så "faldt" lortet sgisme på gulvet (eller måske noget der er en smule mere effektiv, - men glas er ikke helt umuligt at ødelægge).
Medier har to problemer:
1) Data forsvinder når de ikke skal (selv papir indeholder en smule syre som, over tid, ødelægger papireret så du ikke kan læse det du har skrevet).
2) Data forsvinder ikke når de skal (Efter anden verdenskrig - og på masser af andre tidspunkter i historien, har der været kø ved makulatoren. Selv det at brænde store papirarkiver viser sig vanskeligt).
Her er en rigtig fiks løsning.
Hurtig skrivning (formoder jeg - med femtosekund lasere). Stor datatæthed. Smart til f.eks. Prism. Og skulle den dag komme at man beslutter at det er forbudt at lave den slags arkiver og at alle skal retsforfølges hvis vi kan finde beviser, - ja så "faldt" lortet sgisme på gulvet (eller måske noget der er en smule mere effektiv, - men glas er ikke helt umuligt at ødelægge).
@ #25
Et rigtigt godt eksempel er DR kontra BBC.
Danmarks Radio har altid insisteret på at gemme deres optagelser, istedet for at overskrive det. Hvilket betyder at DR har et næsten komplet arkiv over alt hvad de har lavet. Hvilket blandt andet betyder at de har en lang række ikoniske koncerter med en lang række af tidens allerstørste kunstnere...
BBC til gengæld. Valgte den billige løsning med at overskrive gammel data med ny. Hvilket betyder at deres arkiv er fyldt med kæmpe huller.
Det betyder bl.a. at f.eks. den oprindelige Doctor Who, ikke findes i en komplet udgave fra s01e01 frem til det sidste sendte afsnit.
Der er store dele af en række sæsoner som enten kun findes i eksemplarer der ikke er komplettet (f.eks. kun en tredje del af afsnittet er gemt), eller også findes de slet ikke.
En løsning har været at animere de manglende scener. Men selv det har vist sig problematisk, da man ikke har de oprindelige manuskripter længere.
BBC har rent faktisk en officiel dusørjagt på optagelser af Doctor Who som privatpersoner skulle have optaget back in the day, og som BBC nu gerne vil have fingre i.
Det betyder blandt andet, at en række af de "officielle" afsnit som BBC ligger inde med, stammer fra en række gamle videobånd, som fans har fundet på deres loft...
Ekstremt sørgeligt i bund og grund...
Men en endnu større risikofaktor for data er, at vi mennesker betragter dataene som forældede og vi så sletter dem.
Et rigtigt godt eksempel er DR kontra BBC.
Danmarks Radio har altid insisteret på at gemme deres optagelser, istedet for at overskrive det. Hvilket betyder at DR har et næsten komplet arkiv over alt hvad de har lavet. Hvilket blandt andet betyder at de har en lang række ikoniske koncerter med en lang række af tidens allerstørste kunstnere...
BBC til gengæld. Valgte den billige løsning med at overskrive gammel data med ny. Hvilket betyder at deres arkiv er fyldt med kæmpe huller.
Det betyder bl.a. at f.eks. den oprindelige Doctor Who, ikke findes i en komplet udgave fra s01e01 frem til det sidste sendte afsnit.
Der er store dele af en række sæsoner som enten kun findes i eksemplarer der ikke er komplettet (f.eks. kun en tredje del af afsnittet er gemt), eller også findes de slet ikke.
En løsning har været at animere de manglende scener. Men selv det har vist sig problematisk, da man ikke har de oprindelige manuskripter længere.
BBC har rent faktisk en officiel dusørjagt på optagelser af Doctor Who som privatpersoner skulle have optaget back in the day, og som BBC nu gerne vil have fingre i.
Det betyder blandt andet, at en række af de "officielle" afsnit som BBC ligger inde med, stammer fra en række gamle videobånd, som fans har fundet på deres loft...
Ekstremt sørgeligt i bund og grund...
#16 - Ah hvad, jeg havde Plextor da jeg var knejt, total nostalgia attack i mit face hahahahaha!
TookDk (9) skrev:Hvis alt data i fremtiden lagers digitalt, hvordan kan må sikre sig at det kan læses i fremtiden? Det problem er ikke helt så simpelt som det lyder.
Det er faktisk meget simpelt.
Sammen med data inkluderer man det absolutte minimum der skal til for at fremtidige brugere kan aflæse dem.
Det vil sige at man inkluderer en afspiller eller instruktioner på hvordan man laver/betjener en sådan afspiller, på et tidsløst medie, som fx sten/papyrus, og opbevarer det i et vakuum.
Dijkstra (34) skrev:
Hurtig skrivning (formoder jeg - med femtosekund lasere).
Skrivningen går ikke nødvendigvis hurtigt fordi det er en femtosekundlaser. Navnet hentyder udelukkende til varigheden af laserpulsen. Tidsrummet mellem hver puls er meget længere end varigheden af selve pulsen (nano- vs. picosekunder), men det er nok ikke en decideret langsom teknik.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.